Sherlock Holmes Vs. Dracula

You think that you have faced all the terrors that the world has to offer, Sherlock Holmes, but you have barely scratched the surface.

sherlock dracula

Titel: Sherlock Holmes Vs. Dracula
Forfatter: Loren D. Estleman
Først udgivet: 1978
Antal sider: 196

Stort potentiale, ringe udført – lidt af en skuffelse.

visuel boganmeldelse

Sherlock Holmes møder Dracula. Sikke et sjovt koncept! Jeg glædede mig sådan til at læse om Sherlocks hyggelige omend dystre London og hans møde med Count Dracula. Jeg så disede gyder, Sherlocks kringlede hjerne, Draculas vanvid og Dr. Watson med hvidløgsranker for mig.

Jeg blev slemt skuffet. Den startede fint nok, men udviklede sig desværre i en lidt kedelig retning. Bogstavelig talt. Jeg kedede mig langt hen ad vejen. Store dele af bogen er genfortælling af Bram Stokers Dracula. Og Sherlocks rolle er mere som observatør end detektiv, hvilket var lidt af en skuffelse.

Så det blev ikke den spooky Halloween-læsning jeg ellers havde sat mig til rette og håbet på i min senoktober-læsning. Hvis du leder efter en spooky læseoplevelse, vil jeg anbefale, at du læser noget andet i stedet – fx en rigtig Sherlock Holmes roman som The Hound of the Baskersville.

A Court of Thorns and Roses

a court of thorns and roses

Titel: A Court of Thorns and Roses
Forfatter: Sarah J. Maas
Først udgivet: 2015
Antal sider: 416
Sådan starter den: The forest had become a labyrinth of snow and ice.

Denne utrolig populære genfortælling af ‘Skønheden og Udyret’ er en fantasy-roman, der efterlod mig med meget blandede følelser.

visuel boganmeldelse

Feyre lever i fattigdom med sin far og sine to forkælede søstre. En dag, da hun er på jagt, kommer hun til at slå en elver ihjel. Som straf bliver hun taget fra sit hjem og må leve sit liv i elvernes verden på Tamlins slot. Tamlin som bærer en maske og over hvem der hviler en sort magi som kun ægte kærlighed kan ophæve.

Det er længe siden jeg har været så splittet om en bog. På den ene side havde jeg store forhåbninger. Jeg har længe ledt efter en fantastisk YA fantasy – sådan en man bliver helt opslugt af. De mange rosende anmeldelser af A Court of Thorns and Roses (ACOTAR) gav mig håb. Jeg var også ret begejstret for konceptet: en genfortælling af Skønheden og Udyret – men med et sexet og voksent twist. Coveret gjorde mig dog mistænksom; det er virkelig tacky og slet ikke min smag (yes, I judge by the cover).

Bogen imponerede mig ikke synderligt og læseoplevelsen var ret skuffende. Her er nogle eksempler på ting, der ikke fungerede for mig:

  • ACOTAR er evigheder om at komme i gang, og selvom der egentlig var en del action i den første halvdel kedede jeg mig bravt. Så meget, at jeg overvejede helt at opgive den.
  • Der er så mange huller i historien og så meget der bare ikke hænger sammen. Fx selve romanens udgangspunkt: den fattige pige Feyre (vores hovedperson) slår en fe ihjel, og må betale med sit eget liv. Så derfor føres hun til et slot, hvor hun skal leve i luksus til sine dages ende – mens der bliver sørget for, at hendes familie har alt, hvad de har brug for. Den ‘straf’ giver ingen mening! Ja, vi får en forklaring til aller sidst i historien, men det er meget lang tid at læse med en wtf-følelse. Især fordi Feyre selv ikke under sig synderligt.
  • Persongalleriet er frygteligt. De mest uptight karakterer jeg længe har mødt mellem linjerne. Der er ingen humor, ingen kant. Især Feyres kærlighedsinteresse, Tamlin, var så tør, at det knasede når hans klør kom ud (ja, han har klør). Lucien, Tamlins ven, var lidt sjovere, og jeg havde meget hellere set Feyre og ham sammen. Det ville have været et interessant twist.
  • Feyre bliver ved med at gøre dumme ting og hun fatter ikke en bjælde af noget som helst. Som i “jeg har fået at vide, at det er dødsens farligt at forlade mit værelse, så jeg smutter lige ned i køkkenet efter en cookie”.
  • Feyre er en martyr. Ja, hun har lovet sin mor på hendes dødsleje, at hun ville passe på sin far og to søstre. Men det betyder ikke, at hun skal være deres slave og finde sig i hvad som helst fra deres side. Tværtimod ville hun passe bedre på dem ved at lære dem at jage, så de ikke dør af sult, hvis der sker noget med hende.
  • Romanen er meget overforklaret. Hver eneste handling bliver penslet ud og følelser bliver gentaget og forklaret igen og igen.
  • Det er meningen, at ACOTAR skal være hot. Men vores helt, Tamlin, er iført maske og han har lange negle. Og virkelig dårlig humor. Så der er intet boy-crush at hente fra min side.

Det var mine tanker gennem den første halvdel af ACOTAR. Men da jeg var lidt over halvvejs skete der noget. Plottet blev rent faktisk interessant og spændende! Pludselig var ACOTAR den pageturner jeg havde ledt efter. Ja, der var stadig ting, der ikke hang sammen og jeg bliver aldrig team-Tamlin, men romanen fik lidt kant. Og nogle flere ganske interessante karakterer (Rhysand!). Derfor har romanen sneget sig op på 3 stjerner. Jeg blev faktisk så grebet, at jeg købte 2’eren med det samme. Er allerede godt i gang og er hooked!

‘Number 11’ af Jonathan Coe

jonathan coe number 11

Titel: Number 11
Forfatter: Jonathan Coe
Først udgivet: 2015
Antal sider: 351
3 af 5 stjerner

Number 11 er 5 små historier som alle hænger sammen som en roman. Det er let og humoristisk underholdning, og måske ikke så meget mere end det. Bogens holdninger og pointer er for sort/hvide til at jeg kan tage det seriøst; de rige er overfladiske og egoistiske, og sociale medier er roden til alt ondt. Det virker en anelse naivt fra tid til anden.

Når det er sagt, hyggede jeg mig gevaldigt med denne bog. Der var nogle virkelig gode betragtninger og finurlige detaljer. Og så var der et overraskende creepy twist, hvilket var perfekt, da jeg læste den lige før Halloween. Men det var ikke en af den slags bøger, der rørte noget dybt i mig.

‘Tales of the Jazz Age’ af F. Scott Fitzgerald

Youth is a dream, a form of chemical madness.

Titel: Tales of the Jazz Age
Forfatter: F. Scott Fitzgerald
Først udgivet: 1922
Antal sider: 227
Sådan starter den: As long ago as 1860 it was the proper thing to be born at home
4 af 5 stjerner

En yderst velskrevet klassiker – og måske den bedste novellesamling jeg nogensinde har læst!

Jeg elsker virkelig Fitzgeralds skrivestil og synes, at hans romaner er pragtfulde. Noveller er jeg normalt ikke så meget til, så jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente mig af denne novellesamling. Jeg var ved at gå bagover af begejstring! Jeg tror, at det her er den bedste novellesamling jeg nogensinde har læst. Det er som om disse små perler markerer Fitzgeralds talent på en anden måde end hans romaner. De små glimt i karakterernes liv virker utroligt stærkt.

Novellesamlingen føltes langt hen ad vejen som 5 stjerner. Der var dog 3 af de 8 noveller der ikke lige var min kop te, men de resterende 5 formåede at forundre og fascinere mig med Fitzgeralds talent for at flette ord sammen som en poetisk menneskekender med fantastisk humor. Fremstillingen af kvinderne i historierne irriterede mig dog en del. Fokus var stort set på deres udseende – både positivt og negativt – i de fleste af historierne.

To be old and rich and have poor descendants is almost as much fun as to be young and beautiful and have ugly sisters.

Skoene er fra Poetic Licence (og nej, de har ikke betalt mig for at vise dem frem).

‘We Have Always Lived in the Castle’ af Shirley Jackson

A pretty sight, a lady with a book.

we have always lived in the castle

Titel: We Have Always Lived in the Castle
Forfatter: Shirley Jackson
Først udgivet: 1962
Antal sider: 146
Sådan starter den: My name is Mary Katherine Blackwood.
5 af 5 stjerner

En dyster og stemningsfuld lille perle – fænomenal oktoberlæsning!

We Have Always Lived in the Castle (WHALITC) er stemningsfuld fra første side. Vi lægger ud med Mary Katherine, der er taget ned til den nærliggende landsby for at købe ind. En simpel handling, der kræver stor overvindelse for hende. Hele byen stivner ved hendes ankomst. Al samtale stopper og folk stirrer på hende som var hun et spøgelse. Langsomt bevæger hun sig gennem byen, der skiftevis chikanerer og ekskluderer hende. Hun vender hjem til sin elskede søster, Constance, som ikke tør forlade deres hjem, og deres onkel Julian, der kører i ring om den samme aften for flere år siden. Den aften, hvor det skete. Den aften, hvor resten af familien døde af forgiftning. Her lever de helt ekskluderet for omverdenen. Men så en dag …

I’m going to put death in all their food and watch them die.

WHALITC var en fænomenal læseoplevelse. Handlingen og dialogen stod knivskarpt som en velinstrueret film for mit indre øje. Jeg elskede persongalleriet og nød det faktum, at de var komplet upålidelige. Her er der ingen, der er interesserede i at servere én for den store endegyldige sandhed.

Der var en mystisk og dyster stemning gennem hele fortællingen, hvilket gjorde WHALITC til den perfekte oktober-læsning. Spooky, hyggelig og underholdende på en og samme tid.
Det er den type roman du skal læse, hvis du gerne vil forundres og ruskes lidt i. Hvis du derimod søger en velsammenskruet thriller hvor det hele hænger godt sammen, skal du nok læse noget andet. WHALITC stiller flere spørgsmål end den giver svar. Og det elskede jeg den for.

You will be wondering about that sugar bowl, I imagine, is it still in use? You are wondering, has it been cleaned? You may very well ask, was it thoroughly washed?

we have always lived in the castle