Kære Troels, #8

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her .Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2, brev 3, brev 4, brev 5, brev 6, og brev 7

1. marts 2004

Kære Troels.
Mange gange tak for dit brev. Og endnu en gang tak for din gave. Jeg viste bogen til mine forældre da jeg kom hjem til dem. De havde den samme udgave stående i reolen og talte meget varmt om den. Så naturligvis glæder jeg mig til at gå i gang med at læse den. Er der noget bedre end at gå i gang med en bog, man ved man vil kunne lide?* Men på det sidste har jeg været mere optaget af at læse litteratur, der kan bruges til mit BA-projekt. Bliver mere og mere sikker på at det er det helt rigtige emne jeg har valgt.
Nu har jeg endelig fået fingrene i et bogkatalog. Jeg fik et inde i Politikens Boghandel. Var der inde for at bytte en bog jeg havde fået i fødselsdagsgave af min farmor. Det er altså en fantastisk forretning. Kom selvfølgelig til at bruge alt for mange penge, så jeg har ikke råd til nogen af tilbuddene fra kataloget. Men der var nu heller ikke noget der lige fangede min interesse.
Hvordan går det ellers? Jeg ville gerne have skrevet til dig noget før, men vi må nok se i øjnene at der kommer til at være nogle uger mellem mine breve i dette semester. Ja, det er sørgeligt. Det er bittert at have travlt med et studie, der ikke interesserer en synderligt.
Dit spørgsmål uden på kuverten morede mig aldeles. Har nu fundet min lille litteraturdagbog frem. Da jeg læste Midt i en Jazztid første gang i 1997 fik den et 5-tal. Og her i 2004 fik den endnu et 5-tal. Altså dog ikke 03! Håber det trøster dig lidt.
Jeg lånte Det Jeg Elskede til min mor. Hun syntes den var rædselsfuld. Så rædselsfuld, at hun har afleveret den tilbage uden at have læst den færdig! Så nu står den atter i min bogreol, men der er den også meget velkommen. Jeg vil give dig ret i at romanen måske nydes en anelse mindre efter Matts død og forældrenes reaktion derpå. Men for mit vedkommende var det kun fordi det var ubehagelig læsning. Jeg har jo ikke haft den kendskab til psykopati som du har på dit arbejde, så derfor var det ganske interessant for mig at læse om det. Du må vel have nogle interessante historier fra dit arbejde**. Dem ville jeg meget gerne høre en dag ved lejlighed, hvis du ikke har noget imod det. Jeg har meget svært ved at forstå den slags, hvad det er der får psykopater til at handle som de gør. Jeg forstår ikke helt hvad du mener med at Leos jagt på Mark virker udvendig og glat fortalt. Jeg ved ikke hvordan den ellers skulle være fortalt. Du må lige hjælpe mig lidt her. Jeg er meget enig i det du skriver om romanens titel – at det vi elsker er utroligt skrøbeligt og hurtigt kan blive til det vi elskede. Dette er vel også en frygt der fylder meget i de fleste menneskers liv.
Har nu endnu læst en roman, hvor forfatteren foretager et kønsskifte; Michael Cunninghams fremragende roman The Hours. Ved ikke om du kan huske, at jeg fortalte dig om filmen med stor begejstring da jeg havde set den i biografen? Måske er bogen noget for dig. Den kan helt sikkert fås på dansk på biblioteket. Den er hurtigt læst og meget stemningsfuld. Den kan dog ikke måle sig med filmen, som nok er en af de bedste film jeg nogensinde har set og som jeg aldrig vil glemme, så længe min hjerne virker som den skal. Men det er bare et forslag. Måske syntes du den er rædselsfuld. Det sjove ved filmen er at man enten synes, den er helt fantastisk eller dødssyg. Jeg ved ikke om det samme gælder for bogen.
Har ikke lagt mærke til de film der bliver vist på DR1 torsdag aften. Det er ikke fordi det er for sent – går sjælden i seng på den fornuftige side af kl. 12, da min undervisning ligger meget sent. Men det er meget sjældent jeg er hjemme torsdag aften. Det er som regel kun om torsdagen mig og B har tid til at se hinanden.
Har for resten endelig fået set Casablanca. Jeg var ikke ved at falde ned af stolen af begejstring men jeg nød den. Og det var sjovt endelig at finde ud af hvor alle klichéerne kom fra!
Jeg får desværre ikke rigtig tid til at male mere. Jeg kunne vel godt finde tiden til det, men jeg bliver mere og mere optaget af litteratur. Men det løber vel ingen vegne. Fik da også tegnet en skitse til et maleri for en måneds tid siden***.
Ja, det har virkelig gjort mit soveværelse mere hyggeligt at få gardinerne op. Mit næste projekt er så at få fingrene i et sminkebord. Sådan et som de har på film. Så det begynder jeg at spare sammen til så snart jeg kommer hjem fra London. Så håber jeg bare jeg kan finde et jeg vil have. Må vel gå på jagt i antikvitetsforhandlere. Og så mangler jeg også at få noget op på væggene. Ville gerne købe en (eller to) Otto Frello reproduktion(er). Han har nogle virkelig flotte og interessante malerier.
Hvad siger du til at jeg kommer på besøg på lørdag efter jeg har været på arbejde? Kan selvfølgelig ikke sige hvad tid, men det er vel ikke noget nyt. Det var så alt for denne gang. Hvis du spotter stavefejl eller usammenhængende sætninger, er det fordi jeg aldrig før har skrevet et brev så hurtigt. Hav det godt til vi ses. Og husk lige at fortæl mig hvad du er i gang med at læse i dit næste brev!

PS: Der var ingen problemer med at læse din skrift denne gang. Keep up the good work!

* Hvor ville jeg ønske, at jeg vidste, hvilken bog jeg referer til i begyndelsen af brevet!
** Troels var socialrådgiver
*** Jeg malede meget i mine sene teenage-år og starten af 20’erne. Men som sagt kom litteratur til at fylde mere og mere.

Kære Troels, #7

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2, brev 3, brev 4, brev 5 og brev 6

13. februar 2004

Kære Troels.
Endnu engang tak for dine to breve.
Med hensyn til mine medstuderende; jeg synes, jeg har prøvet, at komme ind på livet af dem. Men folk er altså specielle. Har prøvet op til flere gange at hilse på folk, når jeg møder dem på gangene. De har så kigget mig lige ind i øjnene og er så ellers bare gået videre. Det er da underligt, ikke? Og det er ikke kun mig der oplever dette. C har også været ude for det. Hun er endda hårdere ramt end mig. Det er nok fordi jeg altid har en bog med mig og ofte sidder og læser når der kommer medstuderende forbi så jeg ikke opdager dem og prøver at hilse. Men det skal nok gå alt sammen. Glæder mig sådan til at komme tilbage til engelsk…
Nu må du ikke blive alt for skuffet, men jeg har besluttet alligevel ikke at skrive om Edith Wharton i mit BA-projekt. Har fået en meget bedre idé! Jeg skal skrive det sammen med B. Hun foreslog det ved juletid. Hun ville gerne skrive om chick-lit . Har så gået og tænkt over det en del, for jeg syntes det lød spændende. Og nu har jeg så besluttet mig. Vi vil lægge vægt på den moderne kvindes kamp for at opnå det perfekte liv – det fænomen jeg beskrev i mit sidste brev til dig. Vi har allerede læst en del chick-lit er der er masser af gode ting vi kan bruge. Så vil vi også bruge en del (håber jeg) fra vores yndlings serie Sex and the City. Den handler om fire karrierekvinder i New York der endnu ikke har fundet den eneste ene og heller ikke rigtig ved om det er det de vil have. Der er nogle virkelig morsomme og interessante samtaler i. Det var S, der introducerede den for mig i sin tid. Har ca. halvdelen af afsnittene på video og den er virkelig fuld af guldkorn. Så sent som i går sad jeg og så den og skrev samtalerne ned så vi kunne bruge dem som citater. Vi skal først skrive det til næste semester, så det siger en del om, hvor ivrig jeg allerede er. Vi har overvejet eventuelt at sammenligne den med nogle af Jane Austens romaner, for at se hvor meget der egentligt har ændret sig siden den gang. Det var dog alligevel svært at tage beslutningen til at droppe Edith Wharton. Det er jo et meget sikkert emne og jeg ved at der er meget litteratur at finde inden for dette område. Men til gengæld ved jeg at jeg vil have lyst til at arbejde ekstra hårdt på det og det vil blive en mere selvstændig opgave. Og så er det også rart at have en at skrive sammen med. Så det skal nok blive godt.
Jeg så den sidste halvdel af “Bag om Krøniken”. Og ja, den var meget interessant. Men jeg har også tabt en lille del af interessen for serien. Den er ikke så spændende mere. Og jeg er træt af Erik. Men han dør nok tidligt, kan jeg forestille mig. Synes lidt det lægger op dertil.
Jeg er glad for at du synes godt om Det Jeg Elskede. Den må vi se at få snakket lidt om på lørdag.
Hvad er der egentlig sket med din skrift? Havde pludselig igen svært ved at læse den. Fy skamme! Men det var et fantastisk rim du havde flettet sammen. Man skal dog lave en del om på udtalen for at finde rimet, men okay, den er godtaget. Speaking of which: Jeg har bestået begge mine opgaver. Det er rart. Og hun skriver at de begge er gode.
Jeg har ikke haft mulighed for at hilse A fra dig endnu. Jeg skulle have set hende til fastelavnsfesten men hun blev desværre syg. Men jeg lover at hilse hende næste gang jeg ser hende.

Kære Troels, #6

breve bøger

Troels var min gamle bogven som jeg mødte da jeg arbejdede i hjemmeplejen. Der var 50 år imellem os og en stor begejstring for litteratur. Jeg besøgte ham ofte, og vi kunne tale om bøger og forfattere i timevis. Derudover udvekslede vi lange breve. Det er min uredigerede (bortset fra enkelte highlights og de navne jeg nævner) del af brevudvekslingen du kan læse her. Læs mere om vores venskab her, og du kan også læse brev 1, brev 2, brev 3, brev 4 og brev 5.

30. januar 2004

Kære Troels.
Tak for sidst – samtale og store mængder chokolade.
Nu starter det nye semester på mandag og det er jeg ikke særligt begejstret for. Har ikke lyst til at skulle tilpasse mig et skema igen. Det ville selvfølgelig være en anden sag, hvis det var Engelsk der var på skemaet. Jeg savner meget det sociale liv, der var på Engelskinstituttet. Der var altid nogle, man kunne snakke med og gå på café med efter undervisningen. På kunsthistorie gider folk ikke engang hilse på en. Der er kun en (Cecilie), som jeg snakker med. Folk er lidt mærkelige.
Er du kommet i gang med at læse Det Jeg Elskede? Er spændt på, hvad du synes om den. Og jeg kan altså godt lide, at udlåne bøger. Kan godt lide, når man kan se, at bøgerne har været læst. De lange folder, der kommer på bogens ryg har sin charme.
Er selv stadig i gang med Austers trilogi. Den er meget speciel. Kræver en del af læseren. Jeg ved ikke hvorfor, men skrivestilen minder mig en del om Graham Greene.
I søndags talte vi om årsagen til, at kvinder oftere fik neuroser end mænd. Jeg lovede dig, at diskutere det med mit søsterskab. Har ikke set alle søstrene samlet i et stykke tid, men jeg har diskuteret det med S. Vi var begge enige i, at det skyldtes idealet af den perfekte kvinde i nutidens moderne samfund. Nutidens kvinde skal påtage sig mange forskellige roller, for at opnå det perfekte liv – det liv medierne fortæller hende at hun skal leve. Mandens rolle har ikke ændret sig så meget gennem tiden. Den største ændring er vel, at han skal lære at leve med og forholde sig til den moderne kvinde – hvilket ikke skal undervurderes! Kvinden har dog en del svære og modstridende idealer at leve op til. Hun skal have en uddannelse og karriere og dermed være kvinde i en mandsdomineret verden. Samtidig med denne karriere er det stadig hende, der har det største ansvar for børnene – det er oftest hende, der tager barselsorlov, hvilket gør karrieren sværere. Det hedder sig ofte at manden ”hjælper kvinden med børnene” i stedet for ”manden tager sin del af ansvaret”. Det samme gælder indkøb, madlavning, opvask, rengøring osv. Samtidig fortæller medierne kvinden, at hun skal have det perfekte hjem. Der er snart boligprogrammer på alle kanaler samt blade som Bo Bedre. Kvinden bliver bombarderet med alle disse idealer; hun skal have den perfekte karriere, de perfekte børn, den perfekte mand, det perfekte hjem, de perfekte venner. Hun skal være hård som en mand på jobbet, blød som en mor over for sine børn, en blid kvinde over for sin mand, den perfekte værtinde med det perfekte hjem når der er gæster, en madonna i dagligstuen og en luder i soveværelset. Hvor finder man dette overskud? Prøver man at leve op til alle disse idealer, er det stensikkert at man bryder sammen. Det holder ikke. Man har to muligheder. Enten må man acceptere, at alle disse ting aldrig vil blive perfekte. Eller også må man simpelthen vælge noget fra.
Jeg læste for et halvt år siden en bog med en meget morsom pointe. Bogens hovedperson var en 30-årige ugift kvinde. Hun havde styr på sit liv bortset fra, at hun ikke havde fundet den perfekte mand hvis perfekte børn hun kunne føde. Dette var hun meget deprimeret over igennem hele bogen, selvom hun havde et job, hun var meget glad for og nogle virkelige fantastiske venner. Hen imod slutningen går det pludselig op for hende, at hun slet ikke behøver få mand og børn. Omverdenen har fortalt hende, at det er det hun skal. Hun har været så optaget af at prøve at opnå dette, at hun slet ikke har overvejet, hvad hun selv vil. I det øjeblik hun finder ud af, at hun slet ikke behøver at stifte familie er der ikke mere pres på hende. Det er i dette øjeblik hun bliver lykkelig.
Håber dette er svar nok. Ser frem til at høre din mening.
Angående Krøniken; Du er ikke på noget vildspor. Der er helt klart noget mellem Palle og Søs. Men det vil sandsynligvis blive et meget problematisk forhold. Kan forestille mig at hun ikke vil lade noget komme i vejen for sin karriere. Og Palle vil vel næppe kunne acceptere at hun indleder forhold til mænd med forbindelser for at komme til tops.
Det var så det for denne gang. Glæder mig til at høre fra dig igen.

Noter:
Troels havde altid nescafé og en æske med fyldt chokolade til mig når jeg kom på besøg.
Jeg kom aldrig igennem Kunsthistorie som sidefag. Det var slet ikke mig, så endte med at tage en super-engelsk version af min uddannelse.
Krummer tæer når jeg i dag læser mine egne ord om kvinder i samfundet.
Bogen jeg omtaler til sidst er The Cigarette Girl af Carol Wolper.

Vinterens Bøger

books

books

books

books

Denne vinter læste jeg: 9 bøger. Eller 4.016 sider (ifølge Goodreads). Ikke helt dårligt når man tager familie, overarbejde, venner, og det der liv i betragtning. 4 af dem er hørt som lydbøger, så det hjælper mig lidt på vej.

Bedste læseoplevelse: ‘Hjemfærd’ af Yaa Gyasi, som desværre ikke er med på billederne, da jeg har lånt den ud til en fra min bogklub. En skøn bog som var meget anderledes end jeg havde forventet. En overraskende perle.

Mest skuffende læseoplevelse: Alting Begynder med Efterår var et velskrevet, uambitiøst, ligegyldigt flop. Den havde så meget potentiale, men forblev overfladisk. Og jeg følte, at beskrivelsen bag på bogen var misvisende.

Længste bog: Ken Follets Pillars of the Earth med sine 938 sider (er dog hørt som lydbog)

Korteste bog: Alting Begynder med Efterår med sine ikke særligt tæt-skrevne 231 sider

Judge by the cover: Den smukkeste bog var uden tvivl Tender is the Night fra Folio Society. Og er også lidt pjattet med den jule/vinter-hyggelige Winter Wonderland.

Bøger jeg håber at genlæse en dag: ‘Hjemfærd’ håber jeg at genlæse en dag. Jeg hørte den på lydbog, og der var nogle sammenhænge mellem de små historier som jeg først fangede et godt stykke inde i bogen, så den fortjener en genlæsning en dag. Harry Potter håber jeg også at besøge en dag for fjerde gang. Jeg har læst i 4’eren on & off de sidste par måneder og det har været en udsøgt fornøjelse som helt sikkert skal gentages mange gange.

Bøger jeg lagde fra mig: Melvilles ‘Moby Dick’. Det er anden gang jeg forsøger. Første gang (for 15 år siden?) gav jeg op efter 80 sider. Denne gange forsøgte jeg mig med lydbogen, men mistede interesse da jeg var en tredjedel igennem. Alligevel tror jeg ikke vi er helt færdige med hinanden … måske en skønne dag når jeg helt til sidste side …

Yndlings karakter: Janus fra Den Kroniske Uskyld. Det er forfriskende med en karakter man holder af på godt og ondt. Han kan være modbydelig og jeg er ikke sikker på, at jeg ville bryde mig om ham som person, hvis jeg mødte ham i virkeligheden. Men som en litterær karakter er han guld værd. Vi kommer ind under huden på ham, ser både hans skyggesider og skønhed.

Yndlings blogindlæg: Små Læsestunder har et særligt sted i mit hjerte – jeg prøver virkelig at tænke kreativt for at finde små smuthuller til læsningen, og jeg elsker at dele mine erfaringer og fifs med jer! Snap: på forsiden af en bog er nok det blogindlæg jeg har grinet mest af imens jeg skrev.

Mest populære blogindlæg: Blogindlægget om Juletravlhed hvor jeg viste en fin kjole frem slog rekorden med antal læsninger – dejligt, at I tog så godt imod mig efter et par uger med tavshed!

Nu skal jeg læse: Paul Auster er langt om længe kommet med en ny roman (4 3 2 1) som jeg gerne vil læse snart (NU!). Men jeg holder lidt igen – overvejer at nominere den i min bogklub til næste fælleslæsning. Sophie Kinsella er vist også kommet med en ny chick-lit, så det kan være, at der også kommer noget let og forårsagtigt på banen her 🙂

books

books

books

Jeg elsker virkelig at skrive de her tilbagebliksindlæg! Det er så hyggeligt at se tilbage på de bøger jeg har læst. Hvad med dig – hvilke bøger var blandt dine favoritter denne vinter? Og hvad skal din forårslæsning bestå af?

De 5 bedste bøger jeg læste i 2016

books
Jeg ved godt, at det er en anelse sent at skrive om tilbageblik på 2016. Det er trods alt februar lige om lidt. Men når jeg nu har brugt et helt år på at plapre om bøger her på bloggen, synes jeg, at det er på sin plads at fremhæve de 5 bøger, der har gjort størst indtryk på mig. Og bedre sent end aldrig og alt det der. Så her er den i tilfældig rækkefølge: min top 5 i bøger læst i 2016:

Rebecca:
En fantastisk stemningsfuld læseoplevelse. En klassiker jeg helt sikkert skal læse igen. Det er noget af det mest geniale jeg længe har læst. Jeg anbefaler den til alle, der kan lide gode klassikere med en snert af det gotisk Læs min anmeldelse af Rebecca her.

The Bell Jar:
Den blev i 2016 læst for fjerde gang, og holder stadig! En trist roman om depression, der trods sine dystre sider bobler med livsglæde, sarkasme og humor. Et mesterværk! Jeg anbefaler den til alle. Punktum. Læs min anmeldelse af The Bell Jar her.

Rasmus på farten:
En skøn børne-klassiker som jeg genlæste i en særlig frustrerende periode under min barsel. Astrid Lindgren kan bare det der med at skrive. Jeg læste ikke bare om Rasmus på farten – jeg VAR Rasmus på farten. Jeg anbefaler den til alle, der holder af bøger for både børn og voksne. Men husk Kleenex! Læs min anmeldelse af Rasmus på Farten her.

Mariana:
Mariana er noget af det mest fornøjelige jeg længe har læst. Det er længe siden at jeg har hygget mig så meget med en bog. En fin fortælling om en piges opvækst, hendes håb, drømme og forelskelser. Jeg anbefaler den til alle, der kunne lide I Capture the Castle, A Tree Grows in Brooklyn og Jane Austen. Og så er det lidt skægt, at den er skrevet af Charles Dickens oldebarn. Læs min anmeldelse af Mariana her.

A Little Life:
Den eneste ‘nye’ roman på min liste. En hjerteskærende og fantastisk historie om venskab og tragedie. En bog der har fulgt mig siden i sommer, da jeg traskede fælledparken tynd med barnevogn og denne bog i ørene. Selvom den har sine fejl, er er det en bog jeg vil anbefale til de fleste. Men husk også kleenex her. Rigtig mange kleenex! Læs min anmeldelse af A Little Life her.