Kære Troels, #6

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2, brev 3, brev 4 og brev 5.

30. januar 2004

Kære Troels.
Tak for sidst – samtale og store mængder chokolade.
Nu starter det nye semester på mandag og det er jeg ikke særligt begejstret for. Har ikke lyst til at skulle tilpasse mig et skema igen. Det ville selvfølgelig være en anden sag, hvis det var Engelsk der var på skemaet. Jeg savner meget det sociale liv, der var på Engelskinstituttet. Der var altid nogle, man kunne snakke med og gå på café med efter undervisningen. På kunsthistorie gider folk ikke engang hilse på en. Der er kun en (Cecilie), som jeg snakker med. Folk er lidt mærkelige.
Er du kommet i gang med at læse Det Jeg Elskede? Er spændt på, hvad du synes om den. Og jeg kan altså godt lide, at udlåne bøger. Kan godt lide, når man kan se, at bøgerne har været læst. De lange folder, der kommer på bogens ryg har sin charme.
Er selv stadig i gang med Austers trilogi. Den er meget speciel. Kræver en del af læseren. Jeg ved ikke hvorfor, men skrivestilen minder mig en del om Graham Greene.
I søndags talte vi om årsagen til, at kvinder oftere fik neuroser end mænd. Jeg lovede dig, at diskutere det med mit søsterskab. Har ikke set alle søstrene samlet i et stykke tid, men jeg har diskuteret det med S. Vi var begge enige i, at det skyldtes idealet af den perfekte kvinde i nutidens moderne samfund. Nutidens kvinde skal påtage sig mange forskellige roller, for at opnå det perfekte liv – det liv medierne fortæller hende at hun skal leve. Mandens rolle har ikke ændret sig så meget gennem tiden. Den største ændring er vel, at han skal lære at leve med og forholde sig til den moderne kvinde – hvilket ikke skal undervurderes! Kvinden har dog en del svære og modstridende idealer at leve op til. Hun skal have en uddannelse og karriere og dermed være kvinde i en mandsdomineret verden. Samtidig med denne karriere er det stadig hende, der har det største ansvar for børnene – det er oftest hende, der tager barselsorlov, hvilket gør karrieren sværere. Det hedder sig ofte at manden ”hjælper kvinden med børnene” i stedet for ”manden tager sin del af ansvaret”. Det samme gælder indkøb, madlavning, opvask, rengøring osv. Samtidig fortæller medierne kvinden, at hun skal have det perfekte hjem. Der er snart boligprogrammer på alle kanaler samt blade som Bo Bedre. Kvinden bliver bombarderet med alle disse idealer; hun skal have den perfekte karriere, de perfekte børn, den perfekte mand, det perfekte hjem, de perfekte venner. Hun skal være hård som en mand på jobbet, blød som en mor over for sine børn, en blid kvinde over for sin mand, den perfekte værtinde med det perfekte hjem når der er gæster, en madonna i dagligstuen og en luder i soveværelset. Hvor finder man dette overskud? Prøver man at leve op til alle disse idealer, er det stensikkert at man bryder sammen. Det holder ikke. Man har to muligheder. Enten må man acceptere, at alle disse ting aldrig vil blive perfekte. Eller også må man simpelthen vælge noget fra.
Jeg læste for et halvt år siden en bog med en meget morsom pointe. Bogens hovedperson var en 30-årige ugift kvinde. Hun havde styr på sit liv bortset fra, at hun ikke havde fundet den perfekte mand hvis perfekte børn hun kunne føde. Dette var hun meget deprimeret over igennem hele bogen, selvom hun havde et job, hun var meget glad for og nogle virkelige fantastiske venner. Hen imod slutningen går det pludselig op for hende, at hun slet ikke behøver få mand og børn. Omverdenen har fortalt hende, at det er det hun skal. Hun har været så optaget af at prøve at opnå dette, at hun slet ikke har overvejet, hvad hun selv vil. I det øjeblik hun finder ud af, at hun slet ikke behøver at stifte familie er der ikke mere pres på hende. Det er i dette øjeblik hun bliver lykkelig.
Håber dette er svar nok. Ser frem til at høre din mening.
Angående Krøniken; Du er ikke på noget vildspor. Der er helt klart noget mellem Palle og Søs. Men det vil sandsynligvis blive et meget problematisk forhold. Kan forestille mig at hun ikke vil lade noget komme i vejen for sin karriere. Og Palle vil vel næppe kunne acceptere at hun indleder forhold til mænd med forbindelser for at komme til tops.
Det var så det for denne gang. Glæder mig til at høre fra dig igen.

Noter:
Troels havde altid nescafé og en æske med fyldt chokolade til mig når jeg kom på besøg.
Jeg kom aldrig igennem Kunsthistorie som sidefag. Det var slet ikke mig, så endte med at tage en super-engelsk version af min uddannelse.
Krummer tæer når jeg i dag læser mine egne ord om kvinder i samfundet.
Bogen jeg omtaler til sidst er The Cigarette Girl af Carol Wolper.

Mischling af Affinity Konar

Books had never led me in the wrong direction.

mischling boganmeldelse

Titel: Mischling
Forfatter: Affinity Konar
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der interesserer sig for litteratur om 2. verdenskrig.
Sådan starter den: We were made, once.
3 af 5 stjerner

Tvillingerne Pearl og Stasha ankommer til Auschwitz. De bliver udvalgt som noget helt særligt til Mengeles Zoo, hvor ubeskrivelige rædsler, der får gaskammeret til at virke humant, venter dem. For at overleve, bliver Pearl ansvarlig for det triste, det gode og fortiden. Stasha skal så tage sig af det sjove, fremtiden og det slemme.

I could not say that such goodness was unlikely because I had never thought the cruelty of Auschwitz was possible either.

‘Mischling’ er ikke noget behagelig eller hyggelig roman. At læse den er ikke nogen rar rejse. Det er snarere som et uendeligt mareridt man ikke kan vågne op fra. Eller et kunstværk af et trafikuheld man ikke kan lade være med at kigge på. Det var faktisk en lettelse at vende den sidste side.

“I love you,” I said into his shoulder. Peter stopped treading on my feet and cocked a half-closed eye at me in suspicion. “You don’t. You could—I think—in time. But you’re just saying that to me because you think you won’t have a chance to say it truthfully someday, aren’t you?” “Yes,” I confessed. “I am.”

Den er ufattelig velskrevet. Måske lidt for velskrevet. Hovedpersonerne er teenagere men den måde de udtrykker sig på svarer til deres alder. Deres ord og tanker lød ikke som teenagere, men snarere som en forfatter. Det skabte en underlig distance mellem mig og dem. Og dækkede måske over, at der egentlig ikke var det store plot. Det er forfærdeligt politisk ukorrekt at sige, men bogen var faktisk lidt kedelig. Og det burde den ikke have været. Alligevel ved jeg, at det er en bog jeg sent vil glemme. Det er et værk jeg med gysen vil tænke tilbage på, men ønske at glemme.

Grå Glamourstrik

vintage strik

Som I helt sikkert kan huske, gik jeg i sommer igang med et ambitiøst (for mig i hvert fald) strikkeprojekt: En fin sløjfesweater fra Glamourstrik. Jeg blev egentlig færdig for flere måneder siden, men der gik travlhed i den, så jeg har først fået den afprøvet og fotograferet nu.

vintage strik

Resultatet er OK. Den er desværre blevet lidt for stor. Tror at fejlen er, at jeg tog mål til den imens jeg ammede, så havde en lidt større (og struttende) barm, da jeg gik igang. Så jeg valgte medium-modellen. Da jeg blev færdig med den, var jeg i midlertid færdig med at amme, og mælkbrysterne havde forvandlet sig til små teposer. Så det havde nok været pænere med en small …

vintage strik

Men er nu alligevel ret glad for den. Den er strikket i det fineste Alpaca fra Drops (mellem-grå), og den neutrale grå nuance manglede i mit ellers ret farvestrålende klædeskab.

vintage strik

Sløjferne er ret fine (hvis jeg selv skal sige det).

vintage strik

Det første strikke-stadie:

vintage strik

Øvede mig her i at strikke imens jeg læste e-bog på iPad. Det er det ene ærme jeg er igang med her.

vintage strik

Det kribler i mine fingre for at komme i gang med et nyt projekt fra bogen, men kan ikke blive helt enig med mig selv om, hvilket mønster jeg skal kaste mig over … det kan være, at der kommer en lille afstemning her på bloggen. Først skal jeg dog have gjort kål på nogle garnrester – men mere om det en anden dag.

glamourstrik

Vinterens Bøger

books

books

books

books

Denne vinter læste jeg: 9 bøger. Eller 4.016 sider (ifølge Goodreads). Ikke helt dårligt når man tager familie, overarbejde, venner, og det der liv i betragtning. 4 af dem er hørt som lydbøger, så det hjælper mig lidt på vej.

Bedste læseoplevelse: ‘Hjemfærd’ af Yaa Gyasi, som desværre ikke er med på billederne, da jeg har lånt den ud til en fra min bogklub. En skøn bog som var meget anderledes end jeg havde forventet. En overraskende perle.

Mest skuffende læseoplevelse: Alting Begynder med Efterår var et velskrevet, uambitiøst, ligegyldigt flop. Den havde så meget potentiale, men forblev overfladisk. Og jeg følte, at beskrivelsen bag på bogen var misvisende.

Længste bog: Ken Follets Pillars of the Earth med sine 938 sider (er dog hørt som lydbog)

Korteste bog: Alting Begynder med Efterår med sine ikke særligt tæt-skrevne 231 sider

Judge by the cover: Den smukkeste bog var uden tvivl Tender is the Night fra Folio Society. Og er også lidt pjattet med den jule/vinter-hyggelige Winter Wonderland.

Bøger jeg håber at genlæse en dag: ‘Hjemfærd’ håber jeg at genlæse en dag. Jeg hørte den på lydbog, og der var nogle sammenhænge mellem de små historier som jeg først fangede et godt stykke inde i bogen, så den fortjener en genlæsning en dag. Harry Potter håber jeg også at besøge en dag for fjerde gang. Jeg har læst i 4’eren on & off de sidste par måneder og det har været en udsøgt fornøjelse som helt sikkert skal gentages mange gange.

Bøger jeg lagde fra mig: Melvilles ‘Moby Dick’. Det er anden gang jeg forsøger. Første gang (for 15 år siden?) gav jeg op efter 80 sider. Denne gange forsøgte jeg mig med lydbogen, men mistede interesse da jeg var en tredjedel igennem. Alligevel tror jeg ikke vi er helt færdige med hinanden … måske en skønne dag når jeg helt til sidste side …

Yndlings karakter: Janus fra Den Kroniske Uskyld. Det er forfriskende med en karakter man holder af på godt og ondt. Han kan være modbydelig og jeg er ikke sikker på, at jeg ville bryde mig om ham som person, hvis jeg mødte ham i virkeligheden. Men som en litterær karakter er han guld værd. Vi kommer ind under huden på ham, ser både hans skyggesider og skønhed.

Yndlings blogindlæg: Små Læsestunder har et særligt sted i mit hjerte – jeg prøver virkelig at tænke kreativt for at finde små smuthuller til læsningen, og jeg elsker at dele mine erfaringer og fifs med jer! Snap: på forsiden af en bog er nok det blogindlæg jeg har grinet mest af imens jeg skrev.

Mest populære blogindlæg: Blogindlægget om Juletravlhed hvor jeg viste en fin kjole frem slog rekorden med antal læsninger – dejligt, at I tog så godt imod mig efter et par uger med tavshed!

Nu skal jeg læse: Paul Auster er langt om længe kommet med en ny roman (4 3 2 1) som jeg gerne vil læse snart (NU!). Men jeg holder lidt igen – overvejer at nominere den i min bogklub til næste fælleslæsning. Sophie Kinsella er vist også kommet med en ny chick-lit, så det kan være, at der også kommer noget let og forårsagtigt på banen her 🙂

books

books

books

Jeg elsker virkelig at skrive de her tilbagebliksindlæg! Det er så hyggeligt at se tilbage på de bøger jeg har læst. Hvad med dig – hvilke bøger var blandt dine favoritter denne vinter? Og hvad skal din forårslæsning bestå af?

‘Den Kroniske Uskyld’ af Klaus Rifbjerg

den kroniske uskyld anmeldelse

den kroniske uskyld anmeldelse
Titel: Den Kroniske Uskyld
Forfatter: Klaus Rifbjerg
Først udgivet: 1958
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der kunne lide Martin og Victoria, Rend Mig i Traditionerne, The Catcher in the Rye og andre bøger i den dur.
Sådan starter den: Tore var en af de fyre, man ikke kan lade være med at lide på en eller anden måde.
4 af 5 stjerner

Den klassiske ungdomsroman om Tore og Janus’ venskab, der er så stærkt og vildt som en forelskelse. Tore er et af de der karismatiske mennesker vi alle kender. En teenage-knægt der har sine klassekammerater og lærere i sin hule hånd. En intelligent rebel med et hjerte af guld. Janus fascineres af ham fra starten: Tore trodser normerne som var det det mest naturlige i verden. Og slipper afsted med det.

… ham Tore gav een en fornemmelse af, at man aldrig havde haft en ven før, men at man ligesom stod i døren ind til noget helt fantastisk godt.

Så dukker Helle op. Den helt rigtige pige for Tore, og et trekløver er skabt. Janus ser til med næsten lige dele respekt og misundelse. Men hvor meget han end ser på, kan han aldrig se, hvad der findes under overfladen. Ikke før det er for sent.

På mange måder en skøn fandenivoldsk roman. En pragtfuld beskrivelse af venskab, et spændende plot og karakterer man virkelig kan hade. Jeg havde dog lidt problemer med sproget. Jeg synes den til tider var lidt rodet skrevet. Den trængte til en ordentlig portion redigering.

Det var en sær fornemmelse at være forelsket i to mennesker på een gang.