Kære Troels, #9

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her .Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2, brev 3, brev 4, brev 5, brev 6, brev 7, og brev 8.

26. april 2004

Kære Troels.
Tusind tak for alle dine breve, kort, udklip osv. Det har været meget svært for mig at finde tid til at svare – og så er den travle periode ikke engang rigtigt startet endnu! Skal også finde tid hver dag til at besøge mine forældres hus nu. De er i Spanien og jeg skal fodre og underholde den fede, utaknemmelige kat* imens. Og jeg kan på ingen måde overskue mine eksamener. Så alt i alt går det kedeligt. Men nu har jeg endelig lidt tid til at skrive til dig – min undervisning var aflyst i dag.
Det kommer vel ikke bag på dig, at jeg roder rundt i dine breve og slet ikke har styr på hvad jeg mangler at besvare. Så du må bære over med mig hvis der kommer nogle gentagelser.
Er så småt gået i gang med at læse om impressionismen. Synes det er spændende, men ved ikke om vi når at aflever opgaven dette semester (skal skrive sammen med C). Men sådan har jeg det med alle mine eksamener. Hvor er jeg dog kedelig at høre på…
Jeg må lige sige særligt tak for artiklen om Det jeg elskede. Den nød jeg virkelig at læse. Det var næsten som brutalt at blive hevet ned i bogen igen – det sted hvor M dør. Får helt lyst til at læse bogen igen. Tror jeg vil smide artiklen i hovedet på min mor…
Romanen The Hours hedder det samme på dansk. Den kan anbefales. Genså filmen for et par uger siden. Det blev den bestemt ikke dårligere af. Bliver helt sentimental ved tanken…
Jeg nåede desværre aldrig at få set Døden i Venedig. Jeg halvsov stadig, da jeg fik dit kort, og huskede af en eller anden grund, at den ville blive vist den følgende søndag. Så den søndag glædede jeg mig til at se den – min farmor har fablet om den film, så længe jeg kan huske det. Så opdagede jeg til min rædsel, at den var blevet vist torsdagen før. Crap!
Anything processed by memory is fiction. Tja, det er ikke så nemt at oversætte processed i denne sammenhæng. Bearbejdet? Redigeret? Tror jeg ville vælge det første. Redigeret ligger mere op til bevidste ændringer.
Pianisten? Har måske set den. Eller også forveksler jeg den med The Piano… som jeg tror jeg har set… Jeg har styr på min film, som du nok fornemmer.
Som du nok kan se, har jeg ikke så meget at fortælle. Der sker ikke så meget. Ser dog frem til på fredag. Skal til min veninde Ts fødselsdag. Det glæder jeg mig til. Selvom der kun kommer en ud over T som jeg kender. Så skal vi nok i byen bagefter, det håber jeg i hvert fald. Trænger til at få rystet de kedelige studier af mig og danse til dårlig musik.
Nu har du så tit sagt, at jeg skal skrive romaner. Hvis jeg skulle skrive en roman, hvad skulle den så handle om? Er bare nysgerrig …**
Hvad synes du for resten om Bænken?
Er ked af det, men må slutte brevet nu. Glæder mig til at høre fra dig.

* Den fede utaknemlige kat var min gamle kat, Oliver, som jeg fik, da jeg var 10 år.
** Troels var fantastisk dygtig til at have ambitioner på andres vegne – og han sagde altid til mig, at jeg skulle skrive en roman. Om jeg nogensinde får gjort det, er et emne vi må tage en anden gang 😉

3 x Jane Eyre

jane eyre

Jeg har været ret godt til det der med ikke at købe nye bøger. Og det er 100 % viljestyrke – har intet at gøre med, at jeg ikke har så meget tid til at købe bøger. Derfor er det lidt skægt at jeg i en enkelt bestilling købte tre bøger med ens fællesnævner: Jane Eyre.

Jeg besluttede mig endelig for en udgave af Jane Eyre: nemlig den med den fine profil fra Random House. Så faldt jeg over Jane Eyre som Manga Classics – den var jeg nødt til et eje. Sidst med ikke mindst købte jeg ‘Wide Sargasso Sea’ – historien om den første Mrs. Rochester som jeg glæder mig helt vildt til at læse. Tak for hjælp med at vælge udgave af sidstnævnte 🙂

‘De Uanstændige’ af Leif Panduro

de uanstændige

Titel: De Uanstændige
Forfatter: Leif Panduro
Først udgivet:
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der holdt af Den Kroniske Uskyld
Sådan starter den: Dengang Thomas var dreng, længe før den anden verdenskrig, eller den store krig, som den blev kaldt, fik en amerikansk billedhugger den fortvivlede idé at hugge de amerikanske præsidenters hoveder ud i en klippevæg i Pennsylvania.
3 af 5 stjerner

Danmark i 40’erne: Enebarnet Thomas fascineres af nabofamilien, der på stort set alle punkter er den diametrale modsætning af hans egen familie. Hans forældre er strikse og ordentlige. Hos naboen ligger moderen nøgen i sin have med sin elsker imens faderen lukker sig inde i kælderen med sine opfindelser. Deres hest drikker øl og svogeren er åbent homoseksuel. Og så er der tvillingerne, Mick og Topsy, med deres sære, perverterede og symbiotiske forhold. Thomas ved ikke hvem af tvillingerne han føler sig mest draget af. Han vil have dem begge med hud og hår. De lukker ham gerne ind, men han kan aldrig få det de har sammen. Og det får ham til at hade dem. Og misunde dem deres frisind.

Fejlen ved mig, græd Thomas, det er, at jeg tænker for meget over tingene. Bare for lidt siden var jeg ikke et øjeblik i tvivl, men så begyndte jeg at tænke.

‘De Uanstændige’ er fin lille fortælling om splittet begær og om at finde sig selv. Den første halvdel var underholdende og kugleskør læsning. Jeg elskede den splittede og usikre Thomas’ møde med de uanstændige tvillinger og deres vanvittige familie. Den sidste halvdel skuffede mig dog. Den røre tråd forsvandt og pludselig handlede romanen om mostandsbevægelsen. Det er jo sådan set også interessant, men det var ikke lige det jeg havde regnet med. Det var som at føre samtale med én, der pludselig skifter emne; jeg havde lyst til at råbe Hey, det var jo lissom ikke det vi talte om!

Men bogen havde nogle fine detaljer – også i den sidste halvdel. Især den tomhed vores helt følte, da krigen var slut, synes jeg var fint beskrevet. Hvad skulle han nu brænde for, nu da der ikke længere var behov for modstandsbevægelsen?

Forårets Læseoplevelser

baby reading

Juhu – det er tid til mit yndlings blogindlæg: årstiden i bøger! Jeg elsker disse tilbageblik på min læsning – jeg ville ønske, at jeg læste nok til at kunne skrive disse indlæg hver måned, med det ville kræve, at jeg sagde mit job op. Eller bortadopterede Edith.

I foråret læste jeg: 9 bøger (eller 2.937 sider):

My not so Perfect life af Sophie Kinsella, 368 sider, 4 stjerner, e-bog
Caraval af Stephanie Garber, 407 sider, 5 stjerner, paperback
‘Vilhelms Værelse’ af Tove Ditlevsen, 155 sider, anmeldelse på vej, hardback
‘Jane Eyre’ af Charlotte Brontë, anmeldelse på vej, 596 sider, lydbog
In Cold Blood af Truman Capote, 336 sider, 3 stjerner, lydbog
The Heart is a Lonely Hunter af Carson McCullers, 312 sider, 4 stjerner, lydbog
Affinity af Sarah Waters,352 sider, 3 stjerner, paperback
‘De Uanstændige’ af Leif Panduro, 197 sider, anmeldelse på vej, paperback
The Catcher in the Rye af J.D. Salinger, 214 sider, 5 stjerner, lydbog

Bedste læseoplevelse: Caraval står klart for mig som den bedste læseoplevelse. Jeg var helt opslugt af dens magiske univers. Også The Catcher in the Rye var noget helt særligt, som jeg læste for 3. gang.

Mest skuffende læseoplevelse: Affinity af skuffede mig. Sarah Waters plejer at levere 1. klasses page-turners, men Affinity kedede mig.

Længste bog: ‘Jane Eyre’ med 596 sider – dog hørt som lydbog (19 timer og 10 minutter).

Korteste bog: Tove Ditlevsens ‘Vilhelms Værelse’ med blot 155 sider.

Judge by the cover: hvilken bog var den smukkeste? Uden sammenligning Caraval. Men også Jane Eyre har noget særligt over sig i sin smukke enkelthed.

Hvilken af forårets bøger håber jeg at genlæse en dag? The Heart is a Lonely Hunter rørte mig dybt og den var så velskrevet og smuk, at jeg bliver nødt til at læse den igen en dag. Måske på lydbog med Mr. Boyfriend – jeg tror, at han vil elske den.

Bøger jeg opgav: Ingen. Men jeg var meget tæt på at lægge Affinity fra mig.

Hvilke nye forfattere har fanget min interesse: Carson McCullers har med The Heart is a Lonely Hunter i den grad givet mig lyst til at dykke ned i hendes forfatterskab. Selvom jeg har hørt, at THIALH er hendes bedste. Og så skal jeg selvfølgelig læse Stephanie Garbers næste bog i Caraval-serien.

Status på Goodreads-mål: Jeg har i 2017 læst 15 bøger ud af mit mål på 40, hvilket betyder, at jeg er bagud med 1 bog. Så jeg må være lidt strategisk og vælge nogle korte bøger det næste stykke tid (sagde hun og gik i gang med en bog på 866 sider)

Yndlings karakter: Holden Caulfield i The Catcher in the Ryehe killed me, I swear he did!

Yndlings blogindlæg: Nyt i Klædeskabet fra 21. marts skrev jeg med stor begejstring, da det efterhånden er så yderst sjældent, at jeg finder tid til at vise kjoler og sko frem – selvom det oprindeligt var tanken med denne blog. The Reding Habits Tag var jeg også helt vild med – jeg elsker at svare på læse-tags.

Mest populære blogindlæg: Imens alle andre er til Readathon vandt på kliks og kommentarer – ikke mindst fordi Rikke fra Flyv Med Mig var så sød at linke til indlægget i en post om hendes yndlings blogindlæg.

Nu skal jeg læse: Jeg er godt igang med Paul Austers nye roman. Og Mr. Boyfriend og jeg er i gang med ‘To Kill a Mockingbird’ som lydbog.

books

baby reading

baby reading

baby reading

‘The Catcher in the Rye’ af J.D. Salinger

The Catcher in the rye
Titel: The Catcher in the Rye
Forfatter: J.D. Salinger
Først udgivet: 1951
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der har prøvet at være en sur teenager. Og til dig, der kan elsker ‘The Bell Jar‘.
Sådan starter den: If you really want to hear about, the first thing you’ll probably want to know is where I was born, and what my lousy childhood was like, and how my parents were occupied and all before they had me, and all that David Copperfield kind of crap, but I don’t feel like going into it if you want to know the truth.
5 af 5 stjerner

16-årige Holden Caulfield er blevet smidt ud af skolen kort før juleferien. Han kan ikke overskue at tage hjem til sine forældre, så i stedet flakker han rundt i New York i tre dage. Han opsøger gamle bekendte, hænger ud i barer og fortæller løgnhistorier. Desperat forsøger han at skabe en forbindelse til andre mennesker, men møder kun ‘phonies’ – overfladiske og falske mennesker, der aldrig vil kunne forstå ham.

Grand. There’s a word I really hate. It’s a phony. I could puke every time I hear it.

‘The Catcher in the Rye’ er en klassiker, der ofte deler vandene: man enten elsker eller hader den. Jeg elsker den med stort E. Og den holder også anden og, som nu, tredje gang. Holden Caulfield er min yndlings sure teenager. Hans observation og kommentering af verden omkring ham er humoristisk og spot-on; Salinger formår at ramme den rebelske teenage verden-er-åndsvag-og-der-er-ingen-der-forstår-mig sindstilstand. Og så er den ufattelig velskrevet.

Or you’d just passed by one of those puddles in the street with gasoline rainbows in them. I mean you’d be different in some way—I can’t explain what I mean. And even if I could, I’m not sure I’d feel like it.

På overfladen er Holden en forkælet og sur møg-unge. Men under overfladen er han en ensom ung mand i dyb krise og sorg over sin brors død. Han er desperat efter at opleve en ægte forbindelse med andre mennesker, men samtidig rædselsslagen for at blive skuffet. De mennesker han prøver at komme tæt på, er mennesker han på forhånd ved vil skuffe ham: en prostitueret, en overfladisk pige han engang har været ude med, en gammel bekendt som han aldrig har brudt sig om. Men pigen, der virkelig betyder noget for ham, tør han ikke ringe til. Han tænker på det igen og igen, men finder altid en undskyldning.

Just because somebody’s dead, you don’t just stop liking them-especially if they were about a thousand times nicer than the people you know that’re alive and all.

Kun i sin lillesøster kan han finde den barnlige uskyld, der ser ham som han er og kan give ham noget, der føles ægte. ‘The Catcher in the Rye’ er en af de få bøger, der kan være trist, smuk og hylende morsom på én og samme gang. Jeg griner hver gang jeg læser den. Og hver gang får jeg lyst til at give Holden et kæmpe knus. Og derefter stikke ham en flad. Og måske herefter introducere ham for Ether Greenwood fra The Bell Jar? Og håbe, at hun gider høre på hans shit.

What really knocks me out is a book that, when you’re all done reading it, you wish the author that wrote it was a terrific friend of yours and you could call him up on the phone whenever you felt like it. That doesn’t happen much, though.

Jeg hørte ‘Catcher in the Rye’ som lydbog (på YouTube lige her) sammen med Mr. Boyfriend. Her er hans mening: man er ikke i vivl om, at forfatteren forstå sin hovedperson fuldstændigt. Den er ikke demonstrativt samfundskritisk eller provokerende: den er ægte!
5 af 5 stjerner

PS: her er en sjov quiz, hvor citater fra Catcher er blandet med Lana Del Rey-sange, hvor man så skal gætte, hvor de hører til.