3 mini-reviews: erotisk klassiker, hjerteskærende page-turner og geniale noveller

Sytten af Soya

Klassisk ungdomsroman om seksualitet, personlig udvikling og skam.

Ak! i de år hvor mine følelser var stærkere end både før og siden, havde jeg sværere ved at udtrykke dem end både før og siden.

Plot: En ung mand, der skammer sig over sin seksualitet, tager på sommerferie på landet, hvor han gennemgår en stor udvikling.

Det kunne jeg lide: ‘Sytten’ er hudløst ærlig og det elskede jeg den for. Den rammer plet i mange af de følelser teenagere gennemgår og det var fornøjeligt at følge vores hovedpersons udvikling fra en mere voksen og reflekterende vinkel (romanen er fortalt som et tilbageblik).

Det var jeg knap så vild med: Selvom jeg elskede at følge hovedpersonens udvikling, var han på mange måder en frygtelig person som jeg ikke brød mig om at læse om. Han er selvoptaget, usympatisk og til tider decideret dum. Jeg væmmedes ved hans kvindesyn og hans måde at behandle sine omgivelser på. Sproget generede mig også lidt. Det var skrevet meget i talesprog med accent, hvilket gjorde, at jeg snublede over nogle af sætningerne.


A Thousand Perfect Notes af C.G. Drews

Smuk, humoristisk og rørende ungdomsroman om lidenskab og vold.

If people cut him open, they’d never accuse him of being empty. He’s not a shell of a pianist – he’s a composer. Cut his chest and see his heart beat with a song all his own. Oh look, the world would say, this boy is hiding a universe of wonder in him after all.

Plot: Beck er ikke som andre 15-årige drenge. I stedet for at spille fodbold og hænge ud med sine venner, tvinges han til at øve ved sit piano. Han øver sig til hans fingre bløder. Og hvis han ikke er dygtig nok, er det ikke grænser for moderens hævn over Beck og hans søster. Så en dag møder Beck pigen August.

Det kunne jeg lide: Jeg var fuldstændigt opslugt af denne skønne fortælling. Den gav et godt indblik i, hvordan det er at vokse op i et hjem med fysiske og verbale overgreb. Jeg var vild med bogens stemning og univers – det var en af de der bøger, hvor jeg bare ønskede at forsvinde mellem siderne og blive sammen med karaktererne for evigt. Sproget var smukt og knivskarpt – jeg elskede dialogerne og hovedpersonens tanker. Jeg grinede flere steder. Og græd til sidst. I fuld offentlighed. Totalt ydmygende.

Det var jeg knap så vild med: Jeg er knap så vild med, at der ikke kommer en 2’er – jeg vil have mere Beck! Og dog er bogen perfekt som den er … Den er så perfekt, at den gav mig boglige tømmermænd.


Kærlighed & Showbusiness af Charles Bukowski

To humoristiske og knivskarpe noveller med fede illustrationer – anmeldereksemplar

Plot: 2 ultra korte noveller illustreret af Robert Crumb. Den ene om en flyvsk mand, der besøger sin kone på den lukkede. Den anden om en afdanket komiker.

Det kunne jeg lide: Begge noveller var underholdende og humoristiske med knivskarpt sprog. Og jeg var vild med Robert Crumbs illustrationer, der understregede de groteske og humoristiske situationer.

Det var jeg knap så vild med: Der var kun to historier! Jeg hungrede efter mere, da jeg havde vendt den sidste side.

Mini-bookworm anmelder: Pelle Haleløs

Da Edith kom til verden, fik hun mange gaver. Mange af dem var firkantede og hårde. En af dem var Verdens Bedste Pelle Haleløs. Eller ‘Kattebog’ som Edith kalder den. Selvom hun egentlig er for lille til at forstå historierne (hun er 2 1/2) forstår hun brudstykker. Hun forstår fx at hunden gør katten bange, at katten bliver ked af det og at det er synd for den etc.

Og det er en af de første bøger som hun har snakket om efterfølgende og som vi har kunne mærke har påvirket hende. Hun har fx forklaret vores kat, at vi nok skal passe på hende, hun skal ikke være bange, og hvis der kommer en hund, skal hun bare sige ‘STOP!’.

Jeg tror, at en af grundende til at den virker så godt på hende, er fordi den har så skønne illustrationer; store flotte billeder i klare farver, der viser vigtige scener og udtrykker de følelser der beskrives.

Det er en af de få bøger som Edith selv beder om igen og igen – og som vi ikke bliver drevet til vanvid af at skulle læse igen og igen. Sproget er godt og den er nem at læse højt med gode emner som venskab og mobning. En børne-klassiker vi begge anbefaler!

3 mini-reviews: alsidig ungdomsroman, storslået drama og dyster magi

Jeg har endnu engang læst 3 meget forskellige bøger: én var lidt skuffende, én elskede jeg højt – alle tre underholdt mig.

Leah på Offbeatet af Becky Albertalli
Let og alsidig ungdomsroman – anmeldereksemplar

Jeg hader det, når røvhuller viser sig at være gode til et eller andet. Jeg vil leve i en verden, hvor de gode folk bestemmer alt, og de nederen folk stinker til alt.

Plot: Leah er biseksuel og er endnu ikke sprunget ud for sin vennegruppe. Hun har svært ved at dele den del af sig selv med dem på trods af, at to af hendes bedste venner er homoseksuelle. Da hun bliver forelsket i sin veninde / en af vennernes eks-kæreste, tvinges hun til at se sin egen seksualitet i øjnene.

Det kunne jeg lide: Romanen er dejlig alsidig og der var ting ved Leah jeg rigtig godt kunne lide:

  • Leah er kreativ: hun er en kick-ass trommeslager og en dygtig tegner
  • Leah elsker sin krop selvom hun *gisp* er til den tungere side
  • Leah siger fra overfor sine venner, hvis de siger ondskabsfuldt bullshit om andre

Det var jeg knap så vild med: Der var også nogle ting ved Leah som jeg ikke brød mig så meget om:

  • Leah er ikke det mest tilgivende menneske. Hun er hurtigt parat til at afskrive flere års venskab pga. af en enkelt dum kommentar. Og hun giver ikke megen mulighed for at folk kan sige undskyld til hende.
  • Leah sparker til folk, der allerede ligger ned, og er ikke så god til at lytte til, hvad de siger
  • Leah er meget fordømmende. Hvis folk ikke lige har den samme musiksmag som hende er hun meget nedlandende.

Derudover synes jeg, at plottet var en anelse tyndt. Men bogen er perfekt til let hygge-læsning.


The Lonely Hearts Hotel af Heather O’Neill
Storslået drama med et strejf af magi. Perfekt underholdning!

She liked the idea of being ruined. She was curious to see what would happen to her if no man would marry her. It seemed like the most likely way to have an adventure.

Plot: Rose og Pierrot er to usædvanligt talentfulde børn, der vokser op sammen på et børnehjem. Sammen kan de skabe de mest fortryllende forestillinger og de forelsker sig inderligt i hinanden. Men ondsindede magter skiller dem ad.

Det kunne jeg lide: Historien var underholdende og stemningsfuld. Den var så velskrevet, at jeg så historien udfolde sig for mig i maleriske billeder og kunne ikke lade være med at se den for mig som en film. Eller nærmere som en musical. Den ville være en fremragende musical. Den havde det der hint af noget magisk og eventyrligt – selvom der ikke var skyggen af overnaturlige elementer. Og så er den bare så pæn.

Det var jeg knap så vild med: Det er svært at sige, at der var noget jeg ikke brød mig om ved bogen. Dog skal det nævnes, at jeg aldrig var sådan helt grebet af historien, og jeg glemte den hurtigt bagefter. Jeg lyttede til den på lydbog på engelsk, og hvor oplæseren bar de kvindelige stemmer godt, så kappede hun over ved de mandlige; hendes forsøg på at lave mande-stemmer fik alle mandlige karaterer til at lyde som halvretarderede cirkusklovne.


Lost Voices af Sarah Porter
Mørk og dyster fantasy i det iskolde hav – første del af en trilogi..

She didn’t have to be the strange girl no one wanted … she could be a free thing, and spill into places where nobody would ever find her again.

Plot: Luce er en sky 14-årig pige, der mobbes af pigerne i skolen og tyranniseres af sin voldelige onkel der hjemme. Hun har svært ved at tale og vil helst være usynlig. En aften forgriber hendes onkel sig på hende og efterlader hende ude i stormvejret. Hun vågner op i havet med nye evner: en fiskehale i stedet for ben, og en magtfuldt stemme i stedet for hendes akavede stammen. Hun er en havfrue. Og hun er ikke længere alene. Men den gruppe hun bliver en del af, har en dyster side som Luce har svært ved at forene sig med.

Det kunne jeg lide: Jeg elskede denne bog! Hvor er det fascinerende, at en bog om havfruer kan føles så relevant og realistisk! Den var virkelig velskrevet: jeg kunne næsten mærke det kølige vand og hvordan det føltes at have en fiskehale. Den handler om at turde at stå ved sine værdier og risikere at blive udstødt fra sin gruppe. Den handler om personlig styrke og mod. Den handler om gruppedynamik, usikkerhed, venskab, manipulation og ambitioner. Og så var det forfriskende, at der ikke var noget romantisk plot. Ikke at der er noget i vejen med det – det er bare rart med lidt forandring. Jeg var fuldstændigt opslugt og glæder mig til at kaste mig over den næste bog i serien.

Det var jeg knap så vild med: Der gik måske lidt for meget ‘mean girls’ i den … Og den var lidt langsom i starten. Men det har jeg tilgivet – jeg elskede denne bog!


Mini-bookworm anmelder: Godnathistorier for rebelske piger

Edith og jeg har modtaget denne fine bog: Godnathistorier for Rebelske Piger fra People’s Press. Konceptet er 100 historier om exceptionelle kvinder i historien. Vi møder alt fra frihedskæmpere og politikere til surfere og rappere. Og så er bogen smukt illustreret med farverige flotte billeder, så det er en fryd at bladre i den.

Edith fatter selvfølgelig ikke en bjælde af bogen, men hun elsker at kigge på tegningerne af kvinderne. Og det er en bog, jeg føler hører hjemme i hendes bogreol, og som jeg glæder mig til at læse med hende, når hun bliver større. Selvom hun næppe får brug for hjælp til at være rebelsk 😉

Det synes jeg om bogen:

De fleste af historierne er yderst velfungerende til det korte format og hænger godt sammen. Men desværre er nogle af historierne også lidt rodede og mangler en rød tråd: i nogle af historierne bliver der smidt nogle facts ind til sidst som ikke hænger sammen med det man lige har læst. Fx historie nr. 2, der handler om Alek Wek, der flygter til London, hvor hun bliver fotomodel. Og så bliver det lige kastet ind til sidst, at hun var fortaler for, at det er OK at skille sig ud og at det ikke gør noget at man er genert. Hvilket jo er meget fint, men historien har slet ikke handlet om det, så det er mærkeligt at have det som konklusion til historien.

Jeg tænker, at forfatterne ville have det hele med, men ‘you have to kill some darlings’. Sådan er det at skrive en bog. Det er lidt ærgerligt. Men det er heldigvis kun nogle af historierne – de fleste hænger faktisk ret godt sammen.

Titlen på bogen irriterer mig dog meget. At skrive ‘historier for piger’ ekskluderer drengene, og det er synd. Og lidt dumt. Desuden er jeg også lidt over konceptet med at fremhæve kun kvinder. Ja, det er et problem, at kvinder i historien ofte bliver overset, at der findes masser af bøger kun om stærke mænd, men jeg tror, at man kommer længere med budskabet hvis man mixer historier om mænd og kvinder. At gøre kvinder til en naturlig del af historien, i stedet for at have specialbøger om kvinder og kvindehistorie.

Men det var en skøn læseoplivelse, hvor jeg virkelig følte, at jeg lærte noget. Ved næsten hver historie tænkte jeg ‘hvorfor er der ikke nogen, der laver en film om denne her kvinde?’. Jeg havde lyst til at vide mere, til at dykke dybere i deres sind og høre om deres udfordringer, deres mod og kvaler.

Og jeg tænker, at det er historier børn har godt af at høre. Ikke kun fra et femnistisk synspunkt; alle kan have glæde af at læse om mennesker, der er modige og går efter det de tror på.

4/6 stjerner

3 mini-reviews: Murakamis debut, feministisk genfortælling og skuffende 3’er i hypet fantasy

Wind / Pinball af Haruki Murakami

Plot: To korte romaner af Murakami dengang han stadig var grøn som forfatter. Historierne handler begge om en bestemt persons venskab med ‘Rotten’.

Det kunne jeg rigtig godt lide: Begge historier var på hver deres måde klassisk Murakami; ensomhed, mystik og musik. Der var nogle sjove detaljer og stemningsfulde øjeblikke. Men …

Det var jeg knap så vild med: … historierne var noget værre rod. Jeg synes, at det skinner igennem, at Murakami her er nybegynder og endnu ikke helt har luret, hvordan man strikker et plot sammen. Fortællingerne hoppede rundt, og der blev eksperimentet på anstrengt vis.

Jeg vil anbefale bogen til Murakami-fans – alle andre skal holde sig langt væk.



The Surface Breaks af Louise O´Neill

Plot: En feministisk genfortælling af H.C. Andersens ‘Den Lille Havfrue’. Den handler i bund og grund om en kvinde, der laver om på sin krop for at opnå kærlighed. Den handler om en kvinde, der ofrer alt for kærligheden og glemmer sig selv. Om kvinder der gennemgår smerte for at blive accepteret. Om kropsforagt, undertrykkelse og om at finde sin stemme.

Det kunne jeg rigtig godt lide: Jeg havde store forventninger til denne bog eftersom den er skrevet af Louise O’Neill: geniet bag den skræmmende ungdomsroman Hun Bad Selv om det. Jeg forestillede mig, at hendes brutale realisme ville være perfekt til genfortælling af det klassiske og tragiske eventyr om den lille havfrue, der gennemgår voldsom smerte for at vinde sit livs kærlighed. Og jeg blev ikke skuffet! Jeg var fuldstændigt grebet af historien, nød kreativiteten, opfindsomheden og den brutale historie. Jeg elskede hovedpersonens udvikling, bogens feministiske vinkler – og den kære lille reference til Hun Bad Selv om det var så fin og diskret placeret. Og jeg var så spændt på slutningen: får vi den romantiske slutningen som Disney gav os eller H.C. Andersens hardcore ingen-kære-mor slutning? Hvad finder hun på? Jeg røber intet … (men OMG en slutning!!!)

Det var jeg knap så vild med: Jeg skulle til at pointere noget halv-negativt, men det satte bare yderligere tanker om historien i gang hos mig, og fik mig til at se, hvor fin den er. Så nej, jeg har ikke noget negativt at sige.

Jeg vil anbefale den til alle.


A Court of Wings and Ruin af Sarah J. Maas

Plot: Det kan jeg desværre ikke afsløre uden at spoile 1’eren og 2’eren.

Det kunne jeg rigtig godt lide: Jeg kunne godt lide, at karaktererne havde lidt dybde. Og Rhys var sjov i ny og næ. Og jeg har stor respekt for det univers som Sarah J. Mass har opbygget.

Det var jeg knap så vild med: Historien kedede mig. Jeg var et halvt år om at slæbe mig igennem den. Plottet var spækket med krigssnak og alle mulige komplekse detaljer som jeg havde svært ved at holde styr på (og det hjalp absolut ikke, at jeg var så længe om at læse den). Sproget var helt forfærdeligt; jeg skriger, hvis jeg skal høre sætningen “I gave him a vulgar gesture” igen (og det er jeg ikke den eneste, der fik nok af – se fx denne anmeldelse). Og nu vi er ved emnet; jeg kommer aldrig til at holde af Feyre, vores heltinde. Hun bliver dog overgået af sine skrækkelige søstre (som minder meget om Feyre i den første bog).

Jeg er træt af martyrer, jeg har fået nok af hysteriske søstre. Det er slut mellem mig og Sarah J. Maas. Vi havde en lidenskabelig affære i den forrige bog som jeg altid vil tænke tilbage på med glæde, men nu er citronen i den grad blevet presset for al saft og smag. Det er simpelthen for kedeligt.