Folkets Skønhed

folkets skønhed

folkets skønhed visuel anmeldelse

Titel: Folkets Skønhed
Forfatter: Meret Pryds Helle
Først udgivet: 2016
Antal sider: 529
Sådan starter den: Marie sad i græsset og stirrede på de røde ribs på busken, som vinden skurrede frem og tilbage over den hvidkalkede mur.

En gribende slægtsroman som jeg varmt kan anbefale.

‘Folkets Skønhed’ er baseret på forfatterens egen families historie. Det er en slægtsroman, der starter i 30’erne og bevæger sig frem mod nutiden. Hovedpersonen er Marie, der vokser op hos en dysfunktionel familie på Langeland, hvor hun oplever 2. Verdenskrig på afstand. Hun udsættes for voldsomme ting i sin barndom. Ting, der aldrig bliver snakket om, som hun ikke selv tænker så meget tilbage på, men som påvirker hende gennem hele livet.

En af de ting, der er så fint ved romanen er, at der ikke søbes rundt i tingene. Romanen er så elegant skrevet, at den lader læseren tænke selv. Vi berører incest, voldtægt, mord, selvmord, vold og dødsfødte børn med så få ord, at de føles som skarpe, pludselige lussinger når man mest venter det.

Merete Pryds Helle modtog de De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris for ‘Folkets Skønhed’. Og det er meget velfortjent. Jeg ELSKEDE denne bog. Og var det ikke for slutningen som jeg ikke var så pjattet med, havde den fået 5 stjerner.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra forlaget, men alle holdninger er mine egne.

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.