‘Ikke Den Slags Pige’ af Lena Dunham

ikke den slags pige

Titel: Ikke Den Slags Pige
Forfatter: Lena Dunham
Først udgivet: 2014
Antal sider: 316
Sådan starter den: Jeg er tyve år gammel, og jeg hader mig selv.
4 af 5 stjerner
Anmeldereksemplar

Lena Dunhams underholdende små perler af anekdoter fra sit eget liv – til dig, der elsker TV-serien Girls.

Lena Dunham (geniet bag Girls) har i ‘Ikke Den Slags Pige’ samlet små anekdoter fra sit liv. Vi hører om hendes forhold til sig selv og andre. Til sin krop, sex og mænd. Til veninder, skolen og karrieren. Alt sammen fortalt med en kæmpe portion humor og befriende ærlighed.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker Lena Dunham og forguder ‘Girls’. Hendes stemme, ærlighed og karriere er imponerende. Da jeg modtog ‘Ikke Den Slags Pige’ til et bogbloggerarrangement kastede jeg mig frådende over den så snart jeg havde mulighed for det og slugte sultent hvert et ord.

Og jeg blev ikke skuffet: den var så underholdende, klog og befriende som jeg havde turde håbe på. Det føles som at side på café med en god veninde, der generøst fortalte om sit liv. Men det betyder ikke, at den er perfekt. De mange små anekdoter bliver en anelse overfladiske og virker til tider lidt tilfældige. Jeg ville ønske, at hun i stedet ville have strikket de små historier sammen til en roman. Det ville være fænomenalt! Men alligevel klart anbefalelsesværdig.

ikke den slags pige

‘Wide Sargasso Sea’ af Jean Rhys

If I was bound for hell let it be hell. No more false heavens. No more damned magic. You hate me and I hate you. We’ll see who hates best.

wide sargasso sea

Titel: Wide Sargasso Sea
Forfatter: Jean Rhys
Først udgivet: 1966
Antal sider: 156
Sådan starter den: They say when trouble comes close ranks, and so the white people did.
3 af 5 stjerner

Historien bag ‘the mad woman in the attic’ i Jane Eyre – en anelse skuffende men alligevel et must-read for Jane Eyre fans.

Dette er fan fiction før der var noget, der hed fan fiction (tror jeg). Vi går i dybden på Antionette, den vanvittige kvinde, der er indespærret på loftet i Jane Eyre. Kvinden, der forsøger at slå bl.a. Rochester ihjel og som ødelægger Janes brudeslør. Hvem er hun? Hvad er hendes historie? Den får vi fortalt i ‘The Wide Sargasso Sea’.

I have been too unhappy, I thought, it cannot last, being so unhappy, it would kill you. I will be a different person when I live in England and different things will happen to me.

Som Jane Eyre fan, er det fantastisk at få lov til at komme i dybden på denne karakter, der udgør det gotiske element i den berømte klassiker. Det er en tragisk og bedrøvelig historie om ensomhed, kvindeundertrykkelse, fordomme og vanvid. Det var egentlig mere interessant læsning end det var fornøjeligt. Jeg følte fysisk ubehag på næsten hver eneste side. Der var en sær klaustrofobisk stemning, der piblede frem mellem de utroligt velskrevne linjer, og jeg åndende nærmest lettet op da den sidste side var vendt.

It was a beautiful place – wild, untouched, above all untouched, with an alien, disturbing, secret loveliness. And it kept its secret. I’d find myself thinking, ‘What I see is nothing – I want what it hides – that is not nothing.’

Selvom romanen er ganske interessant, var jeg alligevel lidt skuffet hele vejen igennem. Jeg havde forventet, at den ville være mere spændende. Jeg ville have elsket, hvis der havde været mere fokus på tiden i England og Antoinettes opfattelse af Jane og hendes rolle i huset. Den del bliver kun let berørt mod slutningen.

Men jeg er nu rigtig glad for at jeg har læst ‘Wide Sargasso Sea’. Tak for hjælp med at vælge, hvilken udgave jeg skulle berige min bogreol med.

Om at anbefale bøger til andre

læse

“Kan du ikke anbefale mig en god bog?” er en sætning jeg hører tit. Og jeg forstår godt, at folk spørger mig – jeg læser jo en del bøger. Men hvor er det dog et svært spørgsmål at svare på! Det er som om jo flere bøger jeg læser, jo sværere bliver det at anbefale bøger til andre. Jeg plejer at spørge dem, hvad kan du godt lide at læse?. Som svar får jeg oftest: lidt af hvert … mest krimier … måske biografier …. Så er det svært. Nogle gange spørger jeg hvilke film kan du lide? for at få en idé, om de er til American Psycho eller Jane Austen. Men oftest nævner de film jeg ikke kender.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at blive bedre til det. Jeg ved ikke noget bedre (udover chokolade og rødvin) end at berige et andet menneske med en god læseoplevelse. Men det er så svært. Jeg føler, at jeg skal kende folk og deres smag virkelig godt før jeg kan anbefale bøger til dem. Jeg tror, at de eneste jeg med nogenlunde sikkerhed kan anbefale bøger til er mine forældre og Mr. Boyfriend. Og måske en enkelt veninde – men hun har ikke behov for, at jeg anbefaler bøger til hende (det har hun helt selv styr på).

Idéen med denne blog, er at dele mine læseoplevelser og inspirere andre i deres læsning. De hardcore læsere følger bloggen, og hvis jeg vækker deres interesse med en bogenmeldelse tilføjer de den måske på Goodreads eller deres egen personlige læseliste. Men hvad hvis man bare generelt er ude og lede efter anbefalinger til fx sin sommerferie og falder over bloggen? Hvor finder man så inspirationen? En liste med med alle mine boganmeldelser alfabetiseret efter forfatter er sjov for mig, men hvad får andre ud af den?

‘Ikke en skid’ er mit kvalificerede gæt (man er vel ikke UX’er for ingenting ;-)) Derfor vil jeg starte et nyt koncept på bloggen, hvor jeg anbefaler bøger inden for en bestemt genre, tema og hvad jeg nu ellers kan finde på. Og så samle dem et sted i menuen her på bloggen, så de er lette et finde frem.

Jeg håber, at I vil tage godt imod konceptet – jeg glæder mig selv helt vanvittigt til at komme i gang!

‘Agathe’ af Anne Catherine Bomann

Jeg tror, livet er alt for kort og alt for langt på samme tid.

agathe boganmeldelse

Titel: Agathe
Forfatter: Anne Catherine Bomann
Først udgivet: 2017
Antal sider: 112
Sådan starter den: Hvis jeg gik på pension, når jeg var 72, var der fem måneder tilbage at arbejde i.
3 af 5 stjerner
Anmeldereksemplar

En kort filosofisk, omend en anelse naiv, lille roman om ensomhed og mistet livsglæde. Med æblekage som bonus.

En ældre psykiater er kørt træt i sit liv og sine patienter. Han tæller ned til den dag han skal pensioneres, blot for at indse, at der venter ham endnu mere tomhed på den anden side. Han begynder at få angstanfald og har intet andet valg end at række ud efter andre og hjælpe sig selv ved at hjælpe dem.

‘Agathe’ er et filosofisk lille portræt om ensomhed og næstekærlighed. Men jeg købte den ikke rigtig. Vi kommer aldrig i dybden med vores hovedperson. Vi aner ikke hvorfor han er ensom. Han siger på et tidspunkt, at han aldrig har elsket nogen i hele sit liv. Jeg sidder tilbage og tænker ‘hvorfor ikke’? Og hvorfor valgte han egentlig at blive psykiater, hvis han er så ligeglad med andre?

Spoiler alert – læs med på eget ansvar:
Jeg købte heller ikke rigtig hans udvikling og vejen ud af ensomheden. Det virkede forhastet og en anelse naivt. Han begynder at være flink mod andre og genfinder glæden ved sig arbejde. Da han lalleglad går i gang med at bage en æblekage til sin døve nabo, kunne jeg næsten høre Hollywood-violinerne i baggrunden.

Når det er sagt, er der nogle fine små detaljer i bogen. Den første scene skildrer vores hovedperson fænomenalt med ganske få ord. Og scenerne med hans patienter er ganske underholdende.

Jeg vandt ‘Agathe’ under en pakkeleg til et bogblogger event. Vi ville alle gerne have fingre i netop denne bog, så vi har aftalt at den skal gå på omgang. Derfor vil jeg nu (eller så snart jeg får taget mig sammen) sende den videre til Sascha fra Livet i Dukkehuset.

‘4 3 2 1’ af Paul Auster

4 3 2 1 paul auster

Titel: 4 3 2 1
Forfatter: Paul Auster
Først udgivet: 2017
Antal sider: 866
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der har spekuleret over livets sjove tilfældigheder.
4 af 5 stjerner

I slutningen af 40’erne kommer Archie Ferguson til verden. Herfra følger vi fire versioner af hans liv. Vi følger ham gennem barndommen, teenageårene og starten af 20’erne. Den røde tråd gennem historierne er Archies glæde ved at skrive samt hans forhold til pigen Amy.

I store træk er ‘4 3 2 1’ en virkelig god og kreativ fortælling. Selvom det egentlig er fire historier, er det alligevel en sammenhængende historie: historien om Archie og de potentielle historier, der gemmer sig i ham. Jeg følte virkelig, at jeg lærte ham at kende på godt og ondt, og efter at have ramt slutningen med et brag savnede jeg ham. Det er svært med de der gribende murstensromaner: man bliver lidt afhængig.

Når det er sagt, er det ikke en perfekt roman. Den var på mange måder ret hverdagsagtig. Det kan være meget hyggeligt, men jeg gik til tider lidt død i at høre om baseball, tv-programmer og historiske beretninger. Jeg tog mig selv i af og til at tænke ‘hvorfor er det lige, at jeg skal høre om det her?’

‘4 3 2 1’ kan desuden være lidt svær at finde rundt i. Vi hopper frem og tilbage mellem de fire Archier, og jeg kom ind i mellem til at rode lidt rundt i det. Det gjorde det heller ikke nemmere, at jeg lyttede til bogen som lydbog – jeg havde ikke engang mulighed for at bladre lidt tilbage og se hvor jeg var. Det gav især problemer, hvis jeg var stoppet midt i et kapitel. Til gengæld er det på Audible Paul Auster selv, der læser romanen op, hvilket var en skøn oplevelse.