Hun Bad Selv om Det

hun bad selv om det

hun bad selv om det visuel anmeldelse

Titel: Hun Bad Selv om Det
Forfatter: Louise O’Neill
Først udgivet: 2015
Antal sider: 387
Sådan starter den: Knaldrøde læber, pudrede kinder.

18-årige Emma er smuk og populær. En lørdag tager hun til fest. Hun drikker og tager stoffer. Bagefter kan hun intet huske. Men der er oprettet en facebook-side med billeder af hende. Billeder, hvor hun er bevidstløs og nøgen. En gruppe drenge fra hendes skole har sex med hende på billederne.

Alle i byen har set billederne. De kalder hende Nemme-Emma og siger, at det er hendes egen skyld. Hun kunne jo bare lade være med at opføre sig sådan. Hvorfor skulle hun også klæde sig så udfordrende? Og ingen tvang hende til at drikke og tage stoffer. Så beder man jo selv om det. Ikke?

Jeg behøver vel næppe sige, at ‘Hun Bad Selv om Det‘ er yderst ubehagelig læsning. Det var som at være vidne til en voldsom trafikulykke, og ikke være i stand til at kigge væk. Jeg var grebet af historien og havde svært ved at lægge den fra mig. Selvom den gjorde ondt. Og Emma summede i mit hovede når jeg var væk fra bogen, og hun er der stadig nu – et par uger efter jeg vendte den sidste side.

Emmas skyldfølelse er noget af det, der har påvirket mig mest under læsningen. Hvordan hun vitterlig føler, at voldtægten var hendes egen skyld. At det ikke var en rigtig voldtægt. At det er hende, der har ødelagt drengenes liv og ikke omvendt. Nu skal de jo for retten for at have voldtaget hende. Og hun bad jo selv om det. Ikke?

Bogen handler også om, hvordan vi taler til hinanden og hvordan vi dømmer hinanden. En af styrkerne er, at vi ikke et øjeblik er i tvivl om, at hvis det var en anden pige det var sket for, så ville Emma have været den første til at pege fingre og sige ‘hun bad selv om det’. Før ‘det sker’ er hun ikke et uskyldigt lille lam. Hun er selvoptaget og taler grimt om andre piger – også sine veninder. Derfor er de alle også mere end parate til at vende sig mod hende.

Jeg står naglet til stedet og venter på, at nogen skal tage mig i forsvar. Det er der ingen, der gør. Det ser nærmest ud, som om de fryder sig, som om de har ventet på dette øjeblik i atten år, og det var på tide, at det skete.

Det er med til at gøre bogen utrolig stærk. Den taler ærligt om voldtægt, prøver ikke at pakke noget ind, og vi får ikke historien serveret på et Hollywood-sølvfad med en pæn afslutning, der lader os sove trygt om natten. I stedet er romanen hård og brutal. Den er frustrerende, rædselsfuld og gribende fordi den er så ægte.

Den er relevant, vigtig og nødvendig. Desværre.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra forlaget, men alle holdninger er mine egne.

Mine 5 Yndlings Bogbloggere

En stor del af det at være bogblogger er at følge med i og lade sig inspirere af andre bogblogs. Jeg elsker at læse anmeldelser, tanker om bøger og læsning. At få små glimt af læseren og skribenten bag bloggen.

Jeg følger dog så mange bogblogs, at de nogle gange flyder lidt sammen for mig. Alligevel er der nogle få, der skiller sig ud. Dem, der gør tingene på en lidt anden måde og som jeg synes fortjener lidt ekstra opmærksomhed.

Jeg har snævret det ned til 5 bogbloggere som jeg i dag vil dele med jer (i tilfældig rækkefølge):

1: The Next Best Book Blog (blogger på engelsk):

the next best book blog

Dette er nok den blogblog jeg har fulgt i længst tid og den, der inspirerer mig mest når jeg vil opdage nye forfattere. Det er nemlig ikke her, du finder anmeldelse af den nye John Green roman eller den dér bog du ser overalt på Instagram. Her er siderene helliget selvudgivelser og de små ukendte forlag. Her finder du skæv litteratur af stærke men ukendte stemmer. Det var her jeg stiftede bekendtskab med David Moodys fænomenale Hater-serie. Ud over anmeldelser er der små portrætter af forfatternes yndlings skrivesteder og sjove interviews. Så hvis du længes efter en anderledes bogblog, er dette bloggen for dig.

Her er tre posts jeg synes er værd at læse:

2: Paper Fury (blogger på engelsk):

paper fury blog

Så skal vi vende næsen mod endnu en engelsksproget bogblog. Her møder vi populær YA og fantasy i sprudlende pangfarver; Paper Fury er en fornøjelig bogblog fyldt med boblende humor og personlighed. Bloggeren bag lægger et stort arbejde i hvert enkelt blogindlæg med smukke billeder, kreative lister og sjove quiz’er. Det er en af de få blogs jeg følger, hvor jeg helst ikke vil gå glip af et eneste indlæg.

Her er tre posts jeg synes er værd at læse:

3: Bibliotekattens Bøger

En intelligent bogblog helliget børne- og ungdomsbøger. Bloggen er ikke præget af anmeldelser som vi ser det så mange andre steder. I stedet møder vi anbefalinger og tankevækkende boglige diskussioner. Bloggeren bag er børnebibliotekar, feminist og har de sejeste kjoler. Og så blev hun i øvrigt kåret som årets bedste bogblogger i 2017! Gør dig selv en tjeneste og følg hende – også selvom du ikke læser børne- og ungdomslitteratur.

Her er tre posts jeg synes er værd at læse:

4: Flyv Med Mig:

‘Flyv med mig’ er en meget personlig bogblog. Rikke, der er bloggeren bag, er en af de bloggere man kommer til at føle, at man kender selvom man aldrig har mødt hende. Hendes sjæl er til stede på bloggen, som er et skønt mix af anmeldelser, bogsnak, diskussioner, personlige historier, café-anbefalinger og postkort fra hendes rejser. Og en gang om måneden udgiver hun en post med links til alle de blogposts rundt omkring som hun synes andre burde læse – så hendes blog er også et godt sted til at løbende finde inspiration til andre blogs man kan følge.

Her er tre posts jeg synes er værd at læse:

5: Skrivepulten

Den sidste blog jeg vil anbefale er en god, solid bogblogs af den klassiske slags. Her er anmeldelser, bog-diskussioner, smukke billeder og anbefalinger. Som man ser det så mange steder – men her er kvaliteten bare lidt ekstra god. Og så er bloggeren bag ‘Skrivepulten’ selv forfatter og deler ind i mellem ud af sine tanker om skriveriet, hvilket altid er spændende.

Her er tre posts jeg synes er værd at læse:

‘Little Women’ af Louisa May Alcott

little women

Titel: Little Women
Forfatter: Louisa May Alcott
Først udgivet: 1862
Antal sider: 449
Sådan starter den: “Christmas won’t be Christmas without presents,” grumbled Jo, lying on the rug.

visuel boganmeldelse

‘Little Women’ er en hyggelig historie om en fire søstre, deres fattige familie, deres håb, drømme, trængsler og venskaber. Det er en sukkersød og meget moraliserende roman som normal ville have drevet mig til vanvid. Men jeg læste den i december, og her er det okay med det lidt overdrevne søde. Romanen tager sig virkelig god tid og der sker egentlig ikke så meget. Men jeg nød alligevel dens hyggelige stemning op til jul.

Læs den, hvis du trænger til at skrue farten ned og drømme dig hen i klassisk julestemning.

Hold dig væk, hvis du hader moraliserende og frelste bøger.

De bedste bøger jeg læste i 2017

bedste bøger

2017 har været et godt år på flere fronter. Det var året, hvor jeg skiftede job: samme virksomhed men ny afdeling og i drømmestillingen som jeg har arbejdet hen imod lige siden jeg startede for snart 7 år siden. Det blev også året, hvor vi købte en skøn lejlighed som vi glæder os til at flytte ind i så snart den bærende væg er blevet fjernet og det nye køkken sat op.

bedste bøger

Blog-mæssigt er det gået ned ad bakke med at finde tid. Men jeg nyder at blogge, når jeg har mulighed for det. Og jeg fandt tid til et par bog-blogger arrangementer (her) og et par nye koncepter på bloggen: den visuelle boganmeldelse og mit nye anbefalings-koncept. Tak fordi I tog så godt imod begge koncepter! Noget af det jeg bedst kan lide ved at være blogger er at finde på nye koncepter, der kan inspirere andre i deres læsning, og jeg tænker at have større fokus på det i 2018 – og måske skære ned på ‘almindelige’ anmeldelser. Kan ikke helt blive enig med mig selv.

Så faldt jeg også lige over det her indlæg, hvor jeg face-swapper mig selv på forsiden af bøger – den fortjener at blive delt igen 😀

bedste bøger

2017 har også været et godt læseår, hvor jeg har fået læst en del. Faktisk mere end jeg turde håbe på. På Goodreads havde jeg udfordret mig selv til at læse 40 bøger i 2017, men har nået at læse 44 bøger, hvilket jeg er både stolt over og glad for. En af de ting, der bekymrede mig ved at blive mor var, om jeg måtte vinke farvel til blog og læsning. Men det er som om at jo mere travlt jeg får, jo bedre bliver jeg til at finde små læsestunder.

Selvfølgelig kan jeg ikke læse så meget som jeg gjorde før, hvis jeg også vil have tid til kæreste (som faktisk er min mand, fordi 2017 også var året hvor jeg blev gift i smug), venner og Netflix. Men jeg er glædeligt overrasket over hvor meget læsning, der faktisk er plads til. Før jeg fik barn læste jeg 50-60 bøger om året, og i år læste jeg som sagt 44. Det havde jeg ikke troet!

bedste bøger

Det er nogle virkelig gode bøger jeg har fået læst. Men der er nogle i blandt, der har skilt sig særligt ud og som jeg tænker tilbage på med ekstra glæde:

Fiktion:

  • The Samurai’s Garden: En smuk lille perle om venskab og isolation. Helt igennem fantastisk og gribende. Læs min anmeldelse her.
  • Folkets Skønhed: En utrolig gribende og rørende fortælling, som tog mig med storm. Anmeldelse på vej.
  • Solar: En uhyre velskrevet og underholdende roman af geniale Ian McEwan. Fyldt med usympatiske mennesker og fantastisk humor. Anmeldelse på vej.


Fantasy:

Klassikere:


Hvad var dine yndlings bøger i 2017?

bedste bøger

Let it Snow

Christmas is never over, unless you want it to be… Christmas is a state of mind.

let it snow john green

Titel: Let it Snow
Forfatter: John Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle
Først udgivet: 2008
Antal sider: 354
Sådan starter den: It was the night before Christmas.

visuel boganmeldelse

‘Let it Snow’ er tre små juleromancer, der alle foregår nogenlunde samtidig under en voldsom snestorm. De er alle tre lette, underholdende og perfekt hyggelæsning til decembers mørke dage.

Jeg kunne bedst lide den første novelle ‘The Jubilee Express’ af Maureen Johnson som havde en god julestemning. Den dyrkede i stor stil det med at komme fra sne og kulde ind i et varmt hjem med julepynt, kakao og rare mennesker. Historien var sød, sjov og forudsigelig – præcis som en ægte julehistorie skal være.

Den næste historie var ‘A Cheertastic Christmas Miracle’ af John Green. Normalt elsker jeg John Green, men denne historie skuffede mig dybt. Den var kedelig og fjollet – og slet ikke julet. Ja, vi var ude og køre i sneen, med det var ikke i ‘driving home for Christmas’-stil. Det var mere ‘køre efter cheerleaders med mine bøvede venner’-stil.

Den tredje og sidste historie ‘The Patron Saint of Pigs’ af Lauren Myracle var lidt bedre. Historien var gribende og fik flettet lidt jule-morale ind på meget elegant vis. Og så bandt den alle tre historier så fint sammen.

Alt i alt er ‘Let it Snow’ let og underholdende julelæsning som jeg kunne kunne finde på at hive frem igen til næste jul og bladre lidt rundt i.

Debbie had to get up and slice me a thick piece of cake before she could answer. And I do mean thick. Harry Potter volume seven thick. I could have knocked out a burglar with this piece of cake. Once I tasted it, though, it seemed just the right size.

let it snow