‘De Uanstændige’ af Leif Panduro

de uanstændige

Titel: De Uanstændige
Forfatter: Leif Panduro
Først udgivet:
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der holdt af Den Kroniske Uskyld
Sådan starter den: Dengang Thomas var dreng, længe før den anden verdenskrig, eller den store krig, som den blev kaldt, fik en amerikansk billedhugger den fortvivlede idé at hugge de amerikanske præsidenters hoveder ud i en klippevæg i Pennsylvania.
3 af 5 stjerner

Danmark i 40’erne: Enebarnet Thomas fascineres af nabofamilien, der på stort set alle punkter er den diametrale modsætning af hans egen familie. Hans forældre er strikse og ordentlige. Hos naboen ligger moderen nøgen i sin have med sin elsker imens faderen lukker sig inde i kælderen med sine opfindelser. Deres hest drikker øl og svogeren er åbent homoseksuel. Og så er der tvillingerne, Mick og Topsy, med deres sære, perverterede og symbiotiske forhold. Thomas ved ikke hvem af tvillingerne han føler sig mest draget af. Han vil have dem begge med hud og hår. De lukker ham gerne ind, men han kan aldrig få det de har sammen. Og det får ham til at hade dem. Og misunde dem deres frisind.

Fejlen ved mig, græd Thomas, det er, at jeg tænker for meget over tingene. Bare for lidt siden var jeg ikke et øjeblik i tvivl, men så begyndte jeg at tænke.

‘De Uanstændige’ er fin lille fortælling om splittet begær og om at finde sig selv. Den første halvdel var underholdende og kugleskør læsning. Jeg elskede den splittede og usikre Thomas’ møde med de uanstændige tvillinger og deres vanvittige familie. Den sidste halvdel skuffede mig dog. Den røre tråd forsvandt og pludselig handlede romanen om mostandsbevægelsen. Det er jo sådan set også interessant, men det var ikke lige det jeg havde regnet med. Det var som at føre samtale med én, der pludselig skifter emne; jeg havde lyst til at råbe Hey, det var jo lissom ikke det vi talte om!

Men bogen havde nogle fine detaljer – også i den sidste halvdel. Især den tomhed vores helt følte, da krigen var slut, synes jeg var fint beskrevet. Hvad skulle han nu brænde for, nu da der ikke længere var behov for modstandsbevægelsen?

Forårets Læseoplevelser

baby reading

Juhu – det er tid til mit yndlings blogindlæg: årstiden i bøger! Jeg elsker disse tilbageblik på min læsning – jeg ville ønske, at jeg læste nok til at kunne skrive disse indlæg hver måned, med det ville kræve, at jeg sagde mit job op. Eller bortadopterede Edith.

I foråret læste jeg: 9 bøger (eller 2.937 sider):

My not so Perfect life af Sophie Kinsella, 368 sider, 4 stjerner, e-bog
Caraval af Stephanie Garber, 407 sider, 5 stjerner, paperback
‘Vilhelms Værelse’ af Tove Ditlevsen, 155 sider, anmeldelse på vej, hardback
‘Jane Eyre’ af Charlotte Brontë, anmeldelse på vej, 596 sider, lydbog
In Cold Blood af Truman Capote, 336 sider, 3 stjerner, lydbog
The Heart is a Lonely Hunter af Carson McCullers, 312 sider, 4 stjerner, lydbog
Affinity af Sarah Waters,352 sider, 3 stjerner, paperback
‘De Uanstændige’ af Leif Panduro, 197 sider, anmeldelse på vej, paperback
The Catcher in the Rye af J.D. Salinger, 214 sider, 5 stjerner, lydbog

Bedste læseoplevelse: Caraval står klart for mig som den bedste læseoplevelse. Jeg var helt opslugt af dens magiske univers. Også The Catcher in the Rye var noget helt særligt, som jeg læste for 3. gang.

Mest skuffende læseoplevelse: Affinity af skuffede mig. Sarah Waters plejer at levere 1. klasses page-turners, men Affinity kedede mig.

Længste bog: ‘Jane Eyre’ med 596 sider – dog hørt som lydbog (19 timer og 10 minutter).

Korteste bog: Tove Ditlevsens ‘Vilhelms Værelse’ med blot 155 sider.

Judge by the cover: hvilken bog var den smukkeste? Uden sammenligning Caraval. Men også Jane Eyre har noget særligt over sig i sin smukke enkelthed.

Hvilken af forårets bøger håber jeg at genlæse en dag? The Heart is a Lonely Hunter rørte mig dybt og den var så velskrevet og smuk, at jeg bliver nødt til at læse den igen en dag. Måske på lydbog med Mr. Boyfriend – jeg tror, at han vil elske den.

Bøger jeg opgav: Ingen. Men jeg var meget tæt på at lægge Affinity fra mig.

Hvilke nye forfattere har fanget min interesse: Carson McCullers har med The Heart is a Lonely Hunter i den grad givet mig lyst til at dykke ned i hendes forfatterskab. Selvom jeg har hørt, at THIALH er hendes bedste. Og så skal jeg selvfølgelig læse Stephanie Garbers næste bog i Caraval-serien.

Status på Goodreads-mål: Jeg har i 2017 læst 15 bøger ud af mit mål på 40, hvilket betyder, at jeg er bagud med 1 bog. Så jeg må være lidt strategisk og vælge nogle korte bøger det næste stykke tid (sagde hun og gik i gang med en bog på 866 sider)

Yndlings karakter: Holden Caulfield i The Catcher in the Ryehe killed me, I swear he did!

Yndlings blogindlæg: Nyt i Klædeskabet fra 21. marts skrev jeg med stor begejstring, da det efterhånden er så yderst sjældent, at jeg finder tid til at vise kjoler og sko frem – selvom det oprindeligt var tanken med denne blog. The Reding Habits Tag var jeg også helt vild med – jeg elsker at svare på læse-tags.

Mest populære blogindlæg: Imens alle andre er til Readathon vandt på kliks og kommentarer – ikke mindst fordi Rikke fra Flyv Med Mig var så sød at linke til indlægget i en post om hendes yndlings blogindlæg.

Nu skal jeg læse: Jeg er godt igang med Paul Austers nye roman. Og Mr. Boyfriend og jeg er i gang med ‘To Kill a Mockingbird’ som lydbog.

books

baby reading

baby reading

baby reading

‘The Catcher in the Rye’ af J.D. Salinger

The Catcher in the rye
Titel: The Catcher in the Rye
Forfatter: J.D. Salinger
Først udgivet: 1951
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der har prøvet at være en sur teenager. Og til dig, der kan elsker ‘The Bell Jar‘.
Sådan starter den: If you really want to hear about, the first thing you’ll probably want to know is where I was born, and what my lousy childhood was like, and how my parents were occupied and all before they had me, and all that David Copperfield kind of crap, but I don’t feel like going into it if you want to know the truth.
5 af 5 stjerner

16-årige Holden Caulfield er blevet smidt ud af skolen kort før juleferien. Han kan ikke overskue at tage hjem til sine forældre, så i stedet flakker han rundt i New York i tre dage. Han opsøger gamle bekendte, hænger ud i barer og fortæller løgnhistorier. Desperat forsøger han at skabe en forbindelse til andre mennesker, men møder kun ‘phonies’ – overfladiske og falske mennesker, der aldrig vil kunne forstå ham.

Grand. There’s a word I really hate. It’s a phony. I could puke every time I hear it.

‘The Catcher in the Rye’ er en klassiker, der ofte deler vandene: man enten elsker eller hader den. Jeg elsker den med stort E. Og den holder også anden og, som nu, tredje gang. Holden Caulfield er min yndlings sure teenager. Hans observation og kommentering af verden omkring ham er humoristisk og spot-on; Salinger formår at ramme den rebelske teenage verden-er-åndsvag-og-der-er-ingen-der-forstår-mig sindstilstand. Og så er den ufattelig velskrevet.

Or you’d just passed by one of those puddles in the street with gasoline rainbows in them. I mean you’d be different in some way—I can’t explain what I mean. And even if I could, I’m not sure I’d feel like it.

På overfladen er Holden en forkælet og sur møg-unge. Men under overfladen er han en ensom ung mand i dyb krise og sorg over sin brors død. Han er desperat efter at opleve en ægte forbindelse med andre mennesker, men samtidig rædselsslagen for at blive skuffet. De mennesker han prøver at komme tæt på, er mennesker han på forhånd ved vil skuffe ham: en prostitueret, en overfladisk pige han engang har været ude med, en gammel bekendt som han aldrig har brudt sig om. Men pigen, der virkelig betyder noget for ham, tør han ikke ringe til. Han tænker på det igen og igen, men finder altid en undskyldning.

Just because somebody’s dead, you don’t just stop liking them-especially if they were about a thousand times nicer than the people you know that’re alive and all.

Kun i sin lillesøster kan han finde den barnlige uskyld, der ser ham som han er og kan give ham noget, der føles ægte. ‘The Catcher in the Rye’ er en af de få bøger, der kan være trist, smuk og hylende morsom på én og samme gang. Jeg griner hver gang jeg læser den. Og hver gang får jeg lyst til at give Holden et kæmpe knus. Og derefter stikke ham en flad. Og måske herefter introducere ham for Ether Greenwood fra The Bell Jar? Og håbe, at hun gider høre på hans shit.

What really knocks me out is a book that, when you’re all done reading it, you wish the author that wrote it was a terrific friend of yours and you could call him up on the phone whenever you felt like it. That doesn’t happen much, though.

Jeg hørte ‘Catcher in the Rye’ som lydbog (på YouTube lige her) sammen med Mr. Boyfriend. Her er hans mening: man er ikke i vivl om, at forfatteren forstå sin hovedperson fuldstændigt. Den er ikke demonstrativt samfundskritisk eller provokerende: den er ægte!
5 af 5 stjerner

PS: her er en sjov quiz, hvor citater fra Catcher er blandet med Lana Del Rey-sange, hvor man så skal gætte, hvor de hører til.

‘My not so Perfect Life’ af Sophie Kinsella

my not so perfect life
Titel: My not so Perfect Life
Forfatter: Sophie Kinsella
Først udgivet: 2017
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der er til de lette underholdende chick-lits
Sådan starter den: First: it could be worse.
4 af 5 stjerner

En forfriskende og anbefalesværdig chick-lit om ambitioner, karriere og arbejdsliv.

Katie Brenner er flyttet til London for at udleve sin drøm: at få et succesfuldt marketingjob, bo i en fantastisk lejlighed, spise på de bedste restauranter, og drikke drinks med en flok venner. I følge hendes Instagram-profil lever hun det liv. Men i virkeligheden lejer hun et usselt værelse, har utålelige bofæller, må vende hver en krone (eller pund) bruger oceaner af tid hver dag på at blive skubbet rundt i toget for at komme til sit dødsyge arbejde, hvor hendes chef ikke aner hvem hun er. Chefen, Demeter, er kvinden, der har alt: en karriere, perfekt familie, spiser på alle de restauranter Katie kun kan drømme om. Og så er hun hamrende dygtig til sit job. Katie beundrer hende. Lige indtil den dag Demeter fyrer hende. På den mest ubetænksomme måde.

Jeg var positivt overrasket over ‘My not so Perfect Life’. Ja, det var let underholdning, men den var på mange måder et friskt pust inden for sin genre. Jeg kunne godt lide, at den handlede om arbejde. Scenerne på arbejdspladsen var virkelig gode. Jeg nød at læse om Katies ambitioner, hendes usikkerhed og de små magtkampe, der udspillede sig på hendes arbejdsplads.

Kærlighedshistorien fyldte forfriskende lidt – den var nærmest smidt ind fra højre som en sidenote. Jeg kunne egentlig godt have undværet den, da den ikke havde så meget med selve plottet at gøre.

Cover Battle: Jane Eyre

jane eyre

Vi skal til at læse ‘Jane Eyre’ i min bogklub, hvilket jeg ser som den perfekte undskyldning for at købe en ny udgave af denne skønne klassiker. Men hold nu op, hvor er det svært at vælge! Der er så mange utrolig smukke udgaver af Jane Eyre at det er helt overvældende. Jeg har snævret det ned til fire (fra øverst til venstre): Den fantastiske udgave med rød væg og nøgle fra Vintage Classics: En bog-serie jeg er helt vild med og hvis motiv passer så fint til historien. Og så er der den smukke udgave med kvinden i profil fra Random House. Der er noget meget dragende over denne udgave. Så fin, enkel og stemningsfuld – og nok den udgave jeg hælder mest til. Endelig har vi de to fra Penguin: Clothbound Classics og den tilsvarende paperback – begge serier jeg elsker.

Hvis jeg havde oceaner af vægplads (og penge på min konto), havde jeg gerne købt alle fire. Og måske også den fine Word Cloud Classic (den serie altså!). Og Manga Classics! Sidstnævnte overvejer jeg faktisk at købe bare for sjov …

Hvad med dig, hvilken udgave kan du bedst lide?