Gilmore Girls Book Tag

gilmore girls

Der sker det samme hvert eneste efterår: jeg får en ustyrlig trang til at se Gilmore Girls. Helst under dynen med et strikkeprojekt, en kop kakao og en kat inden for rækkevide. Det er for mig den ultimative fejring af, at den hyggeligste årstid er sat i gang. Så da jeg faldt over et Gilmore Girls bog-tag hos Spines & Covers, vidste jeg straks, at jeg var nødt til at lege med. Here we go:

lorelaiLorelai: A character with a witty or sarcastic sense of humor.
Den må helt klart gå til Mr. Bennet fra Jane Austens ‘Pride and Prejudice’. Jeg ELSKER hans sarkastiske kommentarer, der ofte bliver opfattet gravalvorligt af hans omgangskreds. Han er en genial karakter og jeg kunne godt se ham og Lorelai blive fine venner, hvis de mødtes i virkeligheden.

rory
Rory: Favorite classic.
Må jeg kun vælge én? ÈN??? Ville Rory kunne vælge én? Nej, vel? Hvordan vælger man mellem The Great Gatsby, The Age of Innocence, Rebecca, The Picture of Dorian Gray, Pride & Prejudice og Jane Eyre? Det kommer ikke til at ske.

luke
Luke: A book you secretly love, but are afraid to admit.
Jeg starter lige med en kliché: jeg synes aldrig man skal skamme sig over at læse. Når det er sagt, er der bøger jeg er mere stolt af at læse end andre. Fx Ricehelle Meads ‘Vampire Academy’; jeg elskede den serie, men det er ikke den første bog jeg nævner, når jeg snakker med folk om hvad jeg kan lide at læse. Men jeg er heller ikke bange for at indrømme det. Jeg har en bred smag, jeg er ikke bog-snob og det er jeg faktisk stolt af. Når det er sagt, så er der bøger jeg læser i smug; nemlig fan-fiction. Ind i mellem bliver jeg bare overvældet af trang til den genre. Men det må du helst ikke sige videre til nogen …

lane
Lane: A musical character.
Rob fra Nick Hornbys ‘High Fidelity’. Han ejer en musikforretning, laver mixed tapes for et godt ord, dømmer folk ud fra deres musiksmag og organiserer sine plader i selvbiografisk rækkefølge. Ham og Lane ville være perlevenner, hvis de mødtes i fiktionland.

dean
Dean: Your first book love (character or book you first loved).
Kaninbjerget er den første ‘rigtige’ (dvs. roman for voksne) som jeg elskede. Jeg læste den igen og igen som barn og den vil altid have et særligt sted i mit hjerte. Den er min første store bog-kærlighed.

sookie
Sookie: A book you’ve devoured.
Jeg prøvede virkelig at spare på siderne da jeg læste I Capture the Castle. Men jo mere jeg læste, jo mere sulten blev jeg. Og da jeg havde slikket tallerkenen ren hungrede jeg efter dessert. Og natmad.

jess
Jess: A book you love, that gets the most hate.
The Catcher in the Rye er en bog som folk enten elsker eller hader. Mange kan ikke døje Holden Caulfield. Jeg elsker hans provokerende, rebelske, øretæveindbydende personlighed. Jess og Holden har egentlig en del til fælles nu jeg tænker over det.

patty
Miss Patty: A book that was ruined by the hype.
Jeg tror ikke helt jeg forstår dette spørgsmål … Hvordan er Miss Patty ‘ruined’? Nå, men hvis jeg tænker på en bog, der blev over-hyped, så er det Harry Potter and the Cursed Child, der blev solgt som den 8. Harry Potter. Det var helt til grin.

emily
Emily Gilmore: An expensive book.
Jeg tror ikke, at jeg ejer én enkeltstående dyr bog. Men min fine Jane Austen samling er noget af det største beløb jeg har givet for en stak bøger.

paris
Paris: An uptight character.
Philip fra Of Human Bondage er nok en af de mest selvhøjtidelige karakterer jeg nogensinde har mødt mellem linjerne. Og så må vi ikke glemme Mary fra ‘Pride and Prejudice’!

Så er der kun tilbage at tagge en anden bogbloggende Gilmore Girls fan! Jeg kan kun komme i tanker om en, nemlig Nikoline fra Windblown Pages – jeg håber, at du vil lege med 🙂

Min måned i Tweets

reading

Som jeg fortalte tidligere er jeg startet i nyt job i en ny afdeling (dog i samme virksomhed). Det er en noget anderledes afdeling end den jeg kom fra. Arbejdsopgaverne er klart mere spændende og meningsfulde, og kollegerne er søde. Men også meget tavse. Der er utroligt stille der hvor jeg sidder. Det er ikke en afdeling, hvor man sådan fabler op med sine pludselige indfald. Det passer mig egentlig meget fint, men kan alligevel mærke, at der er et behov for at udtale mig om ligegyldigheder, der ikke bliver tilfredsstillet. Så derfor er jeg pludselig begyndt at blive aktiv på den twitter-profil, der ellers har ligget død de sidste mange år. Og når jeg kigger på mine tweets fra den sidste måneds tid er det måske meget godt, at jeg holder min kæft … døm selv:

  • Overboen spiller ‘Let your fingers do the walking’ – fantastisk sang (og godt med lidt musik til putning af barn)
  • Var den eneste ud af 130 der rakte hånden op, da der blev spurgt “hvem her har nogensinde forbundet rødvin med Netflix?” #spotalkoholikeren
  • Drikker myntete og tæller ned til fredagsbar #tgif
  • Havde glædet mig til at skulle være alene hjemme. Har nu brugt 1 time på at putte barn … overvejer bare gå i seng… #Friday
  • Har stadig våde drømme om den is med bastogne-kiks jeg fik hos ParadIS i lørdags #vivilhais
  • Er der for tidligt at glæde sig til jul?
  • Prøver at holde mig væk fra sociale medier i dag – har ikke set GoT …
  • Når man ikke kan ramme skraldespanden, der står 40 cm. fra en … #erdetstadigmandag?
  • aaarg kom til at gå på instagram og fik spoilet lidt GoT fra i går … #hvordumkanmanvære #nuholderjegmigvæk
  • Er kommet til at kalde min bankrådgiver Helle i stedet for Heidi #ShitHappens
  • Når man afleverer sit barn med et ‘held og lykke’ til pædagogen 🙈#dekærebørn
  • Er ikke fan af sækkepibe midt i putning #skrid
  • Gid jeg havde tre arme: en til at holde om barn, en til at holde bog, og en til at køre snacks ind #Dilemma
  • Edith er lige eksploderet af raseri fordi jeg tilbød hende en vindrue #ondemor
  • Peter Lund Madsen er nok den eneste, der kan få mig til at lytte en hel time til et program der handler om gær #hjernekassen
  • Hvorfor får man aldrig regnbueis mere? #backtothe80s
  • Beklager, at 95% af mine tweets handler om mad #jegvedgodtatjegerkedelig
  • Hjem-is-bil midt i puttetid skal bare skride 😡 #takforlort
  • Er jeg den eneste der synes det er hyggeligt, at det er blevet lidt små-koldt? #jegelskerefterår
  • Planken lige efter frokost var en dårlig ide 😑
  • Kan stadig smage den tzatziki jeg fik til frokost for 2 timer siden …
  • Cyklede fra Vanløse til Nørrebro med ‘love will tear us apart’ på repeat
  • Savner mit barn – vil have fri, så jeg kan hente og kramme hende NU!!! #fredagsbargohome
  • Der er intet som at tage hul på et nyt glas nutella #weekend
  • Gad godt bare høre Leonard Cohen og læse bøger hele weekenden #mankanvelaltiddrømme #notgonnahappen
  • Hvad er det for en spade, der har booket et møde kl. 9 på en mandag??? Nååå ja, det er mig selv #idiot

Shit, jeg tænker meget på mad … og jeg kan følges her. Og smid gerne en kommentar med link til din twitter-profil 🙂

Snap: på forsiden af en bog

Face-swap på snapchat har haft sin storhedstid. Men hver gang jeg sidder med en bog med et ansigt på forsiden, kan jeg ikke lade være med at tage telefonen frem og få mit ansigt på bogen. Fuck, det er sjovt!

Her er jeg på forsiden af Pigerne:
snap

Og Glittering Court:
snap

Og The Bell Jar:

Da jeg prøvede med Bowie, gik det helt galt …
snap

snap

Ved ikke lige, hvorfor snappen ikke kunne finde ud af at få min ansigt ind i Bowies ansigt. Min hånd og min bogreol ligner åbenbart mere et ansigt end Bowie 😀 Fin bog i øvrigt.

Er du på Snap Chat? Du kan finde mig som Gniske (eller bookwormscloset – er ikke helt sikker). Jeg snapper hverdagsting med Edith, mine bindegale kolleger, min kat, mine sko og bøger.

Min sidste dag på barsel

I morgen går det løs. Jeg starter på arbejde efter næsten et år på barsel. På den ene side føles det som en hel levetid siden jeg var der. Og på den anden side virker det som om jeg bare har været et par uger i et parallelunivers.

Barsel er noget mærkeligt noget, og jeg har i den grad haft min op- og nedture. Først gik jeg og ventede på babyens ankomst. Min krop var helt ødelagt, og det var en lettelse at kunne skrue helt ned for tempoet og lave ingenting. Jeg læste, bloggede, strikkede og så serier som var det min sidste chance for nogensinde at have mig-tid igen.

Da Edith endelig kom til verden var jeg hårdt ramt af hormoner og chokket over at blive mor. Jeg havde det forfærdeligt. Jeg vågnede op hver morgen med en følelse af, at alting var forkert. Jeg kan bedst beskrive det som en dårlig stemning, der var umulig at ryste af mig. Derudover følte jeg, at jeg konstant var til mit livs vigtigste eksamen og på nippet til at dumpe. Det gjorde det heller ikke bedre, at der kom gæster næsten hver dag, og stillede spørgsmål som “Er du ikke bare glad?” og “Er det ikke bare fantastisk?”. Jeg fik så dårlig samvittighed. Hvilken nybagt mor er ikke glad?

Jeg ærgrer mig i dag meget over, at den første måned var sådan. Jeg føler, at jeg er gået glip af meget af den glæde, der er ved en nyfødt. Jeg ville give så meget for at få lov til at rejse tilbage i tiden til Edith som nyfødt.

baby

Hormonerne og den mærkelige stemning aftog gradvist efter en måneds tid. Da Edith var omkring 2 måneder gammel kom den første crush-tid. En tid, hvor jeg forelskede mig hovedkuls i den lille basse. Hendes kolik forsvandt fra den ene dag til den anden, og hun var den gladeste og sjoveste baby, der nogensinde har eksisteret. Seriously! Jeg ved godt, at mødre tit siger, at deres baby er den sødeste i hele verden, men i det her tilfælde er det faktisk rigtigt; Edith er altså den allersødeste! Det kan jeg sige helt objektivt!

baby

Da Edith var omkring 4 måneder kom den første barselskrise. Jeg kedede mig noget så skrækkeligt! Da hun var helt lille lå hun meget i mine arme og hyggede sig, og jeg kunne læse eller se serier imens. Den gik pludselig ikke længere. Hun skulle underholdes konstant, og sov aldrig mere en 20-25 minutter ad gangen. Jeg var ved at blive vanvittig! Og igen kom den dårlige samvittighed snigende; hvilken mor keder sig, når hun er sammen med sit eget barn?

Ret mange åbenbart! Efter jeg skrev et blogindlæg om at kede sig på barsel, væltede det ind med beskeder og kommentarer fra kvinder, der havde haft det på præcis samme måde.

Herefter gik jeg aktivt igang for at gøre noget ved kedsomheden. Jeg fyldte simpelthen ugen ud med aktiviteter for mig og Edith. Vi gik til rytmik, baby yoga, baby bio og Edith blev besøgsbaby på et plejehjem. Så gik det stærkt. Vi nød begge hverdagene igen, Edith solede sig i opmærksomheden som den sociale og udadvendte baby hun nu engang er.

baby

Og hun udviklede sig med lynets hast. Pludselig kunne hun kravle, og med det kom der en ordentlig omgang seperationsangst da hun var omkring 8 måneder. Samtidig gik der sommerferie i den, så både rytmik og yoga var slut. Baby bio var også slut, da hun var blevet for stor og vild til det. Følte mig pludselig slået tilbage til tiden hvor jeg var alene 9 timer hver dag med en baby på armen. Hun klamrede sig til mig og skreg voldsomt, hvis jeg satte hende ned. Jeg måtte endda have hende i babysele når jeg lavede grød til hende. Men på dette tidspunkt var jeg også klar over at alt kommer i faser. Og ganske rigtigt: efter en lille uges tid var hun glad og tryg igen. Her startede en tid, hvor hun længe kunne lege selvstændigt og kravle rundt på opdagelse. I stedet for at bære rundt på hende rendte jeg nu rundt efter hende. “Nej, ikke hive katten i halen”, “Nej, ikke toiletbørsten” og “Nej, ikke hive bøger ud af reolen” blev (og er stadig) daglige ord fra min mund.

baby

Den sidste måneds tid har så været den velfortjente luksus barsel. Edith er blevet kørt ind i vuggestue, og jeg har pludselig fået timer for mg selv midt på dagen. Og jeg har i den grad nydt min alene-tid – helt uden dårlig samvittighed.

Så i morgen starter det nye liv med fuldtidsjob. Jeg glæder mig vanvittigt til at komme tilbage. Til at kunne fordybe mig i mine projekter, drikke min kaffe i ro og mag, spise frokost med kniv og gaffel og have mennesker omkring mig igen. Det er altså en mærkelig tilværelse man har, når man tuller rundt for sig selv dagen lang, når alle andre er på arbejde og lever normale liv.

Men jeg gruer også lidt for det. Hvornår skal jeg læse bøger? Hvad sker der med bloggen? Jeg kan ikke forestille mig at skulle undvære hverken bloggen eller bøgerne, så jeg vil prøve at få plads til det hele, bare i mindre format. Jeg tænker, at boganmeldelserne bliver kortere, og i stedet for månedlige opsummeringer indfører jeg nok kvartale opsummeringer.

Jeg håber, at I stadig vil følge med 🙂

baby

Det er kedeligt at være på barsel

barsel

At være på barsel er meget anderledes end jeg forestillede mig. Jeg så en travl hverdag for mig, hvor jeg hele tiden ville være ved at drukne i opgaver. Jeg tænkte, at jeg ville prøve at gøre det så afslappende som muligt, vi skulle ikke gå til for mange ting – der skulle være ro i hverdagen og karma i kalenderen.

Efter det første spædbarns-panik, kolik og baby blues havde lagt sig, så hverdagen dog lidt anderledes ud. Min mødregruppe kom aldrig til at fungere, så udover baby-yoga om torsdagen og baby-bio om onsdagen, havde vi fri leg de resterende 3 hverdage. Jeg kom hurtigt til at frygte disse dage.

Det var svært at finde på ting at lave – det er hårdt at være alene med en baby 9-10 timer hver dag! Jeg havde nogle lege fra baby-yoga som jeg gentog hver dag, fandt selv på nogle øvelser, lege og sange, gik rundt og kiggede på ting i lejligheden med Edith. Når jeg havde været hele kartoteket igennem var kl. 10:30. Så er der lang tid til kl. 17:30 hvor min kæreste kommer hjem. Det skal også lige siges, at Edith ikke er så god til at sove om dagen. Hun sover sjældent mere end 20-30 minutter ad gangen, så jeg er virkelig på. Jeg kan som regel lige nå at rydde lidt op, ordne vasketøj, tage en slurk vand, og så er vi igang igen.

Jeg begyndte at kede mig, blev i dårligt humør og følte mig ensom. Kunne slet ikke overskue den lange barsel, og glædede mig til at komme tilbage til arbejdet, til at se nogle mennesker og have noget at lave. Samtidig var tanken om at skulle være væk fra Edith helt ugribelig. Og så havde jeg dårlig samvittighed. Det er et privilegium at leve i et land, hvor man kan få lov til selv at passe sin baby det første år, og Edith er en utrolig sød og nem baby. Men det er hårdt at have en hverdag der består af bleer, gylp, amning, rasledyr og “hvad i alverden skal jeg nu finde på for at lave med hende?”-tanker. At have en arbejdsdag på 12-13 timer – og der er ikke noget der hedder weekend. Og det er også svært ikke at opleve noget. Det eneste jeg har at fortælle om er Edith. Næsten al min hjernekapacitet går til hende. Så snart jeg får bare et øjeblik for mig selv – som i skrivende stund – kaster jeg mig frådende over en bog eller bloggen – begge dele er blevet endnu mere uundværlige for mig.

Tanken om endnu 6 måneder med ensomhed, dårligt humør og lange kedelige dage var helt ubærlig. Så jeg besluttede mig for at fylde dagene med aktiviteter der er sjove for både Edith og jeg, og hvor vi kommer ud blandt andre mennesker. Vores program for ugen ser nu således ud:

Mandag: Besøg på Sølund Plejehjem (mere om det senere)
Tirsdag: Rytmik
Onsdag: Baby-bio (og hvis hun en dag ikke gider det mere, har vi en legestue i baghånden)
Torsdag: Baby-yoga
Fredag: Fri – her får vi ofte besøg.

Så vores kalender er godt fyldt op, hvilket er helt nyt for mig. Jeg plejer at elske ikke at skulle noget flere dage i træk – men det var dengang jeg bare kunne smide mig på sofaen og læse bøger 😀

Jeg tror, at dette har knækket barsels-koden. Og så må jeg også lige tilføje, at det skønne forårsvejr har gjort betydelig forskel. Der er øjeblikke, hvor det hele spiller: Edith er tilfreds i barnevognen, jeg har en latte i kop-holderen, lydbog i ørene, solen skinner og der er fyldt med mennesker i byen. Så er der ikke noget bedre!

Har du prøvet at være i en lignende situation? Jeg vil meget gerne høre om dine erfaringer 🙂


English Recap
I’ve found it difficult being on maternity leave: I’ve felt bored, sad and lonely most of the time, having no one to talk to and nothing to talk about besides Edith. Edith doesn’t sleep much during the day, and it’s been hard finding things to do with her when I’m alone with her for 9-10 hours each day. I had to do things differently and now we have things scheduled almost every day: Monday: we visit a nursing home (more about that later), Tuesday: rhythmics-class, Wednesday: baby-cinema, Thursday: baby-yoga, Friday: nothing – here we can have visitors. This schedule combined with the gorgeous spring weather we’ve been having, has helped a lot, and I’ve started to enjoy my maternity leave.

Have you ever been in a similar situation? I would love to hear about it!

baby bookworm