Pigerne af Emma Cline

pigerne

pigerne

Titel: Pigerne
Forfatter: Emma Cline
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der vil læse en anderledes ungdomsroman, der går dybt under huden på en ung og usikker pige. Og måske også dig, der kan lide Lana Del Ray?
Sådan starter den: Det var latteren, der fik mig til at se op, og det var pigerne, der fangede mit blik.
3 af 5 stjerner
Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

‘Pigerne’ foregår i 60’ernes USA og er inspireret af Manson-mordene. Vi følger Evie Boyd, en usikker ung pige, der føler sig fremmedgjort af sin familie og omgangskreds. Hun møder en flok piger, der virker fascinerende og dragende på hende. De er modige, selvsikre og en del af et stærkt fællesskab. Evie er et villigt offer. Hun er ivrig efter at blive accepteret. Både af pigerne, men også af den mand, der er centrum for fællesskabet, den manipulerende og demagogiske Russell.

Der er mange glimrende elementer i Emma Clines debutroman. Hendes beskrivelser af en ung piges usikkerhed er så ufattelig spot-on og relevant. At læse ‘Pigerne’ var som at se glimt fra de øjeblikke jeg selv har været mest usikker gennem livet – især i barndommen og ungdommen. Det var ikke altid behagelig læsning, men alligevel fortrøstningsfuldt at vide, at man ikke har været alene om den slags tanker. Og Emma Cline beskriver følelserne fænomenalt. Det er her vi finder bogens styrke, og det er det jeg vil huske den for.

I den alder var jeg først og fremmest én der skulle bedømmes, og det forskubbede magtbalancen i enhver ordveksling med det andet menneske.

Selve plottet, historien med sekten og den manipulerende Russell, syntes jeg var lidt for let købt og forhastet. Evie berør gruppen flygtigt, og er ude igen før hun rigtig bliver en del af den. Hun er nærmere en betragter af gruppen, og det gjorde plottet en anelse tyndt for mig. Historien fortælles i et tilbageblik, hvor Evie møder en ung pige, hvis usikkerhed og mangel på selvrespekt minder om hende selv som ung. Passagerne fra de senere år fungerede ikke rigtigt. De bidrog ikke med noget til historien, og var til tider lidt rodet fortalt. Det var ærgerligt, da ‘Pigerne’ ellers er en velskrevet og uhyre modig roman. En god læseoplevelse som jeg ville anbefale til de fleste. Mange tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar!

Hvis man blev sur, var man tosset, og hvis man ikke reagerede, var man en bitch. Det eneste man kunne gøre, var at smile inde fra den krog de havde trængt én op i.

The Glittering Court

the glittering court

Titel: The Glittering Court
Forfatter: Richelle Mead
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Læsere, der var vilde med The Selection
Sådan starter den: I’d never planned on stealing someone else’s life.
2 af 5 stjerner

Adelaide er fra en fornem familie, der har mistet alle deres penge. For at undgå et uønsket ægteskab med en rig mand hun ikke bryder sig om, ‘låner’ hun sin stuepiges identitet. Hun bliver en del af ‘the Glittering Court’. Et koncept, der træner fattige piger i at fremtræde som fine damer, så de kan blive solgt som hustruer til rige mænd i den nye verden. Her skal Adelaide lade som om hun er fattig som alle de andre piger og skjule, at undervisningen er piece of cake. Hun klarer sig fremragende og står til at blive solgt til en høj pris. Men så forelsker hun sig i den forkerte.

Jeg havde ikke forventet mig høj litterær kvalitet. Men jeg havde forventet at blive gevaldigt underholdt. Det var jo trods alt Richelle Meads (forfatter til Vampire Academy og Succubus-serien) nye roman jeg sad med mellem hænderne. Desværre var bogen frygtelig dum og dræbende kedsommelig. Der var simpelthen for mange ting, der ikke fungerede.

For det første er der vores hovedperson. Hun var en fantastisk kombination af dum og usympatisk. Hun vil undgå at gifte sig for penge. Så hun stikker af til Glittering Court – et koncept, hvor piger bliver gift for penge. Hun stikker af og forlader sin bedstemor uden et ord. Ikke engang en lille seddel, hvor der står, at hun er OK. Da en hun holder af har brug for penge, tilbyder hun fluks at male et falsk maleri og sælge det under en berømt kunstners navn. Uden det mindste hint af dårlig samvittighed overfor den, der bliver snydt. Jeg kunne blive ved …

Kærlighedshistorien er dødsyg. Der er intet boy-crush at komme efter her. Vores helt er lige så stupid og usympatisk som heltinden. Og så har han en mørk hemmelighed, der fuldstændigt falder til jorden. Han er religiøs, og kan godt lide at rende rundt i skoven og tænde lys. Så føler han sig bare mere som sig selv. Ikke det mest sexede …

Og så er der plottet. Jeg syntes egentlig, at selve Glittering Court delen var meget underholdende. På en air-head-Selection-agtig måde. Det var meget skægt at læse om, hvordan Adelaide måtte skjule sin rang og opdragelse, og gøre sig bevidst dårlig til fagene. Hvilket hun var ekstremt dårlig til. Jeg kunne også meget godt lide konceptet med ‘den nye verden’ – synes egentlig, at det var meget godt fundet på. Desværre var størstedelen af historien kedsommelig. Den sidste del af bogen var dræbende langsom at komme igennem og jeg følte bare, at det skulle overstås.

Fairy Loot October Box

fairy loot

fairy loot

Til at starte med vil jeg gerne sige tak for alle jeres søde kommentarer i sidste uge da vores elskede kat døde. Det var rart at mærke jeres medfølelse. Jeg har ikke kunne svare på kommentarerne enkeltvist – det gør simpelthen for ondt.

Men lad os vende opmærksomheden mod noget mere muntert: oktober måneds Fairy Loot Box ankom i sidste uge, da jeg lå i sengen med feber (fantastisk at have fået barn i institution). Umiddelbart er jeg meget mere begejstret for denne måneds boks end sidste måneds boks, der indeholdt lige lovlig meget bras.

For det første virker månedens bog, Metal Town, meget mere til at være noget for mig end den i sidste måned. Det er en utopisk fortælling om venskab, hårdt arbejde og oprør, og jeg glæder mig til at komme i gang med den.

Ligesom i sidste boks, var der også et duftlys med i oktober. Og denne duft er meget mere i min smag end sidste måneds slik-agtige duftlys. Denne duft er mere hav-agtig og minder lidt om de parfumer, der var populære i mine teenageår – dufte jeg altid vil have en svaghed for. Derudover var der to smykker: en halskæde og en fingerring. Ringen kan jeg virkelig godt lide (orange glimmer!) men ved ikke rigtig, om jeg kommer til at gå med halskæden – jeg har en sommerfugl-halskæde i forvejen som jeg er virkelig glad for.

Derudover er der et fint lille bogmærke, en læbepomade og et viskestykke. Jeg blev simpelthen så begejstret da jeg så viskestykket! Indtil jeg opdagede, at der ikke er nogen strop i. Så det får jeg nok ikke rigtig brugt … Og så er der noget pynte-tape og et badge. Begge ting, der i min optik er i kategorien ‘bras’.

Men alt i alt en god boks i oktober. Dog bliver det nok den sidste boks for mit vedkommende i et stykke tid – skal også lige nå at læse de bøger, der følger med. Men jeg vil følge med når emnerne afsløres, så jeg kan bestille boksene enkeltvist, hvis det er et emne, der interesserer mig. Du kan se temaet for november her.

Daughter of Smoke and Bone af Laini Taylor

daughterofsmokeandbone
Titel: Daughter of Smoke and Bone
Forfatter: Laini Taylor
Først udgivet: 2011
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der er på jagt efter en lidt anderledes YA-fantasy
Sådan starter den: Walking to school over the snow-muffled cobbles, Karou had no sinister premonitions about the day.
3 af 5 stjerner

Udadtil er Karou en normal pige, der studerer kunst i Prag, og hvis kæreste har været hende utro. Men hendes hår er blåt, selvom hun aldrig farver det, og hendes tegninger af eventyrlige væsner er ikke tegnet ud fra fantasien. Hun lever et dobbeltliv. Selvom hun virker til at være helt alene, er hun tilknyttet en familie af sære væsner, der sender hende rundt i verden gennem magiske døre på små underlige opgaver som hun aldrig helt forstår. Hun står med et ben i hver verden; en skjult verden, der bliver holdt delvist hemmelig for hende, og en verden, hvor hun aldrig helt vil passe ind. En nat lukkes de magiske døre på uforklarlig vis, og Karou møder en smuk engel som hun føler sig draget af, og som måske har svaret på, hvem hun er.

(…) the way loneliness is worse when you return to it after a reprieve – like the soul’s version of putting on a wet bathing suit, clammy and miserable.

‘Daughter of Smoke and Bone’ er på mange måder en yderst gennemført roman med et meget kreativt univers. Det var næsten lidt for kreativt til min smag. Man bliver præsenteret for så mange mystiske væsner og historier, at det bliver en anelse flippet. Jeg savnede, at der blev skruet ned for de mange væsner og sagn, og i stedet dvælet lidt mere ved detaljerne. Bogen skiftede stil mange gange igennem handlingen. I starten føltes den som en hyggelig ungdomsroman. Her nød jeg scenerne på skolen, beskrivelserne af deres kunstprojekter og den hyggelige café, hvor Karou spiste gryderetter med sin bedste veninde. Så bliver vi flået væk og kastet ind i det magiske univers som jeg egentlig ikke fandt særlig interessant. Og kærlighedshistorien sagde mig ikke så meget – jeg manglede lidt et boy-crush. Er bare ikke til engle. Også selvom de er ekstremt bredskuldrede.

Overordnet set var det en spændende, original og velskrevet historie. Men der var enkelte steder, hvor jeg mistede interessen og kunne glemte alt om bogen i flere dage. Jeg tænker nu kærligt tilbage på den som en god læseoplevelse, men har ikke behov for at læse videre i serien.

Fairy Loot – September

fairy loot

Jeg har længe gået og luret på Fairy Loots bog-bokse. Konceptet lyder så hyggeligt. Hver måned pakker de en boks med et bogligt tema. Man får en af de hotteste nye fantasy bøger og en masse boglige gadgets, der passer til månedens bog. Jeg fik endelig taget mig sammen og bestilte to bokse (september og oktober). I går modtog jeg september-boksen, og åbnede den i spænding.

fairy loot

Mit første indtryk er, at det er fascinerende så meget, der er blevet gjort ud af det. Det er virkelig gennemtænkt. Ud over bogen og de boglige gadgets er der et lille interview med forfatteren, forslag til lignende bøger, en lille sjov test, en labyrint og et unikt hashtag, som kun deles med én anden Fairy Loot boks; nemlig ens Reading Buddy. Det er simpelthen så hyggelig en idé – og ikke mindst imponerende genial marketing!

fairy loot

Boksens design er så fin og den emmer af læseglæde og kærlighed til bøger. Men jeg må alligevel erkende, at det meste af indholdet egentlig er noget bras. Jo, der er en fin lille Babuska-halskæde og den er da sød, men ikke noget jeg nogensinde ville gå med. Og så er der badges, postkort og klistermærker. Det ville være fint, hvis jeg var 8 år.

Men der er også et bedårende bogmærke, en notesbog og et fint duftlys (som dog lugter lidt for meget af slikbutik til min smag). Og ikke mindst en smuk bog, nemlig Sarah Porters Vassa in the Night, en fantasy bog inspireret af et gammelt russisk folkeeventyr. Det er nok ikke en bog jeg ellers ville have læst (med mindre den blev rost af mange af de bogbloggere jeg følger), men en del af idéen er netop at prøve noget nyt.

fairy loot

Alt i alt har boksen været en lidt blandet fornøjelse. Jeg er imponeret over hvor gennemført den er, elsker at den emmer af bogglæde, og klapper i hænderne over hvor dygtige de er til marketing. Men klistermærker og badgets er i min optik ubrugeligt bras. Jeg tror ikke helt, at jeg er deres målgruppe. Jeg har også bestilt oktober-boksen, og det bliver nok den sidste for mit vedkommende. Så meget fantasy læser jeg heller ikke 🙂

Har du prøvet en af Fairy Loots bokse? Hvad var din oplevelse?