Imens alle andre er til Readathon

Kl. er 13:09. Alle andre bogbloggere er i gang med at forberede sig til Readathon. ALLE ANDRE END MIG!!! For jeg tog den beslutning at være nogens mor. I stedet for at sove længe, købe snacks og rette på puder og bøger (som jeg gjorde her og her), har min dag set således ud:

5:10: Edith vågner og begynder straks at råbe. Hun kommer ind i sengen og ser Baby Einstein imens hun jager sine albuer ned i maven på mig (hvorfor???).
6:15: Edith hiver os ud af sengen og begynder at løbe rundt i lejligheden og pege på ting. Hun vil gerne have sine nye gummistøvler på.
6:39: Morgenmad og kaffe – Edith iført gummistøvler.
7:12: Edith er rasende over, at hun ikke må komme ud. Det regner VOLDSOMT. Nægter endnu en tur på legeplads i regnvejr!
7:45: Bliver heldigvis distraheret med varer fra Nemlig.com. Mr. Boyfriend har glemt at bestille chokolade til mig.
7:55: Edith fodrer mig med æble
8-10:50: Vi leger gemmeleg, hopper på en gammel madras der bliver afhentet senere, kigger ud i regnen, vasker tøj, fylder opvaskemaskine, spiser mere æble, hører Lana Del Rey og en David Lynch-inspireret playliste
10:50: Vores nye madras ankommer og den gamle tages væk.
11:00: Laver havregrød til Edith, hun skriger da den bliver serveret. Er stiktosset i 2 minutter hvorefter hun spiser den med den største fornøjelse.
11:20: Skifter Edits ble imens hun sparker mig i maven
11:30: Mr. Boyfriend putter Edith i klapvogn imens jeg laver frokost.
11:48: vi pakker den nye madras ud og kommer betræk på.
12:04: Spiser frokost, svarer på kommentarer på bloggen og forbereder lodtrækning af vinder til giveaway senere.
12:28: Læser bogblogs og det går op for mig, at alle andre skal hygge sig med Readathon i dag. Forstå mig ret: jeg elsker mit liv med Edith, men hvor ville jeg gerne dykke ned i et luksuriøst Readathon!

Nu er kl. 13:37 og I andre går snart i gang med læsedøgnet. Jeg drikker kaffe og blogger (obviously). Edith vågner inden for den næste times tid og så går det løs igen. Nu vil jeg spise en frøsnapper og tænke over, hvordan jeg kan komme til at deltage i Readathon til efteråret. Udfordringen er, at selvom jeg ‘fik lov’ ville der ikke være ro til det her hjemme. Så jeg er tvunget til at tage ud af huset …

Nogle idéer?

readathon

Cover Battle: Wide Sargasso Sea

cover battle

Læste for nylig en forrygende anmeldelse af Wide Sargasso Sea hos Thought in Purplue, og besluttede mig for at købe bogen hurtigst muligt (læs: når jeg har besluttet mig for en udgave). Bogen lyder helt formidabel: Den er fra 1966 og fortæller historien om The Madwoman in the Attic i Jane Eyre. Dvs. en slags fan-fiction fra før der var noget, der hed fan-fiction.

Det evige dilemma: hvilken udgave skal jeg investere i? Normalt ville jeg uden at blinke gå efter Penguin Clothbound Classics (til højre), men der er et eller andet over farvesammensætningen, der generer mig. Får lidt hovedpine af at se for længe på den. Og der er noget rart og roligt over designet på Modern Classics-udgaven (også Penguin). Og som i øvrigt er 40 kr. billigere. Men jeg elsker bare Clothbound-serien! *suk*

Hvad synes du? Hvilken ville du vælge?

De ulæste bøger

bogreol

Kender du det med at have bøger stående som du af en eller anden grund aldrig kommer i gang med? Jeg har tre hylder i min bogreol dedikeret til nye, ulæste bøger; nemlig min to-read-hylde. Splinter nye bøger bliver placeret på øverst hylde til venstre. Nogle ryger ned igen med det samme for at blive læst. Andre rykker stille og roligt videre mod højre, og når nogle gange ned på anden hylde før de bliver læst. Og så er der dem, der er blevet skubbet helt ned på tredje hylde. Af en eller anden årsag forbliver de ulæste. Selvom det er bøger jeg har købt eller ønsket mig.

Her er et udpluk af de ulæste bøger på den frygtindgydende tredje hylde:

Middlemarch: En klassiker jeg har hørt så fantastiske ting om. Men som jeg også har hørt skulle være lang tid om at komme i gang. Og så er den bare så lang, så jeg ved ikke, om jeg nogensinde får lyst og overskud til denne mursten …

Cash: Johnny Cash’s selvbiografi. Jeg elskede filmen ‘Walk the Line’, kan godt lide Cash’s musik, og blev opmærksom på bogen fordi hovedpersonen i ‘High Fidelity’ nævner den som hans yndlings bog. Men af en eller anden grund har jeg ikke rigtig lyst til at gå i gang med den. Kan bogen bidrage med noget jeg ikke fik i filmen? Har jeg i virkeligheden nok i Cash’s musik?

OUT: da jeg var i Japan, fik jeg lyst til at læse mere japansk litteratur og lod mig inspirere af en Goodreads-liste over de bedste japanske værker. Opdagede først da jeg modtog ‘OUT’, at det var en krimi … gider ikke rigtig krimier …

Cutting for Stone: Nogle gange har jeg lidt fordomme over for de der bestsellere som alle er vilde med. Jeg købte ‘CFS’ for flere år siden, fordi mange af mine Goodreads-venner gav den 5 stjerner. Så hørte jeg, at den var fyldt med makabre detaljer om operationer, sygdom osv. Og jeg kan nu se, at den deler mine Goodreads-venner i to lejre: dem, der giver den 5 stjerner, og dem, der kun giver den 2. Og jeg er sikker på, at jeg kommer til at tilhøre den sidste gruppe …

Whinesburg, Ohio: Hvordan er den havnet her? Jeg vil SÅ gerne læse den, men af en eller anden grund bliver den altid fravalgt. Måske fordi jeg tænker, at den fortjener et vist overskud fra min side for at komme til sin ret …

Solar: Endnu et mysterium. Jeg knuselsker Ian McEwan, men ‘Solar’ bliver hele tiden tilsidesat – nogle gange til fordel for andre Ian McEwan bøger …

The Portable Dorothy Parker: Det er jo helt galt, at jeg ikke har fået læst denne klassiker. Måske fordi det ikke er en sammenhængende roman, men små historier og essays. Jeg er bare mest til romaner. Men Prince har for helvede skrevet en sang om hende, så hvad venter jeg på?

Dette er som sagt kun et lille udpluk af de bøger der står på den fordømte tredje hylde. Jeg er sikker på, at der gemmer sig nogle skjulte skatte, hvor jeg vil tænke ‘hvorfor har jeg dog ikke læst den før?’.

Hvad med dig, har du bøger stående som du gerne vil læse, men aldrig når til? Og har du læst nogle af de bøger jeg nævner her?

‘Affinity’ af Sarah Waters

affinity af sarah waters
Titel: Affinity
Forfatter: Sarah Waters
Først udgivet: 1999
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der interesserer sig for kønsroller i 1800-tallet
Sådan starter den: I was never so frightened as I am now.
3 af 5 stjerner

I ‘Affinity’ befinder vi os i England i 1870’erne. Vi følger Margaret Prior, der netop er startet som en slags besøgsven i et kvindefængsel. Her bliver hun draget af den mystiske spiritualist, Selina Dawes, der vender op og ned på Margarets tilværelse. Er Selina virkelig en bedrager? Er der et bånd mellem Margaret og Selina? Og hvem er mest fængslet: Selina bag tremmer, eller Margaret, der holdes nede af sin mor og samfundets normer?

Perhaps, however, it is the same with spinsters as with ghosts; and one has to be of their ranks in order to see them at all.

Lad mig starte med at sige, at jeg knus-elsker Sarah Waters’ romaner. Hun kan det der med at skrive medrivende page-turners. Kun en enkelt gang (The Paying Guests) har hun skuffet mig, ved at være klichéfuld omend underholdende.

Men ‘Affinity’ kom bag på mig. Jeg kedede mig bravt! Historien kom aldrig rigtig igang. Det virkede som om Sarah Waters gerne ville fortælle om kvindefængsler i 1800-tallet, så hun får fyret en masse facts og beskrivelser af, men glemte måske lidt plottet. Jag fandt ‘Affinity’ frygtelig langtrukken og overvejede meget seriøst at give op. Men noget (læs: stædighed) drev mig til at læse videre.

Jeg er glad for den beslutning: de sidste 100 sider var som en ægte Sarah Waters-pageturner; fyldt med spændning og et plot-twist, der kaster nyt lys over hele romanen. Da jeg nærmede mig slutningen var jeg så grebet, at jeg slugte de sidste 50 sider og først slukkede lyset kl. 23 (det lyder måske ikke af noget, men plejer altså at dejse omkuld efter 2 sider kl. 21:15. På en vild aften.).

And so I looked at her, and felt a rush of pity. And what I thought was: You are like me.

Nu har jeg kun kærlige tanker for ‘Affinity’. Den har sat spor i mig, og den får 3 solide stjerner fra mig. Men jeg vil alligevel være påpasselig med at anbefale den til andre. Derfor tør jeg kun anbefale den til Sarah Waters-fans og læsere med stor interesse for fængsler, spøgelser eller kønsroller i 1800-tallet.