The Glittering Court

the glittering court

Titel: The Glittering Court
Forfatter: Richelle Mead
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Læsere, der var vilde med The Selection
Sådan starter den: I’d never planned on stealing someone else’s life.
2 af 5 stjerner

Adelaide er fra en fornem familie, der har mistet alle deres penge. For at undgå et uønsket ægteskab med en rig mand hun ikke bryder sig om, ‘låner’ hun sin stuepiges identitet. Hun bliver en del af ‘the Glittering Court’. Et koncept, der træner fattige piger i at fremtræde som fine damer, så de kan blive solgt som hustruer til rige mænd i den nye verden. Her skal Adelaide lade som om hun er fattig som alle de andre piger og skjule, at undervisningen er piece of cake. Hun klarer sig fremragende og står til at blive solgt til en høj pris. Men så forelsker hun sig i den forkerte.

Jeg havde ikke forventet mig høj litterær kvalitet. Men jeg havde forventet at blive gevaldigt underholdt. Det var jo trods alt Richelle Meads (forfatter til Vampire Academy og Succubus-serien) nye roman jeg sad med mellem hænderne. Desværre var bogen frygtelig dum og dræbende kedsommelig. Der var simpelthen for mange ting, der ikke fungerede.

For det første er der vores hovedperson. Hun var en fantastisk kombination af dum og usympatisk. Hun vil undgå at gifte sig for penge. Så hun stikker af til Glittering Court – et koncept, hvor piger bliver gift for penge. Hun stikker af og forlader sin bedstemor uden et ord. Ikke engang en lille seddel, hvor der står, at hun er OK. Da en hun holder af har brug for penge, tilbyder hun fluks at male et falsk maleri og sælge det under en berømt kunstners navn. Uden det mindste hint af dårlig samvittighed overfor den, der bliver snydt. Jeg kunne blive ved …

Kærlighedshistorien er dødsyg. Der er intet boy-crush at komme efter her. Vores helt er lige så stupid og usympatisk som heltinden. Og så har han en mørk hemmelighed, der fuldstændigt falder til jorden. Han er religiøs, og kan godt lide at rende rundt i skoven og tænde lys. Så føler han sig bare mere som sig selv. Ikke det mest sexede …

Og så er der plottet. Jeg syntes egentlig, at selve Glittering Court delen var meget underholdende. På en air-head-Selection-agtig måde. Det var meget skægt at læse om, hvordan Adelaide måtte skjule sin rang og opdragelse, og gøre sig bevidst dårlig til fagene. Hvilket hun var ekstremt dårlig til. Jeg kunne også meget godt lide konceptet med ‘den nye verden’ – synes egentlig, at det var meget godt fundet på. Desværre var størstedelen af historien kedsommelig. Den sidste del af bogen var dræbende langsom at komme igennem og jeg følte bare, at det skulle overstås.

Askepots Sko

cinderella shoes

Da Irregular Choice lancerede en Alice i Eventyrland skokollektion var jeg betaget, imponeret og lettere hovedrystende. Deres sko er for vanvittige! Men passer også godt til Alice i Eventyrlands skøre univers. Da Irregular Choice kort efter meldte ud, at der også ville komme en Askepot skokollektion blev jeg ellevild. Et eventyr, hvor sko spiller en afgørende rolle – det virker så oplagt! Og nu er den her: Irregular Choice’s Cinderella Collection:

A Glittering Entrance (elsker den måde sølvglimmeret går over i det blå):
cinderella shoes

So This is Love (så fint med fugle og det mønster man kan ane i baggrunden):
cinderella shoes

Call Me Cinders (den er hæslig!):
cinderella shoes

Ugly Sisters (med tryk på ugly – kønne er skoene ikke):
cinderella shoes

Bibbidi Bobbidi (bliver aldrig glad for print på sko og tøj – det virker som en letkøbt løsning):
cinderella shoes

Sparkling Slipper (SÅ smuk! Fås også i sort og guld):
cinderella shoes

Jeg er desværre blevet lidt skuffet. Jeg havde håbet på en sko, der mindede lidt mere om Askepots sko til ballet i Disney’s tegnefilm. Måske lidt a la en mellemting mellen den første og sidste sko her i indlægget – bare uden sløjfe og den slags. Men så ville det måske ikke være en rigtig Irregular Choice sko.

Jeg havde også forventet lidt mere kreativitet. Alice i Eventyrland-kollektionen var meget kreativ. Jeg havde håbet på en rigtig fin græskar/guldkaret-sko. Måske en i elegant guld foran og så mere græskar-agtig bagtil – så man fik illusionen af, at græskaret var ved at blive til en karet. Det ville også have været fint, hvis de havde leget lidt mere med ‘blive klædt på af fugle’-konceptet. Fx med en sløjfe foran med små fugle i enderne – så det kunne se ud som om sløjfen blev bundet af fugle.

Men jeg er stadig begejstret over de her limited edition kollektioner, og håber, at de vil lave flere eventyrsko i fremtiden 🙂

Hvad synes du om kollektionen?

The Selection af Kiera Cass

The Selection book review

Titel: The Selection
Forfatter: Kiera Cass
Først udgivet: 2012
Jeg vil anbefale bogen til: dig, der trænger til en let page-turner. Og ikke går for meget op i detaljer.
3 af 5 stjerner

It’s always the fear of looking stupid that stops you from being awesome.

‘The Selection’ er blevet beskrevet som ‘Hunger Games’ møder ‘The Bachelor’. Det er egentlig en meget rammende beskrivelse; et dystopisk kastesamfund, hvor en flok piger i den fødedygtige alder på tværs af kaste inviteres til slottet for på skift at date prinsen. Kun én kan vinde hans kærlighed og blive dronning. Alle pigerne er helt vilde efter at vinde. Alle pånær én. Og denne ene pige er selvfølgelig vores heltinde, som er med i konkurrencen ved et tilfælde.

‘The Selection’ er på mange måder en ufattelig dum roman. Og frygtelig forudsigelig. Og ikke altid helt gennemtænkt. Vores heltinde, America Singer (ja, det hedder hun), er en 6’er, dvs. lav kaste. Hendes familie beskrives som fattig. Ja, der er mad på bordet hver dag, men ikke altid nok. Og alligevel har America sit eget værelse, familien har telefon og TV, og spiser altid popcorn, når de samles foran TV’et. Det hænger ikke helt sammen.

America er en heltinde vi har mødt 1.000 gange før. Imens de andre piger er vilde efter at vinde prinsens hjerte, er hun den eneste der tør ‘være sig selv’ (et udtryk, der bliver groft udnyttet i bogen). Det kan umuligt være en spoiler, at prinsen bliver fuldstændig forgabt i America selvom hun har opført sig ualmindelig stupidt; hun har råbt af ham, sparket ham i skridtet, beskyldt ham for at ville voldtage hende, erklæret sin kærlighed til en anden, fortalt detaljer om sin x og erklæret, at hun kun er med i konkurrencen ved en fejltagelse.

Og så får hun den fantastiske idé, at hun skal være hans ven og fortrolige – den eneste, der tør fortælle ham sandheden om de andre piger i konkurrencen. Prinsen synes, at det er en fantastisk idé og tilbyder hende, at hun kan få lov at blive i konkurrencen så længe hun vil, så hun ikke skal udsættes for at møde sin ekskæreste igen. Så flink er han.

Det er i bund og grund plottet. Ikke særlig originalt, men faktisk ufattelig underholdende. Jeg hyggede mig virkelig i dens selskab. Ja, jeg rullede med øjnene og sukkede dybt over dens klichéer, men jeg havde alligevel hele tiden lyst til at læse videre. Det var først henimod slutningen, at jeg begyndte at miste interessen, og da jeg havde vendt den sidste side, følte jeg absolut intet behov for at læse den næste i serien.


In English
‘The Selection’ is described as ‘Hunger Games’ meets ‘The Bachelor’. It’s actually a quite apt description. A dystopian future where citizens are divided into groups according to their caste. A bunch of girls across the groups are invited to compete for the prince’s heart and the winner will become queen. All the girls are obviously quite desperate to win. All except one … Read more.

Calendar Girl af Audrey Carlan

calendar girl book review lola ramona shoes

Titel: Calendar Girl
Forfatter: Audrey Carlan
Først udgivet: 2015
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der er vild med Fifty Shades of Grey
Sådan starter den: Ægte kærlighed findes ikke.
1 af 5 stjerner

Mia Saunders har travlt med at skaffe en ordentlig stak penge (nøjagtig 1 million dollars) for at betale sin fars gæld. Ellers bliver Mia, faderen (som ligger i koma) og søsteren alle sammen slået ihjel. Så Mia bliver escortpige, og er så heldig, at blive booket hele måneder ad gangen, så hun kan nå at betale sin fars gæld efter præcis et år. Hun må selv om, om hun har sex med dem, men det er ikke det hun bliver betalt for. I ‘Calendar Girl Januar’ skal Mia hjælpe en rig surfer dude med at holde gold diggers på afstand, så han kan koncentrere sig om sit arbejde. Og så skal hun også bo hos ham. Hvorfor forstod jeg ikke helt.

Jeg har læst mange dårlige bøger, men den her tog prisen som noget af det dummeste jeg længe har læst. Plottet er tyndt og urealistisk, men de ville i og for sig være ligegyldigt, hvis historien var gribende og velskrevet. Det var så ikke tilfældet.

Hvor skal jeg starte …

Lad os prøve med Mia. Forfærdelig selvfed hovedperson. Hun bliver ved med at indirekte rose sig selv til et punkt, hvor det nærmest er komisk. Fx roser hun sin veninde til skyerne, og slutter af med at sige:

Det var det, der gjorde hende speciel. Hun sagde tingene som de var … altid. Fuldstændigt ligesom mig selv.

Og senere beskriver Mia hvor smuk hendes moster er, for så at tilføje, at de ligner hinanden på en prik. Og så er hun fantastisk til at give gode råd til andre. Da hun møder en kvinde, der er trist fordi hun savner sit gamle job, hvor hun arbejde med børn, foreslår Mia, at hun kunne begynde at arbejde med børn igen – eller selv få børn! Jamen altså, hun burde blive livs coach, hende Mia dér! Men hun skulle nok lige en tur forbi en psykolog først – hendes far er i koma og en gangster truer Mia og søsteren på livet, og Mia er på ingen måde mærket af det. Tværtimod er hun oppe og køre over sin nye garderobe.

Bogen er fyldt med fejl. Stavefejl, trykfejl og deciderede fejl. Fx da surfer dude sender hende en sms med information om hvor og hvornår de skal mødes, tager hun fat i sin iPhone for at finde vej. Nej, kære Audrey Carlan, hvis hun lige har læst en sms skal hun ikke til at finde sin iPhone frem, så har hun den allerede i hånden! Og så er der denne her:

Hun kyssede ham blidt og rystede på hovedet. “Ja, det er fint. Meget fint.”

Prøv selv at ryste på hovedet imens du siger ‘ja’. Det er fysisk modstridende. Om det er en fejl fra forfatterens side, eller en fejl i oversættelsen skal jeg ikke kunne sige. Men dumt er det.

Og så er bogen dræbende kedelig. Det er næsten det værste.


In English
Mia Saunders is struggling to make a pile of money (one million dollars to be exact) in order to pay her father’s debts. If she can’t, the entire family will be murdered. So Mia becomes an escort girl. In January, she helps a rich surfer dude to keep the gold diggers at bay, so he can concentrate on his work. And she has to live with him. Why exactly is still beyond me. Read more.

Mariana af Monica Dickens

mariana lola ramona

This review is also available in English

Titel: Mariana
Forfatter: Monica Dickens
Først udgivet: 1940
4/5 stjerner

I ‘Mariana’ følger vi en ung piges opvækst i 1920erne og 30erne. Vi følger hendes barndomsminder, forelskelser, hjertesorg, drømme og skuffelser. Det er en simpel med fin historie uden det store drama. Bogen er sød uden at være vammel, og er simpelthen en herlig fornøjelse at være i selskab med. Jeg nød hver side, og ønskede, at den aldrig ville slutte. Jeg sneg mig til at læse hvert øjeblik jeg havde, og glemte alt om blog og strikkeprojekter.

People don’t want to read about people in heaven. They like to lick their lips over them in hell.

Jeg holdt umådeligt meget af vores hovedperson, Mary. Hun sætter pris på de gode ting i livet, føler kærlighed helt inde i sjælen, er kreativ og drømmende. Selvom hun er social, har hun behov for at være alene og nyder sit eget selskab. En pige efter mit hjerte!

She had a feeling of calmness, almost of dignity, that she had never had when she was not alone. With other people one was only an unconsidered fragment of the company; alone, one was a complete entity by oneself.

‘Mariana’ er en vidunderlig roman som jeg vil anbefale til alle, der holdt af I Capture the Castle, A Tree Grows in Brooklynn, ‘Anne of Green Gables’ og Jane Austen. Eller bare til alle, der holder af at læse dannelsesromaner fyldt med drømme og kreativitet.

She was nineteen and it felt wrong not to be in love.

Monica Dickens er en forholdsvist ukendt – for mig i hvert fald – forfatter, på trods af at hun har skrevet et hav af bøger og er Charles Dickens oldebarn. ‘Mariana’ har været ude af print i mange år og er først for nylig blevet genoptrykt – så det bliver spændende at se, om hendes andre bøger er til at støve op, men jeg vil gøre et ærligt forsøg.

This review is also available in English

mariana af monica dickens