Jeg bliver aldrig hende, der lader en lille tåre løbe stille ned ad kinden imens huns læser en sørgelig bog. Jeg er derimod hende, hvis ansigt bliver rødt og sammenkrøllet. Og som har seriøse problemer med at læse videre fordi alt ses igennem en tåre/mascara-tåge. Jeg er en ugly-græder.
Her er 5 bøger, der har fået mig til at ugly-græde:
- Det jeg Elskede af Siri Hustvedt
En af mine yndlingsbøger af en af mine yndlings forfattere: dygtige Siri Hustvedt. En skøn roman om venskab, kærlighed, sorg og ensomhed. Jeg kan ikke fortælle, hvad der fik mig til at ugly-græde uden at spoile. Men der sker NOGET. Af den slags som gør, at jeg aldrig vil kunne læse bogen igen. Desværre. - The Fault in our Stars af John Green
Her er der vist ingen chance for at spoile: jeg stortudede mig igennem romanen om den kræftramte Hazel. Jeg var helt ødelagt og udmattet bagefter. Filmen kan også gøre tricket, hvis du ikke orker at tude i så mange timer. Det gode ved John Green er, at han også får en til at grine mellem alle tudeturene, så man får nogle små lyspunkter. - One Day af David Nicholls
Den perfekte blanding af romantik, humor og sorg, der fik mig til at stor-tude. Romanen er ret specielt sat sammen: Dexter og Emma møder hinanden i 1988 og herefter følger vi dem på netop denne dag, år efter år. Den er også filmatiseret – den har jeg dog stadig til gode. Og ligesom med ‘Det Jeg Elskede’ kan jeg ikke afsløre, hvad der fik mig til at ugly-græde uden at spoile. - Ud af ensomheden af Benedict Wells
En meget smuk fortælling om sorg og ensomhed som jeg tilfældigvis synkron-læste med Sascha; vi opdagede på Instagrams story, at vi begge sad og brølede over den 😀 - The Time Traveler’s Wife af Audrey Niffenegger
En smuk og mystisk bog, om en mand, der ufrivilligt rejser frem og tilbage i tiden i sit eget liv. En rørende, original og til tider trist bog, der dolkede mit stakkels hjerte.
Hvilke bøger har fået dig til at ugly-græde?
We Are All Completely Beside Ourselves a Karen Ann Fowler. Åh! Den duede ikke som tog-læsning. Og A Little Life af Hanya Yanagihara, den var jeg HELT færdig over. Jeg genlæste Hunger Games i juleferien, og tudbrølede, der hvor de fløjter Rues lille melodi i District 12. Ahmen altså. Jeg blev også nødt til at udskyde at læse slutningen af Call Me by Your Name til jeg var alene hjemme. Det var klogt, for jeg hulkede. Højt.
Har ‘We Are All Completely Beside Ourselves’ på min TBR – bliver lige rykket lidt op ad listen 😉 Og åh ja, ‘A Little Life’ skulle have været på listen – den hjemsøger mig stadig her 2 år efter!
‘Call Me by Your Name’ – er det den af André Aciman? Vil gerne have den på min TBR 🙂