Mini-bookworm anmelder: Godnathistorier for rebelske piger

Edith og jeg har modtaget denne fine bog: Godnathistorier for Rebelske Piger fra People’s Press. Konceptet er 100 historier om exceptionelle kvinder i historien. Vi møder alt fra frihedskæmpere og politikere til surfere og rappere. Og så er bogen smukt illustreret med farverige flotte billeder, så det er en fryd at bladre i den.

Edith fatter selvfølgelig ikke en bjælde af bogen, men hun elsker at kigge på tegningerne af kvinderne. Og det er en bog, jeg føler hører hjemme i hendes bogreol, og som jeg glæder mig til at læse med hende, når hun bliver større. Selvom hun næppe får brug for hjælp til at være rebelsk 😉

Det synes jeg om bogen:

De fleste af historierne er yderst velfungerende til det korte format og hænger godt sammen. Men desværre er nogle af historierne også lidt rodede og mangler en rød tråd: i nogle af historierne bliver der smidt nogle facts ind til sidst som ikke hænger sammen med det man lige har læst. Fx historie nr. 2, der handler om Alek Wek, der flygter til London, hvor hun bliver fotomodel. Og så bliver det lige kastet ind til sidst, at hun var fortaler for, at det er OK at skille sig ud og at det ikke gør noget at man er genert. Hvilket jo er meget fint, men historien har slet ikke handlet om det, så det er mærkeligt at have det som konklusion til historien.

Jeg tænker, at forfatterne ville have det hele med, men ‘you have to kill some darlings’. Sådan er det at skrive en bog. Det er lidt ærgerligt. Men det er heldigvis kun nogle af historierne – de fleste hænger faktisk ret godt sammen.

Titlen på bogen irriterer mig dog meget. At skrive ‘historier for piger’ ekskluderer drengene, og det er synd. Og lidt dumt. Desuden er jeg også lidt over konceptet med at fremhæve kun kvinder. Ja, det er et problem, at kvinder i historien ofte bliver overset, at der findes masser af bøger kun om stærke mænd, men jeg tror, at man kommer længere med budskabet hvis man mixer historier om mænd og kvinder. At gøre kvinder til en naturlig del af historien, i stedet for at have specialbøger om kvinder og kvindehistorie.

Men det var en skøn læseoplivelse, hvor jeg virkelig følte, at jeg lærte noget. Ved næsten hver historie tænkte jeg ‘hvorfor er der ikke nogen, der laver en film om denne her kvinde?’. Jeg havde lyst til at vide mere, til at dykke dybere i deres sind og høre om deres udfordringer, deres mod og kvaler.

Og jeg tænker, at det er historier børn har godt af at høre. Ikke kun fra et femnistisk synspunkt; alle kan have glæde af at læse om mennesker, der er modige og går efter det de tror på.

4/6 stjerner

Bøger til 1-årige

børnebøger

Det var et stolt øjeblik da Edith første gang viste interesse for bøger (altså ud over at prøve at spise dem). Første gang hun begyndte at vende siderene med sine buttede hænder og kigge interesseret på siderne. Nu fortærer hun 5-10 bøger hver eneste dag, peger ivrigt på dem og bladrer frem og tilbage.

At købe bøger til en tumling er lidt af en jungle. Her er nogle erfaringer jeg har gjort mig undervejs:

Bøger i klare farver og enkle illustrationer fanger bedst hendes opmærksomhed. Som fx Mumi’s lille bog med modsætninger.

børnebøger

Bøger med detaljer man kan undersøge med hænderne er ret populært. Fx Rødhætte-bogen (se øverste billede), bøger med dyrepels man kan føle på eller den fine Den sultne larve Aldrig-mæt.

børnebøger

Og så er der bøgerne jeg har et had-kærlighedsforhold til: bøger med knapper, der siger lyde, når man trykker på dem. Hun elsker dem, men hvor er det anstrengende at lytte til ringklokker, båt-horn, æsler og udrykning efter en lang dag på job …

børnebøger

Men man ofrer sig for sin mini-bogorm 🙂

børnebøger

Rasmus på Farten af Astrid Lindgren

Rasmus på Farten

Titel: Rasmus på Farten
Forfatter: Astrid Lindgren
Først udgivet: 1956
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der holder af en god historie.
Sådan starter den: Rasmus sad på sin sædvanlige gren oppe i Linden og tænkte på ting, der ikke burde være til.
4 af 5 stjerner

Rasmus bor på børnehjem og hans største ønske er at få en mor og far. Han forestiller sig venlige og velklædte forældre, der ønsker netop ham som søn. Men hver gang en par kommer forbi børnehjemmet, vælger de altid en pige med krøller. Og aldrig en dreng med glat hår. En dag bliver det for meget, og da han kommer i fedtefadet hos børnehjemsforstanderen, frøken Høg, beslutter Rasmus sig for at stikke af. Og selv finde den familie han drømmer om. På vejen møder han landevejsstrygeren Oscar, og sammen drager de ud på eventyr. Rasmus’ opfattelse af hvad en god familie er bliver aldrig helt den samme.

Han længtes efter børnehjemmet som efter et tabt paradis. Nok kunne man få prygl der engang imellem, men det var ikke nær så slemt som at være alene i verden.

Åh, Astrid Lindgren. Hun kunne bare noget med ord. Ingen kan så glimrende skildre børns komplicerede følelser og få en læser til at føle sorg, frygt og ensomhed som kun et barn kan føle det. Rasmus’ længsel efter en mor og far – det at føle sig elsket, ønsket og tryg – er hjerteskærende. Det er en af de her Astrid Lindgren-bøger, der er umulige at læse uden at stortude få tårer i øjnene.

Hvad skulle der blive af ham, hvis der nu ikke fandtes nogen i hele verden, der ville give ham et hjem?

Jeg fik læst ‘Rasmus på Farten’ højt som barn, og var spændt på, om en genlæsning ville kunne leve op til de minder jeg har om bogen. Den kunne den. Det var en fornøjelse igen at følges med Rasmus og Oscar. Bogen handler meget om livet på de svenske landeveje. Den handler om at spille musik for folk i byerne, om at finde et lunt sted at sove og et måltid eller to. Især maden spiller en stor rolle i ‘Rasmus på Farten’. De lever fra måltid til måltid, og de hygger sig meget med deres mad – om det så er brød de har købt hos købmanden eller en madpakke en sød landsbykone har smurt dem.

De sad på hver sin margarine og lyttede til regnen, og Rasmus tænkte:
Det her glemmer jeg aldrig. Jeg glemmer aldrig, hvor hyggeligt vi havde det, da det regnede, og vi spiste vores mad.

Rasmus på Farten