I am no bird; and no net ensnares me: I am a free human being with an independent will.

Titel: Jane Eyre
Forfatter: Charlotte Brontë
Først udgivet: 1847
Antal sider: 596 sider
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der elsker en god klassiker.
Sådan starter den: There was no possibility of taking a walk that day.
4 af 5 stjerner

‘Jane Eyre’ er en Askepot-agtig fortælling om den forældreløse Jane, der vokser op hos sin fjendtlige tante og hendes forkælede børn. Vi følger hende i det kærlighedsløse hjem, videre på kostskole, og endeligt til en plads som guvernante på Thornfield. Hun kommer til at elske dette hjem og husets herre, Mr. Rochester. Men der foregår noget mystisk som alle i huset holder hemmeligt …

Det er en skøn roman med kærlighed, spænding, gotiske elementer, et fantastisk persongalleri og velskrevet sprog. Jeg elsker denne roman, og det var fantastisk at genlæse den med min bogklub. Jane bliver dog aldrig min yndlings heltinde. Selvom hun er viljestærk og selvstændig som normalt er buzzwords hos mig, er der noget irriterende frelst over hende. Hun gør altid det rigtige! Alligevel er der noget befriende over en karakter som Jane. Jeg kan godt lide, at hun ikke bliver beskrevet som smuk som heltinder normalt bliver. Hun er beskrevet som en lille grå mus, som ingen ligger mærke til.

Do you think, because I am poor, obscure, plain and little, I am soulless and heartless? You think wrong! – I have as much soul as you, – and full as much heart! And if God had gifted me with some beauty and much wealth, I should have made it as hard for you to leave me, as it is now for me to leave you!

Rochester derimod er der mere bad-boy over: han er utilgiveligt løgnagtig, har intet problem med at spærre ustabile kvinder inde, respekterer ikke Janes ønsker om ikke at blive pyntet som en lille dukke. Han har med andre ord et kæmpe ego og ingen respekt for andre. Men han har humor. Der er fx et kapitel, hvor han narrer et helt selskab – det er guld værd!

Alt i alt en fremragende klassiker med en unik heltinde (især efter datidens standarder). Læs den, hvis du ikke allerede har gjort det. Og hvis du har, så læs den igen!

Lise kom til at tænke på sin mor. “Du er for grim,” havde hun sagt til Lise, da hun var tretten år gammel og ville med hende og sin storebror til bal. Og nu var de alle døde, og det var den virkelige ensomhed; at der ingen mere fandtes, man kunne tale med om sin barndom.

Titel: Vilhelms Værelse
Forfatter: Tove Ditlevsen
Først udgivet: 1976
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der elsker Tove D.
Sådan starter den: Værelset eksisterer ikke mere.
3 af 5 stjerner

‘Vilhelms Værelse’ handler om forfatteren Lise og hendes forliste ægteskab. Vi følger hende og hendes mand i årene efter de er gået fra hinanden med flashbacks tilbage til deres liv sammen, fra da de var tilnærmelsesvist lykkelige til det hele begynder at gå galt. Rygtet siger, at det er en selvbiografisk roman om Tove Ditlevsens eget liv, ægteskab og skilsmisse, og jeg mener hun fik en del kritik for at udstille sin mand i romanen. Men hvis det er sandt udstiller hun i den grad også sig selv.

… når man ikke mere er forelsket i en mand, tror man heller ikke andre kan blive det.

Jeg har meget blandede følelser for ‘Vilhelms Værelse’. På den ene side var og er jeg fascineret af Tove Ditlevsens skrivestil og hendes hudløse ærlighed. Hun er ikke bange for at udstille de følelser og skyggesider vi andre gemmer væk. En del af mig var dog også skuffet over denne roman. Den var en anelse rodet i forhold til hendes andre værker (i hvert fald dem jeg har læst). Samtidig var den noget af det mest dystre jeg nogensinde har læst. Jeg følte mig til tider helt opgivende af at læse den. Persongalleriet sidder fast i den samme depressive suppedas: ligegyldigt hvem de er sammen med og hvem de bliver skilt fra, er der den samme triste og håbløse stemning, der langsomt kvæler dem. I stedet for at elske og glæder hinanden, straffer og bebrejder de hinanden.

Og alligevel er jeg glad for at have læst bogen. Alt hvad Tove Ditlevsen har rørt ved er godt, velskrevet og rørende. ‘Vilhelms Værelse’ er ingen undtagelse. Men det er ikke en roman jeg kunne finde på at genlæse som fx. Man Gjorde et Barn Fortræd.

I alle mine ægteskaber havde jeg insisteret på at sove alene, fordi min hede barnedrøm om et værelse for mig selv aldrig havde forladt mig.