The Crimson Petal and the White af Michel Faber

the crimson petal and the white

Titel: The Crimson Petal and the White
Forfatter: Michel Faber
Først udgivet: 2002
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der interesserer dig for klasse og køn i det Victorianske London.
Sådan starter den: Watch your step.
4 af 5 stjerner

En Victoriansk roman med en moderne fortæller – bagsiden af Charles Dickens bliver den også kaldt.

I ‘The Crimson Petal and the White’ (TCPATW) kommer vi vidt omkring i det Viktorianske London. Fra en prostituerets soveværelse til et selskab hos overklassen. Fra kirken til et bordel. William, en respekttabel gentleman med familie, fascineres af Sugar, en atypisk prostitueret. Han betages og besættes, og hun griber den hånd, der kan trække hende bort fra det liv hun er tvunget ind i. Hendes liv ændres drastisk, men kan hun fastholde sin nye position?

Jeg har mange modstridende følelser for denne mobbedreng. Noget af det første jeg bemærkede var dens usædvanlige skrivestil. Det er både dens svaghed og styrke. Man får serveret mange ulækre, kropslige detaljer. Hvor Victoriansk litteratur sjældent har kroppen med – udover en malende beskrivelse af fx en kvindes figur – svælger TCPATW i gustne detaljer om prostitueredes hygiejne, gynækologiske undersøgelser, menstruation, afføring, sex, beskidte lagener, fodsved osv. Den del af livet i det Victorianske England er altid blevet skjult for os i litteraturen, men den bliver her tværet ud i hovedet på os. Det var på sin vis forfriskende. Men også ret ulækkert. Og det blev lidt trættende i længden.

Det, der bærer romanen er persongalleriet. Vi har Sugar: en intelligent og belæst prostitueret med forfatterambitioner, der gør hvad hun kan for at finde en lille bid lykke i det rådne liv skæbnen har tildelt hende. Vi har William: en egocentreret rig mand, der ser kvinder som objekter, der er sat i verden for at gøre ham tilfreds. Agnes: Williams tragiske kone, der lever et sølle liv i uvidenhed som en sindssyg. Hele sit liv har hun været beskyttet mod det skamfulde – til den grad, at hun ikke ved, hvor babyer kommer fra og hvorfor hun bløder en gang om måneden. Sophie: En lille pige, der er fremmedgjort af sin distancerede mor, der dårligt har anerkendt hendes eksistens, og af sin far, der for det meste virker ligeglad. Så er der fulderikker, der udgiver smuds-litteratur, en religiøs mand, der vil redde verden, og en kvinde, der vil hjælpe prostituerede.

Det er længe side, at jeg har læst en bog, hvor jeg var så følelsesmæssigt engageret. For det meste fandt jeg plottet spændende og originalt – jeg anede virkelig ikke, hvad historien ville ende med før alle 800+ sider var vendt. Dog fandt jeg til tider også bogen en smule langtrukken. Og skrivestilen irriterede mig. Vi har en fortæller, der blander sig lige lovligt meget efter min smag. Men ellers en roman jeg ville anbefale til de fleste.

Min nye bogklub

bogklub

Så skete det endelig: jeg har fået min egen bogklub! Det er noget jeg har ønsket mig længe, men ikke rigtig vidst hvordan jeg skulle komme i gang. For nogle uger siden foreslog en kollega, at vi da bare skulle starte en selv! Så det gjorde vi! Vi sendte en mail rundt i firmaet, og pludselig var vi 10 medlemmer. Vi mødtes for første gang i går, mandag. Hvor var det dog hyggeligt! Jeg var lidt bekymret for, at bog-temaet ville ryge i baggrunden for arbejdssnak og sladder (der var trods alt julefrokost i fredags). Men nej. Vi snakkede bøger i 4 stive timer! Aftenen emmede af, at vi alle elskede at læse og snakke om bøger, men måske sjældent havde mulighed for det. Vi snakkede e-bøger, lydbøger, børnebøger, om læsere er mere empatiske end ikke-læsere, og hvad man kan lære af bøger.

Vi skulle hver især fortælle om de tre bedste bøger vi havde læst i år. Her kom det frem, hvor forskellige vi er. Fra chick-lit fan til historienørd, fra sarkastisk faglitteratur til selvhjælpsbøger. Det bliver spændende at se, hvordan vi bliver enige om fælleslæsning! De tre bøger jeg fremhævede som de bedste læseoplevelser i år er Daphne du Mauries ‘Rebecca’ som jeg blev færdig med i fredags. Hold nu op en stemningsfuld roman! Var helt opslugt! Så var jeg også nødt til at fremhæve Astrid Lindgrens fænomenale Rasmus på Farten som jeg læste på en lortedag i min barsel.

Til sidst fortalte jeg om min genlæsning af Sylvia Plaths The Bell Jar, en af mine absolut yndlingsromaner (den er i hvert fald på top 20). Jeg havde taget min gamle lasede udgave med fra studietiden, som ud over at være fyldt med noter også indeholdt et telefonnummer på en, der hedder Jannick! Jeg har ingen anelse om, hvem Jannick er, men er ret sikker på, at jeg aldrig ringede til ham … det gjorde vi så i går! Eller dvs. min kollega, som er meget mere modig end mig, ringede op og fik fat i en der hedder Jan. Vi sagde med det samme, at det var forkert nummer og lagde på. Først bagefter gik det op for os, at det nok har været den rigtige vi fik fat i – jeg har sikkert skrevet eller hørt forkert i en brandert (for selvfølgelig havde jeg en bog med i byen?). Det kan være, at vi ringer til ham igen næste gang vi mødes …

bogklub

Flotte Bøger: de billige klassikere

lola ramona bøger

Det er nok de færreste, der betragter de billige paperback-klassikere fra Penguin og Oxford som smukke bøger. Jeg har dog altid haft et ømt punkt for dem. På engelskstudiet var listen over bøger jeg skulle anskaffe ved semesterstart ofte meget lang. Ofte var det 15-18 romaner jeg skule have fat i. Disse billige udgaver til 30-50 kr. stykket blev min redning, og jeg har efterhånden fået lidt af en samling. De fleste er lasede og fyldt med noter fra undervisningen. Dem jeg holder allermest af har jeg sidenhen anskaffet i flotte redesigns, fx Jane Austens samlede værker. Men jeg beholder alligevel altid den slidte paperback.

Hver for sig er Penguin og Oxford klassikerne måske ikke noget specielt kønt syn. Men for et par år siden fik jeg den idé at stille dem sammen en ad gangen, så de dannede sorte og hvide striber i reolen. De små røde detaljer udgør prikken over i’et – og står så godt til det klassiske Lola Ramona-look.

lola ramona bøger

Forsiderne er ofte smukke detaljer fra gamle kunstværker:

klassisk litteratur

Andre er knap så smukke:

the monk

Pigerne af Emma Cline

pigerne

pigerne

Titel: Pigerne
Forfatter: Emma Cline
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der vil læse en anderledes ungdomsroman, der går dybt under huden på en ung og usikker pige. Og måske også dig, der kan lide Lana Del Ray?
Sådan starter den: Det var latteren, der fik mig til at se op, og det var pigerne, der fangede mit blik.
3 af 5 stjerner
Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

‘Pigerne’ foregår i 60’ernes USA og er inspireret af Manson-mordene. Vi følger Evie Boyd, en usikker ung pige, der føler sig fremmedgjort af sin familie og omgangskreds. Hun møder en flok piger, der virker fascinerende og dragende på hende. De er modige, selvsikre og en del af et stærkt fællesskab. Evie er et villigt offer. Hun er ivrig efter at blive accepteret. Både af pigerne, men også af den mand, der er centrum for fællesskabet, den manipulerende og demagogiske Russell.

Der er mange glimrende elementer i Emma Clines debutroman. Hendes beskrivelser af en ung piges usikkerhed er så ufattelig spot-on og relevant. At læse ‘Pigerne’ var som at se glimt fra de øjeblikke jeg selv har været mest usikker gennem livet – især i barndommen og ungdommen. Det var ikke altid behagelig læsning, men alligevel fortrøstningsfuldt at vide, at man ikke har været alene om den slags tanker. Og Emma Cline beskriver følelserne fænomenalt. Det er her vi finder bogens styrke, og det er det jeg vil huske den for.

I den alder var jeg først og fremmest én der skulle bedømmes, og det forskubbede magtbalancen i enhver ordveksling med det andet menneske.

Selve plottet, historien med sekten og den manipulerende Russell, syntes jeg var lidt for let købt og forhastet. Evie berør gruppen flygtigt, og er ude igen før hun rigtig bliver en del af den. Hun er nærmere en betragter af gruppen, og det gjorde plottet en anelse tyndt for mig. Historien fortælles i et tilbageblik, hvor Evie møder en ung pige, hvis usikkerhed og mangel på selvrespekt minder om hende selv som ung. Passagerne fra de senere år fungerede ikke rigtigt. De bidrog ikke med noget til historien, og var til tider lidt rodet fortalt. Det var ærgerligt, da ‘Pigerne’ ellers er en velskrevet og uhyre modig roman. En god læseoplevelse som jeg ville anbefale til de fleste. Mange tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar!

Hvis man blev sur, var man tosset, og hvis man ikke reagerede, var man en bitch. Det eneste man kunne gøre, var at smile inde fra den krog de havde trængt én op i.

Nyt i Reolen – Efterår 2016

book haul

book haul

Det er omtrent 100 år (eller 3 måneder) siden jeg sidst viste nye bøger frem på bloggen, og der er efterhånden flyttet en pæn stak bøger ind på min reol. Lad os kaste os ud i det …

Vi starter med et fedt koncept, nemlig Penguins Hogarth Shakespeare series, et koncept, hvor anerkendte forfattere genskriver Shakespeare skuespil. Her har min absolut yndlings forfatter, Margaret Atwood, genfortalt ‘The Tempest’ i ‘Hag-Seed’, og Jeanette Winterson, som jeg også holder ufattelig meget af, fortolker ‘The Winter’s Tale’ i ‘The Gap of Time’. Jeg glæder mig sådan til at læse dem, og er netop gået i gang med Atwood’en.

Hogarth Shakespeare series

En sød historie: for et par måneder siden, da solen skinnede og jeg var på barsel, var jeg en tur rundt om Søerne med en sovende Edith i klapvogn. Jeg kom forbi en bænk, og der lå en bog med en lille seddel, hvorpå der stod lidt om bogen, og at man bare kunne tage den med sig. Er det ikke bare et skønt koncept? Det er en roman, der hedder ‘Bogen om det skjulte Ansigt’ af Willy-August Linnemann og foregår i Jylland under anden verdenskrig. Det er jo altid et interessant emne – men er nok mere begejstret for måden jeg fik bogen på end selve bogen.

book haul

Så har jeg fået (altså, jeg har jo købt dem, men det føles som om jeg har fået dem) to fantasy bøger fra Fairy Loots fine bokse. Jeg fik ‘Vassa in the Night’ i september-boksen og ‘Metaltown’ i oktober-boksen. Begge bøger jeg aldrig selv ville have købt, så det bliver spændende at se, om de er noget for mig.

Da jeg var i Palma i september besøgte jeg en skøn (men sær) engelsk boghandel og fik disse skønheder med hjem: ‘Cranford’ af Elizabeth Gaskell, ‘Little Women and Good Wives’ af Louise M. Alcott og ‘Princess Casamassima’ af Henry James. Jeg har en svaghed for de gamle læderindbundne bøger, og disse tre er nu budt hjertelig velkommen i samlingen.

book haul

Endelig har jeg fået 4 skønne anmeldereksemplarer af Lindhardt og Ringhof. Nemlig Emma Clines debutroman ‘Pigerne’ (som bliver anmeldt her på bloggen om få dage) og den nye Bridget Jones (som jeg slugte på to dage). Så har jeg fået Jeffrey Archers ‘Hvor der er vilje’ som jeg faktisk læste for mange år tilbage på engelsk. Den er første del af en serie, og jeg kan virkelig anbefale den – dog ikke resten af serien (tror jeg gik i stå i tredje bog). Så har jeg også fået ‘Hjemfærd’ af Yaa Gyasi, men har lånt den ud til mine forældre (hvis I læser med, vil jeg gerne snart have den tilbage!)

book haul

book haul

Det var vist det … har du fået nogle gode nye bøger? Og har du læst nogle af dem jeg skriver om her?