‘Den Kroniske Uskyld’ af Klaus Rifbjerg

den kroniske uskyld anmeldelse

den kroniske uskyld anmeldelse
Titel: Den Kroniske Uskyld
Forfatter: Klaus Rifbjerg
Først udgivet: 1958
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der kunne lide Martin og Victoria, Rend Mig i Traditionerne, The Catcher in the Rye og andre bøger i den dur.
Sådan starter den: Tore var en af de fyre, man ikke kan lade være med at lide på en eller anden måde.
4 af 5 stjerner

Den klassiske ungdomsroman om Tore og Janus’ venskab, der er så stærkt og vildt som en forelskelse. Tore er et af de der karismatiske mennesker vi alle kender. En teenage-knægt der har sine klassekammerater og lærere i sin hule hånd. En intelligent rebel med et hjerte af guld. Janus fascineres af ham fra starten: Tore trodser normerne som var det det mest naturlige i verden. Og slipper afsted med det.

… ham Tore gav een en fornemmelse af, at man aldrig havde haft en ven før, men at man ligesom stod i døren ind til noget helt fantastisk godt.

Så dukker Helle op. Den helt rigtige pige for Tore, og et trekløver er skabt. Janus ser til med næsten lige dele respekt og misundelse. Men hvor meget han end ser på, kan han aldrig se, hvad der findes under overfladen. Ikke før det er for sent.

På mange måder en skøn fandenivoldsk roman. En pragtfuld beskrivelse af venskab, et spændende plot og karakterer man virkelig kan hade. Jeg havde dog lidt problemer med sproget. Jeg synes den til tider var lidt rodet skrevet. Den trængte til en ordentlig portion redigering.

Det var en sær fornemmelse at være forelsket i to mennesker på een gang.

Bøger til 1-årige

børnebøger

Det var et stolt øjeblik da Edith første gang viste interesse for bøger (altså ud over at prøve at spise dem). Første gang hun begyndte at vende siderene med sine buttede hænder og kigge interesseret på siderne. Nu fortærer hun 5-10 bøger hver eneste dag, peger ivrigt på dem og bladrer frem og tilbage.

At købe bøger til en tumling er lidt af en jungle. Her er nogle erfaringer jeg har gjort mig undervejs:

Bøger i klare farver og enkle illustrationer fanger bedst hendes opmærksomhed. Som fx Mumi’s lille bog med modsætninger.

børnebøger

Bøger med detaljer man kan undersøge med hænderne er ret populært. Fx Rødhætte-bogen (se øverste billede), bøger med dyrepels man kan føle på eller den fine Den sultne larve Aldrig-mæt.

børnebøger

Og så er der bøgerne jeg har et had-kærlighedsforhold til: bøger med knapper, der siger lyde, når man trykker på dem. Hun elsker dem, men hvor er det anstrengende at lytte til ringklokker, båt-horn, æsler og udrykning efter en lang dag på job …

børnebøger

Men man ofrer sig for sin mini-bogorm 🙂

børnebøger

Små læsestunder

læse

“Læs din sidste bog, se din sidste film”. De ord hørte jeg flere gange under min graviditet. Ord, jeg har nægtet at acceptere. Hvor der er vilje er der vej, og man kan sagtens læse stakkevis af bøger selvom man har børn, arbejde, og det der liv alle taler om. Jeg tror altid, at jeg vil finde en måde at få bøger sneget ind i min hverdag. De hører til på trods af søvn- og tidsmangel. Man skal bare være lidt kreativ. Og acceptere, at man hele tiden skal finde på nye tricks og smuthuller. Netop som man har fået nye læsevaner, ændrer det hele sig, og man skal finde på noget nyt. Fra at amme mens jeg læste til at gå tur med barnevogn mens jeg hørte lydbog, til de korte eftermiddagslure og tidligere morgener i barslen.

Efter jeg er startet på job igen og Edith er blevet så stor, at hun kan blive hentet af andre familiemedlemmer, har jeg genoptaget en gammel før-baby tradition: at tage på café og læse efter arbejde. Det er så afslappende og luksuriøst med lidt tid for sig selv, en kop kaffe og en bog. Ligesom i gamle dage.

På billedet i toppen og billedet herunder læser jeg på den hyggelige café Hylde tæt på hvor jeg bor. Her kan man sidde i ro og mag med sin bog og kigge ud på Nørrebrogade. Og så serverer de god suppe og sælger sjove dimser til hjemmet.

læse

En anden stamcafé er Liadro på Godthåbsvej – belejligt tæt på mit arbejde. Her har jeg også et stambord. De serverer god kaffe og kage – kan dog ikke anbefale deres mad.

læse

‘Alting Begynder med Efterår’ af Mariane Kaurin

alting begynder med efterår
Titel: Alting Begynder med Efterår
Forfatter: Mariane Kaurin
Først udgivet: 2012
Jeg vil anbefale bogen til: Dig for hvem 2. Verdenskrigs-litteratur er et must-read.
Sådan starter den: Sommeren er slut.
3 af 5 stjerner
Anmeldereksemplar fra Turbine

Vi er i Norge under 2. Verdenskrig. Vi følger en jødisk familie, deres forskellighed, ligheder og drømme om fremtiden, da krigen skiller dem ad. Det er på mange måder en smuk ungdomsroman skrevet i et flot sprog og med nogle fine detaljer.

Glem, hvor du kommer fra, hvem du er, glem, at du engang har været et menneske.

Plottet var for mig meget skuffende. På bagsiden står der, at Ilse, vores hovedperson, stikker af hjemmefra efter at have skændtes med sin mor. Da hun kommer hjem igen er hendes familie forsvundet. Jeg troede, at det var her historien begyndte. Men dette sker først totredjedele inde i bogen.

Plottet var en anelse tyndt og overfladisk, og bidrager ikke med så meget nyt til genren. Hovedpersonen var for mig ikke specielt interessant. I min bogklub læste vi bogen og talte om, at hovedpersonens søster egentlig var mere interessant, og vi hellere ville have læst om hende. Det var som om der lå en historie med fantastisk potentiale begravet i den mere overfladiske ‘lette’ historie. Der var så meget at grave ned i, men vi kom aldrig rigtig under overfladen.

‘The Pillars of the Earth’ af Ken Follett

pillars of the earth
Titel: The Pillars of the Earth
Forfatter: Ken Follett
Først udgivet: 1989
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der er til store page-turners
Sådan starter den: The small boys came early to the hanging.
3 af 5 stjerner

England i Middelalderen: en historie om magt, ondskab, kærlighed, begær, jalousi, lidenskab – alt sammen kædet sammen omkring en katedrals skabelse. Plottet er spændende og historierne er virkelig gode. Dog havde jeg en del problemer med bogen.

For det første brød jeg mg ikke om den måde den var skrevet. Follett overforklarer sine karakterers handlinger til døde. Som i “han slog hende ihjel, for han var jo et ondt menneske”. Desuden virkede en del af karaktererne utroværdige. Det var ikke altid jeg købte deres handlinger og valg i livet. Det virkede til tider som om deres handlinger var styret af den vej Follett ville have plottet, og ikke ægte beslutninger.

She loved him because he had brought her back to life. She had been like a caterpillar in a cocoon, and he had drawn her out and shown her that she was a butterfly.

Men alligevel som sagt en god rigtig god historie som jeg hyggede mig gevaldigt med. Jeg tror, at Ken Follett er en forfatter jeg kommer til at stifte bekendtskab med flere gange.