3 mini-reviews: rum sci-fi, ungdomsrealisme og homoseksuelle under 2. Verdenskrig

Golden Son af Pierce Brown
2. bog i den super fede rum sci-fi, Red Rising, 2015
Sikke en opfølger til Red Rising! ‘Golden Son’ finder sted et par år efter Red Rising og falder heldigvis ikke i den sædvanlige ‘fyld’-fælde som mange 2’ere har det med at gøre. Faktisk synes jeg næsten at den var lidt bedre end 1’eren (som jeg ellers var ret pjattet med). Jeg nød sproget, karakterudviklingen og de mange plot-twists vi fik smidt i hovedet undervejs. Der er et skønt karaktergalleri, hvor vi aldrig ved, hvem vi kan stole på. Og jeg nød at læse om vores helts indre konflikter; hans følelse af at svigte, være utilstrækkelig og have svært ved rollen som helt. Min eneste beklagelse er, at der er frygtelig mange karakterer med og jeg havde så svært ved at holde styr på dem. Det gjorde det ikke lettere, at jeg lyttede til bogen som lydbog, så jeg havde ikke muligheden for lige at bladre lidt tilbage og skimme nogle afsnit. Men alt i alt en rigtig god læseoplevelse.


The Night Watch af Sarah Waters

Homoseksuelle under 2. Verdenskrig, 2006
Åh Sarah Waters, alt (næsten alt, men vi taler ikke om The Paying Guests) hvad du rører ved er godt. ‘The Night Watch’ er en unik fortælling om 2. Verdenskrig, hvor vi følger en gruppe mennesker, hvis skæbner krydses på forunderlig vis. Vi har homoseksuelle miljøer, frivillige der rydder op efter bombeangreb i Londons gader, venskab der knyttes i et fængsel, skjulte længsler, hemmelige affærer og uheldige graviditeter. Romanen springer i tiden mellem 2. verdenskrig og efterkrigstidens rystelser. Jeg nød historien og karaktererne, men plottet var lidt langtrukkent ind imellem.

Provinspis af Ditte Wiese
Hardcore realistisk ungdomsroman, 2017 – anmeldereksemplar

Provinspis handler om den selvdestruktive og intelligente Ida, der længes efter at komme væk fra provinsen og sin dysfunktionelle familie. Jeg elskede at læse om Ida og slugte romanen på under et døgn. Hvilket sker sjældent (hvis ikke aldrig) efter jeg er nogens mor. Men jeg kunne ikke ligge bogen fra mig. Jeg elskede Ida! Selvom jeg er ret sikker på, at vi ville hade hinanden IRL (hun ville især hade mig).
Mit eneste kritikpunkt er, at vi så for lidt til personerne omkring Ida. Jeg ville gerne have set lidt mere til hendes klassekammerater, hørt mere om festerne – for at forstå hendes frustration og kedsomhed bedre. Men det er kun her bagefter jeg tænker over det – imens jeg læste var jeg bare grebet og tænkte ikke på andet.

3 mini-reviews: dystopisk flop, genlæst klassiker og små japanske perler

‘Sandcastle Empire’ af Kayla Olson 2 stjerner
Dystopisk roman, 2017 – anmeldereksemplar
‘Indiana Jones’ møder ‘Lost’ i en action-packed dystopia som Leonardo Dicaprio har købt filmrettighederne til. Jeg er en sucker for dystopisk litteratur, men denne skuffede mig. Jeg fandt den overfladisk, klichéfyldt og kedelig på trods af store mængder action. Jeg kan desværre ikke anbefale den.
Men hvis du vil have inspiration til god dystopisk litteratur, har jeg lavet en top 5 over mine favoritter.


‘The Age of Innocence’ af Edith Wharton 5 stjerner

Amerikansk klassiker,1920 – læst for 3. gang
En af mine absolut favoritter om modet (eller mangel på samme) til at leve det liv man ønsker og ikke det andre ønsker for en. Romanen giver os et glimt af en stærk, følsom og empatisk kvinde – som min datter desuden er opkaldt efter. Selvom det er tredje gang jeg læser den, blev jeg stadig lige overvældet og forfærdet over slutningen, og havde lyst til at kaste bogen langt væk. Each time it happens to me all over again (sorry – man skal have læst bogen for at fange denne reference).
Jeg vil anbefale den til dig, der elsker klassikere. Men det er en bog, der kræver tålmodighed og lyst til at dyrke et sprog og en tid.

‘Desire’ af Haruki Murakami 4 stjerner
Små historier om begær, alle udgivet før i andre samlinger
Hvis I har fulgt med på mine Instagram-stories (jeg kan følges her), har I måske været vidne til panik-dramaet da den her bog blev væk. Men den blev fundet igen (efter jeg havde købt en ny, selvfølgelig) og læst med stor glæde. ‘Desire’ er en samling af 5 små historier, der alle handler om en form for begær. De var alle gribende, velskrevede og med hver deres egen syrede særhed.
Jeg kan klart anbefale denne lille perle fra Penguin’s pæne Vintage Minis series.

book reviews

Anbefaling: The Hate U Give

What’s the point of having a voice if you’re gonna be silent in those moments you shouldn’t be?

the hate u give

Titel: The Hate U Give
Forfatter: Angie Thomas
Først udgivet: 2017
Antal sider: 438
Sådan starter den: I shouldn’t have come to this party.

En stærk og vigtig roman om racisme og fordomme. Alle burde læse den!

Starr bor i ghettoen, men går på en privatskole i den anden ende af byen, hvor der mest er hvide. Hendes verden er skarpt opdelt mellem hendes hjem og skole; hun har to vennegrupper, der aldrig blandes, og to meget forskellige måder at tale og opføre sig på.

En aften er hun vidne til, at hendes bedste ven bliver dræbt af en politibetjent. Midt i sin sorg, begynder Starrs to verdener at flyde sammen da hun bliver en offentlig figur, og hun er tvunget til at finde umenneskelige styrker for at stå frem og sige fra overfor fordomme. Også selvom fordommene kommer fra hendes egne venner.

That’s the problem. We let people say stuff, and they say it so much that it becomes okay for them and normal for us.

‘The Hate U Give’ er en fremragende og anbefalelsesværdig socialrealistisk debutroman om USAs ghetto, fordomme og racisme. Den handler om styrke og modet til at sige fra, til at kæmpe for retfærdighed. Det er en historie, der er vigtig og relevant (desværre) i den verden vi lever i i dag. Det er en fænomenal roman, der rusker i os og tvinger os til at se livet fra en anden synsvinkel end vores egen.

… people like us in situations like this become hashtags, but they rarely get justice.

Min eneste kritik er, at den var lidt for rosenrød mod slutningen, hvor jeg havde foretrukket, at den blev i sit socialrealistiske spor. Og så vil jeg ikke sige mere af risiko for at spoile.

Men seriøst: læs den!

Anbefaling: A Court of Mist and Fury

visuel boganmeldelse

Titel: A Court of Mist and Fury
Forfatter: Sarah J. Maas
Først udgivet: 2016
Antal sider: 626

En perfekt page-turner med hjertebankende boy-crush!

Hold da op, denne bog var noget af en overraskelse! Jeg var ikke så pjattet med den første bog i serien, A Court of Thorns and Roses, men blev positivt overrasket mod slutningen. Så jeg besluttede mig for at give 2’eren en chance. Det er den bedste beslutning jeg længe har taget.

Imens jeg læste bogen befandt jeg mig i den der magiske ‘jeg læser en bog jeg ikke kan få nok af’-sindstilstand, som jeg kun kan få ved velsammenskruede page-turners med boy-crushes plot-twist. Jeg var helt opslugt. Og meget vild med Rhysand – endelig en karakter med kant og humor!

Der er stadig ting, der irriterer mig. Fey bliver aldrig min yndlings karakter. Der er for meget uptight martyr over hende. Og romanen er overforklaret – præcis som forgængeren også var det.

Men, åh, hvor havde jeg det godt imens jeg læste bogen. Kan klart anbefales.

Folkets Skønhed

folkets skønhed

folkets skønhed visuel anmeldelse

Titel: Folkets Skønhed
Forfatter: Meret Pryds Helle
Først udgivet: 2016
Antal sider: 529
Sådan starter den: Marie sad i græsset og stirrede på de røde ribs på busken, som vinden skurrede frem og tilbage over den hvidkalkede mur.

En gribende slægtsroman som jeg varmt kan anbefale.

‘Folkets Skønhed’ er baseret på forfatterens egen families historie. Det er en slægtsroman, der starter i 30’erne og bevæger sig frem mod nutiden. Hovedpersonen er Marie, der vokser op hos en dysfunktionel familie på Langeland, hvor hun oplever 2. Verdenskrig på afstand. Hun udsættes for voldsomme ting i sin barndom. Ting, der aldrig bliver snakket om, som hun ikke selv tænker så meget tilbage på, men som påvirker hende gennem hele livet.

En af de ting, der er så fint ved romanen er, at der ikke søbes rundt i tingene. Romanen er så elegant skrevet, at den lader læseren tænke selv. Vi berører incest, voldtægt, mord, selvmord, vold og dødsfødte børn med så få ord, at de føles som skarpe, pludselige lussinger når man mest venter det.

Merete Pryds Helle modtog de De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris for ‘Folkets Skønhed’. Og det er meget velfortjent. Jeg ELSKEDE denne bog. Og var det ikke for slutningen som jeg ikke var så pjattet med, havde den fået 5 stjerner.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra forlaget, men alle holdninger er mine egne.