‘Tender is the Night’ af F. Scott Fitzgerald

c

tender is the night

Actually that’s my secret — I can’t even talk about you to anybody because I don’t want any more people to know how wonderful you are.

Titel: Tender is the Night
Forfatter: F. Scott Fitzgerald
Først udgivet: 1934
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der er til velskrevede triste bøger.
Sådan starter den: On the pleasant shore of the French Riviera, about half way between Marseilles and the Italian border, stands a large, proud rose-colored hotel.
3 af 5 stjerner

Den unge pige Rosemary møder det glamourøse par Dick og Nicole. Hun fascineres af parret og forelsker sig i Dick. På overfladen er ægteskabet stærkt. Men som deres historie udfolder sig, ser vi, at ægteskabet ikke kun er bygget på kærlighed. Dick er på mange måder Nicoles læge, hendes psykolog og beskytter. Langsomt nedslides Dick og forfalder i druk og bitterhed.

“Think how you love me,” she whispered. “I don’t ask you to love me always like this, but I ask you to remember. Somewhere inside me there’ll always be the person I am to-night.”

‘Tender is the Night’ er en ufattelig smuk og trist roman. Fitzgeralds sprog er som altid helt fantastisk. Fra den første side føles det som om man selv er ved den franske Riviera. Man kan mærke vandet og solen, smage champagnen og cigaretterne, føle kærligheden og tristheden. Bogen indeholder nogle skønne scener. Men selvom det ikke er nogen lang roman, synes jeg faktisk, at den var for lang. Der var nogle passager, der måske ikke var nødvendige, mange samtaler som jeg gik lidt død i.

Later she remembered all the hours of the afternoon as happy – one of those uneventful times that seem at the moment only a link between past and future pleasure, but turn out to have been the pleasure itself.

Bonus-info: jeg læste ‘Tender is the Night’ for mange år siden efter at have fået den i gave af Troels. Den gang brød jeg mig ikke om bogen, og den udgave blev fuldstændig smadret på en ferie til Thailand. Nu har jeg hørt den på lydbog med Niels Peter, og fik så denne fine udgave med smukke illustrationer fra Folio Society i julegave af mine forældre.

Jeg spurgte Niels Peter, om han ville sige et par ord om sin opfattelse af bogen:
Måske er ‘Tender is the Night’ det ultimative portræt af en ynkelig mand. Helt renset fra fx feministiske bagtanker. Bagtanken her er blot menneskelig. Skildringen og romantiseringen af Europa er i sig selv en stjerne værd.
3 af 5 stjerner

tender is the night

tender is the night

tender is the night

You never knew exactly how much space you occupied in people’s lives.

‘Rebecca’ af Daphne Du Maurier

rebecca

Titel: Rebecca
Forfatter: Daphne Du Maurier
Først udgivet: 1938
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der er til stemningsfulde klassikere med en snert af gys
Sådan starter den: Last night i dreamt I went to Manderley again.
5 af 5 stjerner

Vores heltinde, en ung og naiv pige hvis navn vi aldrig lærer at kende, møder den mystiske Maxim de Winter. Han har for nylig mistet sin smukke og charmerende kone, Rebecca, og virker tillukket og utilnærmelig. Alligevel forelsker vores heltinde sig i ham, og da han frier til hende, tøver hun ikke med at sige ja. Da hun ankommer til hans storslåede hjem, Manderley, træder hun dog ikke stærkt til som den nye Mrs. de Winter. For Rebecca spøger i krogene: det er stadig hendes livretter, der serveres, blomsterne arrangeres på hendes måde, Maxim er fraværende og irritabel, og tjenestefolkene fortæller hvor fantastisk en kvinde Rebecca var.

‘Rebecca’ er noget af det mest stemningsfulde jeg længe har læst. Den er proppet med gotiske elementer, selvom der intet overnaturligt fremkommer. Plottet er genialt strikket sammen med twists og cliffhangers. En bog hvor man har lyst til at dykke dybe ned mellem linjerne. En historie, der inviterer til at man krøller sig sammen foran pejsen (hvis man altså har sådan en) med en kop te, og bare nyde sproget og mystikken.

If only there could be an invention that bottled up a memory, like scent. And it never faded, and it never got stale. And then, when one wanted it, the bottle could be uncorked, and it would be like living the moment all over again.

Hovedpersonen irriterede mig lidt ind imellem. Hun var en push-over i ordets bedste forstand. Men alligevel blev jeg ved hendes side og tiggede og bad hende om at sige fra heppede på hende.

Det er ikke en bog man hurtigt kan skøjte henover. Den fortjener fordybelse og eftertænksomhed. Det er en bog jeg glæder mig til at genlæse en dag.

I wondered how many people there were in the world who suffered, and continued to suffer, because they could not break out from their own web of shyness and reserve, and in their blindness and folly built up a great distorted wall in front of them that hid the truth.

‘Nutshell’ af Ian McEwan

ian mcewan nutshell

Titel: Nutshell
Forfatter: Ian McEwan
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Hardcore Ian McEwan fans
Sådan starter den: So here I am, upside down in a woman
2 af 5 stjerner

‘Nutshell’ handler om et foster, der ligger i sin mors mave og følger med i verden udenfor. Her er det vidne til moderens affære med sin svoger og deres plan om at slå den kommende far ihjel. En klassisk historie om utroskab og mord fortalt på en helt ny måde. Jeg har aldrig læst noget lignende. Ian McEwan har et fascinerende talent for unikke måder at skrive bøger på.

Desværre er ‘Nutshell’ også dræbende kedelig. Foster-vinklen er ikke nok til at bære en forholdsvis tynd og klichéfuld historie. Jeg har desværre ikke så meget mere at sige om den.

It doesn’t matter whether love endures. What matters is that it exists.

‘Bowie’ af Simon Critchley

bowie

bowie lola ramona

I dag er det Bowies fødselsdag. På tirsdag er det et år siden han døde. Jeg kan huske da jeg hørte nyheden. Det var tidlig morgen, jeg sad i sengen og ammede en halvanden måned gammel Edith mens jeg tjekkede nyheder på min telefon. Øverst i min indbakke lå nyheden om Bowies død. Der gik et sug af uvirkelighed igennem mig.

Bowie døde en nobel, privat død, mens alle hans fans lyttede til hans nye album.

Jeg har været Bowie-fan så længe jeg kan huske. Det er noget særligt at være Bowie-fan. Noget som er svært at forklare. Det er ikke blot fascination af musik og et menneske. Det er en følelse af at blive forstået, at ikke føle sig så alene. Det kan godt være, at vi, hans fans, ikke kendte ham. Men det føltes som om han kendte os.

Tænk på Bowies tekster. Det virker, som om vi – helt fra begyndelsen – ganske enkelt ikke kunne lade være med at læse dem selvbiografisk, som spor og tegn, der kunne føre os til en eller anden autentisk forståelse af den ‘virkelige’ Bowie, hans fortid, hans traumer, hans kærlighedsliv, hans politiske overbevisninger. Vi ville gerne se hans sange som vinduer ind til hans liv.

‘Bowie’ handler i høj grad om at være Bowie-fan. Den er en filosofisk gennemgang af temaerne i hans tekster. Nogle gange lidt for filosofisk til min smag. Kender I det med at falde i snak med et sludrechatol, der går i selvsving i et emne, og bare fortsætter og fortsætter? Sådan var det ind i mellem at læse ‘Bowie’.

Men alt i alt en flot lille Bowie-bog – med de fineste illustrationer. En smuk hyldest til Bowie – og hans fans.

Jeg var glad for, at Bowie var glad, men jeg foretrak den musik, han skabte, da han var mest ulykkelig.

bowie

Winter Wonderland af Belinda Jones

winter wonderland belinda jones

Titel: Winter Wonderland
Forfatter: Belinda Jones
Først udgivet: 2012
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der er til en hygglig vinter chick-lit
Sådan starter den: I’m lying on a bed of ice.
3 af 5 stjerner

Krista er taget til Quebec for at skrive om deres vinter-festival. Hun overnatter (næsten) på et is-hotel, drikker tonsvis af varm kakao, står på skøjter, er på tur med slædehunde, i sneboldkamp med en falsk snemand, smager alverdens desserter med ahornsirup. Og så er der en mystisk mand med en flok slædehunde, der varmer hendes hjerte.

Yesterday I was the Ice Princess, today I am the Snow Queen, surveying my fairytale kingdom from atop a glass tower.

‘Winder Wonderland’ er blevet beskrevet som ‘hot chocolate in book form’. Det er så sandt! At læse ‘Winter Wonderland’ er lidt som at sidde med en varm kop kakao og betragte et snelandskab. Eller drikke te til lyden af regnvejr. At tænde stearinlys og krølle sig sammen under tæppet med en bog. At spise cookies foran en pejs. Så er det vist slået fast: Denne bog er hyggelig!

Kærlighedshistorien er OK men meget klichéfuld. Vores heltinde er irriterende, som i ‘jeg-skal-redde-alle’-irriterende. Men det er ligemeget. Det er jul, og det må godt være lidt kvalmt. Og Belinda Jones kan altså bare det der med at levere livsbekræftende chick-lits om at rejse og spise god mad. Anbefaler ‘Winter Wonderland’ til alle, der vil læse en hyggelig vinterbog i juletiden (selvom den ikke handler om jul).