Cover Battle: Tender is the Night

cover tender is the night

Mr. Boyfriend og jeg er netop gået i gang med en ny lydbog; Fitzgeralds ‘Tender is the Night’. Jeg læste den for ca. 10 år siden, og har en laset, billig udgave et sted. Jeg kunne godt tænke mig en ny, flot udgave, der gør Fitzgeralds smukke sprog ære. Men jeg er i den grad splittet mht. hvilken udgave jeg skal vælge.

Til venstre har vi den stilfulde og smukke Penguin Classics, en specialudgave i anledningen af Fitzgeralds 70-års dødsdag. Den koster 155 kr. og udgaven matcher en anden af hans bøger som jeg også har stående. De ville klæde hinanden i min bogreol. Til højre har vi dog en billigere udgave enddog til halv pris (35 kr.) fra Vintage Classics – en serie som jeg elsker, og med en forside, der passer ret godt til historien …

Jeg tror, at det ender med, at jeg hiver pengepungen frem og køber den til venstre, selvom den er 120 kr. dyrere … den er bare så flot! Overvejer faktisk lidt at købe hele serien … det kunne jo være en tidlig julegave til mig selv …

Hvilken udgave kan du bedst lide? Og kunne du finde på at betale over 100 kr. ekstra for en bog bare fordi den er pæn?

Kære Troels #1

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her.

13. november 2003

Kære Troels.
Alt vel? Det er jo et stykke tid siden sidst. Har kørt et lidt hårdt program på det seneste. Var på arbejde lørdag og søndag, som du vel husker, og blev så syg mandag. Det var ikke så sjovt. Især da jeg ikke havde tid til at slappe af – havde jo en opgave, der skulle skrives. Så det tog lidt længere tid at blive rask end ellers. Men opgaven blev da skrevet og tror den blev acceptabel. Fik en fra mit hold til lige at læse den igennem dagen inden den skulle afleveres. Det viste sig at være en meget god idé. Nogle steder stod der nogle meget underlige ting. Er sikker på det ikke er mig, der har skrevet det. Men på nogle enkelte tidspunkter så jeg dobbelt mens jeg skrev. Så sker den slags jo.
Ellers er der ikke sket så forfærdeligt meget siden sidst. Har udspioneret min nabo og transvestit-overbo – de skændtes helt vildt ude på trappen og min nabo skubbede transvestitten og råbte grimme ting efter hende som jeg slet ikke vil gentage. Så har jeg bestilt fly og hotelophold i London. Glæder mig til at komme af sted. Nu ser jeg frem til en weekend hvor jeg ikke har nogle aftaler, ikke skal være syg og ikke behøver skrive opgave. Lige hvad jeg trænger til. Vil prøve at indhente nogle ting jeg er bagud med.
Må desværre sige at ‘Jørgen Stein’ har skuffet mig en del. Er nået til der hvor han er militærnægter. Synes den er blevet lidt kedelig. Det virker som om Paludan begynder at skrive meget overfladisk. I det første bind var man sammen med Jørgen det meste af tiden og kunne følge hans tanker og forstå hvorfor han gjorde som han gjorde. I det andet bind bevæger man sig længere og længere væk fra ham. Man får at vide hvad der sker via fortælleren og det er så det. Og når man endelig kommer tilbage i Jørgens sind er det kun når han er fuld eller falder i staver over et eller andet filosofisk emne. Men ellers kan jeg godt lide den. Den er bare ikke så hyggelig, let og interessant som det første bind, der jo var fremragende. Ellers kan jeg på mange måder identificerer mig med Jørgen. Han har læst filosofi og fravalgt det (jeg ville en gang for år tilbage gerne læse filosofi men opdagede heldigvis – inden det kom så vidt – at jeg ikke kunne fordrage filosofi), han læser nu – der hvor jeg er kommet til altså – kunsthistorie og han er militærnægter (hvis jeg var en mand ville jeg helt sikkert være militærnægter (og hedde Michael)). Alligevel synes jeg det er langt sjovere at læse om hans bror Otto.
Men jeg skal nok få den læst. Det kommer bare til at tage tid, for indimellem bliver den altså lidt kedelig.
Men jeg må hellere se at få besvaret dine breve. Må lige først finde dine breve….
Hmmm…. Den dårlige nyhed er, at jeg kun kan finde to nye breve – der skulle være tre, ikke?
Hvor er det pænt af dig at tage imod din nabos pakker, så de sparer tid og besvær. Du er en god nabo. Jeg ville aldrig turde lade min nabo gøre sådan noget. Hun ville helt sikkert åbne pakkerne og rode det hele igennem. Men nu jeg tænker over det, får jeg heller aldrig nogle pakker. så det kan egentlig være totalt ligegyldigt.
Har ikke fået mine gardiner op endnu. Min veninde har syet dem, så nu venter jeg bare på at S gider sætte stangen op. Ødelægger bare væggen hvis jeg selv forsøger. Jeg er glad for at du tror, det vil blive fint med hørfarvede gardiner. Min mor så stoffet og sagde at det lignede en sæk kartofler. Hvorfor åbner jeg overhovedet døren når hun ringer på?
Jeg har alle tre Ringenes Herre bøger men jeg har ikke fået dem læst endnu. Det bliver heller ikke foreløbig. Har dog set de to første film og glæder mig til at se den sidste. Får Vidst præmiere i december. Der skulle den tredje Harry Potter film også have været klar, men nu kommer den først til sommer. Det er jeg meget ulykkelig over.
Bowie-biografien var en anelse deprimerende fordi han har været lettere sindssyg. Der er sindssyge i hans familie – på moderens side – og det har så ikke gjort det bedre at han i 70’erne tog voldsomt mange stoffer, drak, arbejdede konstant og lod være med at spise. Mange af hans daværende kolleger, venner og bekendte har i bogen beskrevet hans depressioner og angstanfald. Men det hele får dog alligevel en happy ending. Det var en virkelig god biografi.
Så tror jeg ikke du har spurgt om andet – vi fik jo også snakket en del sidst.
Endnu en gang tak for julekortene. Dem er jeg meget glad for. Glæder mig som et lille barn til december. Har allerede købt to kalenderlys.
Nu må jeg se at slutte af for denne gang, vi ses forhåbentligt om en uges tid! Pas godt på dig selv så længe.
Gitte.

Kommentarer:
Den Bowie-biografi jeg omtaler er Bowie – Loving the Alien af Christopher Sandford.
Billedet øverst i dette indlæg er fra efteråret 2003.
Jeg kan stort set intet huske fra Paludans ‘Jørgen Stein’, og overvejer nu en genlæsning.
‘S’ var min daværende kæreste som jeg mødte i gymnasiet.
Veninden, der syede min gardiner, er en af mine bedste veninder, og i dag arbejder jeg sammen med hendes mand.
Min mor er stadig lige taktløs 😀
Og her er et billede af mig, der er taget nogenlunde samme tid som brevet blevet skrevet:

ungdomsbillede

Frankenstein af Mary Shelley

frankenstein word cloud classic

Titel: Frankenstein
Forfatter: Mary Shelley
Først udgivet: 1818
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der elsker klassikere og gotisk litteratur
4 af 5 stjerner

Victor Frankenstein drømmer om at skabe liv. Et smukt og intelligent liv. Det lykkedes ham næsten, men han forfærdes over virkelighedens grimme ansigt. Eller snarere sin skabnings grimme ansigt. Chokeret over det usle liv han har skabt og ude af stand til at stå inde for konsekvenserne, stikker Victor af. ‘Monsteret’ står alene i en kold og kærlighedsløs verden. Han går sine egne veje, lever i det skjulte og prøver at lære det han kan af mennesker han observerer. Han er et godt og rart væsen. Han hjælper en fattig familie i nattens mulm og mørke, men længes efter venskab og selskab. Gang på gang bliver han afvist. Vanviddet og hævntørsten sætter ind. Victor Frankenstein må stå til ansvar.

If I cannot inspire love, I will cause fear!

‘Frankenstein’ var på mange måder en banebrydende roman inden for den gotiske genre. Mary Shelley udfordrede det klassiske persongalleri inden for gotisk litteratur, nemlig ‘Helt, Heltinde og Skurk’. Vi får vores morders/skurks baggrundshistorie og han vinder vores hjerter. Han er et sødt væsen, der til at starte med ikke kunne gøre en flue fortræd – han er ovenikøbet vegetar. Vi lærer at forstå, hvorfor han ender som han gør. Vores ‘helt’, Victor Frankenstein, har derimod overfladen i orden; han er en respekttabel, veluddannet gentleman som ingen mistænker noget ondt, selvom han i virkeligheden er en ansvarsløs, selvoptaget kujon, der svigter det liv han har sat på jorden. Kun heltinden, Elizabeth, fremstilles som den klassiske heltinde vi har mødt mange gange før inden for genren; sød, mild, passiv og ubehjælpsom. En kvinde, der skal reddes (hvis hun kan reddes).

There is love in me the likes of which you’ve never seen. There is rage in me the likes of which should never escape. If I am not satisfied int he one, I will indulge the other.

‘Frankenstein’ er stadig en yderst relevant fortælling. Den beretter om det ansvar vi har som forældre, når vi sætter et liv i verden, og den gør opmærksom på, hvordan vi som samfund ofte udstøder det, der er fremmed for os. Derudover er den et psykologisk portræt, der prøver at forklare, hvad der ligger bag et monsters facade.

I ought to be thy Adam, but I am rather the fallen angel.

Give away: Husk, at du kan vinde denne flotte udgave af Frankenstein lige her.

Musikanbefaling: St. Vincent

st. vincent

Jeg ved ikke, om det bare er mig, der er håbløst bagefter, men er faldet pladask for musikeren St. Vincent og hendes album af samme navn fra 2013. Hun er singer-songwriter, tidligere musikstuderende, har en stærk karakteristisk vokal, en ret cool lyd og edgy tekster. Jeg tror, at jeg har hørt albummet ‘St. Vincent’ op til 50 gange i min barsel, og tænker, at det altid vil minde mig om solskin og tur med barnevogn rundt om søerne. Det var netop på sådan en tur, jeg opdagede albummet. Jeg kendte singlen ‘Digital Witness’, og en dag med ekstrem søvnmangel, hvor jeg var for træt til lydbog, tjekkede jeg albummet ud i stedet. Bedste beslutning jeg har taget i lang tid.

Hun har udgivet flere albums, men har kun lyttet til et par stykker. Bl.a. ‘Love This Giant’ fra 2012 som hun indspillede sammen med David Byrne (som desværre ikke faldt i min smag) og ‘Strange Mercy’ fra 2011 som har et par guldkorn.

Her er nogle udpluk af hendes tekster fra albummet ‘St. Vincent’:

Fra ‘Birth in Reverse’:

Oh, what an ordinary day
Take out the garbage, masturbate
I’m still holding for the laugh
The dogs will bark so let them bark
The birds will cry I’ll let them cry
Here’s my report from the edge

Fra ‘Prince Johnny’:

Prince Johnny, you’re kind but you’re not simple
By now I think I know the difference
You wanna be a son of someone

Remember the time we went and snorted
That piece of the Berlin Wall that you’d extorted
And we had such a laugh of it
Prostrate on my carpet

You traced the Andes with your index
And bragged when and where and who
And who you gonna bed next

Fra ‘Severed Crossed Fingers’:

When your calling ain’t calling back to you
I’ll be side-stage mouthing lines for you
Humiliated by age, terrified of youth
I got hope but my hope isn’t helping you

Wake up puddle-eyed, sleeping in the suit
The truth is ugly, well, I feel ugly too
We’ll be heroes on every bar stool when
Seeing double beats not seeing one of you

Jeg håber, at jeg en dag får mulighed for at se hende live. At dømme ud fra denne video, ser hun ud til at være karismatisk på scenen – og hendes vokal holder live:

Hendes (så vidt jeg ved) eneste musikvideo:

God weekend!

Min Gamle Bogven

bog

Jeg havde engang en bogven. Jeg mødte ham da jeg arbejde i hjemmeplejen ved siden af mit studie. En dag skulle jeg op til en ældre herre, der led af neuroser. Han holdt sig på afstand og talte kun, hvis det var absolut nødvendigt. Jeg havde spottet hans imponerende bogreoler, der prydede stuen, og spurgte ham en dag jeg havde lidt tid til overs, om jeg måtte kigge på hans bøger. Han sagde med det samme ja, og gik forsigtigt efter mig ind i stuen. Mens jeg kiggede rundt, kom ham med små kommentarer til mine fund. “Den er fra mit barndomshjem” … “Den er noget helt særligt” … “Den MÅ du læse” … “Den var meget banebrydende i sin tid” …

Sådan begyndte mit venskab med Troels. Jeg var i starten af 20erne, netop begyndt på engelskstudiet, og levede i en verden af byture, venner, kæreste (ikke Mr. Boyfriend!), studiekammerater, litteraturkurser og famlen rundt i livet. Troels var et sted i 70erne, boede alene, havde aldrig været gift eller fået børn, levede hele sit liv i sin lejlighed med sine bøger og sin radio. Vores liv kunne næsten ikke have været mere forskellige, og dog indledte vi et årelangt venskab og delte en stor lidenskab for bøger.

Troels var en utrolig belæst mand, og var gavmild med sin viden om litteratur, forfattere, kunst og historie. Han opfordrede mig til at udvide min læsehorisont til også at omfatte mange af de store danske klassikere. Det var ham, der fik mig til at læse Henrik Pontoppidans Lykke-Per, som den dag i dag er en af mine yndlings romaner. Han havde stor interesse for kvindernes frigørelse og forskellen på og forholdet mellem mænd og kvinder. Han kunne stille mig de sværeste spørgsmål og udfordrede mig til at tænke over mit liv, min selvopfattelse og forhold til andre, som jeg ellers aldrig ville have tænkt over. Han interesserede sig for mit studie, læste mine opgaver og kom med uddybende spørgsmål (som jeg ofte havde svært ved at svare på). Og så havde han humor og selvironi.

Jeg prøvede som regel at placere besøgene hos Troels til sidst på min arbejdsdag, så jeg kunne blive lidt længere og snakke om bøger. Han havde altid fyldt chokolade og en lang række spørgsmål. I perioder forhindrede mit studie mig i at tage på arbejde i weekenden, så jeg ikke fik besøgt Troels. Her startede så en langvarig brevudveksling. Forleden faldt jeg over nogle af disse breve og læste dem igennem. Det var som at rejse tilbage i tiden til et helt andet liv.

Der er ‘kun’ 22 breve. Mange er gået tabt i diverse computerskift (hele 2007 mangler) og nogle blev skrevet i hånden og er dermed ikke til at opdrive. Men de breve jeg har, vil jeg dele med jer, her på bloggen. Brevene er minder om et venskab hvis lige jeg nok aldrig finder igen. De er et besøg hos Gitte før der var tænkt på Bookworm’s Closet, Mr. Boyfriend, Edith og de to katte. Og så er de fyldt med bogsnak; hvad vi hver især havde læst siden sidst, og hvad vi syntes den anden skal læse. De beretter om det drama, der udspillede sig i den opgang jeg boede i, forliste venskaber, kærestebrud og en hel studietid. Derudover er de et indblik i en belæst mands liv. En mand, der levede en særpræget tilværelse og elskede bøger.

Jeg håber, at I vil nyde at læse med – stay tuned 🙂