Kære Troels, #6

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2, brev 3, brev 4 og brev 5.

30. januar 2004

Kære Troels.
Tak for sidst – samtale og store mængder chokolade.
Nu starter det nye semester på mandag og det er jeg ikke særligt begejstret for. Har ikke lyst til at skulle tilpasse mig et skema igen. Det ville selvfølgelig være en anden sag, hvis det var Engelsk der var på skemaet. Jeg savner meget det sociale liv, der var på Engelskinstituttet. Der var altid nogle, man kunne snakke med og gå på café med efter undervisningen. På kunsthistorie gider folk ikke engang hilse på en. Der er kun en (Cecilie), som jeg snakker med. Folk er lidt mærkelige.
Er du kommet i gang med at læse Det Jeg Elskede? Er spændt på, hvad du synes om den. Og jeg kan altså godt lide, at udlåne bøger. Kan godt lide, når man kan se, at bøgerne har været læst. De lange folder, der kommer på bogens ryg har sin charme.
Er selv stadig i gang med Austers trilogi. Den er meget speciel. Kræver en del af læseren. Jeg ved ikke hvorfor, men skrivestilen minder mig en del om Graham Greene.
I søndags talte vi om årsagen til, at kvinder oftere fik neuroser end mænd. Jeg lovede dig, at diskutere det med mit søsterskab. Har ikke set alle søstrene samlet i et stykke tid, men jeg har diskuteret det med S. Vi var begge enige i, at det skyldtes idealet af den perfekte kvinde i nutidens moderne samfund. Nutidens kvinde skal påtage sig mange forskellige roller, for at opnå det perfekte liv – det liv medierne fortæller hende at hun skal leve. Mandens rolle har ikke ændret sig så meget gennem tiden. Den største ændring er vel, at han skal lære at leve med og forholde sig til den moderne kvinde – hvilket ikke skal undervurderes! Kvinden har dog en del svære og modstridende idealer at leve op til. Hun skal have en uddannelse og karriere og dermed være kvinde i en mandsdomineret verden. Samtidig med denne karriere er det stadig hende, der har det største ansvar for børnene – det er oftest hende, der tager barselsorlov, hvilket gør karrieren sværere. Det hedder sig ofte at manden ”hjælper kvinden med børnene” i stedet for ”manden tager sin del af ansvaret”. Det samme gælder indkøb, madlavning, opvask, rengøring osv. Samtidig fortæller medierne kvinden, at hun skal have det perfekte hjem. Der er snart boligprogrammer på alle kanaler samt blade som Bo Bedre. Kvinden bliver bombarderet med alle disse idealer; hun skal have den perfekte karriere, de perfekte børn, den perfekte mand, det perfekte hjem, de perfekte venner. Hun skal være hård som en mand på jobbet, blød som en mor over for sine børn, en blid kvinde over for sin mand, den perfekte værtinde med det perfekte hjem når der er gæster, en madonna i dagligstuen og en luder i soveværelset. Hvor finder man dette overskud? Prøver man at leve op til alle disse idealer, er det stensikkert at man bryder sammen. Det holder ikke. Man har to muligheder. Enten må man acceptere, at alle disse ting aldrig vil blive perfekte. Eller også må man simpelthen vælge noget fra.
Jeg læste for et halvt år siden en bog med en meget morsom pointe. Bogens hovedperson var en 30-årige ugift kvinde. Hun havde styr på sit liv bortset fra, at hun ikke havde fundet den perfekte mand hvis perfekte børn hun kunne føde. Dette var hun meget deprimeret over igennem hele bogen, selvom hun havde et job, hun var meget glad for og nogle virkelige fantastiske venner. Hen imod slutningen går det pludselig op for hende, at hun slet ikke behøver få mand og børn. Omverdenen har fortalt hende, at det er det hun skal. Hun har været så optaget af at prøve at opnå dette, at hun slet ikke har overvejet, hvad hun selv vil. I det øjeblik hun finder ud af, at hun slet ikke behøver at stifte familie er der ikke mere pres på hende. Det er i dette øjeblik hun bliver lykkelig.
Håber dette er svar nok. Ser frem til at høre din mening.
Angående Krøniken; Du er ikke på noget vildspor. Der er helt klart noget mellem Palle og Søs. Men det vil sandsynligvis blive et meget problematisk forhold. Kan forestille mig at hun ikke vil lade noget komme i vejen for sin karriere. Og Palle vil vel næppe kunne acceptere at hun indleder forhold til mænd med forbindelser for at komme til tops.
Det var så det for denne gang. Glæder mig til at høre fra dig igen.

Noter:
Troels havde altid nescafé og en æske med fyldt chokolade til mig når jeg kom på besøg.
Jeg kom aldrig igennem Kunsthistorie som sidefag. Det var slet ikke mig, så endte med at tage en super-engelsk version af min uddannelse.
Krummer tæer når jeg i dag læser mine egne ord om kvinder i samfundet.
Bogen jeg omtaler til sidst er The Cigarette Girl af Carol Wolper.

Vinterens Bøger

books

books

books

books

Denne vinter læste jeg: 9 bøger. Eller 4.016 sider (ifølge Goodreads). Ikke helt dårligt når man tager familie, overarbejde, venner, og det der liv i betragtning. 4 af dem er hørt som lydbøger, så det hjælper mig lidt på vej.

Bedste læseoplevelse: ‘Hjemfærd’ af Yaa Gyasi, som desværre ikke er med på billederne, da jeg har lånt den ud til en fra min bogklub. En skøn bog som var meget anderledes end jeg havde forventet. En overraskende perle.

Mest skuffende læseoplevelse: Alting Begynder med Efterår var et velskrevet, uambitiøst, ligegyldigt flop. Den havde så meget potentiale, men forblev overfladisk. Og jeg følte, at beskrivelsen bag på bogen var misvisende.

Længste bog: Ken Follets Pillars of the Earth med sine 938 sider (er dog hørt som lydbog)

Korteste bog: Alting Begynder med Efterår med sine ikke særligt tæt-skrevne 231 sider

Judge by the cover: Den smukkeste bog var uden tvivl Tender is the Night fra Folio Society. Og er også lidt pjattet med den jule/vinter-hyggelige Winter Wonderland.

Bøger jeg håber at genlæse en dag: ‘Hjemfærd’ håber jeg at genlæse en dag. Jeg hørte den på lydbog, og der var nogle sammenhænge mellem de små historier som jeg først fangede et godt stykke inde i bogen, så den fortjener en genlæsning en dag. Harry Potter håber jeg også at besøge en dag for fjerde gang. Jeg har læst i 4’eren on & off de sidste par måneder og det har været en udsøgt fornøjelse som helt sikkert skal gentages mange gange.

Bøger jeg lagde fra mig: Melvilles ‘Moby Dick’. Det er anden gang jeg forsøger. Første gang (for 15 år siden?) gav jeg op efter 80 sider. Denne gange forsøgte jeg mig med lydbogen, men mistede interesse da jeg var en tredjedel igennem. Alligevel tror jeg ikke vi er helt færdige med hinanden … måske en skønne dag når jeg helt til sidste side …

Yndlings karakter: Janus fra Den Kroniske Uskyld. Det er forfriskende med en karakter man holder af på godt og ondt. Han kan være modbydelig og jeg er ikke sikker på, at jeg ville bryde mig om ham som person, hvis jeg mødte ham i virkeligheden. Men som en litterær karakter er han guld værd. Vi kommer ind under huden på ham, ser både hans skyggesider og skønhed.

Yndlings blogindlæg: Små Læsestunder har et særligt sted i mit hjerte – jeg prøver virkelig at tænke kreativt for at finde små smuthuller til læsningen, og jeg elsker at dele mine erfaringer og fifs med jer! Snap: på forsiden af en bog er nok det blogindlæg jeg har grinet mest af imens jeg skrev.

Mest populære blogindlæg: Blogindlægget om Juletravlhed hvor jeg viste en fin kjole frem slog rekorden med antal læsninger – dejligt, at I tog så godt imod mig efter et par uger med tavshed!

Nu skal jeg læse: Paul Auster er langt om længe kommet med en ny roman (4 3 2 1) som jeg gerne vil læse snart (NU!). Men jeg holder lidt igen – overvejer at nominere den i min bogklub til næste fælleslæsning. Sophie Kinsella er vist også kommet med en ny chick-lit, så det kan være, at der også kommer noget let og forårsagtigt på banen her 🙂

books

books

books

Jeg elsker virkelig at skrive de her tilbagebliksindlæg! Det er så hyggeligt at se tilbage på de bøger jeg har læst. Hvad med dig – hvilke bøger var blandt dine favoritter denne vinter? Og hvad skal din forårslæsning bestå af?

De 5 bedste bøger jeg læste i 2016

books
Jeg ved godt, at det er en anelse sent at skrive om tilbageblik på 2016. Det er trods alt februar lige om lidt. Men når jeg nu har brugt et helt år på at plapre om bøger her på bloggen, synes jeg, at det er på sin plads at fremhæve de 5 bøger, der har gjort størst indtryk på mig. Og bedre sent end aldrig og alt det der. Så her er den i tilfældig rækkefølge: min top 5 i bøger læst i 2016:

Rebecca:
En fantastisk stemningsfuld læseoplevelse. En klassiker jeg helt sikkert skal læse igen. Det er noget af det mest geniale jeg længe har læst. Jeg anbefaler den til alle, der kan lide gode klassikere med en snert af det gotisk Læs min anmeldelse af Rebecca her.

The Bell Jar:
Den blev i 2016 læst for fjerde gang, og holder stadig! En trist roman om depression, der trods sine dystre sider bobler med livsglæde, sarkasme og humor. Et mesterværk! Jeg anbefaler den til alle. Punktum. Læs min anmeldelse af The Bell Jar her.

Rasmus på farten:
En skøn børne-klassiker som jeg genlæste i en særlig frustrerende periode under min barsel. Astrid Lindgren kan bare det der med at skrive. Jeg læste ikke bare om Rasmus på farten – jeg VAR Rasmus på farten. Jeg anbefaler den til alle, der holder af bøger for både børn og voksne. Men husk Kleenex! Læs min anmeldelse af Rasmus på Farten her.

Mariana:
Mariana er noget af det mest fornøjelige jeg længe har læst. Det er længe siden at jeg har hygget mig så meget med en bog. En fin fortælling om en piges opvækst, hendes håb, drømme og forelskelser. Jeg anbefaler den til alle, der kunne lide I Capture the Castle, A Tree Grows in Brooklyn og Jane Austen. Og så er det lidt skægt, at den er skrevet af Charles Dickens oldebarn. Læs min anmeldelse af Mariana her.

A Little Life:
Den eneste ‘nye’ roman på min liste. En hjerteskærende og fantastisk historie om venskab og tragedie. En bog der har fulgt mig siden i sommer, da jeg traskede fælledparken tynd med barnevogn og denne bog i ørene. Selvom den har sine fejl, er er det en bog jeg vil anbefale til de fleste. Men husk også kleenex her. Rigtig mange kleenex! Læs min anmeldelse af A Little Life her.

Kære Troels, #5

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2, brev 3 og brev 4.

16. januar 2004

Kære Troels.
Tak for dit brev og tusind tak for tillægget om Paul Auster. Jeg blev meget glad for begge dele. Tænk, at du sådan har siddet og taget noter! Ville ønske, at jeg havde hørt programmet. Men jeg har slet ikke tålmodighed til at høre radio. Det tager jo et stykke tid, før man finder ud af hvilke programmer, der er gode og hvor og hvornår de kommer. Kan du mon ikke hjælpe mig på det punkt? Kan huske, at du engang fortalte mig om et program, der ville interessere mig, men siden har jeg glemt alt om det. Har slet ikke hørt radio det sidste halve år. Synes, at hver gang jeg tænder og går de forskellige stationer igennem, er der ikke andet end dårlig musik og irriterende værter. Derfor hører jeg aldrig musik i radioen. Men der er vel nogle gode programmer, jeg går glip af?
Og så er det tid til endnu et afsnit af Drama i Opgangen. De to tosser har holdt sig i ro siden sidst. Tror dog de stadig taler sammen, så der er håb forude. Men i mandags væltede der pludselig 4-5 betjente ind i opgangen. De skulle op til et par der bor et eller andet sted skråt over mig. Burde ikke kunne høre dem med den afstand, men må tit lægge øre til deres skænderier. Især manden har en gennemtrængende stemme. Så de fik altså besøg af politiet. Opfangede ordet ”husspektakler”. Flere detaljer kan jeg desværre ikke give. Må tage et kursus som spion.
Jeg er ellers blevet meget glad for Krøniken. Synes virkelig det er en god serie – og jeg har ellers en del at sammenligne med. Min yndlings person er Søs – hun nægter at følge reglerne!!! Dernæst er jeg meget begejstret for Palle. Han er meget stærkere end han selv tror. Er spændt på hvor meget han kommer til at udvikle sig gennem historien.
Jeg er blevet færdig med Det Jeg Elskede. Fremragende roman! Hun er virkelig dygtig! Derefter læste jeg Robert Craigs debutroman Cover to Cover fra sidste år. Min veninde S og jeg gav hinanden den samme bog i julegave. Jeg fik Cover to Cover af hende og hun fik så den danske udgave; Efter Bogen. Den var også udmærket. Og nu er jeg så halvvejs igennem Midt i en Jazztid. Indtil videre synes jeg den er elendig. Men jeg prøver at være optimistisk og give den en ordentlig chance. Men hvis min mening ikke har ændret sig, når jeg er færdig med den, er det så ikke i orden hvis jeg springer To Mennesker Mødes over? Jeg kan virkelig ikke lide Sønderbys skrivestil og vil hellere gå videre til noget andet. Indtil videre er det eneste gode ved den dét at den er forholdsvis kort. Jeg bryder mig ikke om hovedpersonen. Synes han er umoden og belastende. Hans tanker er uinteressante og svarer til en 14-årigs lommefilosofi og usammenhængende tankestrømme. Håber ikke jeg fornærmer dig. Ville virkelig ønske jeg kunne lide den. Tænker altid på, hvad der dog er galt med mig, når jeg synes store klassikere er noget bras.
Hvad læser du i øjeblikket?
Jeg gav min mor Austers Orakel Nat i julegave. Hun var meget begejstret for den. Kunne endda bedre lide den end Illusionernes Bog. Hun var meget grebet af den, og ville hellere læse i den end at snakke med min far. Så nu går han i gang med den i morgen.
Jeg er glad for, at du synes godt om Fs digte. Jeg har ikke så meget med hende at gøre. Som sagt læser vi samme sted og hun er gode venner med et par af mine veninder. Men jeg kan rigtig godt lide hende. Det digt jeg umiddelbart synes bedst om er Friends. Her ser man en anden side af depressionen. Jeg ved ikke, om jeg kan hjælpe dig med at oversætte digtene for dig. Det er jo svært at gøre mundtligt. Der vil være en del ord jeg ikke kan oversætte på stående fod. Men jeg skal da gøre et forsøg.
Ja, jeg har en øjenvippebukker, men bruger den sjældent, da det er lidt besværligt. Det er vigtigt at man ikke har nogle makeuprester siddende og det synes jeg er besværligt. Men det er en god opfindelse og det bliver pænt når man bruger den.
Det glæder mig at Lou Reeds Walk on the Wild Side blev brugt som underlægningsmusik i baggrunden til programmet om Paul Auster. Det er et fantastisk og stemningsfuldt nummer. Denne sang bliver faktisk nævnt i Det Jeg Elskede. Hovedpersonens bedste ven synger den som godnatsang for sin søn, der blot er et spædbarn. Hans kone bryder sig ikke om det, da hun mener det er en meget upassende sang. Det kan der være noget om, da den handler om transvestitter der prostituerer sig . Jeg vedlægger teksterne til sangen i dette brev, så kan du selv bedømme om det er en upassende vuggevise.
Det var alt for denne gang. Nu skal jeg snart gå. Skal hjem og spise hos min veninde, S. Pas nu godt på dig selv. Vi snakkes ved.

Noter:
Fantatisk detalje om Troels: at han havde siddet og hørt et radioprogram han tror ville interessere mig, og derfor har siddet og griflet noter til mig! Den slags mennesker er der langt imellem.
Endnu en sjov detalje om Troels: han spørger ind til, om jeg har en øjenvippebukker!

Kære Troels, #4

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2 og brev 3.

8. januar 2004

Kære Troels.

Tak for sidst. Håber du har det godt. Nu har jeg endelig fundet tid til at skrive til dig. Har været for optaget af at læse.
Der var ellers drama i min opgang i forgårs. Transvestitten hamrede på min nabos dør mens hun hold ringklokken inde. Da døren blev åbnet væltede hun ind og råbte at min nabo havde stjålet hendes aviser. Det blev selvfølgelig benægtet og hun råbte at nu skulle hun gå op til sig selv ellers ringer jeg efter politiet. Det blev efterfulgt af et virvar af ”Ja, ring du endelig til politiet og du skal IKKE skubbe mig, nu har jeg kravlet ned ad trappen du har stjålet mine aviser din gamle møgkælling….” Blev virkelig chokeret. Var nervøs for at jeg ville være nødt til at gå ud og hjælpe min nabo. Men til sidst gik hun. Hun klamrede sig til gelænderet da hun gik op ad trappen. Snublede vist også på et tidspunkt. Brølede AAAAAAAAAAAV så det rungede. Så meget usoigneret ud. Fedtet og uglet hår og en forvasket og alt for stor hvid T-shirt. Hun lignede hende moderen fra Italiensk for begyndere. Det var så ugens udgave af Drama i Opgangen. Kunne blive en fantastisk tv-serie.
De sidste tre weekender har jeg været i den samme gruppe, så jeg går ud fra at der skal jeg blive. Det vil kun være ved overskud i vores gruppe og underskud i din at der er chance for jeg kommer op til dig. Desværre. Men det kan jo være at de laver om på det hele og finder en ny fremragende løsning om 6 måneder. Who knows…
Jeg synes de virker som om jeg allerede har svaret på de fleste af spørgsmålene i dine tre breve. Har lige læst det forsvundne brev igennem igen, og der er alt besvaret. I dit brev fra den 15 december spørger du til vores julefrokost; hvad vi lavede og hvem jeg snakkede med. Se, nu er der jo gået et stykke tid, så jeg ved ikke om jeg kan huske så meget…. Lad mig prøve at se….Vi spiste middag på den tyrkiske restaurant, Ankara. Jeg sad ved siden af L og A og skråt over for M. J sad overfor R og dette foregik ret højrøstet hvis du kan forestille dig det…. Der gik vist ikke så lang tid før J fik væltet sin juleøl ud over det hele – men det kom ikke bag på nogen af os, for det sker HVER ENESTE gang vi er ude med hende. Vi skal altid have en klud sendt ned til J…. Så hun blev drillet… Igen! Vi var ret mange mennesker så vi havde to borde. Tror ikke jeg kendte nogen ved det andet bord, men der var et par der havde sølvbryllup eller sådan noget. Derfor havde J taget ris med vi kunne kaste efter dem. Dette udviklede sig selvfølgelig til en ris-kastnings-krig mellem de to borde. Det endte med at der var ris på bordene, på tallerkenerne, i glassene, i tøjet og vi skøjtede rundt i ris på gulvet. Siden det var en tyrkisk restaurant var der også mavedans. En utrolig smuk kvinde der kunne gøre de særeste ting med sine mavemuskler. Dét kunne M naturligvis ikke stå for. Så han lånte As tørklæde og valsede rundt i restauranten med svingende hofter. Han var en yndig pige. Bagefter prøvede vi at finde et sted hvor vi alle kunne være. Det var selvfølgelig umuligt. Der var fyldt med mennesker alle steder. Folk besluttede så at tage på en bar på Borupsalle. Det var lige lovligt langt væk fra mig og A, så vi sagde pænt farvel og tog på en bar der ligger overfor cirkusbygningen. Dér gjorde M os selskab med et par drinks før han tog ud til de andre. Resten er lidt langt væk. Men næste dag måtte jeg ryste ris ud af mit tøj… Nu må du love mig ikke at sige til de andre at jeg har fortalt alt det her! Jeg vil jo gerne inviteres med igen næste år…
Nej, jeg har ikke fået mine gardiner op og det er meget pinligt så lad os skifte emne med det samme.
Angående dit spørgsmål om mænd der er omstrejfende og kvinder der gerne vil bygge rede og hvordan dette hænger sammen med den moderne karrierekvinde… Du stiller godt nok nogle svære spørgsmål. Aner ikke hvad jeg skal svare. Selvfølgelig vil mange kvinder da gerne have karriere og opleve en masse inden de slår sig ned med en familie. Men nu må du tænke på at de to kvinder jeg talte om begge er ældre end mig. Den ene, L, er 26 (eller 27…) og B er 30 og enlig mor. Ej, jeg ved slet ikke hvor jeg vil hen med det her. Jeg ved bare at de begge er forelskede i disse mænd og vil gerne være i stand til at kalde dem kærester. Hvorfor det ikke kan lade sig gøre i Ls tilfælde ved jeg ikke. Men med B er det en hel anden sag som jeg ved en del om, da det nok er hende jeg snakker mest med af alle søstrene og generelt. Problemet med hendes fyr har nok været at han er nået en alder hvor det er på tide at finde den eneste ene. Så han har dannet et billede i sit hoved af hvordan det skal være. Et glansbillede med den stormende forelskelse og fuglesang – sidstnævnte er hans egne ord! Han forestiller sig vel at møde en pige der er et par år yngre end han, hun arbejder måske i en bank og er meget pæn og jomfruelig pige. Og det hele ender med et kirkebryllup og en lille villa. Og så møder han B, der er et halvt år ældre, selvstændig, intelligent, erfaren, ambitiøs, har et barn og har været sammen med en masse mænd før ham. Og de har det fantastisk sammen. De har den samme humor og han kan snakke med hende om alt, kommer godt ud af det med hendes datter og det er så tæt på perfekt som det kan komme. Men det passer ikke sammen med det glansbillede han har haft i tankerne og det er forvirrende. Derfor har det taget ham 1 ½ år (inkl. tre pauser) at kunne give det en ordentlig chance og rent faktisk indrømme at de er kærester. Og det er så den historie. Jeg aner ikke hvordan jeg skal besvare dit spørgsmål. Vi må diskutere det face-to-face.
Og så et sidste afrundende spørgsmål fra min side; Har du fået set krøniken?
Det var alt for denne gang. Vi skrives ved.

Hilsen Gitte

Noter:
De grupper jeg taler om, er vores grupper i hjemmeplejen. Jeg var i Troels’ gruppe, men blev pludselig flyttet over i en anden. Vi holdt dog stadig julefrokoster sammen. Tør slet ikke tænke på, hvor mange hjerneceller jeg har mistet …
Havde glemt hvilke forfærdelige mennesker jeg boede i opgang med den gang.
B blev aldrig rigtig kærester med knudemanden.
L blev kæreste med sin knudemand, men dumpede ham efter et års tid.