‘Vassa in the Night’ af Sarah Porter

Brooklyn, poor Brooklyn, you’re under enchantment all right, and it’s cold and dark and disquieting.

vassa in the night

vassa in the night

Titel: Vassa in the Night
Forfatter: Sarah Porter
Først udgivet: 2016
Antal sider: 296
Sådan starter den: When Night looked down, it saw its own eyes staring back at it.
4 af 5 stjerner

En finurlig og atmosfærisk urban fantasy, der er utrolig velskrevet. Og ekstremt underlig.

‘Vassa in the Night’ er en af de mest finurlige bøger jeg længe har læst. Det er en genfortælling af et gammelt russisk eventyr ‘Vasilisa the Beautiful’, men kan sagtens læses selvom man ikke kender eventyret. Jeg har fx ikke læst det og ved kun hvad det handler om i grove træk.

Genfortællingen handler om Vassa, der lever i en sær verden som minder om vores. Blot varer nætterne uendeligt længe. Vassa har fået en sær lille trædukke af sin mor på hendes dødsleje. Dukken skal holdes hemmelig og volder Vassa stor besvær med sine kleptomaniske tendenser. En lang nat efter et skænderi med sin søster begiver Vassa sig in i et supermarked. Et nat-supermarked hvor butikstyveri straffes med halshugning. I lommen har hun sin kleptoman-dukke …

There are so many topics I’d rather avoid that sometimes it seems like I can’t talk for more than five minutes with anyone.

‘Vassa’ er en mystisk og atmosfærisk urban fantasy. Ufattelig velskrevet, kreativ og gribende. Men jeg fattede ikke så meget af den. Der var mange løse ender og uforklarlige elementer i den. Men det gjorde egentlig ikke så meget. Det er en bog, der skal nydes for detaljerne og sproget. Sarah Porter er utrolig dygtig og jeg glæder mig til at læse noget mere af hende. Det kræver en vis grad af talent at få en roman der foregår i et supermarked til at fremstå smuk og eventyrlig.

I’m finding the relentless darkness less oppressive than I used to. Night is beginning to fel like my own heart dissolved into a black solution, a tender medium holding me close.

vassa in the night

Jeg fik ‘Vassa in the Night’ i en Fairy Loot boks for snart et år siden, og havde nok ellers aldrig læst den. Det kunne være jeg skulle prøve en boks til en dag … hvis der bare ikke var så meget bras i de bokse! Er nok bare for gammel og sur til klistermærker, badges, plastikfigurer og duftlys …

Nyt i Klædeskabet

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg har vist frem fra mit klædeskab. Her er de bedste fund:

En vintage skjorte med den fineste krave, købt i Twenty i Elmegade (hvor jeg i øvrigt har en del tøj til salg for tiden):

vintage skjorte

Også fra Twenty, denne fantastiske 60’er kjole:

vintage 60'er kjole

Lola Ramona havde udsalg:

lola ramona sko

Og til sidst den lækre bluse fra Kontatto – et af mine yndlings mærker, når jeg køber nyt tøj (altså nyt nyt)

kontatto top

‘Bowie’ af Simon Critchley

bowie

bowie lola ramona

I dag er det Bowies fødselsdag. På tirsdag er det et år siden han døde. Jeg kan huske da jeg hørte nyheden. Det var tidlig morgen, jeg sad i sengen og ammede en halvanden måned gammel Edith mens jeg tjekkede nyheder på min telefon. Øverst i min indbakke lå nyheden om Bowies død. Der gik et sug af uvirkelighed igennem mig.

Bowie døde en nobel, privat død, mens alle hans fans lyttede til hans nye album.

Jeg har været Bowie-fan så længe jeg kan huske. Det er noget særligt at være Bowie-fan. Noget som er svært at forklare. Det er ikke blot fascination af musik og et menneske. Det er en følelse af at blive forstået, at ikke føle sig så alene. Det kan godt være, at vi, hans fans, ikke kendte ham. Men det føltes som om han kendte os.

Tænk på Bowies tekster. Det virker, som om vi – helt fra begyndelsen – ganske enkelt ikke kunne lade være med at læse dem selvbiografisk, som spor og tegn, der kunne føre os til en eller anden autentisk forståelse af den ‘virkelige’ Bowie, hans fortid, hans traumer, hans kærlighedsliv, hans politiske overbevisninger. Vi ville gerne se hans sange som vinduer ind til hans liv.

‘Bowie’ handler i høj grad om at være Bowie-fan. Den er en filosofisk gennemgang af temaerne i hans tekster. Nogle gange lidt for filosofisk til min smag. Kender I det med at falde i snak med et sludrechatol, der går i selvsving i et emne, og bare fortsætter og fortsætter? Sådan var det ind i mellem at læse ‘Bowie’.

Men alt i alt en flot lille Bowie-bog – med de fineste illustrationer. En smuk hyldest til Bowie – og hans fans.

Jeg var glad for, at Bowie var glad, men jeg foretrak den musik, han skabte, da han var mest ulykkelig.

bowie

The Glittering Court

the glittering court

Titel: The Glittering Court
Forfatter: Richelle Mead
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Læsere, der var vilde med The Selection
Sådan starter den: I’d never planned on stealing someone else’s life.
2 af 5 stjerner

Adelaide er fra en fornem familie, der har mistet alle deres penge. For at undgå et uønsket ægteskab med en rig mand hun ikke bryder sig om, ‘låner’ hun sin stuepiges identitet. Hun bliver en del af ‘the Glittering Court’. Et koncept, der træner fattige piger i at fremtræde som fine damer, så de kan blive solgt som hustruer til rige mænd i den nye verden. Her skal Adelaide lade som om hun er fattig som alle de andre piger og skjule, at undervisningen er piece of cake. Hun klarer sig fremragende og står til at blive solgt til en høj pris. Men så forelsker hun sig i den forkerte.

Jeg havde ikke forventet mig høj litterær kvalitet. Men jeg havde forventet at blive gevaldigt underholdt. Det var jo trods alt Richelle Meads (forfatter til Vampire Academy og Succubus-serien) nye roman jeg sad med mellem hænderne. Desværre var bogen frygtelig dum og dræbende kedsommelig. Der var simpelthen for mange ting, der ikke fungerede.

For det første er der vores hovedperson. Hun var en fantastisk kombination af dum og usympatisk. Hun vil undgå at gifte sig for penge. Så hun stikker af til Glittering Court – et koncept, hvor piger bliver gift for penge. Hun stikker af og forlader sin bedstemor uden et ord. Ikke engang en lille seddel, hvor der står, at hun er OK. Da en hun holder af har brug for penge, tilbyder hun fluks at male et falsk maleri og sælge det under en berømt kunstners navn. Uden det mindste hint af dårlig samvittighed overfor den, der bliver snydt. Jeg kunne blive ved …

Kærlighedshistorien er dødsyg. Der er intet boy-crush at komme efter her. Vores helt er lige så stupid og usympatisk som heltinden. Og så har han en mørk hemmelighed, der fuldstændigt falder til jorden. Han er religiøs, og kan godt lide at rende rundt i skoven og tænde lys. Så føler han sig bare mere som sig selv. Ikke det mest sexede …

Og så er der plottet. Jeg syntes egentlig, at selve Glittering Court delen var meget underholdende. På en air-head-Selection-agtig måde. Det var meget skægt at læse om, hvordan Adelaide måtte skjule sin rang og opdragelse, og gøre sig bevidst dårlig til fagene. Hvilket hun var ekstremt dårlig til. Jeg kunne også meget godt lide konceptet med ‘den nye verden’ – synes egentlig, at det var meget godt fundet på. Desværre var størstedelen af historien kedsommelig. Den sidste del af bogen var dræbende langsom at komme igennem og jeg følte bare, at det skulle overstås.

Askepots Sko

cinderella shoes

Da Irregular Choice lancerede en Alice i Eventyrland skokollektion var jeg betaget, imponeret og lettere hovedrystende. Deres sko er for vanvittige! Men passer også godt til Alice i Eventyrlands skøre univers. Da Irregular Choice kort efter meldte ud, at der også ville komme en Askepot skokollektion blev jeg ellevild. Et eventyr, hvor sko spiller en afgørende rolle – det virker så oplagt! Og nu er den her: Irregular Choice’s Cinderella Collection:

A Glittering Entrance (elsker den måde sølvglimmeret går over i det blå):
cinderella shoes

So This is Love (så fint med fugle og det mønster man kan ane i baggrunden):
cinderella shoes

Call Me Cinders (den er hæslig!):
cinderella shoes

Ugly Sisters (med tryk på ugly – kønne er skoene ikke):
cinderella shoes

Bibbidi Bobbidi (bliver aldrig glad for print på sko og tøj – det virker som en letkøbt løsning):
cinderella shoes

Sparkling Slipper (SÅ smuk! Fås også i sort og guld):
cinderella shoes

Jeg er desværre blevet lidt skuffet. Jeg havde håbet på en sko, der mindede lidt mere om Askepots sko til ballet i Disney’s tegnefilm. Måske lidt a la en mellemting mellen den første og sidste sko her i indlægget – bare uden sløjfe og den slags. Men så ville det måske ikke være en rigtig Irregular Choice sko.

Jeg havde også forventet lidt mere kreativitet. Alice i Eventyrland-kollektionen var meget kreativ. Jeg havde håbet på en rigtig fin græskar/guldkaret-sko. Måske en i elegant guld foran og så mere græskar-agtig bagtil – så man fik illusionen af, at græskaret var ved at blive til en karet. Det ville også have været fint, hvis de havde leget lidt mere med ‘blive klædt på af fugle’-konceptet. Fx med en sløjfe foran med små fugle i enderne – så det kunne se ud som om sløjfen blev bundet af fugle.

Men jeg er stadig begejstret over de her limited edition kollektioner, og håber, at de vil lave flere eventyrsko i fremtiden 🙂

Hvad synes du om kollektionen?