Nyt i Klædeskabet

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg har vist frem fra mit klædeskab. Her er de bedste fund:

En vintage skjorte med den fineste krave, købt i Twenty i Elmegade (hvor jeg i øvrigt har en del tøj til salg for tiden):

vintage skjorte

Også fra Twenty, denne fantastiske 60’er kjole:

vintage 60'er kjole

Lola Ramona havde udsalg:

lola ramona sko

Og til sidst den lækre bluse fra Kontatto – et af mine yndlings mærker, når jeg køber nyt tøj (altså nyt nyt)

kontatto top

‘Bowie’ af Simon Critchley

bowie

bowie lola ramona

I dag er det Bowies fødselsdag. På tirsdag er det et år siden han døde. Jeg kan huske da jeg hørte nyheden. Det var tidlig morgen, jeg sad i sengen og ammede en halvanden måned gammel Edith mens jeg tjekkede nyheder på min telefon. Øverst i min indbakke lå nyheden om Bowies død. Der gik et sug af uvirkelighed igennem mig.

Bowie døde en nobel, privat død, mens alle hans fans lyttede til hans nye album.

Jeg har været Bowie-fan så længe jeg kan huske. Det er noget særligt at være Bowie-fan. Noget som er svært at forklare. Det er ikke blot fascination af musik og et menneske. Det er en følelse af at blive forstået, at ikke føle sig så alene. Det kan godt være, at vi, hans fans, ikke kendte ham. Men det føltes som om han kendte os.

Tænk på Bowies tekster. Det virker, som om vi – helt fra begyndelsen – ganske enkelt ikke kunne lade være med at læse dem selvbiografisk, som spor og tegn, der kunne føre os til en eller anden autentisk forståelse af den ‘virkelige’ Bowie, hans fortid, hans traumer, hans kærlighedsliv, hans politiske overbevisninger. Vi ville gerne se hans sange som vinduer ind til hans liv.

‘Bowie’ handler i høj grad om at være Bowie-fan. Den er en filosofisk gennemgang af temaerne i hans tekster. Nogle gange lidt for filosofisk til min smag. Kender I det med at falde i snak med et sludrechatol, der går i selvsving i et emne, og bare fortsætter og fortsætter? Sådan var det ind i mellem at læse ‘Bowie’.

Men alt i alt en flot lille Bowie-bog – med de fineste illustrationer. En smuk hyldest til Bowie – og hans fans.

Jeg var glad for, at Bowie var glad, men jeg foretrak den musik, han skabte, da han var mest ulykkelig.

bowie

The Glittering Court

the glittering court

Titel: The Glittering Court
Forfatter: Richelle Mead
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Læsere, der var vilde med The Selection
Sådan starter den: I’d never planned on stealing someone else’s life.
2 af 5 stjerner

Adelaide er fra en fornem familie, der har mistet alle deres penge. For at undgå et uønsket ægteskab med en rig mand hun ikke bryder sig om, ‘låner’ hun sin stuepiges identitet. Hun bliver en del af ‘the Glittering Court’. Et koncept, der træner fattige piger i at fremtræde som fine damer, så de kan blive solgt som hustruer til rige mænd i den nye verden. Her skal Adelaide lade som om hun er fattig som alle de andre piger og skjule, at undervisningen er piece of cake. Hun klarer sig fremragende og står til at blive solgt til en høj pris. Men så forelsker hun sig i den forkerte.

Jeg havde ikke forventet mig høj litterær kvalitet. Men jeg havde forventet at blive gevaldigt underholdt. Det var jo trods alt Richelle Meads (forfatter til Vampire Academy og Succubus-serien) nye roman jeg sad med mellem hænderne. Desværre var bogen frygtelig dum og dræbende kedsommelig. Der var simpelthen for mange ting, der ikke fungerede.

For det første er der vores hovedperson. Hun var en fantastisk kombination af dum og usympatisk. Hun vil undgå at gifte sig for penge. Så hun stikker af til Glittering Court – et koncept, hvor piger bliver gift for penge. Hun stikker af og forlader sin bedstemor uden et ord. Ikke engang en lille seddel, hvor der står, at hun er OK. Da en hun holder af har brug for penge, tilbyder hun fluks at male et falsk maleri og sælge det under en berømt kunstners navn. Uden det mindste hint af dårlig samvittighed overfor den, der bliver snydt. Jeg kunne blive ved …

Kærlighedshistorien er dødsyg. Der er intet boy-crush at komme efter her. Vores helt er lige så stupid og usympatisk som heltinden. Og så har han en mørk hemmelighed, der fuldstændigt falder til jorden. Han er religiøs, og kan godt lide at rende rundt i skoven og tænde lys. Så føler han sig bare mere som sig selv. Ikke det mest sexede …

Og så er der plottet. Jeg syntes egentlig, at selve Glittering Court delen var meget underholdende. På en air-head-Selection-agtig måde. Det var meget skægt at læse om, hvordan Adelaide måtte skjule sin rang og opdragelse, og gøre sig bevidst dårlig til fagene. Hvilket hun var ekstremt dårlig til. Jeg kunne også meget godt lide konceptet med ‘den nye verden’ – synes egentlig, at det var meget godt fundet på. Desværre var størstedelen af historien kedsommelig. Den sidste del af bogen var dræbende langsom at komme igennem og jeg følte bare, at det skulle overstås.

Askepots Sko

cinderella shoes

Da Irregular Choice lancerede en Alice i Eventyrland skokollektion var jeg betaget, imponeret og lettere hovedrystende. Deres sko er for vanvittige! Men passer også godt til Alice i Eventyrlands skøre univers. Da Irregular Choice kort efter meldte ud, at der også ville komme en Askepot skokollektion blev jeg ellevild. Et eventyr, hvor sko spiller en afgørende rolle – det virker så oplagt! Og nu er den her: Irregular Choice’s Cinderella Collection:

A Glittering Entrance (elsker den måde sølvglimmeret går over i det blå):
cinderella shoes

So This is Love (så fint med fugle og det mønster man kan ane i baggrunden):
cinderella shoes

Call Me Cinders (den er hæslig!):
cinderella shoes

Ugly Sisters (med tryk på ugly – kønne er skoene ikke):
cinderella shoes

Bibbidi Bobbidi (bliver aldrig glad for print på sko og tøj – det virker som en letkøbt løsning):
cinderella shoes

Sparkling Slipper (SÅ smuk! Fås også i sort og guld):
cinderella shoes

Jeg er desværre blevet lidt skuffet. Jeg havde håbet på en sko, der mindede lidt mere om Askepots sko til ballet i Disney’s tegnefilm. Måske lidt a la en mellemting mellen den første og sidste sko her i indlægget – bare uden sløjfe og den slags. Men så ville det måske ikke være en rigtig Irregular Choice sko.

Jeg havde også forventet lidt mere kreativitet. Alice i Eventyrland-kollektionen var meget kreativ. Jeg havde håbet på en rigtig fin græskar/guldkaret-sko. Måske en i elegant guld foran og så mere græskar-agtig bagtil – så man fik illusionen af, at græskaret var ved at blive til en karet. Det ville også have været fint, hvis de havde leget lidt mere med ‘blive klædt på af fugle’-konceptet. Fx med en sløjfe foran med små fugle i enderne – så det kunne se ud som om sløjfen blev bundet af fugle.

Men jeg er stadig begejstret over de her limited edition kollektioner, og håber, at de vil lave flere eventyrsko i fremtiden 🙂

Hvad synes du om kollektionen?

The Selection af Kiera Cass

The Selection book review

Titel: The Selection
Forfatter: Kiera Cass
Først udgivet: 2012
Jeg vil anbefale bogen til: dig, der trænger til en let page-turner. Og ikke går for meget op i detaljer.
3 af 5 stjerner

It’s always the fear of looking stupid that stops you from being awesome.

‘The Selection’ er blevet beskrevet som ‘Hunger Games’ møder ‘The Bachelor’. Det er egentlig en meget rammende beskrivelse; et dystopisk kastesamfund, hvor en flok piger i den fødedygtige alder på tværs af kaste inviteres til slottet for på skift at date prinsen. Kun én kan vinde hans kærlighed og blive dronning. Alle pigerne er helt vilde efter at vinde. Alle pånær én. Og denne ene pige er selvfølgelig vores heltinde, som er med i konkurrencen ved et tilfælde.

‘The Selection’ er på mange måder en ufattelig dum roman. Og frygtelig forudsigelig. Og ikke altid helt gennemtænkt. Vores heltinde, America Singer (ja, det hedder hun), er en 6’er, dvs. lav kaste. Hendes familie beskrives som fattig. Ja, der er mad på bordet hver dag, men ikke altid nok. Og alligevel har America sit eget værelse, familien har telefon og TV, og spiser altid popcorn, når de samles foran TV’et. Det hænger ikke helt sammen.

America er en heltinde vi har mødt 1.000 gange før. Imens de andre piger er vilde efter at vinde prinsens hjerte, er hun den eneste der tør ‘være sig selv’ (et udtryk, der bliver groft udnyttet i bogen). Det kan umuligt være en spoiler, at prinsen bliver fuldstændig forgabt i America selvom hun har opført sig ualmindelig stupidt; hun har råbt af ham, sparket ham i skridtet, beskyldt ham for at ville voldtage hende, erklæret sin kærlighed til en anden, fortalt detaljer om sin x og erklæret, at hun kun er med i konkurrencen ved en fejltagelse.

Og så får hun den fantastiske idé, at hun skal være hans ven og fortrolige – den eneste, der tør fortælle ham sandheden om de andre piger i konkurrencen. Prinsen synes, at det er en fantastisk idé og tilbyder hende, at hun kan få lov at blive i konkurrencen så længe hun vil, så hun ikke skal udsættes for at møde sin ekskæreste igen. Så flink er han.

Det er i bund og grund plottet. Ikke særlig originalt, men faktisk ufattelig underholdende. Jeg hyggede mig virkelig i dens selskab. Ja, jeg rullede med øjnene og sukkede dybt over dens klichéer, men jeg havde alligevel hele tiden lyst til at læse videre. Det var først henimod slutningen, at jeg begyndte at miste interessen, og da jeg havde vendt den sidste side, følte jeg absolut intet behov for at læse den næste i serien.


In English
‘The Selection’ is described as ‘Hunger Games’ meets ‘The Bachelor’. It’s actually a quite apt description. A dystopian future where citizens are divided into groups according to their caste. A bunch of girls across the groups are invited to compete for the prince’s heart and the winner will become queen. All the girls are obviously quite desperate to win. All except one … Read more.