Derfor læser jeg Klassisk Litteratur

beautiful classic literature and shoes

Klassisk litteratur kan godt have et ry for at være tungt, kedeligt og skrevet i et snørklet sprog. Og hvis man er blevet tvunget til at læse Stormfulde Højder og Great Expectations i skolen, så kan jeg godt forstå, at man har den fordom. Begge er romaner jeg har et meget anstrengt forhold til – til trods for, at jeg elsker at læse de gamle klassikere.

Her er, hvad jeg elsker ved dem:

  • De giver sig god tid. Der kan sagtens gå et par sider med at beskrive en kvindes ansigt eller en dagligstues indretning. Det er hyggeligt og tvinger én til at sætte farten lidt ned. For mig, er det perfekt efterårslæsning. Klassisk litteratur inviterer til, at man kravler ned under et tæppe med en kop te og fordyber sig.
  • Sproget er så flot. Jeg elsker den måde sætningerne blev strikket sammen i fx 1800-tallet. Det lyder bare flot og er for mig en stor del af oplevelsen.
  • Det er næsten som at læse sci-fi. At læse en roman skrevet af en forfatter for 200 år siden er noget af det mest fremmedartede man kan læse. Selvom det foregår på samme planet, er der alligevel en verden til forskel. Normer, levestil, kønsroller og samfund er helt anderledes end hvad vi kender til. Det kunne lige så godt være sci-fi
  • Klassisk litteratur er allerede grovsorteret. Man famler sig lidt frem, når man læser nyere litteratur. I klassisk litteratur er det kun det bedste, der har overlevet. Der er selvfølgelig spørgsmålet om smag og behag, oversete mesterværker, litterært snobberi osv. Men man er næsten 100 % sikker på, at der er en vis kvalitet i de værker, der stadig bliver læst 100-200 år senere.

Det her blogindlæg skulle egentlig have handlet om noget (næsten) helt andet; jeg satte mig ned for at skrive anbefalinger til letlæste klassikere i forbindelse med mit anbefal bøger-projekt, men kom så i stedet til at skrive om, hvorfor jeg overhovedet læser klassisk litteratur. Så de anbefalinger må I have til gode til en anden gang.

‘Ikke Den Slags Pige’ af Lena Dunham

ikke den slags pige

Titel: Ikke Den Slags Pige
Forfatter: Lena Dunham
Først udgivet: 2014
Antal sider: 316
Sådan starter den: Jeg er tyve år gammel, og jeg hader mig selv.
4 af 5 stjerner
Anmeldereksemplar

Lena Dunhams underholdende små perler af anekdoter fra sit eget liv – til dig, der elsker TV-serien Girls.

Lena Dunham (geniet bag Girls) har i ‘Ikke Den Slags Pige’ samlet små anekdoter fra sit liv. Vi hører om hendes forhold til sig selv og andre. Til sin krop, sex og mænd. Til veninder, skolen og karrieren. Alt sammen fortalt med en kæmpe portion humor og befriende ærlighed.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker Lena Dunham og forguder ‘Girls’. Hendes stemme, ærlighed og karriere er imponerende. Da jeg modtog ‘Ikke Den Slags Pige’ til et bogbloggerarrangement kastede jeg mig frådende over den så snart jeg havde mulighed for det og slugte sultent hvert et ord.

Og jeg blev ikke skuffet: den var så underholdende, klog og befriende som jeg havde turde håbe på. Det føles som at side på café med en god veninde, der generøst fortalte om sit liv. Men det betyder ikke, at den er perfekt. De mange små anekdoter bliver en anelse overfladiske og virker til tider lidt tilfældige. Jeg ville ønske, at hun i stedet ville have strikket de små historier sammen til en roman. Det ville være fænomenalt! Men alligevel klart anbefalelsesværdig.

ikke den slags pige

Kære Troels #10

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her .Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2, brev 3, brev 4, brev 5, brev 6, brev 7, brev 8 og brev 9.

6. september 2004

Kære Troels.
Håber du har det godt. Dagene er fløjet af sted for mit vedkommende. Har læst som en sindssyg – måtte jo nyde min sidste frihed til selv at vælge, hvad jeg har lyst til at læse. Så der er røget en del bøger ned. Har bl.a. læst endnu en roman af Paul Auster In The Country of Last Things. Jeg var lidt skuffet til at starte med (de første 30 sider). Den var meget mærkelig og jeg spekulerede på om der overhovedet var nogen handling. Det virkede nærmere som en beskrivelse af en by. Men så tog handlingen endelig fat og den førnævnte beskrivelse begyndte at give mening. Jeg kunne rigtig godt lide den og læste de sidste 170 sider meget hurtigt (det havde taget mig to dage at læse de første 30!). Men den er også meget speciel. Der var en helt fantastisk stemning gennem hele romanen, der nærmest minder mig om en kombination af New York Trilogien, 1984 og Processen*. Ved ikke om du kan forestille dig det. Er det forresten ikke snart på tide at du får læst New York Trilogien?

Foruden Paul Auster og en masse andre gode bøger har jeg også fået læst En Kvinde Ved Bålet af Jørgen Nielsen. Og nu kommer chokket: jeg kunne lide den!** Den var rigtig god. Har også anbefalet den til mine forældre, der straks fandt en udgave i en antikvar. Er spændt på, hvad de synes om den. Glæder mig til at diskutere den med dig og høre hvilke ting du kan fortælle om den. Lige til at starte med troede jeg ikke det var noget for mig (den første halve side) men så begyndte jeg at finde hovedpersonen ganske interessant og handlingen greb mig siden hen. Jeg har indtrykket af at han (Jørgen Nielsen) må have været en stor menneskekender. Jeg synes han er god til at beskrive nogle typer gennem hovedpersonen (her tænker jeg især på det første møde med fætteren). Ydermere synes jeg også at han var god til at kaste nogle chokerende handlinger i hovedet på læseren. Der sker ting man slet ikke forventer sig af hovedpersonen Daniel. Det er altid en fornøjelse at opdage endnu en talentfuld forfatter – i modsætning til visse andre***.

Nu taler du tit om bøger du har læst i din ungdom og livet igennem. Dette er ofte bøger der omhandler unge mennesker. Det er det også for mit vedkommende. Har jeg ret hvis jeg siger at størstedelen af romaner omhandler unge mennesker? Kan det være fordi de er mere interessante rent udviklingsmæssigt? At romaner ofte handler om at få et liv på plads?****

Jeg bliver også lige nødt til at høre om du nogensinde har læst Klaus Lynggaards ungdomsroman Martin og Victoria fra 1985*****? Den foregår i 70’erne og er meget underholdende og ganske morsom (min mor læste den for et år siden og var helt vild med den). Den har efterhånden fået status som en klassiker blandt ungdomsromaner og som en fremragende beskrivelse af en tid. Kan huske vi læste den i folkeskolen i 9. klasse. Tror alle kunne lide den – selv drengene. Hvis du en dag skulle få lyst til underholdende og let læsning ville det måske være noget for dig. Du kan altid låne den af mig. Klaus Lynggaard har ud over to romaner udgivet nogle digtsamlinger, hvilke jeg selvfølgelig ikke har i sinde at læse.

Det var sådan set slet ikke meningen at jeg skulle skrive så meget om litteratur – det er bare det jeg har fået tiden til at gå med på det sidste. Men jeg var også på Bellahøj Kræmmermarked i lørdags. Det var mange år siden jeg havde været der. Det var rigtig hyggeligt og fik brugt en helvedes masse penge.

Har desuden været i biografen to gange. Har set dokumentarfilmene Supersize Me og Fahrenheit 9/11. Var meget begejstret for begge to.

Sidste gang vi sås talte vi om noget, som jeg lovede at diskutere med nogle af mine veninder for bagefter at rapportere tilbage til dig. Jeg tænkte selv over det og kom frem til nogle forskellige ting. Men nu kan jeg slet ikke huske noget af det! Kan ikke engang huske hvad det drejede sig om. Tror det måske havde noget at gøre med kvinder og mænd. Men ellers er jeg helt blank. Kan du huske hvad det drejede sig om? I så fald må vi diskutere det næste gang vi ses. Skal jo på arbejde i weekenden, så der kunne jeg jo kigge forbi om lørdagen, hvis det passer dig?

Men nu må jeg også se at komme videre i programmet – vi ses på lørdag!

* Jeg bliver nødt til at læse den roman igen – jeg husker den som helt fænomenal!
** Troels havde det med at sætte mig til at læse bøger som jeg ikke kunne lide – dog med få undtagelser.
*** Endnu en roman jeg må genlæse!
**** Et emne jeg må skrive om en dag – har tænkt en del over det …
***** Fantastisk roman – og endnu en jeg gerne vil genlæse en dag.

‘Wide Sargasso Sea’ af Jean Rhys

If I was bound for hell let it be hell. No more false heavens. No more damned magic. You hate me and I hate you. We’ll see who hates best.

wide sargasso sea

Titel: Wide Sargasso Sea
Forfatter: Jean Rhys
Først udgivet: 1966
Antal sider: 156
Sådan starter den: They say when trouble comes close ranks, and so the white people did.
3 af 5 stjerner

Historien bag ‘the mad woman in the attic’ i Jane Eyre – en anelse skuffende men alligevel et must-read for Jane Eyre fans.

Dette er fan fiction før der var noget, der hed fan fiction (tror jeg). Vi går i dybden på Antionette, den vanvittige kvinde, der er indespærret på loftet i Jane Eyre. Kvinden, der forsøger at slå bl.a. Rochester ihjel og som ødelægger Janes brudeslør. Hvem er hun? Hvad er hendes historie? Den får vi fortalt i ‘The Wide Sargasso Sea’.

I have been too unhappy, I thought, it cannot last, being so unhappy, it would kill you. I will be a different person when I live in England and different things will happen to me.

Som Jane Eyre fan, er det fantastisk at få lov til at komme i dybden på denne karakter, der udgør det gotiske element i den berømte klassiker. Det er en tragisk og bedrøvelig historie om ensomhed, kvindeundertrykkelse, fordomme og vanvid. Det var egentlig mere interessant læsning end det var fornøjeligt. Jeg følte fysisk ubehag på næsten hver eneste side. Der var en sær klaustrofobisk stemning, der piblede frem mellem de utroligt velskrevne linjer, og jeg åndende nærmest lettet op da den sidste side var vendt.

It was a beautiful place – wild, untouched, above all untouched, with an alien, disturbing, secret loveliness. And it kept its secret. I’d find myself thinking, ‘What I see is nothing – I want what it hides – that is not nothing.’

Selvom romanen er ganske interessant, var jeg alligevel lidt skuffet hele vejen igennem. Jeg havde forventet, at den ville være mere spændende. Jeg ville have elsket, hvis der havde været mere fokus på tiden i England og Antoinettes opfattelse af Jane og hendes rolle i huset. Den del bliver kun let berørt mod slutningen.

Men jeg er nu rigtig glad for at jeg har læst ‘Wide Sargasso Sea’. Tak for hjælp med at vælge, hvilken udgave jeg skulle berige min bogreol med.

Om at anbefale bøger til andre

læse

“Kan du ikke anbefale mig en god bog?” er en sætning jeg hører tit. Og jeg forstår godt, at folk spørger mig – jeg læser jo en del bøger. Men hvor er det dog et svært spørgsmål at svare på! Det er som om jo flere bøger jeg læser, jo sværere bliver det at anbefale bøger til andre. Jeg plejer at spørge dem, hvad kan du godt lide at læse?. Som svar får jeg oftest: lidt af hvert … mest krimier … måske biografier …. Så er det svært. Nogle gange spørger jeg hvilke film kan du lide? for at få en idé, om de er til American Psycho eller Jane Austen. Men oftest nævner de film jeg ikke kender.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at blive bedre til det. Jeg ved ikke noget bedre (udover chokolade og rødvin) end at berige et andet menneske med en god læseoplevelse. Men det er så svært. Jeg føler, at jeg skal kende folk og deres smag virkelig godt før jeg kan anbefale bøger til dem. Jeg tror, at de eneste jeg med nogenlunde sikkerhed kan anbefale bøger til er mine forældre og Mr. Boyfriend. Og måske en enkelt veninde – men hun har ikke behov for, at jeg anbefaler bøger til hende (det har hun helt selv styr på).

Idéen med denne blog, er at dele mine læseoplevelser og inspirere andre i deres læsning. De hardcore læsere følger bloggen, og hvis jeg vækker deres interesse med en bogenmeldelse tilføjer de den måske på Goodreads eller deres egen personlige læseliste. Men hvad hvis man bare generelt er ude og lede efter anbefalinger til fx sin sommerferie og falder over bloggen? Hvor finder man så inspirationen? En liste med med alle mine boganmeldelser alfabetiseret efter forfatter er sjov for mig, men hvad får andre ud af den?

‘Ikke en skid’ er mit kvalificerede gæt (man er vel ikke UX’er for ingenting ;-)) Derfor vil jeg starte et nyt koncept på bloggen, hvor jeg anbefaler bøger inden for en bestemt genre, tema og hvad jeg nu ellers kan finde på. Og så samle dem et sted i menuen her på bloggen, så de er lette et finde frem.

Jeg håber, at I vil tage godt imod konceptet – jeg glæder mig selv helt vanvittigt til at komme i gang!