Mit Efterår i Bøger

Mit efterår har været præget af mange blandede oplevelser. Nogle triste, andre vidunderlige. Der er kommet mere balance i mit liv dette efterår. Jeg er startet på arbejde efter en lang barsel, der ikke lige var min kop te. Vi har fået en helt ny hverdag, hvor der heldigvis stadig er plads til blog og bøger. Jeg har set Skam, nye og gamle afsnit af Gilmore Girls, Westworld og The Walking Dead. Det var også efteråret, hvor vores elskede kat Wilcox døde. Jeg har forsøgt at holde sukkerfri november, og fejlet totalt. Donald Trump blev præsident og Leonard Cohen døde. Skod med skod på. Men jeg har også været ude og drikke drinks og danse i fint tøj for første gang i næsten to år. Jeg er i gang med en masse spændende projekter på mit arbejde. Edith er blevet 1 år, leger med Duplo (dvs. ødelægger alt det jeg prøver at bygge) og er ved at lære at gå. Jeg er gået i gang med at tage kørekort, og er blevet en del af en vidunderlig bogklub som jeg allerede knuselsker. Jeg er klar til vinter og jul. Jeg har pyntet op, købt en julesweater og en juleroman, lavet juledekorationer med en veninde og tager mig selv i at gå rundt og synge julesange for mig selv. Jeg har tænkt tilbage på sidste december, der forsvandt i kolikbarn, fødselsreaktion og skrækkelige hormoner.

Og så har jeg læst nogle dejlige bøger. Den lille mini-bookworm, er begyndt at forstå hvad bøger er, og er meget interesseret i at vende sider.

autumnwrapup1

autumnwrapup2

autumnwrapup4

autumnwrapup5

autumnwrapup6

autumnwrapup7

autumnwrapup8

I efteråret 2016 læste jeg: 8 bøger.

Bedste læseoplevelse: Det har helt klart været ‘Rebecca’ af Daphne du Mauries. Den er noget af det mest stemningsfulde jeg længe har læst.

Mest skuffende læseoplevelse: her går prisen til Richelle Meads nye roman, The Glittering Court. Jeg håbede ellers på en ny guilty pleasure på højde med ‘Vampire Academy’. Sikke en skuffelse!

Længste bog: The Crimson Petal and the White på 835 sider. Jeg nappede den dog på lydbog.

Til vinter skal jeg læse: I december måned skal jeg læse den fjerde Harry Potter. Sidste december læste jeg den tredje Harry Potter. Jeg havde det som sagt ganske forfærdeligt og trængte til noget varmt, trygt og magisk. En tradition blev startet, og jeg glæder mig til at besøge Hogwartz igen. Jeg har også netop købt en lille julebog, nemlig ‘Winter Wonderland’ af Belinda Jones, en forfatter jeg for mange år siden læste noget feel-good chick lit af. Jeg regner med og håber på, at det bliver en skøn julelæsning. Så skal jeg endelig læse Ken Follets ‘Jordens Søjler’. Det er en roman jeg altid har undgået af den simple årsag, at den er så populær. Man er vel trodsig. Men nu skal den havde en chance – jeg læser den med nogle Goodreads venner. Til januar har jeg også en Goodreads-aftale, nemlig Moby Dick, som jeg gik i gang med og lagde fra mig igen for omkring 15 år siden. Og så skal jeg læse min første bog sammen med læseklubben – det tyder på, at det bliver ‘Alting begynder med Efterår’ som Turbine var så flinke at sende mig.

Hvordan har dit efterår været? Og hvad regner du med at læse denne vinter?

efterår fælledparken

Kære Troels, #3

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1 og brev 2.

7. december 2003

Kære Troels.
Tak for dit brev. Det bliver nok et kortere brev end sædvanligt fra min side i denne omgang. Semesteret er ved at være slut og der er derfor meget at lave. Skal aflevere en opgave i næste uge og er ikke engang begyndt på den endnu. Har heller ikke købt nogle julegaver. Men når nok det hele i sidste ende.
Og tak for julemærkerne. Har allerede brugt et af dem. Skulle sende min mor et godsbedrings-kort. Hun var til julefrokost med sine gamle kolleger samme aften jeg var til julefrokost med arbejdet. Så var de ude og bowle og der faldt hun og brækkede sin ankel. Den stakkel. Så jeg skal også købe julegaver for hende.
Jeg er lidt træt i dag. Holdt julefrokost for mit søsterskab i går. Formåede vidst at være en god værtinde og fik lavet en god middag. Og vi havde det sjovt. Og min stue lignede noget, der var løgn da jeg vågnede i morges.
Nu må jeg hellere kaste mig over dit brev…
Ang. mit BA-projekt; for et år siden blev jeg undervist i amerikansk litteratur. Der gennemgik vi nogle af de vigtigste emner inden fra litteraturen – og tro mig , der er mange interessante temaer at hente der! Vi læste mange forskellige romaner, noveller og digte og så dem alle i lyset af forskellige temaer. Amerikansk litteratur er nok det mest interessante kursus jeg har haft på KUA. Men det der mest fangede min opmærksomhed var nok da vi læste en novelle af Henry James – Daisy Miller: A Study (1879). Den behandler i høj grad konflikten der opstår, når et individ kæmper for sin frihed og nægter at bøje sig for samfundets uskrevne regler. Dette emne fandt jeg interessant og valgte derfor at belyse det i projektet. Hvis du vil vide mere om dette emne eller høre noget om de andre emner inkl. litteraturen så bare sig til. Jeg skal med glæde finde mine gamle noter fra undervisningen frem . – Er glad for at du kan lide mine fodnoter. De gør det hele lidt mere overskueligt end brugen af parenteser.
Hvor var det dog et fantastisk citat af Søren Kierkegaard du havde med i brevet. Det siger nogenlunde det samme som det jeg havde med sidst men på en hel anden måde. Har aldrig selv læst i Enten-Eller, men har Forførerens Dagbog i min reol. Besynderligt nok er den alfabetisk placeret lige ved siden af Jan Kjærstads forfærdelige roman Forføreren. Den jeg var et år om at læse…
Nu vi snakker om bøger; jeg er nu blevet færdig med Jørgen Stein. Den blev interessant igen hen mod slutningen. Og jeg må sige at selvom der var alt for mange kedelige passager så er helhedsindtrykket godt. Var lettet over, at Jørgen fandt lykken til sidst. Glæder mig til at snakke med dig om den. Og lige ang. det; det er svært for mig at sige hvad tid jeg kan kigge forbi på lørdag. Normalt har jeg fri 14:30 men det veksler utroligt meget. For det meste synes jeg at jeg bliver hurtigere færdig af forskellige årsager. Men jeg tror at du kan regne med mig mellem kl. 13:00 og 14:30. Mere præcis kan jeg desværre ikke være. Nogle gange bliver det også senere. Det er meget svært at sige på forhånd da der kan ske så meget uventet. Du må bare være opmærksom på at lytte efter klokken for jeg har jo ingen nøgle at tage med. Så skal jeg nok være tålmodig hvis det tager tid for dig at åbne.
Ang. din sidste bemærkning i brevet; Jeg håber aldrig at min mærkelige nabo og transvestitten kommer på besøg hos mig! Vil ikke kunne overskue at blive rodet ind i deres intriger og slåskampe. Og jeg har heller ikke nogen adventskrans at tænde for dem. Har aldrig i mit liv haft en adventskrans og skal heller ikke have det. Har til gengæld to fine juledekorationer med kalenderlys.
Men nu må jeg videre i programmet. Brevet blev vist alligevel af normal længde. Må have skrevet hurtigere end jeg plejer.
Pas nu godt på dig selv. Vi ses på lørdag.

Noter:
Havde glemt alt om mit søsterskab fra Uni. Det gik ud på at mødes og drikke sig i hegnet. Vi havde yderst seriøse vedtægter og vigtige poster. Søsterskabet gik dog i opløsning. Én faldt fra, da hun blev sur på os andre, da vi forsøgte at stoppe hende i at køre spritkørsel. Den anden havde jeg et meget nært venskab med som dog stoppede brat – den historie får I i et senere brev til Troels. Den tredje er jeg stadig veninder med. Hun bor på min vej, og vores børn går i samme vuggestue.
Jeg genlæste sidste år Henry James’ ‘Daisy Miller’ – du kan læse min anmeldelse her.
Får helt lyst til at læse ‘Jørgen Stein’ igen – er dog lidt irriteret over min egen spoiler …
Har aldrig fået læst Kirkegaard …
Og her er et billede som jeg mener blev taget til den aften med søster-skabet jeg omtaler i brevet:

old days

5 Facts #3

bookworm

  • Jeg bryder mig ikke om bøger med fotos på forsiden.
  • Jeg elsker nutella og har spist det hver dag i min barsel.
  • Selvom jeg går meget op i vintagetøj og stil, har jeg absolut minus forstand på mærker og mode. Jeg ved kun, hvad jeg selv kan lide.
  • Jeg kan ikke fordrage Susanne Biers film. Jeg synes det er følelsesporno og overdrevne moralske dilemmaer.
  • Min hankat, Wilcox, blev som killing fundet i motorrummet på en postbil.

Kære Troels #2

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse det første brev.

25. november 2003

Kære Troels.
Tusind tak for dit brev og kortet.
Hvad er det dog der er sket med hjemmeplejen? Havde hørt noget om der skulle laves om på distrikterne, men havde ikke forventet sådan en omvæltning. Jeg er blevet smidt over i et andet distrikt! Ved ikke om jeg skal til at være der fast eller om jeg vil blive smidt rundt i tilfældige distrikter for fremtiden. Det virker ikke lovende… Og så kunne jeg ikke engang komme op til dig! Det er jo det værste af det hele. Og jeg kan forstå at du har mistet alle dine faste hjemmehjælpere? Har været så ked af det på dine vegne. Hvordan er de nye du har fået? Har du nogle faste eller er det nye hver gang? Jeg håber der kommer nogle søde hjemmehjælpere til dig. Men vi må finde ud af noget! Det går jo ikke at vi ikke kan mødes og snakke som vi plejer. Jeg kunne jo sagtens komme og besøge dig nogle gange efter jeg har været på arbejde. Så er jeg jo alligevel i nærheden. Hvad siger du til det?
Jeg tager ikke alene til London, det er den årlige forårsrejse med min far. Vi tager af sted i marts måned og bliver der i en uge. Det glæder jeg mig meget til. Skal købe en masse bøger – de er jo alt for dyre i Danmark. Jeg har lige samelignet nogle forskellige priser på Paul Austers nye roman Orakel Nat . På dansk koster den næsten 300 kr. men hvis man køber den over nettet fra England koster den kun 11£ (ca. 120 kr.). Det er jo en enorm prisforskel. Det har jeg benyttet mig af dette semester da jeg skulle købe bøger. Sparede flere hundrede kr.
Ja, Uskyldens År er en fremragende bog. Det var ikke mig selv der kom frem til den. Jeg fortalte min daværende vejleder hvad der interesserede mig inden for den amerikanske litteratur. Altså de uskrevne regler indenfor overklassen i New York på den tid (slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet). Jeg ville gerne skrive noget om personernes valg – om hvorvidt de skulle blive accepteret af samfundet og dermed følge de uskrevne regler eller om de skulle kæmpe for at blive selvstændige individer. Kort sagt: individets personlige frihed. Lyder det ikke meget interessant? Min daværende vejleder foreslog da at jeg læste The Age of Innocence og The House of Mirth. Og det gjorde jeg så. Sidstnævnte var meget interessant men ikke nær så spændende og godt skrevet som den første. Den handler om en ugift kvinde, der pga. sin skønhed, ægteskabelige status og tilfældets spil langsomt bliver udstødt af samfundet. Tror du vil finde den interessant. Ved ikke hvad den hedder på dansk og kan desværre heller ikke undersøge det for dig. Der er noget galt med min internetforbindelse, så jeg kan ikke komme på nettet. Men tror du ikke biblioteket kan hjælpe dig på det område? Kan du ikke bare sige, at du gerne vil låne nogle bøger af Edith Wharton på dansk? Så burde de vel kunne finde noget til dig. Der er vist også skrevet en række biografier om hende. Det ville måske være noget for dig!
Det er rigtigt at The Age of Innocence er blevet filmatiseret. Har dog ikke set den endnu. Det venter jeg med til jeg rent faktisk skal skrive opgaven – efter sommerferien!
Og jo, jeg kan let identificere mig med Ellen Olenska men ikke med May! Jeg kan forstå May som person (hvis man da kan kalde hende det ) men kan slet ikke genkende noget fra mig selv i hende. Men jeg er meget interesseret i at høre din mening derom! Det kan jo være, at du har lagt mærke til nogle karaktertræk jeg ikke har bidt mærke i.
Ellers tror jeg ikke der er sket så meget nyt siden sidst. Jo, for resten! Der er noget jeg hele tiden glemmer. Det er ikke noget særligt, men bare noget jeg kom til at tænke på efter vores samtale om Paul Austers romaner. Vi talte om den talentfulde kunstner, der kan alt undtagen at finde lykken. Jeg kom i tanke om en af mine yndlingsfilm Basquiat. Den handler om den unge sorte kunstner Jean-Michel Basquiat, der brød igennem i 80’erne. Det er en fremragende og lidt syret film. David Bowie er med i den – som Andy Warhol! Men altså, til sidst i filmen fortæller Jean-Michel en lille historie til en af sine gamle venner . Denne historie passer meget godt til vores samtale om den talentfulde kunstner. Her kommer den så:

There was a little prince with a magic crown. An evil warlock kidnapped him, locked him in a cell in a huge tower and took away his voice. There was a window with bars. The prince kept smashing his head against the bars hoping that someone would here the sound and find him. The crown made the most beautiful sound that anyone ever heard. You could here the ringing for miles. It was so beautiful, that people wanted to grab the air. They never found the prince. He never got out of the room. But the sound he made filled everything up with beauty.

Jeg har filmen på video, og på kassetten står der: I en verden af kunst, musik og stoffer – er livet den pris man må betale for talentet .
Det var bare noget jeg kom til at tænke på under vores samtale, og synes du skulle have det med.
Da jeg havde postet mit forrige brev til dig læste jeg videre i Jørgen Stein. Og pludselig var den interessant og spændende igen. Fortrød da hvad jeg havde skrevet i brevet derom. Men efter 20 sider blev den kedelig igen. Og så blev den underholdende igen. Og nu er den kedelig igen… Det har den været de sidste 50 sider. Så nu er jeg kommet til at gå i gang med Oliver Twist. Håber du kan tilgive mig at jeg holder en pause fra den.
Men nu må jeg slutte for denne gang. Har en bog om modernisme der ligger og venter på mig. Glæder mig til at høre fra dig!

Hilsen Gitte.

Noter:
Opgaven om Edith Wharton skulle have været mit bachelorprojekt. Selvom jeg var vild med emnet fik jeg dog aldrig skrevet opgaven. I stedet slog jeg mig sammen med en studiekammerat og skrev en opgave om fremstillingen af single-kvinden og hvordan hun bliver fremstillet i Chick Lit og ‘Sex and the City’. Men Edith Wharton forbliver en af mine yndlings forfattere, og min datter Edith Olenska er opkaldt efter hende og The Age of Innocence.

Og her er et billede som jeg gætter på blev taget på nogenlunde samme tid som dette brev blev skrevet (efteråret 2003):

Bookworm 2003

Min sidste dag på barsel

I morgen går det løs. Jeg starter på arbejde efter næsten et år på barsel. På den ene side føles det som en hel levetid siden jeg var der. Og på den anden side virker det som om jeg bare har været et par uger i et parallelunivers.

Barsel er noget mærkeligt noget, og jeg har i den grad haft min op- og nedture. Først gik jeg og ventede på babyens ankomst. Min krop var helt ødelagt, og det var en lettelse at kunne skrue helt ned for tempoet og lave ingenting. Jeg læste, bloggede, strikkede og så serier som var det min sidste chance for nogensinde at have mig-tid igen.

Da Edith endelig kom til verden var jeg hårdt ramt af hormoner og chokket over at blive mor. Jeg havde det forfærdeligt. Jeg vågnede op hver morgen med en følelse af, at alting var forkert. Jeg kan bedst beskrive det som en dårlig stemning, der var umulig at ryste af mig. Derudover følte jeg, at jeg konstant var til mit livs vigtigste eksamen og på nippet til at dumpe. Det gjorde det heller ikke bedre, at der kom gæster næsten hver dag, og stillede spørgsmål som “Er du ikke bare glad?” og “Er det ikke bare fantastisk?”. Jeg fik så dårlig samvittighed. Hvilken nybagt mor er ikke glad?

Jeg ærgrer mig i dag meget over, at den første måned var sådan. Jeg føler, at jeg er gået glip af meget af den glæde, der er ved en nyfødt. Jeg ville give så meget for at få lov til at rejse tilbage i tiden til Edith som nyfødt.

baby

Hormonerne og den mærkelige stemning aftog gradvist efter en måneds tid. Da Edith var omkring 2 måneder gammel kom den første crush-tid. En tid, hvor jeg forelskede mig hovedkuls i den lille basse. Hendes kolik forsvandt fra den ene dag til den anden, og hun var den gladeste og sjoveste baby, der nogensinde har eksisteret. Seriously! Jeg ved godt, at mødre tit siger, at deres baby er den sødeste i hele verden, men i det her tilfælde er det faktisk rigtigt; Edith er altså den allersødeste! Det kan jeg sige helt objektivt!

baby

Da Edith var omkring 4 måneder kom den første barselskrise. Jeg kedede mig noget så skrækkeligt! Da hun var helt lille lå hun meget i mine arme og hyggede sig, og jeg kunne læse eller se serier imens. Den gik pludselig ikke længere. Hun skulle underholdes konstant, og sov aldrig mere en 20-25 minutter ad gangen. Jeg var ved at blive vanvittig! Og igen kom den dårlige samvittighed snigende; hvilken mor keder sig, når hun er sammen med sit eget barn?

Ret mange åbenbart! Efter jeg skrev et blogindlæg om at kede sig på barsel, væltede det ind med beskeder og kommentarer fra kvinder, der havde haft det på præcis samme måde.

Herefter gik jeg aktivt igang for at gøre noget ved kedsomheden. Jeg fyldte simpelthen ugen ud med aktiviteter for mig og Edith. Vi gik til rytmik, baby yoga, baby bio og Edith blev besøgsbaby på et plejehjem. Så gik det stærkt. Vi nød begge hverdagene igen, Edith solede sig i opmærksomheden som den sociale og udadvendte baby hun nu engang er.

baby

Og hun udviklede sig med lynets hast. Pludselig kunne hun kravle, og med det kom der en ordentlig omgang seperationsangst da hun var omkring 8 måneder. Samtidig gik der sommerferie i den, så både rytmik og yoga var slut. Baby bio var også slut, da hun var blevet for stor og vild til det. Følte mig pludselig slået tilbage til tiden hvor jeg var alene 9 timer hver dag med en baby på armen. Hun klamrede sig til mig og skreg voldsomt, hvis jeg satte hende ned. Jeg måtte endda have hende i babysele når jeg lavede grød til hende. Men på dette tidspunkt var jeg også klar over at alt kommer i faser. Og ganske rigtigt: efter en lille uges tid var hun glad og tryg igen. Her startede en tid, hvor hun længe kunne lege selvstændigt og kravle rundt på opdagelse. I stedet for at bære rundt på hende rendte jeg nu rundt efter hende. “Nej, ikke hive katten i halen”, “Nej, ikke toiletbørsten” og “Nej, ikke hive bøger ud af reolen” blev (og er stadig) daglige ord fra min mund.

baby

Den sidste måneds tid har så været den velfortjente luksus barsel. Edith er blevet kørt ind i vuggestue, og jeg har pludselig fået timer for mg selv midt på dagen. Og jeg har i den grad nydt min alene-tid – helt uden dårlig samvittighed.

Så i morgen starter det nye liv med fuldtidsjob. Jeg glæder mig vanvittigt til at komme tilbage. Til at kunne fordybe mig i mine projekter, drikke min kaffe i ro og mag, spise frokost med kniv og gaffel og have mennesker omkring mig igen. Det er altså en mærkelig tilværelse man har, når man tuller rundt for sig selv dagen lang, når alle andre er på arbejde og lever normale liv.

Men jeg gruer også lidt for det. Hvornår skal jeg læse bøger? Hvad sker der med bloggen? Jeg kan ikke forestille mig at skulle undvære hverken bloggen eller bøgerne, så jeg vil prøve at få plads til det hele, bare i mindre format. Jeg tænker, at boganmeldelserne bliver kortere, og i stedet for månedlige opsummeringer indfører jeg nok kvartale opsummeringer.

Jeg håber, at I stadig vil følge med 🙂

baby