Jane Eyre: Manga Classic

Titel: Jane Eyre: Manga Classic
Forfatter: Charlotte Brontë, genfortalt af Crystal S. Chan, illustreret af SunNeko Lee
Først udgivet: 2016
Antal sider: 309
Sådan starter den: There was no possibility of taking a walk that day
5 af 5 stjerner

En skøn genfortælling af Jane Eyre. Klart anbefalelsesværdig!

Ja, jeg har lige læst Jane Eyre, men i min søgen på den perfekte udgave faldt jeg over denne skønne Manga Classics og kom til at købe den. En aften jeg var træt og ugidelig gik jeg i gang med den. Bare sådan for sjov – jeg var jo egentlig i gang med en anden bog.

Jeg var grebet fra første side. Selvom jeg lige skulle vende mig til, at læse bogen bagfra. Det var en skøn læseoplevelse. Jeg ved ikke, om jeg havde fået det samme ud af den, hvis jeg ikke kendte historien i forvejen. Men jeg nød den i fulde drag. Jeg kan rigtig godt lide tegnestilen, og det var sjovt at se, hvordan persongalleriet blev fortolket. Især scenen hvor Jane tegner et portræt af sig selv og hvordan hun tror, at den smukke Blanche Ingram ser ud. For at minde sig selv om, at ingen mand ville foretrække hende frem for en smuk kvinde. At se tegningerne stikker kniven lidt dybere i hjertet.

Jeg kan klart anbefale denne skønne Manga til dig, der gerne vil (gen)læse Jane Eyre, men ikke lige har de 20 timer det tager.

Derfor læser jeg Klassisk Litteratur

beautiful classic literature and shoes

Klassisk litteratur kan godt have et ry for at være tungt, kedeligt og skrevet i et snørklet sprog. Og hvis man er blevet tvunget til at læse Stormfulde Højder og Great Expectations i skolen, så kan jeg godt forstå, at man har den fordom. Begge er romaner jeg har et meget anstrengt forhold til – til trods for, at jeg elsker at læse de gamle klassikere.

Her er, hvad jeg elsker ved dem:

  • De giver sig god tid. Der kan sagtens gå et par sider med at beskrive en kvindes ansigt eller en dagligstues indretning. Det er hyggeligt og tvinger én til at sætte farten lidt ned. For mig, er det perfekt efterårslæsning. Klassisk litteratur inviterer til, at man kravler ned under et tæppe med en kop te og fordyber sig.
  • Sproget er så flot. Jeg elsker den måde sætningerne blev strikket sammen i fx 1800-tallet. Det lyder bare flot og er for mig en stor del af oplevelsen.
  • Det er næsten som at læse sci-fi. At læse en roman skrevet af en forfatter for 200 år siden er noget af det mest fremmedartede man kan læse. Selvom det foregår på samme planet, er der alligevel en verden til forskel. Normer, levestil, kønsroller og samfund er helt anderledes end hvad vi kender til. Det kunne lige så godt være sci-fi
  • Klassisk litteratur er allerede grovsorteret. Man famler sig lidt frem, når man læser nyere litteratur. I klassisk litteratur er det kun det bedste, der har overlevet. Der er selvfølgelig spørgsmålet om smag og behag, oversete mesterværker, litterært snobberi osv. Men man er næsten 100 % sikker på, at der er en vis kvalitet i de værker, der stadig bliver læst 100-200 år senere.

Det her blogindlæg skulle egentlig have handlet om noget (næsten) helt andet; jeg satte mig ned for at skrive anbefalinger til letlæste klassikere i forbindelse med mit anbefal bøger-projekt, men kom så i stedet til at skrive om, hvorfor jeg overhovedet læser klassisk litteratur. Så de anbefalinger må I have til gode til en anden gang.

‘Jane Eyre’ af Charlotte Brontë

jane eyre

I am no bird; and no net ensnares me: I am a free human being with an independent will.

Titel: Jane Eyre
Forfatter: Charlotte Brontë
Først udgivet: 1847
Antal sider: 596 sider
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der elsker en god klassiker.
Sådan starter den: There was no possibility of taking a walk that day.
4 af 5 stjerner

‘Jane Eyre’ er en Askepot-agtig fortælling om den forældreløse Jane, der vokser op hos sin fjendtlige tante og hendes forkælede børn. Vi følger hende i det kærlighedsløse hjem, videre på kostskole, og endeligt til en plads som guvernante på Thornfield. Hun kommer til at elske dette hjem og husets herre, Mr. Rochester. Men der foregår noget mystisk som alle i huset holder hemmeligt …

Det er en skøn roman med kærlighed, spænding, gotiske elementer, et fantastisk persongalleri og velskrevet sprog. Jeg elsker denne roman, og det var fantastisk at genlæse den med min bogklub. Jane bliver dog aldrig min yndlings heltinde. Selvom hun er viljestærk og selvstændig som normalt er buzzwords hos mig, er der noget irriterende frelst over hende. Hun gør altid det rigtige! Alligevel er der noget befriende over en karakter som Jane. Jeg kan godt lide, at hun ikke bliver beskrevet som smuk som heltinder normalt bliver. Hun er beskrevet som en lille grå mus, som ingen ligger mærke til.

Do you think, because I am poor, obscure, plain and little, I am soulless and heartless? You think wrong! – I have as much soul as you, – and full as much heart! And if God had gifted me with some beauty and much wealth, I should have made it as hard for you to leave me, as it is now for me to leave you!

Rochester derimod er der mere bad-boy over: han er utilgiveligt løgnagtig, har intet problem med at spærre ustabile kvinder inde, respekterer ikke Janes ønsker om ikke at blive pyntet som en lille dukke. Han har med andre ord et kæmpe ego og ingen respekt for andre. Men han har humor. Der er fx et kapitel, hvor han narrer et helt selskab – det er guld værd!

Alt i alt en fremragende klassiker med en unik heltinde (især efter datidens standarder). Læs den, hvis du ikke allerede har gjort det. Og hvis du har, så læs den igen!

‘Vilhelms Værelse’ af Tove Ditlevsen

vilhelms værelse

Lise kom til at tænke på sin mor. “Du er for grim,” havde hun sagt til Lise, da hun var tretten år gammel og ville med hende og sin storebror til bal. Og nu var de alle døde, og det var den virkelige ensomhed; at der ingen mere fandtes, man kunne tale med om sin barndom.

Titel: Vilhelms Værelse
Forfatter: Tove Ditlevsen
Først udgivet: 1976
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der elsker Tove D.
Sådan starter den: Værelset eksisterer ikke mere.
3 af 5 stjerner

‘Vilhelms Værelse’ handler om forfatteren Lise og hendes forliste ægteskab. Vi følger hende og hendes mand i årene efter de er gået fra hinanden med flashbacks tilbage til deres liv sammen, fra da de var tilnærmelsesvist lykkelige til det hele begynder at gå galt. Rygtet siger, at det er en selvbiografisk roman om Tove Ditlevsens eget liv, ægteskab og skilsmisse, og jeg mener hun fik en del kritik for at udstille sin mand i romanen. Men hvis det er sandt udstiller hun i den grad også sig selv.

… når man ikke mere er forelsket i en mand, tror man heller ikke andre kan blive det.

Jeg har meget blandede følelser for ‘Vilhelms Værelse’. På den ene side var og er jeg fascineret af Tove Ditlevsens skrivestil og hendes hudløse ærlighed. Hun er ikke bange for at udstille de følelser og skyggesider vi andre gemmer væk. En del af mig var dog også skuffet over denne roman. Den var en anelse rodet i forhold til hendes andre værker (i hvert fald dem jeg har læst). Samtidig var den noget af det mest dystre jeg nogensinde har læst. Jeg følte mig til tider helt opgivende af at læse den. Persongalleriet sidder fast i den samme depressive suppedas: ligegyldigt hvem de er sammen med og hvem de bliver skilt fra, er der den samme triste og håbløse stemning, der langsomt kvæler dem. I stedet for at elske og glæder hinanden, straffer og bebrejder de hinanden.

Og alligevel er jeg glad for at have læst bogen. Alt hvad Tove Ditlevsen har rørt ved er godt, velskrevet og rørende. ‘Vilhelms Værelse’ er ingen undtagelse. Men det er ikke en roman jeg kunne finde på at genlæse som fx. Man Gjorde et Barn Fortræd.

I alle mine ægteskaber havde jeg insisteret på at sove alene, fordi min hede barnedrøm om et værelse for mig selv aldrig havde forladt mig.

vilhelms værelse

3 x Jane Eyre

jane eyre

Jeg har været ret godt til det der med ikke at købe nye bøger. Og det er 100 % viljestyrke – har intet at gøre med, at jeg ikke har så meget tid til at købe bøger. Derfor er det lidt skægt at jeg i en enkelt bestilling købte tre bøger med ens fællesnævner: Jane Eyre.

Jeg besluttede mig endelig for en udgave af Jane Eyre: nemlig den med den fine profil fra Random House. Så faldt jeg over Jane Eyre som Manga Classics – den var jeg nødt til et eje. Sidst med ikke mindst købte jeg ‘Wide Sargasso Sea’ – historien om den første Mrs. Rochester som jeg glæder mig helt vildt til at læse. Tak for hjælp med at vælge udgave af sidstnævnte 🙂