5 bøger der har fået mig til at grine

Efter min post om 5 bøger, der fik mig til at ugly-græde, er jeg nødt til at lette stemningen lidt. Vi skal til de bøger, der har fået tårerne til at trille af grin. Der er langt mellem de bøger, der får mig til at grine højt; jeg er god til at grine indvendigt, men nogle få bøger får mig til at give slip og bryde ud i latter. Her er 5 af dem (indeholder anmeldereksemplarer):

  • The House of Sleep af Jonathan Coe
    En let og humoristisk roman om en gruppe mennesker, der lider af forskellige former for søvnforstyrrelse. Bl.a. en pige, hvis drømme erstatter hendes minder, hvilket giver anledning til nogle fantastiske misforståelser, der fik mig til at skralgrine!

  • Starter for ten af David Nicholls
    Davis Nicholls kan det der med at få os til at grine og græde. Han fik mig til at ugly-græde i One Day, men fik mig til at le gang på gang i Starter for Ten. Den handler om en intelligent med akavet ung mand, der skal starte på college. Et must read fra dig, der elsker The Inbetweeners.

  • Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen
    Den her bog er så komisk og syret og jeg elsker den! En parasit fra rummet gør mennesker liderlige og rynkede, hvilket fører til nogle yderst tåkrummende situationer rundt omkring i KBH. Især en scene i et supermarked fik mig til at skrige af grin. Min mor (på 71) læste den også med stor fornøjelse.

  • The Importance of Being Earnest af Oscar Wilde
    Skønne Oscar Wilde og dialogens mester gakker fuldstændigt ud i hans måske mest kendte skuespil fyldt med løgn, bedrag, forviklinger og skønne one-liners. Læs den! Se filmen! Se den i teateret! Og nap lige Wildes andre skuespil med – de er værd at dyrke.

  • Looking for Alaska af John Green
    Ligesom David Nicolls, kan John Green også det der med at få os til at grine og græde. I The Fault in our Stars græd jeg som pisket, og selvom Looking for Alaska også er trist, er den også en virkelig humoristisk roman, der fik mig til at le højt flere gange. Især starten af romanen er genial komisk.

Kan du anbefale mig nogle humoristiske bøger?

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.

6 thoughts on “5 bøger der har fået mig til at grine

  1. “The hitchhikers guide to the galaxy” af Douglas Adams er min absolutte favorit i den genre – man skal dog have en forkærlighed for det let absurde..og kunne se det sjove i en mand der tomler universet tyndt, iført pyjamas, fordi Jorden er blevet sprængt i småstykker for at gøre plads til en hyper-galaktisk motorvej??‍♀️

  2. Den er lige netop for absurd til min smag! Jeg synes, at dele af den var sjov, men som samlet værk, fungerede den desværre ikke for mig. Men den har bestemt sine øjeblikke 😉

  3. Smag og behag er jo heldigvis forskelligt☺️??‍♀️ Jeg følger netop din blog for at få inspiration til at læse andre genrer end det sædvanlige, så jeg prøver nok en fra listen henover sommeren☺️

  4. Hvor er det dejligt at høre, Merete! Det gør det så meget federe at blogge 🙂

  5. En serie, som jeg genbesøger jævnligt, er Runnymede-serien af Rita Mae Bgown. Et fantastisk persongalleri, beskrivelse af byen, tiden. De er morsomme, fantastiske og jeg elsker hendes fortællestil. RMB har skrevet mange bøger, jeg holder især af dem, hvor hun lader mennesker være hovedpersoner, ikke dyr (giver mening, hvis du tjekker forfatterskab.)

Comments are closed.