Et Murakami Moment på Vesterbro

Når man skriver gælder det om at følge med kaninen.

– Haruki Murakami

I torsdags drog jeg efter arbejde mod Vesterbro til Thiemers Magasin, hvor Forlaget Klim havde inviteret en række bloggere og andre bognørder til arrangement med Murakamis oversætter, Mette Holm. Vi fik serveret snacks og en frisk (og stærk!) drink: balalaikas, som drikkes i Murakamis nye roman, som udkommer den 24. maj.

Mette Holm har netop oversat Murakamis nye roman ‘Mordet på kommandanten’ og fortalte os om, hvordan det er at oversætte fra japansk til dansk, om Murakamis forfatterskab og om sine egne møder med Murakami.

Det var virkelig interessant og sjovt at lytte til Mette Holm, at høre om hendes oplevelser med at oversætte Murakamis værker og den japanske kultur. Jeg har prøvet at samle nogle af hendes guldkorn her (beklager, hvis jeg fejlciterer):

  • Murakami kan godt lide at lade sine personer tale mærkeligt – jeg tror, at han gør det for at drille sine oversættere.
  • Murakami bruger anglicismer i sit sprog – han skriver ikke traditionelt japansk, som ofte er mere pompøst. Murakami oversættes meget forskelligt – nogle dropper anglicismerne, nogle gør sproget meget pompøst end Murakami selv skriver det.
  • Man må ikke få teksterne digitalt fra Murakami, hvilket gør oversætterarbejdet mere besværligt. Han er ikke så digitalt tænkende, og vil fx heller ikke have sit billede på sociale medier.
  • I Japan er man meget alene i sin måde at bo på, man har ikke så ofte gæster. Man er meget ensom, fordi man udadtil skal opføre sig så ordentligt, man kan ikke være sig selv – man har parallelle verdener i Japan. Murakamis værker fremstiller ofte outsideren i den japanske kultur. Hans romaner er samtidig meget hverdagsagtig med beskrivelser og detaljer og mere simple end det man ofte ser i japansk litteratur. Hvem ville fx ellers starte en roman med en arbejdsløs mand, der stryger tøj og koger spaghetti? (som hovedpersonen gør i starten af Trækopfuglens Krønike)

Vi talte også om ‘the Murakami moment’: det punkt i hans romaner, hvor der sker noget så pudsigt, at det virker som en overnaturlig ud-af-kroppen oplevelse, man bagefter ikke ved, om har fundet sted eller ej.

Senere faldt snakken naturligvis på katte (Murakami har et helt specielt forhold til katte, og de fremtræder ofte i hans romaner).

Og netop som vi sidder der og taler om katte og Murakami Moments, spotter vi en kat, der sidder på den modsatte side af vejen og kigger over på os. Et ægte Murakam Moment!

Mange tak til Forlaget Klim for et skønt event (indrøm det nu bare: det var jer, der bestilte katten ikke?).

Nu glæder jeg mig til at læse Murakamis nye roman, ‘Mordet på Kommandanten‘. Hvis du har mod på selv at læse Murakami, kan du læse nogle af mine anmeldelser her:

Desire

Underground

South of the Border, West of the Sun

The Strange Library

Colorless Tsukuru Tazaki and his Years of Pilgrimage

1Q84

Du kan desuden se filmen ‘Dreaming Murakami’ om Mette Holms oversættelsesarbejde og hendes forhold til Murakami gratis lige her.

Folkets Skønhed

folkets skønhed

folkets skønhed visuel anmeldelse

Titel: Folkets Skønhed
Forfatter: Meret Pryds Helle
Først udgivet: 2016
Antal sider: 529
Sådan starter den: Marie sad i græsset og stirrede på de røde ribs på busken, som vinden skurrede frem og tilbage over den hvidkalkede mur.

En gribende slægtsroman som jeg varmt kan anbefale.

‘Folkets Skønhed’ er baseret på forfatterens egen families historie. Det er en slægtsroman, der starter i 30’erne og bevæger sig frem mod nutiden. Hovedpersonen er Marie, der vokser op hos en dysfunktionel familie på Langeland, hvor hun oplever 2. Verdenskrig på afstand. Hun udsættes for voldsomme ting i sin barndom. Ting, der aldrig bliver snakket om, som hun ikke selv tænker så meget tilbage på, men som påvirker hende gennem hele livet.

En af de ting, der er så fint ved romanen er, at der ikke søbes rundt i tingene. Romanen er så elegant skrevet, at den lader læseren tænke selv. Vi berører incest, voldtægt, mord, selvmord, vold og dødsfødte børn med så få ord, at de føles som skarpe, pludselige lussinger når man mest venter det.

Merete Pryds Helle modtog de De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris for ‘Folkets Skønhed’. Og det er meget velfortjent. Jeg ELSKEDE denne bog. Og var det ikke for slutningen som jeg ikke var så pjattet med, havde den fået 5 stjerner.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra forlaget, men alle holdninger er mine egne.

‘Solar’ af Ian McEwan

solar ian mcewan

Titel: Solar
Forfatter: Ian McEwan
Først udgivet: 2010
Antal sider: 388
Sådan starter den: He belonged to that class of men – vaguely unprepossessing, often bald, short, fat, clever – who were unaccountably attractiveto certain beautiful women.

En humoristisk lille genistreg!

Solar handler om en overvægtig nobelprismodtager med en lang række forliste ægteskaber bag sig. Det er svært at sige, hvad den handler om. Men det er en vidunderlig, humoristisk farce som jeg vil anbefale til alle Ian McEwan-fans, alle, der sætter pris på velskrevet litteratur. Og alle, der interesserer sig for solenergi.

How liberating to discover in the modern age that he, a city-dweller, an indoors man who lived by the keyboard and screen, could be tracked and ravaged and be an entire meal, a source of nourishment to others.

Jeg lyttede til bogen på lydbog med Mr. Boyfriend, og vi var begge meget betagede af den. Selvom der egentlig ikke er nogen sympatiske karakterer i bogen, er den så genialt skruet sammen, at vi ikke kunne andet end at elske den.

Og så er der en fantastisk scene med en pose chips som jeg stadig griner af.

‘4 3 2 1’ af Paul Auster

4 3 2 1 paul auster

Titel: 4 3 2 1
Forfatter: Paul Auster
Først udgivet: 2017
Antal sider: 866
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der har spekuleret over livets sjove tilfældigheder.
4 af 5 stjerner

I slutningen af 40’erne kommer Archie Ferguson til verden. Herfra følger vi fire versioner af hans liv. Vi følger ham gennem barndommen, teenageårene og starten af 20’erne. Den røde tråd gennem historierne er Archies glæde ved at skrive samt hans forhold til pigen Amy.

I store træk er ‘4 3 2 1’ en virkelig god og kreativ fortælling. Selvom det egentlig er fire historier, er det alligevel en sammenhængende historie: historien om Archie og de potentielle historier, der gemmer sig i ham. Jeg følte virkelig, at jeg lærte ham at kende på godt og ondt, og efter at have ramt slutningen med et brag savnede jeg ham. Det er svært med de der gribende murstensromaner: man bliver lidt afhængig.

Når det er sagt, er det ikke en perfekt roman. Den var på mange måder ret hverdagsagtig. Det kan være meget hyggeligt, men jeg gik til tider lidt død i at høre om baseball, tv-programmer og historiske beretninger. Jeg tog mig selv i af og til at tænke ‘hvorfor er det lige, at jeg skal høre om det her?’

‘4 3 2 1’ kan desuden være lidt svær at finde rundt i. Vi hopper frem og tilbage mellem de fire Archier, og jeg kom ind i mellem til at rode lidt rundt i det. Det gjorde det heller ikke nemmere, at jeg lyttede til bogen som lydbog – jeg havde ikke engang mulighed for at bladre lidt tilbage og se hvor jeg var. Det gav især problemer, hvis jeg var stoppet midt i et kapitel. Til gengæld er det på Audible Paul Auster selv, der læser romanen op, hvilket var en skøn oplevelse.

Hag-Seed af Margaret Atwood

En fænomenal roman om hævn, bitterhed og vanvid – og så er det en genfortælling af Shakespeares ‘The Tempest’

hag-seed af Margaret atwood

Titel: Hag-Seed
Forfatter: Margaret Atwood
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Atwood og Shakespear fans – og alle, der interesserer sig for teater.
Sådan starter den: The house lights dim.
4 af 5 stjerner

Felix er blevet stukket i ryggen af sin makker og mister sit arbejde ved teatret. Han forsvinder tilsyneladende fra jordens overflade, men i virkeligheden arbejder han med teater i et fængsel. Alt sammen en del af hans store plan om hævn. Årene går til han når det helt rette tidspunkt …

‘Hag-Seed’ er en genfortælling af Shakespeares skuespil ‘The Tempest’. Det er aldrig til at vide, hvordan disse genfortællinger fungerer. Denne var ufattelig vellykket – man går jo sjældent galt i byen med Atwood. Jeg var underholdt og fascineret hele vejen igennem. Det er en ufattelig velskrevet og humoristisk roman, der gav mig en indsigt i et Shakespeare-stykke som jeg ikke kendte så meget til i forvejen.

What could Felix possibly be suspected of smuggling, a harmless old thespian like him? It’s the words that should concern you, he thinks at them. That’s the real danger. Words don’t show up on scanners.

Persongalleriet virkede ægte og nuancerede. Felix var en genial, selvoptaget og vanvittig karakter. Hans samtaler med hans afdøde datter var hjerteskærende, hans håndtering af fangerne var fantastisk, og jeg elskede den måde han kunne sno folk om sin lillefinger. Det er længe siden jeg har nydt en bog så meget.