Bogklub i april

bogklub

Kort før påske mødtes vi i bogklubben på mit arbejde. Noget af det jeg elsker ved bogklubben er, at jeg pludselig lærer noget nyt at kende om mine kolleger. Vi havde fx et nyt medlem, der ivrigt fortalte om sin store passion for antikke krigsbøger. Det er slet ikke en genre for mig, men jeg var helt opslugt af hans begejstring! Elsker at høre folk fable om deres nørdede interesser.

Udover at byde nye medlemmer velkommen, diskuterede vi Hjemfærd som var denne måneds bog, samt Mischling, der var ekstra læsning for dem, der var interesserede. For at krydre diskussionen om ‘Hjemfærd’ lidt op, serverede Johanne en herlig afrikansk te. Bogen delte klubben i to lejre: os, der nød den og dem, der var skuffede. Sidstnævnte havde håbet på en mere dybdegående historie i stedet for mange små. Desuden fik den kritik for at give endnu et stereotypisk billede af Afrika. Vi var dog tre, der holdt meget af den – men alle var enige om, at det krævede, at man accepterede bogens præmis.

‘Mischling’ var vi dog alle enige om var en stor skuffelse. Interessant emne, smukt skrevet men gabende kedelig. Dog satte den gang i en heftig debat om Nazityskland, Hitlers lederstil og det at huske vores historie.

Ellers blev der spist cookies og kanelgifler til den store guldmedalje. Der blev også nomineret en stak nye bøger til næste fælleslæsning. Og vi blev enige om engang imellem at trække lod i stedet for at stemme om, hvad vi skal læse – for at udvide vores horisont lidt.

The Reading Habits Tag

reading

reading

Bente fra Trolderier har været så sød at tagge mig til at svare på en række spørgsmål om bøger. Jeg ved ikke noget bedre end læse/blogge-tags, så lad os se at komme i gang!

1. Har du et bestemt sted til at læse derhjemme?
Mit yndlings læsested er sofaen i køkkenet. Med snacks og kaffe. Det er dog sjældent jeg har den luksus i dag. Nu læser jeg mest i sengen om morgenen fra kl. 5:30-6:00 mens Edith ser Baby Einstein på min telefon. En gang i mellem når Edith bliver hentet af andre, sniger jeg mig på café og læser.

2. Bogmærke eller et random stykke papir?
Bogmærke – har så mange fra bl.a. The Book Depository.

3. Kan du bare stoppe med at læse, eller bliver du nødt til at vente til et nyt kapitel / du har læst et bestemt antal sider?
Som om jeg selv kan bestemme det 😉

4. Spiser eller drikker du, når du læser?
JA! Har altid gang i enten te eller kaffe når jeg læser.

5. Multitasking: Musik eller TV mens du læser?
Nej, aldrig. Men jeg kan godt lide at strikke mens jeg lytter til lydbøger.

6. Én bog ad gangen eller flere på samme tid?
Jeg har altid gang i 3-4 bøger ad gangen. En fysisk bog, en lydbog for mig selv, en lydbog med kæresten og nogle gange også en e-bog på telefonen (det er meget smart at have ved hånden, når man skal putte en ballademager)

7. Kun læse hjemme eller alle steder?
Alle steder. ALLE!

8. Højtlæsning eller stille læsning i dit hoved?
Mest stille læsning, men jeg nyder at læse højt for mig selv ind i mellem, hvis det er særligt velskrevet.

9. Læser du forud eller springer sider over?
Ingen af delene, men jeg kan godt finde på at skimme sider, hvis der er dele af en bog, der ikke interesserer mig.

10. Knække ryggen eller beholde bøgerne som nye?
Jeg mishandler desværre mine bøger på det groveste. Har dem med i tasken, krøller dem sammen, afsætter chokoladefingre – you name it!

11. Skriver du i dine bøger?
Hvis jeg har behov for det. Fandt for nylig et telefonnummer i en laset udgave af The Bell Jar – det fik vi en del morskab ud af i min bogklub.

12. Hvem tagger du?
Jeg tagger Lisbeth fra Moonlit Madness og Kathrine fra Bibliotekattens Bøger – jeg håber, at I vil være med 🙂

‘In Cold Blood’ af Truman Capote

I thought that Mr. Clutter was a very nice gentleman. I thought so right up to the moment that I cut his throat.

in cold blood

Titel: In Cold Blood
Forfatter: Truman Capote
Først udgivet: 1965
Jeg vil anbefale bogen til: Enhver med interesse for mord og god journalistik
Sådan starter den: The village of Holcomb stands on the high wheat plains of western Kansas, a lonesome area that other Kansans call ‘out there’.
3 af 5 stjerner

I 1959 blev der begået et mord i Kansas. De fire familiemedlemmer i Clutter-familien blev brutalt myrdet. ‘In Cold Blood’ er en rekonstruktion af disse mord. Han går bag familiens facade og fortæller deres historie op til mordene. Han dykker ned i forbrydernes opvækst og forsøger at beskrive, hvad der lå bag disse tilsyneladende meningsløse mord. Vi kommer ind på huden af lokalsamfundet og opklaringen af mordene.

The enemy was anyone who was someone he wanted to be or who had anything he wanted to have.

‘In Cold Blood’ er ufattelig velskrevet. Man glider igennem historien som var det en roman. Capote har eminent talent for at portrættere de forskellige mennesker vi møder i denne grusomme og triste fortælling. Jeg var dybt fascineret fra starten, men denne fascination varede dog ikke hele bogen igennem. Jeg nød detaljerne og var begejstret for rekonstruktionen af mordene, Clutter-familiens historie, deres venner i byen, forbrydernes historie og reaktionerne i lokalsamfundet. Filmen knækkede dog for mg, da vi kom for langt ud med detaljerne. Jeg havde ikke behov for at høre den ene morders søsters historie. Eller historien bag alle dem, der sad på dødsgangen på samme tid. Slutningen var dog ufattelig smuk. Helt perfekt.

Then starting home, he walked toward the trees, and under them, leaving behind him the big sky, the whisper of wind voices in the wind-bent wheat.

Jeg lyttede til ‘In Cold Blood’ på lydbog (audible) sammen med Mr. Boyfriend. Jeg har givet den 3 stjerne, mens han valgte at give den 4 stjerner. Han lagde vægt på, at det var et stykke godt og velskrevet journalistisk arbejde.

By the way: tak for input til dem, der hjalp mig med at vælge cover 🙂

Kære Troels, #7

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2, brev 3, brev 4, brev 5 og brev 6

13. februar 2004

Kære Troels.
Endnu engang tak for dine to breve.
Med hensyn til mine medstuderende; jeg synes, jeg har prøvet, at komme ind på livet af dem. Men folk er altså specielle. Har prøvet op til flere gange at hilse på folk, når jeg møder dem på gangene. De har så kigget mig lige ind i øjnene og er så ellers bare gået videre. Det er da underligt, ikke? Og det er ikke kun mig der oplever dette. C har også været ude for det. Hun er endda hårdere ramt end mig. Det er nok fordi jeg altid har en bog med mig og ofte sidder og læser når der kommer medstuderende forbi så jeg ikke opdager dem og prøver at hilse. Men det skal nok gå alt sammen. Glæder mig sådan til at komme tilbage til engelsk…
Nu må du ikke blive alt for skuffet, men jeg har besluttet alligevel ikke at skrive om Edith Wharton i mit BA-projekt. Har fået en meget bedre idé! Jeg skal skrive det sammen med B. Hun foreslog det ved juletid. Hun ville gerne skrive om chick-lit . Har så gået og tænkt over det en del, for jeg syntes det lød spændende. Og nu har jeg så besluttet mig. Vi vil lægge vægt på den moderne kvindes kamp for at opnå det perfekte liv – det fænomen jeg beskrev i mit sidste brev til dig. Vi har allerede læst en del chick-lit er der er masser af gode ting vi kan bruge. Så vil vi også bruge en del (håber jeg) fra vores yndlings serie Sex and the City. Den handler om fire karrierekvinder i New York der endnu ikke har fundet den eneste ene og heller ikke rigtig ved om det er det de vil have. Der er nogle virkelig morsomme og interessante samtaler i. Det var S, der introducerede den for mig i sin tid. Har ca. halvdelen af afsnittene på video og den er virkelig fuld af guldkorn. Så sent som i går sad jeg og så den og skrev samtalerne ned så vi kunne bruge dem som citater. Vi skal først skrive det til næste semester, så det siger en del om, hvor ivrig jeg allerede er. Vi har overvejet eventuelt at sammenligne den med nogle af Jane Austens romaner, for at se hvor meget der egentligt har ændret sig siden den gang. Det var dog alligevel svært at tage beslutningen til at droppe Edith Wharton. Det er jo et meget sikkert emne og jeg ved at der er meget litteratur at finde inden for dette område. Men til gengæld ved jeg at jeg vil have lyst til at arbejde ekstra hårdt på det og det vil blive en mere selvstændig opgave. Og så er det også rart at have en at skrive sammen med. Så det skal nok blive godt.
Jeg så den sidste halvdel af “Bag om Krøniken”. Og ja, den var meget interessant. Men jeg har også tabt en lille del af interessen for serien. Den er ikke så spændende mere. Og jeg er træt af Erik. Men han dør nok tidligt, kan jeg forestille mig. Synes lidt det lægger op dertil.
Jeg er glad for at du synes godt om Det Jeg Elskede. Den må vi se at få snakket lidt om på lørdag.
Hvad er der egentlig sket med din skrift? Havde pludselig igen svært ved at læse den. Fy skamme! Men det var et fantastisk rim du havde flettet sammen. Man skal dog lave en del om på udtalen for at finde rimet, men okay, den er godtaget. Speaking of which: Jeg har bestået begge mine opgaver. Det er rart. Og hun skriver at de begge er gode.
Jeg har ikke haft mulighed for at hilse A fra dig endnu. Jeg skulle have set hende til fastelavnsfesten men hun blev desværre syg. Men jeg lover at hilse hende næste gang jeg ser hende.

‘Hjemfærd’ af Yaa Gyasi

hjemfærd

Titel: Hjemfærd
Forfatter: Yaa Gyasi
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der elskede The Help (Niceville) – eller dig, der sætter pris på medrivende pageturners.
Sådan starter den: Den nat Effia Otcher blev født i Fantelands moskustrykkende varme, rasede en brand i skoven lige uden for hendes fars klynge af hytter.
4 af 5 stjerner
Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

‘Hjemfærd’ er glimt af slaveriets indflydelse på en række individers liv gennem 300 år. Vi starter i 1770’erne med Effia og Esi. De er søstre, skønt de aldrig har mødt hinanden. Vi følger de to familiestammer fra generation til generation frem til nutiden, hvor der atter bindes sløjfe på deres historie. Hver historie er utrolig gribende og medrivende. Man er lynhurtigt inde i personerne tankespind og situation, og ved hver histories slutning var jeg ivrig efter at høre mere.

Historierne berørte alle de klassiske temaer inden for litteratur om race og slaveri: frihed, indentitet, kultur, diskrimination og følelsen af at høre til. ‘Hjemfærd’ bidrager som sådan ikke med noget nyt til genren, men den genfortæller – omend på en noget overfladisk vis – historier, der fortjener at blive fortalt igen og igen.

‘Hjemfærd’ er Yaa Gyasis debutroman, men hun er helt klart en forfatter jeg vil holde øje med i fremtiden.