A Court of Thorns and Roses

a court of thorns and roses

Titel: A Court of Thorns and Roses
Forfatter: Sarah J. Maas
Først udgivet: 2015
Antal sider: 416
Sådan starter den: The forest had become a labyrinth of snow and ice.

Denne utrolig populære genfortælling af ‘Skønheden og Udyret’ er en fantasy-roman, der efterlod mig med meget blandede følelser.

visuel boganmeldelse

Feyre lever i fattigdom med sin far og sine to forkælede søstre. En dag, da hun er på jagt, kommer hun til at slå en elver ihjel. Som straf bliver hun taget fra sit hjem og må leve sit liv i elvernes verden på Tamlins slot. Tamlin som bærer en maske og over hvem der hviler en sort magi som kun ægte kærlighed kan ophæve.

Det er længe siden jeg har været så splittet om en bog. På den ene side havde jeg store forhåbninger. Jeg har længe ledt efter en fantastisk YA fantasy – sådan en man bliver helt opslugt af. De mange rosende anmeldelser af A Court of Thorns and Roses (ACOTAR) gav mig håb. Jeg var også ret begejstret for konceptet: en genfortælling af Skønheden og Udyret – men med et sexet og voksent twist. Coveret gjorde mig dog mistænksom; det er virkelig tacky og slet ikke min smag (yes, I judge by the cover).

Bogen imponerede mig ikke synderligt og læseoplevelsen var ret skuffende. Her er nogle eksempler på ting, der ikke fungerede for mig:

  • ACOTAR er evigheder om at komme i gang, og selvom der egentlig var en del action i den første halvdel kedede jeg mig bravt. Så meget, at jeg overvejede helt at opgive den.
  • Der er så mange huller i historien og så meget der bare ikke hænger sammen. Fx selve romanens udgangspunkt: den fattige pige Feyre (vores hovedperson) slår en fe ihjel, og må betale med sit eget liv. Så derfor føres hun til et slot, hvor hun skal leve i luksus til sine dages ende – mens der bliver sørget for, at hendes familie har alt, hvad de har brug for. Den ‘straf’ giver ingen mening! Ja, vi får en forklaring til aller sidst i historien, men det er meget lang tid at læse med en wtf-følelse. Især fordi Feyre selv ikke under sig synderligt.
  • Persongalleriet er frygteligt. De mest uptight karakterer jeg længe har mødt mellem linjerne. Der er ingen humor, ingen kant. Især Feyres kærlighedsinteresse, Tamlin, var så tør, at det knasede når hans klør kom ud (ja, han har klør). Lucien, Tamlins ven, var lidt sjovere, og jeg havde meget hellere set Feyre og ham sammen. Det ville have været et interessant twist.
  • Feyre bliver ved med at gøre dumme ting og hun fatter ikke en bjælde af noget som helst. Som i “jeg har fået at vide, at det er dødsens farligt at forlade mit værelse, så jeg smutter lige ned i køkkenet efter en cookie”.
  • Feyre er en martyr. Ja, hun har lovet sin mor på hendes dødsleje, at hun ville passe på sin far og to søstre. Men det betyder ikke, at hun skal være deres slave og finde sig i hvad som helst fra deres side. Tværtimod ville hun passe bedre på dem ved at lære dem at jage, så de ikke dør af sult, hvis der sker noget med hende.
  • Romanen er meget overforklaret. Hver eneste handling bliver penslet ud og følelser bliver gentaget og forklaret igen og igen.
  • Det er meningen, at ACOTAR skal være hot. Men vores helt, Tamlin, er iført maske og han har lange negle. Og virkelig dårlig humor. Så der er intet boy-crush at hente fra min side.

Det var mine tanker gennem den første halvdel af ACOTAR. Men da jeg var lidt over halvvejs skete der noget. Plottet blev rent faktisk interessant og spændende! Pludselig var ACOTAR den pageturner jeg havde ledt efter. Ja, der var stadig ting, der ikke hang sammen og jeg bliver aldrig team-Tamlin, men romanen fik lidt kant. Og nogle flere ganske interessante karakterer (Rhysand!). Derfor har romanen sneget sig op på 3 stjerner. Jeg blev faktisk så grebet, at jeg købte 2’eren med det samme. Er allerede godt i gang og er hooked!

Visuel Boganmeldelse

Jeg elsker at læse boganmeldelser og bruger en del tid på det. Alligevel kan jeg godt blive slået lidt ud af meget lange boganmeldelser. Især hvis det er en bog jeg ikke har hørt om eller af en forfatter jeg ikke kender. Så er jeg nok mere en skimmer. Nogle gange vil jeg bare gerne hurtigt finde ud af, om bogen er én, der skal tilføjes min tbr.

Derfor har fået idéen om en visuel boganmeldelse. Et billede, der (forhåbentligt) siger mere end 1.000 ord om, hvad jeg syntes om bogen og hvad det er for en slags bog. Ikke, at det skal erstatte det skrevne ord. Slet ikke. Det er mere en opsummering af mine tanker og følelser om læseoplevelsen, og vil altid blive suppleret med tekst.

Du kan se et eksempel her:

Der er stjerner som de fleste kender, men derudover har jeg tilføjet nogle parametre, der kan skrues op og ned på afhængigt af i hvor høj grad jeg synes, de passer på bogen. Til sidst er der en række buzzwords, hvor nogle af dem er markeret, hvis jeg synes de er beskrivende for bogen.

Jeg håber, at det giver mening og værdi for jer. Kom endelig med feedback og idéer!

Cover Battle: The Plague

Jeg har længe gerne ville læse Camus’ ‘Pesten’ og har kigget lidt på nogle forskellige udgaver. Har fundet disse to som jeg er ret begejstret for. Den venstre er noget af det mest creepy jeg længe har set. Så klam, at jeg ikke kunne drømme om at købe den. Selvom den er ret sej … Den højre er til gengæld rigtig pæn, så den ender jeg nok med at ønske mig til jul.

Hvilken udgave er du mest til? Og har du læst ‘Pesten’?

Når man går ned i reolplads

reol

Jeg går ned i reolplads. Ja, du læste rigtigt. Det har sin bagside at købe drømme-lejligheden. Fx at der pludselig ikke er så højt til loftet mere. Så de bøger jeg har stående oven på reolerne er der ikke længere plads til. Jeg har været en hård sorteringsproces igennem og kom frem til en række kriterier, hvor hver bog skal opfylde mindst ét kriterie for at få lov til at komme med i den nye lejlighed:

  1. Det skal være en bog jeg virkelig holder af
  2. Bogen skal være af en forfatter jeg virkelig holder af
  3. Det skal være en bog jeg har intentioner om at læse inden for de næste 5 år
  4. Det skal være en virkelig pæn bog

147 bøger blev det til. 147 bøger skal finde et nyt hjem i en ny reol et sted. En anelse vemodigt, men også okay. Har en drøm om at have en bogreol, hvor der kun er bøger jeg virkelig er glad for. Og sko. Skoene skal der også være plads til.

Desuden har jeg besluttet mig for at sige farvel til det farvekoordinerede system og gå tilbage til alfabetisk. Det var sjovt så længe det varede, men nu skal jeg videre i programmet. Jeg glæder mig allerede utroligt meget til at bruge en hel dag i den nye lejlighed på at få bøgerne på plads.

reol

‘Number 11’ af Jonathan Coe

jonathan coe number 11

Titel: Number 11
Forfatter: Jonathan Coe
Først udgivet: 2015
Antal sider: 351
3 af 5 stjerner

Number 11 er 5 små historier som alle hænger sammen som en roman. Det er let og humoristisk underholdning, og måske ikke så meget mere end det. Bogens holdninger og pointer er for sort/hvide til at jeg kan tage det seriøst; de rige er overfladiske og egoistiske, og sociale medier er roden til alt ondt. Det virker en anelse naivt fra tid til anden.

Når det er sagt, hyggede jeg mig gevaldigt med denne bog. Der var nogle virkelig gode betragtninger og finurlige detaljer. Og så var der et overraskende creepy twist, hvilket var perfekt, da jeg læste den lige før Halloween. Men det var ikke en af den slags bøger, der rørte noget dybt i mig.