På det sidste har jeg … #7

… startet på arbejde efter 3 ugers sommerferie.

… erfaret, at noget af det, der kan gøre mig allermest glad i hverdagen er at møde ind på arbejdet og opdage, at jeg ikke har nogen møder den dag.

… længtes efter efterår: langærmede bluser, sweatre, te med kanelduft, blå himmel og solskin uden hedebølge, gyldne blade, tæppe over benene, mørke aftener, stearinlys og lyden af regn mens man sidder indenfor med en bog.

… ignoreret, at efterår også kan betyde cykelture i blæst og regn, forkølelse, grå himmel og hundelort i nedfaldne blade.

… glædet mig over, at Ediths voldsomme, aggressive, humørsvingende periode virker til at være nogenlunde overstået. For det meste er hun bare glad og fjollet. Hvilket er skønt.

… gået i seriøs træning til Mr. Boyfriend & Ediths fødselsdage, og skal eksperimentere med kageopskrifter denne weekend. De har først fødselsdag i henholdsvis oktober og november.

… nu vi er ved det der med at glæde sig til ting og være tidligt på den: jeg har bestilt julebøger. Jeg har fx forudbestilt Christmas Shopaholic – en serie jeg egentlig var stoppet med, fordi den sidste jeg læste ikke var god, men kan simpelthen ikke stå for at fejre jul med Becky.

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.