‘The Heart is a Lonely Hunter’ af Carson McCullers

the heart is a lonely hunter

The most fatal thing a man can do is try to stand alone.

Titel: The Heart is a Lonely Hunter
Forfatter: Carson McCullers
Først udgivet: 1940
Jeg vil anbefale bogen til: Alle med interesse for amerikansk litteratur. ALLE!
Sådan starter den: In the town there were two mutes, and they were always together.
4 af 5 stjerner

Vi befinder os i en lille by i Sydstaterne. Her bor den døv-stumme outsider John Singer. Vi følger menneskene omkring ham, der alle drages af ham: en ensom og godhjertet caféejer, en musikalsk ung pige, der prøver at finde sin plads i tilværelsen, en alkoholiker og en læge, hvis liv er præget af racisme.

I want – I want – I want – was all that she could think about – but just what this real want was she did not know.

‘The Heart is a Lonely Hunter’ er et ufatteligt velskrevet og hjerteskærende lille værk. Fyldt med humor, sørgmodighed og en menneskeindsigt man sjældent ser lige. Historien var lidt lang tid om at komme i gang, men så kom den også efter det! Fantastisk persongalleri, utroligt velskrevet og så fine historier, der knuser ens hjerte – what’s not to love?

Maybe when people longed for a thing that bad the longing made them trust in anything that might give it to them.

Dette var min første McCullers roman, men jeg skal helt klart læse flere af hendes bøger.

‘Hjemfærd’ af Yaa Gyasi

hjemfærd

Titel: Hjemfærd
Forfatter: Yaa Gyasi
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der elskede The Help (Niceville) – eller dig, der sætter pris på medrivende pageturners.
Sådan starter den: Den nat Effia Otcher blev født i Fantelands moskustrykkende varme, rasede en brand i skoven lige uden for hendes fars klynge af hytter.
4 af 5 stjerner
Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

‘Hjemfærd’ er glimt af slaveriets indflydelse på en række individers liv gennem 300 år. Vi starter i 1770’erne med Effia og Esi. De er søstre, skønt de aldrig har mødt hinanden. Vi følger de to familiestammer fra generation til generation frem til nutiden, hvor der atter bindes sløjfe på deres historie. Hver historie er utrolig gribende og medrivende. Man er lynhurtigt inde i personerne tankespind og situation, og ved hver histories slutning var jeg ivrig efter at høre mere.

Historierne berørte alle de klassiske temaer inden for litteratur om race og slaveri: frihed, indentitet, kultur, diskrimination og følelsen af at høre til. ‘Hjemfærd’ bidrager som sådan ikke med noget nyt til genren, men den genfortæller – omend på en noget overfladisk vis – historier, der fortjener at blive fortalt igen og igen.

‘Hjemfærd’ er Yaa Gyasis debutroman, men hun er helt klart en forfatter jeg vil holde øje med i fremtiden.

The Muse af Jessie Burton

the muse

the muse

Titel: The Muse
Forfatter: Jessie Burton (forfatter til The Miniaturist)
Først udgivet: 2016
Sådan starter den: Not all of us receive the ends that we deserve
3 af 5 stjerner

Odelle Bastien er en intelligent ung kvinde med forfatterambitioner og interesse for kunst. Da hun tager et job på et kunstgalleri bliver hun venner med sin chef, den mystiske Marjorie Quick, der bærer en stor hemmelighed. Odelle bliver viklet ind i en kompliceret historie om kunst, køn og bedrag. Med tilbageblik til Spanien i 1936 afsløres hemmeligheden bid for bid.

From a decade of devouring novels, Olive knew that charming men were deadly. Their story had been played down the centuries, unharmed through the pages, whilst girls were blamed and girls were lost.

‘The Muse’ er på mange måder en interessant og medrivende bog. Temaet om kvinders rolle i kunstverdenen kastede mine tanker kærligt tilbage på Siri Hustvedts The Blazing World fra 2014 – selvom Jessie Burton ikke når Hustvedt til sokkeholderne. Og hun lever heller ikke op til den kreativ hun selv lagde for dagen i The Miniaturist – en roman med et glimrende koncept som dog kunne have været udført bedre.

… it feels as if there’s a place, a shining citadel of perfection I have in my mind. And with each canvas and sketchbook, I’m inching closer and closer to it.

Det var en god historie, men alligevel var der noget der ikke holdt vand. Personerne virkede ikke rigtig realistiske for mig. De beslutninger de tog virkede styrede af de pointer Burton ville frem til – ikke som beslutninger rigtige mennesker ville træffe i lignende situationer. Plottet blev bygget op til at virke mere dramatisk end det egentlig var. I starten var der mange små hints om, at der ville ske noget meget dramatisk senere. Jeg kan ikke huske nogle konkrete eksempler, men noget a la “Hvis vi begge havde vidst hvad vores møde ville føre med sig, var vi nok vendt om og gået den anden vej i starten”. Da jeg havde vendt den sidste side forstod jeg stadig ikke hvorfor.

Kærlighedshistoriens konklusion var dog forfriskende – mere vil jeg ikke afsløre.

the muse