‘De Uanstændige’ af Leif Panduro

de uanstændige

Titel: De Uanstændige
Forfatter: Leif Panduro
Først udgivet:
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der holdt af Den Kroniske Uskyld
Sådan starter den: Dengang Thomas var dreng, længe før den anden verdenskrig, eller den store krig, som den blev kaldt, fik en amerikansk billedhugger den fortvivlede idé at hugge de amerikanske præsidenters hoveder ud i en klippevæg i Pennsylvania.
3 af 5 stjerner

Danmark i 40’erne: Enebarnet Thomas fascineres af nabofamilien, der på stort set alle punkter er den diametrale modsætning af hans egen familie. Hans forældre er strikse og ordentlige. Hos naboen ligger moderen nøgen i sin have med sin elsker imens faderen lukker sig inde i kælderen med sine opfindelser. Deres hest drikker øl og svogeren er åbent homoseksuel. Og så er der tvillingerne, Mick og Topsy, med deres sære, perverterede og symbiotiske forhold. Thomas ved ikke hvem af tvillingerne han føler sig mest draget af. Han vil have dem begge med hud og hår. De lukker ham gerne ind, men han kan aldrig få det de har sammen. Og det får ham til at hade dem. Og misunde dem deres frisind.

Fejlen ved mig, græd Thomas, det er, at jeg tænker for meget over tingene. Bare for lidt siden var jeg ikke et øjeblik i tvivl, men så begyndte jeg at tænke.

‘De Uanstændige’ er fin lille fortælling om splittet begær og om at finde sig selv. Den første halvdel var underholdende og kugleskør læsning. Jeg elskede den splittede og usikre Thomas’ møde med de uanstændige tvillinger og deres vanvittige familie. Den sidste halvdel skuffede mig dog. Den røre tråd forsvandt og pludselig handlede romanen om mostandsbevægelsen. Det er jo sådan set også interessant, men det var ikke lige det jeg havde regnet med. Det var som at føre samtale med én, der pludselig skifter emne; jeg havde lyst til at råbe Hey, det var jo lissom ikke det vi talte om!

Men bogen havde nogle fine detaljer – også i den sidste halvdel. Især den tomhed vores helt følte, da krigen var slut, synes jeg var fint beskrevet. Hvad skulle han nu brænde for, nu da der ikke længere var behov for modstandsbevægelsen?

‘The Catcher in the Rye’ af J.D. Salinger

The Catcher in the rye
Titel: The Catcher in the Rye
Forfatter: J.D. Salinger
Først udgivet: 1951
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der har prøvet at være en sur teenager. Og til dig, der kan elsker ‘The Bell Jar‘.
Sådan starter den: If you really want to hear about, the first thing you’ll probably want to know is where I was born, and what my lousy childhood was like, and how my parents were occupied and all before they had me, and all that David Copperfield kind of crap, but I don’t feel like going into it if you want to know the truth.
5 af 5 stjerner

16-årige Holden Caulfield er blevet smidt ud af skolen kort før juleferien. Han kan ikke overskue at tage hjem til sine forældre, så i stedet flakker han rundt i New York i tre dage. Han opsøger gamle bekendte, hænger ud i barer og fortæller løgnhistorier. Desperat forsøger han at skabe en forbindelse til andre mennesker, men møder kun ‘phonies’ – overfladiske og falske mennesker, der aldrig vil kunne forstå ham.

Grand. There’s a word I really hate. It’s a phony. I could puke every time I hear it.

‘The Catcher in the Rye’ er en klassiker, der ofte deler vandene: man enten elsker eller hader den. Jeg elsker den med stort E. Og den holder også anden og, som nu, tredje gang. Holden Caulfield er min yndlings sure teenager. Hans observation og kommentering af verden omkring ham er humoristisk og spot-on; Salinger formår at ramme den rebelske teenage verden-er-åndsvag-og-der-er-ingen-der-forstår-mig sindstilstand. Og så er den ufattelig velskrevet.

Or you’d just passed by one of those puddles in the street with gasoline rainbows in them. I mean you’d be different in some way—I can’t explain what I mean. And even if I could, I’m not sure I’d feel like it.

På overfladen er Holden en forkælet og sur møg-unge. Men under overfladen er han en ensom ung mand i dyb krise og sorg over sin brors død. Han er desperat efter at opleve en ægte forbindelse med andre mennesker, men samtidig rædselsslagen for at blive skuffet. De mennesker han prøver at komme tæt på, er mennesker han på forhånd ved vil skuffe ham: en prostitueret, en overfladisk pige han engang har været ude med, en gammel bekendt som han aldrig har brudt sig om. Men pigen, der virkelig betyder noget for ham, tør han ikke ringe til. Han tænker på det igen og igen, men finder altid en undskyldning.

Just because somebody’s dead, you don’t just stop liking them-especially if they were about a thousand times nicer than the people you know that’re alive and all.

Kun i sin lillesøster kan han finde den barnlige uskyld, der ser ham som han er og kan give ham noget, der føles ægte. ‘The Catcher in the Rye’ er en af de få bøger, der kan være trist, smuk og hylende morsom på én og samme gang. Jeg griner hver gang jeg læser den. Og hver gang får jeg lyst til at give Holden et kæmpe knus. Og derefter stikke ham en flad. Og måske herefter introducere ham for Ether Greenwood fra The Bell Jar? Og håbe, at hun gider høre på hans shit.

What really knocks me out is a book that, when you’re all done reading it, you wish the author that wrote it was a terrific friend of yours and you could call him up on the phone whenever you felt like it. That doesn’t happen much, though.

Jeg hørte ‘Catcher in the Rye’ som lydbog (på YouTube lige her) sammen med Mr. Boyfriend. Her er hans mening: man er ikke i vivl om, at forfatteren forstå sin hovedperson fuldstændigt. Den er ikke demonstrativt samfundskritisk eller provokerende: den er ægte!
5 af 5 stjerner

PS: her er en sjov quiz, hvor citater fra Catcher er blandet med Lana Del Rey-sange, hvor man så skal gætte, hvor de hører til.

‘My not so Perfect Life’ af Sophie Kinsella

my not so perfect life
Titel: My not so Perfect Life
Forfatter: Sophie Kinsella
Først udgivet: 2017
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der er til de lette underholdende chick-lits
Sådan starter den: First: it could be worse.
4 af 5 stjerner

En forfriskende og anbefalesværdig chick-lit om ambitioner, karriere og arbejdsliv.

Katie Brenner er flyttet til London for at udleve sin drøm: at få et succesfuldt marketingjob, bo i en fantastisk lejlighed, spise på de bedste restauranter, og drikke drinks med en flok venner. I følge hendes Instagram-profil lever hun det liv. Men i virkeligheden lejer hun et usselt værelse, har utålelige bofæller, må vende hver en krone (eller pund) bruger oceaner af tid hver dag på at blive skubbet rundt i toget for at komme til sit dødsyge arbejde, hvor hendes chef ikke aner hvem hun er. Chefen, Demeter, er kvinden, der har alt: en karriere, perfekt familie, spiser på alle de restauranter Katie kun kan drømme om. Og så er hun hamrende dygtig til sit job. Katie beundrer hende. Lige indtil den dag Demeter fyrer hende. På den mest ubetænksomme måde.

Jeg var positivt overrasket over ‘My not so Perfect Life’. Ja, det var let underholdning, men den var på mange måder et friskt pust inden for sin genre. Jeg kunne godt lide, at den handlede om arbejde. Scenerne på arbejdspladsen var virkelig gode. Jeg nød at læse om Katies ambitioner, hendes usikkerhed og de små magtkampe, der udspillede sig på hendes arbejdsplads.

Kærlighedshistorien fyldte forfriskende lidt – den var nærmest smidt ind fra højre som en sidenote. Jeg kunne egentlig godt have undværet den, da den ikke havde så meget med selve plottet at gøre.

‘Caraval’ af Stephanie Garber

caraval

… en spændende page-turner om en eventyrlig og magisk verden

caraval

Titel: Caraval
Forfatter: Stephanie Garber
Først udgivet: 2017
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der elskede ‘The Night Circus’ – og alle, der holder bare lidt af fantasy-genren.
Sådan starter den: It took seven years to get the letter right.
5 af 5 stjerner

Da ‘Caraval’ begyndte at poppe frem alle vegne og blev omtalt som den nye ‘The Night Circus’, var jeg solgt til stanglakrids. Jeg måtte med vold og magt eje den bog (forresten: tak for hjælpen med at vælge mellem den amerikanske og engelske udgave). Også selvom jeg var forberedt på at blive skuffet. Var sammenligningen reel eller blot et billigt salgstrick?

Whatever you’ve heard about Caraval, it doesn’t compare to the reality. It’s more than just a game or a performance. It’s the closest you’ll ever find to magic in this world.

‘Caraval’ var en fantastisk læseoplevelse. Den er meget anderledes end ‘The Night Circus’, men jeg kan godt se, hvorfor de to bliver sammenlignet. Begge bøger summer af skønhed og magi i deres ekstraordinære beskrivelser. Hvor TNC var en af de mest visuelle bøger jeg nogensinde har læst men med et knap så vigtigt plot, var ‘Caraval’ i den grad drevet af plottet. Ja, den var meget visuel, men er også meget oplevelsesrig. Det er en spændende page-turner om en eventyrlig og magisk verden skrevet i et sprog så smukt, at man næsten kan smage ordene på tungen:

Lush red carpet cushioned her steps, while soft golden lights licked her arms with gentle kisses of warmth.

Hvis jeg satte mig ned og analyserede den, kunne jeg sikkert komme frem til en masse fejl og klichéer. Men imens jeg læste, forsvandt jeg dybt ind i ‘Caravals’ verden. Når jeg var tvunget til at lægge bogen fra mig, længtes jeg efter dens sære univers (og mit boy-crush).

She imagined loving him would feel like falling in love with darkness, frightening and consuming yet utterly beautiful when the stars come out.

Bogen afsluttes fint, men med et fint lille twist, der lægger op til den næste bog i serien.

‘Affinity’ af Sarah Waters

affinity af sarah waters
Titel: Affinity
Forfatter: Sarah Waters
Først udgivet: 1999
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der interesserer sig for kønsroller i 1800-tallet
Sådan starter den: I was never so frightened as I am now.
3 af 5 stjerner

I ‘Affinity’ befinder vi os i England i 1870’erne. Vi følger Margaret Prior, der netop er startet som en slags besøgsven i et kvindefængsel. Her bliver hun draget af den mystiske spiritualist, Selina Dawes, der vender op og ned på Margarets tilværelse. Er Selina virkelig en bedrager? Er der et bånd mellem Margaret og Selina? Og hvem er mest fængslet: Selina bag tremmer, eller Margaret, der holdes nede af sin mor og samfundets normer?

Perhaps, however, it is the same with spinsters as with ghosts; and one has to be of their ranks in order to see them at all.

Lad mig starte med at sige, at jeg knus-elsker Sarah Waters’ romaner. Hun kan det der med at skrive medrivende page-turners. Kun en enkelt gang (The Paying Guests) har hun skuffet mig, ved at være klichéfuld omend underholdende.

Men ‘Affinity’ kom bag på mig. Jeg kedede mig bravt! Historien kom aldrig rigtig igang. Det virkede som om Sarah Waters gerne ville fortælle om kvindefængsler i 1800-tallet, så hun får fyret en masse facts og beskrivelser af, men glemte måske lidt plottet. Jag fandt ‘Affinity’ frygtelig langtrukken og overvejede meget seriøst at give op. Men noget (læs: stædighed) drev mig til at læse videre.

Jeg er glad for den beslutning: de sidste 100 sider var som en ægte Sarah Waters-pageturner; fyldt med spændning og et plot-twist, der kaster nyt lys over hele romanen. Da jeg nærmede mig slutningen var jeg så grebet, at jeg slugte de sidste 50 sider og først slukkede lyset kl. 23 (det lyder måske ikke af noget, men plejer altså at dejse omkuld efter 2 sider kl. 21:15. På en vild aften.).

And so I looked at her, and felt a rush of pity. And what I thought was: You are like me.

Nu har jeg kun kærlige tanker for ‘Affinity’. Den har sat spor i mig, og den får 3 solide stjerner fra mig. Men jeg vil alligevel være påpasselig med at anbefale den til andre. Derfor tør jeg kun anbefale den til Sarah Waters-fans og læsere med stor interesse for fængsler, spøgelser eller kønsroller i 1800-tallet.