Mit forår i bøger, 2018

Mit forår har været omskifteligt og turbulent. Der har været flytte-kaos, renoverings-stress, sne, sommer, frygten for log-out, readathon, bogbloggerevent arrangeret af dygtige Julie the Book Cat og en masse bloggeri. Og så fik jeg lov til at møde Murakamis danske oversætter.

Jeg var i slutningen af vinteren/starten af foråret tvunget til at holde pause fra bloggen i ca. halvanden måned, og det var helt ubeskriveligt fedt at få tid til det igen. Måske er det egentlig meget sundt med blogge-pause. Jeg kom i hvert fald tilbage med fornyet energi og i flere uger havde jeg ikke lyst til andet end at blogge og tænke over koncepter til bloggen. Jeg satte mig for at undersøge hvem læserne på bloggen er, og blev både inspireret til nye måder at gøre tingene på og bekræftet i, at jeg havde gang i nogle fede koncepter.

Jeg har kigget tilbage på da bloggen også handlede om klædeskabet og fik en trang til at genindføre det – bare på en ny måde. Og så har jeg læst en masse bøger:

I foråret læste jeg: 12 bøger:


6 stjerner:
The Surface Breaks

5 stjerner:
Rynkekneppesygen
The Age of Innocence

4 stjerner:
Morning Star
The Night Watch
Provinspis
Desire

3 stjerner:
Til Døden os Skiller

2 stjerner:
The Midnight Dance
Sandcastle Empire
‘Hun’ & ‘Ham’
A Court of Wings and Ruin

1 stjerne:
Ingen, heldigvis

Bedste læseoplevelse: Uden tvivl The Surface Breaks af Louise O’Neill. Det er en feministisk genfortælling af ‘Den Lille Havfrue’ – og den sparker røv!

Mest skuffende læseoplevelse: Jeg havde store forventninger til A Court of Wings and Ruin fordi jeg ELSKEDE 2eren. Men 3eren var dræbende kedelig og jeg måtte tvinge mig selv til at læse den færdig.

Bøger jeg opgav: The Wings of the Dove af Henry James. Jeg gik i gang med den på lydbog og den fangede mig slet ikke. Jeg glemte hele tiden at lytte ordentligt efter og følte mig ikke motiveret til at lytte videre.

Antal blogindlæg: 28 – ret godt sammenlignet med de 10 indlæg jeg udgav i løbet af vinteren.

Yndlings karakter: Ida fra Provinspis stjal mit hjerte. Det sjove er, at vi nok ikke ville kunne udstå hinanden IRL.

Hvilken af forårets bøger håber jeg at genlæse en dag? The Age of Innocence skal bare genlæses med jævne mellemrum. Det var tredje gang jeg læste den og absolut ikke sidste gang.

Hvilken bog havde det smukkeste cover? The Midnight Dance er bare så flot. Hvis den ikke havde været så flot, havde jeg kylet den ad helvedes til for længst. Den er virkelig dårlig. The Surface Breaks er også virkelig smuk – og historien holdt hele vejen igennem.

Hvilke nye forfattere har fanget min interesse: Louise O’Neill fangede min opmærksomhed med Hun Bad Selv Om Det, men med The Surface Breaks har hun slået sig fast som en forfatter jeg skal læse alt med. ALT!

Mommy-talk: Sådan finder jeg tid til at læse


“Hvordan finder du tid til at læse så mange bøger?”

Det er det spørgsmål jeg oftest bliver stillet. Jeg har ikke ét overordnet svar/råd. Jeg har mere en masse små tricks som jeg har fundet på hen ad vejen. Udfordringen er, at i takt med at Edith vokser og ændrer sig, har jeg hele tiden skulle finde på nye tricks til at få smuglet lidt læsning ind. Nu har Edith dog nået en alder, hvor hun er mere stabil og ikke tager de der kæmpe udviklingsspring. Nu kan jeg bedre læne mig tilbage og nyde de velafprøvede læse-tricks. Og jeg er nået et sted, hvor jeg kan dele mine erfaringer med omverdenen.

Kort sagt: Jeg vil nu prøve at komme med nogle tips og tricks ud fra de erfaringer jeg har gjort mig gennem mine 2.5 år som læsende mor:

  • Accepter, at du ikke kan læse i lange uafbrudte strækninger
    Uden at acceptere dette kommer du nok ikke så langt. Børn larmer, forstyrrer og er uforudsigelige. Og at læse 10 x halvanden side er 10 x bedre end slet ikke at læse noget.
  • Hav altid en bog inden for rækkevidde
    Igen, børn er uforudsigelige: du ved aldrig hvornår de går i selvsving over en gravko og helst ikke vil have, at du blander dig i legen. Så er det smart at have en bog i tasken.
  • Læs e-bøger på telefonen
  • Ja, e-bøger mangler den der følelse som kun det at sidde med en rigtig bog kan give dig. Men e-bøger er faktisk ret smarte. Hvis man fx har et barn, der er evigheder om at blive puttet om aftenen, så er det smart, at man kan læse på sin telefon imens man holder i hånden / aer over panden / nusser på ryggen. Det gode ved e-bøger er, at:

    1. du kan holde og bladre med én hånd
    2. du kan læse i mørke
    3. du kan vælge sort baggrund og svag lysstyrke så skærmen ikke generer barnet

  • Læs lydbøger
    Lydbøger er fantastiske muligheder for at få sneget læsning ind i hverdagen: fx til og fra arbejde, i forbindelse med rutinepræget arbejde, kedelige opgaver i hjemmet osv. En enkelt gang har jeg også haft en lydbog i det ene ører, imens jeg puttede Edith – men her foretrækker jeg e-bøger, så jeg ikke skal have høretelefoner med (keep it simple). Da Edith var baby, fik jeg desuden lyttet til mange bøger imens jeg gik tur med barnevogn.
  • Lær at slå op med bøger
    Hvis den bog du læser ikke fanger dig, så drop den. Dårlige bøger og stædig pligtlæsning dræber glæden ved bøger og stjæler tid fra alle de gode bøger du kunne læse i stedet. Og de får dig ofte til at fravælge læsning til fordel for fx TV.
  • Giv dit barn lidt space
    Selvfølgelig skal vi være til stede over for vores børn når vi er sammen med dem. Men man behøver ikke at være 100 % til stede 100 % af tiden. Og man behøver ikke at nedstirre sine børn når de er på legeplads. Jeg har fx altid bog med, når jeg er i gården med Edith. Noget af tiden leger vi sammen og noget af tiden leger hun for sig selv imens jeg læser. Jeg har udviklet en bestemt teknik til at holde bogen i en vinkel, hvor jeg kan holde øje med hvad hun laver samtid med at jeg læser.

    Det kræver så:

  • Lær at multitaske
    Ja, jeg har formået at skubbe Edith afsted på hendes plasticbil i gården, imens jeg læste i min bog og holdt øje med, at vi ikke kørte ind i nogen. Og jeg har fået serveret forrygende sandkage på sandkassens kant med en bog i hånden.
  • Book læsetid i kalenderen
    Nogle gange er det rart bare at kunne læse uforstyrret. Mit råd er at få nogle til at hente dit afkom fra institution ind i mellem og tag et smut på café og læs uforstyrret. Bare en halv time kan føles fantastisk afslappende.
  • Spring Netflix over ind i mellem
    Mange føler, at de er for trætte om aftenen og ikke orker at læse. Så ser de serier i stedet. Jeg elsker selv at se serier og har både Netflix og HBO. Men ind imellem foretrækker jeg en læseaften. Også selvom jeg er træt. Det er nemlig en vanesag: Hjernen kan bedst lide at gøre det den er vant til, så skal den bruge mindst mulig energi. Og hvis du ikke er vandt til at læse, så vil det også kræve meget mere energi af dig at læse. For mig er det faktisk lige så afslappende at læse som at se TV – fordi min hjerne er vant til det.

    Og til sidst et råd til, hvordan du kan finde dine egne tricks:

  • Læs en sikker pageturner
    Jeg har haft perioder, hvor jeg har haft svært ved at finde plads og overskud til at læse. Så er jeg gået i gang med en bog, der har grebet mig fuldstændigt og som jeg ikke kunne lægge fra mig. Uden at tænke over det, fandt jeg måder, hvorpå jeg kunne snige lidt læsning ind. Disse tricks blev pludselig til naturlige vaner i min hverdag, og jeg tog dem med mig til den næste bog – også selvom det ikke var en bog jeg var helt opslugt af.

Hvad er dine bedste læse-tips?

Når bøger ændrer noget i én

læse

Der er noget magisk ved at læse en roman, hvor hovedpersonen minder om en selv. Det er en ubeskrivelig rar følelse at genkende sig selv i andres historier. At læse om samme betragtninger som man selv har gjort sig – især hvis det er noget man ikke selv har sat ord på endnu. Det kan få en til at føle sig forstået og mindre alene. Det er en af de ting, der gør litteratur så fantastisk.

Jeg er dog også meget bevidst om en anden type bøger; nemlig dem, der fungerer som vindue til et helt andet liv med andre udfordringer. Det er her, at vi lærer noget om verden. Det er her, at vi kan udvikle os som læsere og mennesker.

Her er et eksempel (som jeg ikke er særlig stolt af):

For et halvt års tid siden blev en ung mand dræbt. Han var søn til ejeren af en italiensk restaurant i nærheden af vores lejlighed. Der lå blomster uden for restauranten i ugerne efter. Folk talte om, hvor tragisk det var. Man fandt ud af, at den unge mand havde været del af noget bandeopgør. Det var som om der kom en generelt enighed om, at det nu var lidt mindre tragisk. “Nå, ja …” blev der sagt med et ‘så beder man jo om det’-udtryk.

Jeg har altid betragtet mig selv som et empatisk menneske. Men jeg må indrømme, at det også for mig føltes en lille mikroskopisk del mindre tragisk, da jeg fik at vide, at han var en del af bandekrigen. Det er ikke noget jeg er stolt af, men det var min umiddelbare reaktion.

Så læste jeg The Hate U Give. Denne fremragende ungdomsroman er det perfekte eksempel på hvordan bøger kan fungere som et vindue til et andet liv.

Bogen handler om Star, der er vidne til at hendes bedste ven bliver skudt og dræbt af en politibetjent. Efterfølgende blive han fremstillet i medierne som bandemedlem. Romanen rykkede noget i mig. Jeg kom til at tænke på skyderiet i mit kvarter og hvordan det havde syntes lidt mindre tragisk, da vi hørte ordet ‘bande’. Men efter at have læst THUG så jeg det som endnu mere tragisk end før. Hvis den unge mand virkelig var med i en bande, betyder det ikke, at hans død ikke er tragisk. Det betyder, at det tragiske i hans liv startede langt før han mistede sit liv. Der er intet lykkeligt og velfungerende menneske, der bliver bandemedlem.

Jeg er virkelig taknemmelig for at have læst en roman som denne, at føle på egen krop at ændre holdning en lille bitte smule pga. en roman.

Har du prøvet, at bøger har ændret noget i dig?

Resultaterne: Hvem er du?

Tusinde tak til alle jer, der har svaret på mit spørgeskema – det betyder så meget for mig, at I ville tage jer tid til det. I er for seje! Flere af jer efterspurgte at få indsigt i resultaterne, og det må I selvfølgelig.

Jeg udførte undersøgelsen fordi jeg godt kan lide at lege og eksperimentere med koncepter for min blog. Bloggen er hovedsageligt til for min egen skyld, men det betyder også rigtig meget for mig, at det jeg skriver har betydning for andre. Og jeg havde en række teser om jer, mine kære læsere; hvordan jeres bloglæsningsvaner er og hvilke præferencer I har. Jeg ville gerne tjekke, om disse teser havde hold i virkeligheden, så det ikke bare er mig, der gætter i blinde. Nedenfor kan du se nogle af teserne og om de holdt vand eller ej.

Til at starte med skal jeg sige, at I var 41 personer der deltog. Jeg ved ikke, om I er mænd eller kvinder, hvor gamle I er eller hvor i verden I bor. For det er ikke det, der er relevant. Det, der er relevant er jeres forhold til blogs og bøger.

Tese 1: Det er kun andre bogbloggere og folk som kender mig privat, der følger min blog.
Falsk!
Ja, en stor del af mine læsere er bogbloggere (58 %) men det er kun 12 % af mine læsere, der kender mig privat. Jeg har sjusset mig frem til, at ca. 30 % af bloggens læsere er folk, der hverken kender mig eller selv blogger om bøger.

Tese 2: De fleste følger så mange blogs, at de har svært ved at skelne dem fra hinanden
Falsk!
72 % er uenige eller delvist uenige i dette udsagn. Hvilket jeg er virkelig glad for. Grunden til, at jeg havde denne tese er, at jeg selv følger ufattelig mange bogblogs og at mange af dem flyder lidt sammen i mit hoved. Jeg vil bare så gerne støtte så mange som muligt, men er samtidig ked af, at min støtte måske bliver lidt overfladisk.

Tese 3: Bloglæsere skimmer ofte teksten i blogindlæg
Sandt!
66 % er enige eller delvist enige. Selvfølgelig er drømmescenariet, at hvert ord vi bloggere skriver bliver nøje læst. Men jeg var ret sikker på, at det var langt fra sandt. Jeg har nogle få yndlings blogs, hvor det måske passer, men for det meste skimmer jeg. Og det gør I også.

Tese 4: Bogbloggere kan påvirke salget af en bog
Sandt!
83 % er enige eller delvist enige i udsagnet ‘Jeg har købt en bog efter at have læst en anmeldelse på en blog’. Jeg elsker tanken om, at vi bogbloggere kan være med til at præge andre menneskers læseoplevelser – tænk, at nogen køber, læser og nyder en bog fordi jeg har anbefalet den!

Tese 5: Det giver stor troværdighed, når bogbloggeren også skriver negative anmeldelser
Sandt
88 % er enige eller delvist enige. Det virker jo også logisk nok. Jeg havde dog en tese om, at det ikke betød noget med de negative anmeldelser, hvis man alligevel ikke kunne skelne bog-blogsene fra hinanden. Men den tese blev jo gjort til skamme allerede i Tese 2.


Og her er sorteret rækkefølge af de typer blogindlæg I foretrækker at læse (hvor 1 er det mest populære):

1. Boganbefalinger inden for forskellige emner (eks: 5 bøger der fik mig til at grine)
2. Tanker om bøger og læsning
3. Boganmeldelser
4. Nyt i reolen (nye bøger siden sidst)
5. Tekst og billeder fra bloggerens hverdag
6. Månedlige oversigter over de bøger bloggeren har læst
7. Cover Battle
8. Currently reading (hvor der fx vises hvilken bog bloggeren skal læse i weekenden)
9. Nyt i garderoben (nyt tøj og nye sko siden sidst)
10. Strikkeprojekter



Hvad vil jeg så bruge denne viden til?

Der har været et par aha-oplevelser og nogle bekræftede teorier. Jeg har haft nogle koncepter i tankerne, og I har hjulpet med at få de sidste brikker på plads – og bekræftet, at jeg var på rette spor. Her er nogle eksempler:

Key-finding 1: I vil have både anmeldelser og anbefalinger
Jeg spurgte ind til værdien af negative anmeldelser, da jeg har svært ved at finde tid til at skrive udførlige anmeldelser af alle de bøger jeg læser. Så jeg legede med tanken om at gå over til kun at skrive anbefalinger. Alligevel synes jeg det virkede mærkeligt ikke at give et sammenligningsgrundlag. I bekræftede, at der var brug for begge dele:

  • Boganbefalinger er jeres absolut yndlings-indlæg imens anmeldelserne får en tredjeplads
    MEN:
  • I foretrækker et koncept med anmeldelser af alle bøger der læses frem for et koncept bestående kun af anbefalinger
    BL.A. FORDI:
  • I mener, at negative anmeldelser giver bogbloggeren stor troværdighed

Det er ret brugbar viden. Jeg har smeltet det sammen til flg. koncept: alle bøger bliver anmeldt, dog i mini-reviews, hvor der er 3 i samme indlæg. Bøger jeg synes fortjener ekstra opmærksomhed vil desuden få særskilt opmærksomhed i et individuelt anbefalings-indlæg, og jeg vil fortsat poste anbefalinger inden for emner/genrer.

Det fungerer for mig ressource-mæssigt, og jeg synes det er sjovt. Så håber jeg bare, at det også fungerer for jer! Men hvis undersøgelsen er korrekt tolket, så burde det være et godt koncept.

Key-finding 2: I skimmer tekster
Jeg prøver i forvejen at formulere mig i korte afsnit som er lette at skimme igennem. Derudover har jeg fundet på koncepter som den visuelle boganmeldelse, der giver et hurtigt indblik i min holdning til en bog. Jeg håber desuden, at mini-reviews passer godt til den måde I læser på – hvor I så får mulighed for at læse mere dybdegående på særligt udvalgte bøger.

Key-finding 3: I har det fint med personlige blogindlæg, men det er ikke derfor I følger bloggen
Sådan har jeg det egentlig også selv. Jeg kan godt lide at vide lidt om de forskellige bloggere, men der er også en hårfin grænse mellem bogblogs og livsstilsblogs. Og selvom bloggen egentlig startede med at være mere livsstil, har dens indhold og publikum taget en drejning mod det boglige.

Strikkeprojekter er det mindst populære type indlæg. Det sjove er, at de er populære når man kigger på trafikken på min blog – gamle indlæg om strikkeprojekter trækker stadig trafik fra google og er blandt de mest besøgte sider. Men det er så netop engangs-besøg fra google og ikke mine faste læsere.

Det har været meget lærerigt og inspirerende at kigge jeres besvarelser igennem. Og det har åbnet op for en masse nye spørgsmål jeg brænder for at stille jer.

Endnu en gang mange tak for jeres deltagelse! Jeg havde ikke regnet med 41 besvarelser – you rock!

Den gang Bookworm’s Closet også handlede om garderoben

vintage

I starten af mine blogger-år var bloggen delt i lige dele bøger og tøjstil. Næsten hver weekend dressede jeg op i farvefulde vintage outfits, udforskede København med Mr. Boyfriend og knipsede nogle outfit billeder til bloggen. Det var grænseoverskridende og sjovt på samme tid. Grænseoverskridende fordi jeg var frygtelig selvbevidst, når der skulle tages billeder, og ekstremt selvkritisk, når jeg udvalgte billederne til bloggen (jeg syntes pludselig, at jeg så dum ud på alle billederne). Men jeg elskede at sætte tøjet sammen og dele billederne på bloggen.

vintage

Så kom Edith, og den del af bloggen er blevet nedprioriteret de sidste par år. Og jeg har egentlig haft det fint med at bloggen stort sent kun er en bogblog nu. Og alligevel kan jeg godt savne det ind imellem. Som da jeg, efter vores flytning, skulle organisere mit klædeskab og faldt over tøj jeg havde glemt alt om og de sjoveste pyntegenstande. Det var sgu sjovt at blogge om min garderobe. Og det gjorde mig mere eksperimenterende og kreativ i min tøjsammensætning.

Jeg kommer nok aldrig til at lave outfit-billeder igen, men jeg ville elske det, hvis garderoben fandt vej til bloggen igen på en eller anden måde. Bloggen hedder trods alt Bookworms Closet. Men jeg har ikke knækket koden endnu. Og min undersøgelse (ja, jeg har lovet resultater snart – de kommer!) viser, at det ikke er det emne, der interesserer mine læsere mest. Men det interesserer mig. Så jeg leger lidt med tanken om at få bøger og tøj forenet igen – bare i det små. Måske. Jeg skal bare lige finde ud af hvordan.

Nogle idéer?