5 Fangtastiske Vampyrromaner

vampyrromaner

Jeg har aldrig læst Twilight, men jeg kan faktisk godt lide vampyrer. Der er noget spændende og interessant ved et monster offeret selv drages af og som vækker skjulte lyster. Og så det, at de ligner helt almindelige mennesker – blot med lidt skarpere tænder og flere hundrede års visdom.

Og der findes mange bøger. Der er den populære Twilight, den klassiske Dracula og den uendelige (sådan føles det i hvert fald) Anne Rice serie.

I anledningen af Halloween har jeg lavet en guide til dig, der gerne vil prøve kræfter med nogle lidt anderledes bøger om blodsugere:

  • Lad Den Rette Komme Ind af John Ajvide Lindqvist:
    En af de mest originale vampyrromaner jeg nogensinde har læst. En tyk dreng, der bliver mobbet i skolen, bliver venner med sin sære nabo: en lille vampyrpige. Her får vi socialrealisme i vampyrforklædningen i en svensk forstad blandt sociale tabere. Et helt igennem genialt koncept, omend trist og dyster.
  • Mr. Darcy, Vampyre af Amanda Grange:
    Ja, vi skal have fan(g)-fiction på banen: Elizabeth fra Pride & Prejudice får sin Mr. Darcy og finder ud af, at han er vampyr. Det sjove er, at jeg flere gange tænkte, at det faktisk gav meget god mening, at Mr. Darcy er en vampyr. Hele det der dystre der-er-ingen-der-forstår-mig sammen med en god sjat visdom passer egentlig meget godt til Darcy. Bonus-info: Lady Catherine de Bourgh er også vampyr. En lidt sjusket slutning, men yderst underholdende.
  • Bloodsucking Fiends af Christopher Moore:
    Her er en humoristisk vampyrroman som jeg ikke fatter ikke er blevet filmatiseret. Og en af de få vampyrromaner, hvor vi har en kvindelig vampyr og en lettere skrøbelig ung mand, der falder pladask for hendes bidende fortrin. En fantastisk vampyrroman, hvor der bliver taget gevaldigt pis på genren. Det er først roman i en trilogi – og så vidt jeg husker er de to andre (You Suck & Bite Me) lige så sjove.
  • Vampire Academy af Richelle Mead:
    En dragende ungdomsserie, hvor der på kreativ vis er sammensat et komplekst vampyrunivers med tre forskellige slags vampyrer. Vi har en kick-ass heltinde, venskab, kærlighed, forbudte bid og lede high school bitches. Der er 6 bøger i serien. Og de er bare så gode!
  • Sookie Stackhouse-serien af Charlaine Harris:
    Bøgerne bag tv-serien True Blood var i et par år mine comfort-reads. Jeg havde altid en ulæst Sookie Stackhouse i reolen til en off-dag. Det er for mig noget af det bedste slå-hjernen-fra-kvalitets-underholdning, der længe har eksisteret. Vi ser det samme sjove univers som i True Blood, dog med lidt færre detaljer (tv-serien gør den virkelig ære). Bill og Eric er stadig fantastiske (og nej, du behøver ikke vælge side) og romanerne drager interessante paralleller til Sydstaternes racisme og vor tids fremmedgørelse af alt, der er anderledes. Men romanerne er også mere hverdagsagtige. Vi følger Sookie handle ind og gøre rent før hun går på date med en vampyr. Og det er faktisk ret hyggeligt.

vampyrromaner

Kære Troels #12

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her .Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2, brev 3, brev 4, brev 5, brev 6, brev 7, brev 8, brev 9, brev 10 og brev 11.

10. januar 2005

Kære Troels,
Tak for sidst. Det var virkelig spændende at høre din fortælling om venskabet med
hende jeg ikke kan huske hvad hedder. Men en ting er sikkert; du har talent for
historiefortælling!
Det var næsten som at få læst højt fra en roman – dog med den
ekstra detalje at ”læseren” kunne blande sig, stille spørgsmål og komme med
kommentarer*. Glæder mig til at høre flere anekdoter fra dit liv. Vil så selv gøre mit
allerbedste for at huske at tage billeder med fra mit liv næste gang vi ses. Ville det
passe dig hvis jeg kiggede forbi på søndag?

Fik optaget The Way We Were og fik da også set brudstykker af den. Synes det
virkede som en god film. Har i mellemtiden fået ryddet op i mine videobånd, så jeg
ikke længere behøver at lede en milliard bånd igennem før jeg finder et der er tomt.
Har også endelig fået samlet mit sminkebord. Er meget stolt af mig selv fordi jeg
kunne finde ud af det. Da jeg var færdig opdagede jeg dog til min rædsel, at der var et
bræt i overskud. Ikke så fikst. Et par skruer kan jeg gå med til, men et helt bræt! Fandt
dog ud af hvor det skulle sidde til sidst. Har nu fået blod på tanden og skal med min
far ind og købe flere møbler til mit soveværelse i samme stil**. De vil gerne give mig en
reol og et chatol i fødselsdagsgave. Tror det bliver rigtig fint. Så får jeg også lidt mere
farve (varme) i mit soveværelse, der ellers er næsten helt hvidt. Apropos fødselsdag;
har du ikke lige haft fødselsdag? Den 30/12? I så fald tillykke og undskyld jeg ikke
fik sendt noget kort. Mit nytårsforsæt i 2004 var ellers at sende flere kort til folk.

Er meget begejstret for dit forslag om at droppe Branners noveller – har virkelig
problemer med dem! Vil meget hellere læse Legetøj. Har også været nødt til at
droppe den roman jeg viste dig sidst (Populærmusik fra Vittula). Det var den fra mit
kursus og jeg synes den er dødssyg. Kan ikke forstå det, for alle andre på holdet var så
begejstrede for den og syntes den var fabelagtigt morsom. Kan dog også se humoren
enkle steder men der er langt mellem dem. Er så gået i gang med årets første roman
der rent faktisk vil komme på min liste. Det er en bog jeg har lånt af mine forældre
som jeg stærkt vil anbefale dig at læse! Den hedder Maskeblomstfamilien og er
skrevet af nordmanden Lars Saabye Christensen. Kan virkelig godt lide den selvom
den er meget bizar. Men flere steder har jeg tænkt mens jeg læste: Bare Troels dog
havde læst denne her så jeg kunne diskutere denne bog og personerne med ham! Den
har nogle vældig interessante, humoristiske, komplekse, underlige og dybt
fascinerende karakterer og hændelser. Jeg tigger og beder dig om at læse den! Den er
hurtigt læst. Fik du for resten nogensinde fingrene i The Hours? Hvis ikke: Kan du SÅ
komme i gang! Prøver selv at finde tid til at få læst, men meget af min tid går med at
planlægge festen den 22. Glæder mig utroligt meget.

Du skrev i et brev for lang tid siden, at du undrede dig over, at jeg ikke fik en nær ven
i hjemmeplejen, som jeg fik i folkeskolen, gymnasiet og på KUA. En forklaring dertil
kan være at de fleste af mine kolleger er meget ældre end jeg, så der er ikke så bredt
udvalg som der har været de andre steder. Ser dog stadig A og tror da at der
her kan være potentiale for et dybere venskab***. Men den slags tager jo lang tid at
udvikle. Og det er jo ikke altid man lige har tid og overskud til det – timing spiller jo også ind. Du må have det godt til vi ses
på søndag (forhåbentligt).

* Jeg kan desværre ikke huske denne historie :-/
** Mr. Boyfriend hadede de møbler!
*** Det var der ikke 😀

‘Tales of the Jazz Age’ af F. Scott Fitzgerald

Youth is a dream, a form of chemical madness.

Titel: Tales of the Jazz Age
Forfatter: F. Scott Fitzgerald
Først udgivet: 1922
Antal sider: 227
Sådan starter den: As long ago as 1860 it was the proper thing to be born at home
4 af 5 stjerner

En yderst velskrevet klassiker – og måske den bedste novellesamling jeg nogensinde har læst!

Jeg elsker virkelig Fitzgeralds skrivestil og synes, at hans romaner er pragtfulde. Noveller er jeg normalt ikke så meget til, så jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente mig af denne novellesamling. Jeg var ved at gå bagover af begejstring! Jeg tror, at det her er den bedste novellesamling jeg nogensinde har læst. Det er som om disse små perler markerer Fitzgeralds talent på en anden måde end hans romaner. De små glimt i karakterernes liv virker utroligt stærkt.

Novellesamlingen føltes langt hen ad vejen som 5 stjerner. Der var dog 3 af de 8 noveller der ikke lige var min kop te, men de resterende 5 formåede at forundre og fascinere mig med Fitzgeralds talent for at flette ord sammen som en poetisk menneskekender med fantastisk humor. Fremstillingen af kvinderne i historierne irriterede mig dog en del. Fokus var stort set på deres udseende – både positivt og negativt – i de fleste af historierne.

To be old and rich and have poor descendants is almost as much fun as to be young and beautiful and have ugly sisters.

Skoene er fra Poetic Licence (og nej, de har ikke betalt mig for at vise dem frem).

Her skal vi bo

Kan I huske jeg fortalte om den der drømme lejlighed som vi ikke ville købe? Fordi vi var så voksne at indse, at tidspunktet ikke var rigtigt? Nå, men vi købte den altså alligevel. Og skal til at rive bærende vægge ned (læs: betale nogen for at gøre det) rive køkken ned og smække et nyt op. Det er et vanvittigt projekt at kaste sig ud i med fuldtidsjobs og familie. Men det bliver så forbandet skønt. Vi får ikke mere plads end vi har nu, men vi får spisekøkken, altan og et pragtfuldt gårdmiljø.

Jeg kommer til at savne vores udsigt til Maersk-bygningen her på Blegdamsvej, men til gengæld får vi nu udsigt til den jødiske kirkegård:

Og udsigten fra soveværelset:

Nævnte jeg den hyggelige gård?

Vi regner med at flytte ind til januar eller februar 🙂

‘We Have Always Lived in the Castle’ af Shirley Jackson

A pretty sight, a lady with a book.

we have always lived in the castle

Titel: We Have Always Lived in the Castle
Forfatter: Shirley Jackson
Først udgivet: 1962
Antal sider: 146
Sådan starter den: My name is Mary Katherine Blackwood.
5 af 5 stjerner

En dyster og stemningsfuld lille perle – fænomenal oktoberlæsning!

We Have Always Lived in the Castle (WHALITC) er stemningsfuld fra første side. Vi lægger ud med Mary Katherine, der er taget ned til den nærliggende landsby for at købe ind. En simpel handling, der kræver stor overvindelse for hende. Hele byen stivner ved hendes ankomst. Al samtale stopper og folk stirrer på hende som var hun et spøgelse. Langsomt bevæger hun sig gennem byen, der skiftevis chikanerer og ekskluderer hende. Hun vender hjem til sin elskede søster, Constance, som ikke tør forlade deres hjem, og deres onkel Julian, der kører i ring om den samme aften for flere år siden. Den aften, hvor det skete. Den aften, hvor resten af familien døde af forgiftning. Her lever de helt ekskluderet for omverdenen. Men så en dag …

I’m going to put death in all their food and watch them die.

WHALITC var en fænomenal læseoplevelse. Handlingen og dialogen stod knivskarpt som en velinstrueret film for mit indre øje. Jeg elskede persongalleriet og nød det faktum, at de var komplet upålidelige. Her er der ingen, der er interesserede i at servere én for den store endegyldige sandhed.

Der var en mystisk og dyster stemning gennem hele fortællingen, hvilket gjorde WHALITC til den perfekte oktober-læsning. Spooky, hyggelig og underholdende på en og samme tid.
Det er den type roman du skal læse, hvis du gerne vil forundres og ruskes lidt i. Hvis du derimod søger en velsammenskruet thriller hvor det hele hænger godt sammen, skal du nok læse noget andet. WHALITC stiller flere spørgsmål end den giver svar. Og det elskede jeg den for.

You will be wondering about that sugar bowl, I imagine, is it still in use? You are wondering, has it been cleaned? You may very well ask, was it thoroughly washed?

we have always lived in the castle