5 Fantastiske Dystopiske Romaner

dystopian novels

Dystopiske romaner er en af mine helt store svagheder. Jeg elsker at gyse ved tanken om det store ‘Hvad Nu Hvis’. Hvad nu hvis, der kom en revolution og ændrede alt? Hvad nu hvis en epidemi udslettede os alle pånær en lille håndfuld? Hvad nu hvis en ny verdenskrig ændrede vores verden? Hvad nu hvis Donald Trump var præsident? Hov, vent …

Anyway, her er 5 dystopiske romaner jeg er ret pjattet med:

  1. ‘1984’ af George Orwell
    Den uundgåelige klassiker og mit første møde med genren. Jeg husker det som var det i går: Jeg gik i gymnasiet og skulle til fest, hvor der kom et ret lækkert stykke hankød som jeg var lidt vild med. Alligevel kom jeg ikke bare lidt, men meget for sent til festen fordi jeg var helt opslugt af bogen og glemte alt om fest og ham der den pæne.
    Ja, 1984 har for længst været forbi. Og nej det skete ikke. Men tænk nu alligevel hvis det skete en dag; at vi mister friheden til at være den vi er, til at læse og elske. Læs den!
  2. ‘Never Let Me Go’ af Kazuo Ishiguro
    En smuk og underspillet roman, som jeg faktisk ikke vidste var dystopisk da jeg i sin tid gik i gang med den. Det er en hjerteskærende roman om mennesker, der bliver sat i verden for at fungere som organdonere for rige mennesker. Vi følger en kvinde og hendes minder fra sin barndom, hvor hun voksede op på et børnehjem, uvidende om sin skæbne. Ishiguros fantastiske sprog tager os dybt ind i hendes sjæl og hjerte. Helt igennem fantastisk dystopia!
  3. ‘Station Eleven’ af Emily St. John Mandel
    En meget anderledes dystopia i sin opbygning. Her er størstedelen af jordens befolkning blevet udslettet af en nasty epidemi. Vi hopper 15 år frem og følger en håndfuld mennesker, der forsøger at opbygge et nyt samfund og finde plads til kunst og lidenskab. En nervepirrende og tankevækkende dystopia som er meget anderledes end hvad der ellers er derude.
  4. ‘In the country of Last Things’ af Paul Auster
    En sær dystopia om en kvinde, der leder efter sin forsvundne bror i en by, der til forveksling ligner New York. Alt er dog forandret, men vi får aldrig rigtig beskrevet, hvad præcist der er sket. Hvilket er en af bogens styrker: man gætter hele vejen igennem og bliver ved med at tænke over det efter den sidste side er vendt. Dette er et af Paul Austers tidligere værker – fra den tid, hvor han var mere eksperimenterende end i dag. Klart anbefalelsesværdig – og et must for Paul Auster fans.
  5. ‘The Handmaid’s Tale’ af Margaret Atwood
    Hvis du endnu ikke har læst denne skønne roman eller set den fabelagtige TV-serie, så kom igang hurtigst muligt! Det er en skøn dystopia, der i høj grad handler om hvordan det føles for individet at være magtesløs og frihedsberøvet. Den får os til at tænke over, hvordan vi selv ville reagere i en lignende situation. Dette er en af mine yndlingsromaner og TV-serien er utrolig vellykket og gennemført.

Hvordan er dit forhold til dystopisk litteratur? Og kan du anbefale mig nogle titler?

dystopian novels

The Selection af Kiera Cass

The Selection book review

Titel: The Selection
Forfatter: Kiera Cass
Først udgivet: 2012
Jeg vil anbefale bogen til: dig, der trænger til en let page-turner. Og ikke går for meget op i detaljer.
3 af 5 stjerner

It’s always the fear of looking stupid that stops you from being awesome.

‘The Selection’ er blevet beskrevet som ‘Hunger Games’ møder ‘The Bachelor’. Det er egentlig en meget rammende beskrivelse; et dystopisk kastesamfund, hvor en flok piger i den fødedygtige alder på tværs af kaste inviteres til slottet for på skift at date prinsen. Kun én kan vinde hans kærlighed og blive dronning. Alle pigerne er helt vilde efter at vinde. Alle pånær én. Og denne ene pige er selvfølgelig vores heltinde, som er med i konkurrencen ved et tilfælde.

‘The Selection’ er på mange måder en ufattelig dum roman. Og frygtelig forudsigelig. Og ikke altid helt gennemtænkt. Vores heltinde, America Singer (ja, det hedder hun), er en 6’er, dvs. lav kaste. Hendes familie beskrives som fattig. Ja, der er mad på bordet hver dag, men ikke altid nok. Og alligevel har America sit eget værelse, familien har telefon og TV, og spiser altid popcorn, når de samles foran TV’et. Det hænger ikke helt sammen.

America er en heltinde vi har mødt 1.000 gange før. Imens de andre piger er vilde efter at vinde prinsens hjerte, er hun den eneste der tør ‘være sig selv’ (et udtryk, der bliver groft udnyttet i bogen). Det kan umuligt være en spoiler, at prinsen bliver fuldstændig forgabt i America selvom hun har opført sig ualmindelig stupidt; hun har råbt af ham, sparket ham i skridtet, beskyldt ham for at ville voldtage hende, erklæret sin kærlighed til en anden, fortalt detaljer om sin x og erklæret, at hun kun er med i konkurrencen ved en fejltagelse.

Og så får hun den fantastiske idé, at hun skal være hans ven og fortrolige – den eneste, der tør fortælle ham sandheden om de andre piger i konkurrencen. Prinsen synes, at det er en fantastisk idé og tilbyder hende, at hun kan få lov at blive i konkurrencen så længe hun vil, så hun ikke skal udsættes for at møde sin ekskæreste igen. Så flink er han.

Det er i bund og grund plottet. Ikke særlig originalt, men faktisk ufattelig underholdende. Jeg hyggede mig virkelig i dens selskab. Ja, jeg rullede med øjnene og sukkede dybt over dens klichéer, men jeg havde alligevel hele tiden lyst til at læse videre. Det var først henimod slutningen, at jeg begyndte at miste interessen, og da jeg havde vendt den sidste side, følte jeg absolut intet behov for at læse den næste i serien.


In English
‘The Selection’ is described as ‘Hunger Games’ meets ‘The Bachelor’. It’s actually a quite apt description. A dystopian future where citizens are divided into groups according to their caste. A bunch of girls across the groups are invited to compete for the prince’s heart and the winner will become queen. All the girls are obviously quite desperate to win. All except one … Read more.