Mommy-talk: Sådan finder jeg tid til at læse


“Hvordan finder du tid til at læse så mange bøger?”

Det er det spørgsmål jeg oftest bliver stillet. Jeg har ikke ét overordnet svar/råd. Jeg har mere en masse små tricks som jeg har fundet på hen ad vejen. Udfordringen er, at i takt med at Edith vokser og ændrer sig, har jeg hele tiden skulle finde på nye tricks til at få smuglet lidt læsning ind. Nu har Edith dog nået en alder, hvor hun er mere stabil og ikke tager de der kæmpe udviklingsspring. Nu kan jeg bedre læne mig tilbage og nyde de velafprøvede læse-tricks. Og jeg er nået et sted, hvor jeg kan dele mine erfaringer med omverdenen.

Kort sagt: Jeg vil nu prøve at komme med nogle tips og tricks ud fra de erfaringer jeg har gjort mig gennem mine 2.5 år som læsende mor:

  • Accepter, at du ikke kan læse i lange uafbrudte strækninger
    Uden at acceptere dette kommer du nok ikke så langt. Børn larmer, forstyrrer og er uforudsigelige. Og at læse 10 x halvanden side er 10 x bedre end slet ikke at læse noget.
  • Hav altid en bog inden for rækkevidde
    Igen, børn er uforudsigelige: du ved aldrig hvornår de går i selvsving over en gravko og helst ikke vil have, at du blander dig i legen. Så er det smart at have en bog i tasken.
  • Læs e-bøger på telefonen
  • Ja, e-bøger mangler den der følelse som kun det at sidde med en rigtig bog kan give dig. Men e-bøger er faktisk ret smarte. Hvis man fx har et barn, der er evigheder om at blive puttet om aftenen, så er det smart, at man kan læse på sin telefon imens man holder i hånden / aer over panden / nusser på ryggen. Det gode ved e-bøger er, at:

    1. du kan holde og bladre med én hånd
    2. du kan læse i mørke
    3. du kan vælge sort baggrund og svag lysstyrke så skærmen ikke generer barnet

  • Læs lydbøger
    Lydbøger er fantastiske muligheder for at få sneget læsning ind i hverdagen: fx til og fra arbejde, i forbindelse med rutinepræget arbejde, kedelige opgaver i hjemmet osv. En enkelt gang har jeg også haft en lydbog i det ene ører, imens jeg puttede Edith – men her foretrækker jeg e-bøger, så jeg ikke skal have høretelefoner med (keep it simple). Da Edith var baby, fik jeg desuden lyttet til mange bøger imens jeg gik tur med barnevogn.
  • Lær at slå op med bøger
    Hvis den bog du læser ikke fanger dig, så drop den. Dårlige bøger og stædig pligtlæsning dræber glæden ved bøger og stjæler tid fra alle de gode bøger du kunne læse i stedet. Og de får dig ofte til at fravælge læsning til fordel for fx TV.
  • Giv dit barn lidt space
    Selvfølgelig skal vi være til stede over for vores børn når vi er sammen med dem. Men man behøver ikke at være 100 % til stede 100 % af tiden. Og man behøver ikke at nedstirre sine børn når de er på legeplads. Jeg har fx altid bog med, når jeg er i gården med Edith. Noget af tiden leger vi sammen og noget af tiden leger hun for sig selv imens jeg læser. Jeg har udviklet en bestemt teknik til at holde bogen i en vinkel, hvor jeg kan holde øje med hvad hun laver samtid med at jeg læser.

    Det kræver så:

  • Lær at multitaske
    Ja, jeg har formået at skubbe Edith afsted på hendes plasticbil i gården, imens jeg læste i min bog og holdt øje med, at vi ikke kørte ind i nogen. Og jeg har fået serveret forrygende sandkage på sandkassens kant med en bog i hånden.
  • Book læsetid i kalenderen
    Nogle gange er det rart bare at kunne læse uforstyrret. Mit råd er at få nogle til at hente dit afkom fra institution ind i mellem og tag et smut på café og læs uforstyrret. Bare en halv time kan føles fantastisk afslappende.
  • Spring Netflix over ind i mellem
    Mange føler, at de er for trætte om aftenen og ikke orker at læse. Så ser de serier i stedet. Jeg elsker selv at se serier og har både Netflix og HBO. Men ind imellem foretrækker jeg en læseaften. Også selvom jeg er træt. Det er nemlig en vanesag: Hjernen kan bedst lide at gøre det den er vant til, så skal den bruge mindst mulig energi. Og hvis du ikke er vandt til at læse, så vil det også kræve meget mere energi af dig at læse. For mig er det faktisk lige så afslappende at læse som at se TV – fordi min hjerne er vant til det.

    Og til sidst et råd til, hvordan du kan finde dine egne tricks:

  • Læs en sikker pageturner
    Jeg har haft perioder, hvor jeg har haft svært ved at finde plads og overskud til at læse. Så er jeg gået i gang med en bog, der har grebet mig fuldstændigt og som jeg ikke kunne lægge fra mig. Uden at tænke over det, fandt jeg måder, hvorpå jeg kunne snige lidt læsning ind. Disse tricks blev pludselig til naturlige vaner i min hverdag, og jeg tog dem med mig til den næste bog – også selvom det ikke var en bog jeg var helt opslugt af.

Hvad er dine bedste læse-tips?

Et Murakami Moment på Vesterbro

Når man skriver gælder det om at følge med kaninen.

– Haruki Murakami

I torsdags drog jeg efter arbejde mod Vesterbro til Thiemers Magasin, hvor Forlaget Klim havde inviteret en række bloggere og andre bognørder til arrangement med Murakamis oversætter, Mette Holm. Vi fik serveret snacks og en frisk (og stærk!) drink: balalaikas, som drikkes i Murakamis nye roman, som udkommer den 24. maj.

Mette Holm har netop oversat Murakamis nye roman ‘Mordet på kommandanten’ og fortalte os om, hvordan det er at oversætte fra japansk til dansk, om Murakamis forfatterskab og om sine egne møder med Murakami.

Det var virkelig interessant og sjovt at lytte til Mette Holm, at høre om hendes oplevelser med at oversætte Murakamis værker og den japanske kultur. Jeg har prøvet at samle nogle af hendes guldkorn her (beklager, hvis jeg fejlciterer):

  • Murakami kan godt lide at lade sine personer tale mærkeligt – jeg tror, at han gør det for at drille sine oversættere.
  • Murakami bruger anglicismer i sit sprog – han skriver ikke traditionelt japansk, som ofte er mere pompøst. Murakami oversættes meget forskelligt – nogle dropper anglicismerne, nogle gør sproget meget pompøst end Murakami selv skriver det.
  • Man må ikke få teksterne digitalt fra Murakami, hvilket gør oversætterarbejdet mere besværligt. Han er ikke så digitalt tænkende, og vil fx heller ikke have sit billede på sociale medier.
  • I Japan er man meget alene i sin måde at bo på, man har ikke så ofte gæster. Man er meget ensom, fordi man udadtil skal opføre sig så ordentligt, man kan ikke være sig selv – man har parallelle verdener i Japan. Murakamis værker fremstiller ofte outsideren i den japanske kultur. Hans romaner er samtidig meget hverdagsagtig med beskrivelser og detaljer og mere simple end det man ofte ser i japansk litteratur. Hvem ville fx ellers starte en roman med en arbejdsløs mand, der stryger tøj og koger spaghetti? (som hovedpersonen gør i starten af Trækopfuglens Krønike)

Vi talte også om ‘the Murakami moment’: det punkt i hans romaner, hvor der sker noget så pudsigt, at det virker som en overnaturlig ud-af-kroppen oplevelse, man bagefter ikke ved, om har fundet sted eller ej.

Senere faldt snakken naturligvis på katte (Murakami har et helt specielt forhold til katte, og de fremtræder ofte i hans romaner).

Og netop som vi sidder der og taler om katte og Murakami Moments, spotter vi en kat, der sidder på den modsatte side af vejen og kigger over på os. Et ægte Murakam Moment!

Mange tak til Forlaget Klim for et skønt event (indrøm det nu bare: det var jer, der bestilte katten ikke?).

Nu glæder jeg mig til at læse Murakamis nye roman, ‘Mordet på Kommandanten‘. Hvis du har mod på selv at læse Murakami, kan du læse nogle af mine anmeldelser her:

Desire

Underground

South of the Border, West of the Sun

The Strange Library

Colorless Tsukuru Tazaki and his Years of Pilgrimage

1Q84

Du kan desuden se filmen ‘Dreaming Murakami’ om Mette Holms oversættelsesarbejde og hendes forhold til Murakami gratis lige her.

Currently Reading & Wearing #3

Jeg er halvvejs igennem en helt fantastisk bog. En bog jeg er så fascineret af, at jeg sparer på siderne. Jeg har ikke lyst til at vende den sidste side, jeg vil bare blive i bogens univers.

Det er Louise O’Neills (forfatter til den fænomenale, uhyggelige og vigtige Hun bad selv om det) nye roman: en genfortælling af H.C. Andersens ‘Den Lille Havfrue’. Jeg er imponeret over måden hvorpå hun samler emnerne op og gør dem naturligt relevante og nutidige: piger, der ofrer sig selv for kærlighed, laver om på deres kroppe for at ændre deres liv og lider for skønheden.

Jeg er dybt betaget af det smukke sprog, de grufulde emner og den triste historie. Og så spændt på at se, hvordan hun tolker slutningen; Disneys lykkelige slutning med den store kærlighed eller den originale triste afslutning med død. Eller måske finder hun på noget helt tredje? Jeg er vild efter at finde ud af det, men vil også gerne trække den lidt.

Kjolen jeg har på er fra Miss Patina, købt i TopShop på Oxford Street i London. Den har nogle år på bagen, men er stadig blandt mine yndlings: jeg elsker skjortestilen og de sjove små heste, der får mig til at tænke på gamle karruseller. Den manglende knap og den afskallede neglelak snakker vi ikke om (jeg orker sgu ikke, at gøre noget ved det).

Hav en god Pinse!

Når bøger ændrer noget i én

læse

Der er noget magisk ved at læse en roman, hvor hovedpersonen minder om en selv. Det er en ubeskrivelig rar følelse at genkende sig selv i andres historier. At læse om samme betragtninger som man selv har gjort sig – især hvis det er noget man ikke selv har sat ord på endnu. Det kan få en til at føle sig forstået og mindre alene. Det er en af de ting, der gør litteratur så fantastisk.

Jeg er dog også meget bevidst om en anden type bøger; nemlig dem, der fungerer som vindue til et helt andet liv med andre udfordringer. Det er her, at vi lærer noget om verden. Det er her, at vi kan udvikle os som læsere og mennesker.

Her er et eksempel (som jeg ikke er særlig stolt af):

For et halvt års tid siden blev en ung mand dræbt. Han var søn til ejeren af en italiensk restaurant i nærheden af vores lejlighed. Der lå blomster uden for restauranten i ugerne efter. Folk talte om, hvor tragisk det var. Man fandt ud af, at den unge mand havde været del af noget bandeopgør. Det var som om der kom en generelt enighed om, at det nu var lidt mindre tragisk. “Nå, ja …” blev der sagt med et ‘så beder man jo om det’-udtryk.

Jeg har altid betragtet mig selv som et empatisk menneske. Men jeg må indrømme, at det også for mig føltes en lille mikroskopisk del mindre tragisk, da jeg fik at vide, at han var en del af bandekrigen. Det er ikke noget jeg er stolt af, men det var min umiddelbare reaktion.

Så læste jeg The Hate U Give. Denne fremragende ungdomsroman er det perfekte eksempel på hvordan bøger kan fungere som et vindue til et andet liv.

Bogen handler om Star, der er vidne til at hendes bedste ven bliver skudt og dræbt af en politibetjent. Efterfølgende blive han fremstillet i medierne som bandemedlem. Romanen rykkede noget i mig. Jeg kom til at tænke på skyderiet i mit kvarter og hvordan det havde syntes lidt mindre tragisk, da vi hørte ordet ‘bande’. Men efter at have læst THUG så jeg det som endnu mere tragisk end før. Hvis den unge mand virkelig var med i en bande, betyder det ikke, at hans død ikke er tragisk. Det betyder, at det tragiske i hans liv startede langt før han mistede sit liv. Der er intet lykkeligt og velfungerende menneske, der bliver bandemedlem.

Jeg er virkelig taknemmelig for at have læst en roman som denne, at føle på egen krop at ændre holdning en lille bitte smule pga. en roman.

Har du prøvet, at bøger har ændret noget i dig?

Currently reading & wearing #2

Jeg er simpelthen så glad for at have fået garderoben tilbage på Bookworm’s Closet. Også selvom jeg på en dag som i dag viser noget ældgammelt frem. Toppen er fra Topshop og er en af mine gamle favoritter. Allerede tilbage i 2012 anså jeg den for en ældre sag. Nederdelen har ikke nær så mange år på bagen, men har figureret en del her på bloggen – bl.a. på Assistens Kirkegård, i Bangkok og på min fødselsdag i 2015 (et par uger inden jeg blev gravid med Edith). Jeg købte den i Paris i 2013 i en vintagebutik, der hed Episode (den eksisterer vist ikke mere).

Bogen jeg læser er Wind/Pinball, Murakamis to første romaner som nu er samlet i en udgave. Det er en ret sjov udgave; når man har læst den første roman, skal man vende bogen og læse den anden fra bagsiden og på hovedet. Jeg er ca. 60 sider inde i den første roman og kan ret godt lide den. Dog er den lidt rodet i fortælleformen og kan slet ikke hamle op mod Murakamis større værker. Jeg tænker, at det er en roman for fans – bestemte ikke første gangs Murakami-læsere.

Både jeg og Mr. Boyfriend har fri i dag. Sådan rigtig fri. Edith er på besøg hos sin faster, hvor hun skal sove og det hele. Så vi har været ude og spise smørrebrød og har shoppet lidt i kvarteret (2 skeer og en bluse til mig). Nu stener vi i sofaen: Mr. Boyfriend sover, jeg blogger og drikker iskaffe. Kl. 18 har vi et bord på en japansk restaurant på Vesterbro, og hvis vi har energi til det, skal vi ud og høre noget musik bagefter. Men det kan også være, at vi bare går i brædderne; vi døjer begge med en slem hoste og det ville være rart med lidt energi på kontoen. Men på den anden side er det så sjældent vi får mulighed for at komme ud og høre musik. Hvad det hele ender med, kan I sikkert få mulighed for at se på Instagram i min story.

Hav en dejlig weekend!