‘Villette’ af Charlotte Brontë

Titel: Villette
Forfatter: Charlotte Brontë
Først udgivet: 1853
Antal sider: 451
Sådan starter den: My godmother lived in a handsome house in the clean and ancient town of Bretton.

Jeg læste denne bog i efteråret, og har fuldstændigt glemt at anmelde den! Jeg overvejede at springe den over, men kan mærke, at der lige er nogle ting, der skal ud …

Romanen handler om Lucy Snow, der flytter fra England til Frankrig og bliver skolelærerinde. Historien er meget lang tid om at komme i gang. Nogen vil måske sige, at den aldrig rigtig kommer i gang. Jeg var heldigvis i den helt rigtige efterårsstemning, da jeg lyttede til den på lydbog. Jeg havde det fint med, at den tog sig sin tid. Og så lidt til.

Noget, der slog mig var, hvor meget Villette minder om Jane Eyre. Bare uden drama, action og boy-crush. Vi har en fattig pige, der ikke er smuk, som er underviser, og er meget moraliserende. Så har vi den smukke, overfladiske, umoralske og usympatiske kvinde som modstykke.

Man kunne sige, at Villette er ‘Jane Eyre‘ i realistisk udgave. Det var vel de færreste fattige piger uden skønhed, der fik deres Rochester i 1800-tallet. Derfor kan jeg ikke andet end at holde af denne bog. Selvom, der stort set ingenting sker.

Slutningen var helt fænomenal. Meget overraskende og atypisk. Hvis du elsker, at Charlotte Brontë var forud for sin tid med Jane Eyre, så er ‘Villette’ noget for dig! Hvis du altså har tålmodighed til den …

‘Little Women’ af Louisa May Alcott

little women

Titel: Little Women
Forfatter: Louisa May Alcott
Først udgivet: 1862
Antal sider: 449
Sådan starter den: “Christmas won’t be Christmas without presents,” grumbled Jo, lying on the rug.

visuel boganmeldelse

‘Little Women’ er en hyggelig historie om en fire søstre, deres fattige familie, deres håb, drømme, trængsler og venskaber. Det er en sukkersød og meget moraliserende roman som normal ville have drevet mig til vanvid. Men jeg læste den i december, og her er det okay med det lidt overdrevne søde. Romanen tager sig virkelig god tid og der sker egentlig ikke så meget. Men jeg nød alligevel dens hyggelige stemning op til jul.

Læs den, hvis du trænger til at skrue farten ned og drømme dig hen i klassisk julestemning.

Hold dig væk, hvis du hader moraliserende og frelste bøger.

Novembers hyggelige læseliste

november læsning

En ting der for mig markerer efteråret er, at jeg får lyst til at fordybe mig lidt ekstra i mine bøger. Der sker noget med min tålmodighed og jeg skruer automatisk ned for mit læsetempo. Bogstavelig talt: jeg foretrækker normalt at lytte til mine lydbøger på 1.25 hastighed, men når efteråret nærmer sig, sætter jeg ofte hastigheden tilbage på 1. Og vælger helst gamle klassikere på 20+ timer. Der er nærmest noget meditativt over det. Det gammeldags sprog, oplæseren og handlingen der tager sin tid, den te der konstant står ved min side.

Her er de klassikere jeg gerne vil læse og lytte til i november:

Vilette‘ af Charlotte Brontë: den er jeg tyvstartet lidt med. Det er faktisk mit andet forsøg: jeg gik i gang med den for et par år siden, men havde ikke rigtig tålmodigheden til den på det tidspunkt. Det har jeg i den grad nu og jeg hygger mig med det rolige plot.

Middlemarch‘ af George Elliot: En af de bøger jeg har hørt så meget godt og skidt om. Jeg har hørt, at den skulle være helt fænomenal, men også ekstremt kedelig i starten. Jeg giver den et forsøg og håber, at min tålmodig rækker (og at ‘Vilette’ har suget al min tålmodighed).

Seven Gothic Tales‘ af Isak Dinesen (Karen Blixen): ja, den var også på min læseliste fra oktober, men efter den første historie måtte jeg indse, at der altså ikke var noget uhyggeligt, dystert eller gotisk over den, og jeg cravede i den grad creepy-ness i oktober. Men her i november burde den passe perfekt ind.

‘Tales of the Jazz Age’ af F. Scott Fitzgerald

Youth is a dream, a form of chemical madness.

Titel: Tales of the Jazz Age
Forfatter: F. Scott Fitzgerald
Først udgivet: 1922
Antal sider: 227
Sådan starter den: As long ago as 1860 it was the proper thing to be born at home
4 af 5 stjerner

En yderst velskrevet klassiker – og måske den bedste novellesamling jeg nogensinde har læst!

Jeg elsker virkelig Fitzgeralds skrivestil og synes, at hans romaner er pragtfulde. Noveller er jeg normalt ikke så meget til, så jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente mig af denne novellesamling. Jeg var ved at gå bagover af begejstring! Jeg tror, at det her er den bedste novellesamling jeg nogensinde har læst. Det er som om disse små perler markerer Fitzgeralds talent på en anden måde end hans romaner. De små glimt i karakterernes liv virker utroligt stærkt.

Novellesamlingen føltes langt hen ad vejen som 5 stjerner. Der var dog 3 af de 8 noveller der ikke lige var min kop te, men de resterende 5 formåede at forundre og fascinere mig med Fitzgeralds talent for at flette ord sammen som en poetisk menneskekender med fantastisk humor. Fremstillingen af kvinderne i historierne irriterede mig dog en del. Fokus var stort set på deres udseende – både positivt og negativt – i de fleste af historierne.

To be old and rich and have poor descendants is almost as much fun as to be young and beautiful and have ugly sisters.

Skoene er fra Poetic Licence (og nej, de har ikke betalt mig for at vise dem frem).

‘To Kill a Mockingbird’ af Harper Lee

to kill a mockingbird

Titel: To Kill a Mockingbird
Forfatter: Harper Lee
Først udgivet: 1961
Antal sider: 309 (hørt på lydbog)
Sådan starter den: When he was nearly thirteen my brother Jem got his arm badly broken at the elbow.
4 af 5 stjerner

En pragtfuld klassiker om racisme, retssystemet og børns uskyld. Et must read!

Vi er i Sydstaterne i 50erne. Scouts far, Atticus, er forsvarsadvokat for en sort mand, der er anmeldt for voldtægt af en hvid pige. Vi følger sagen og det lille lokalsamfunds fordomme gennem Scouts øjne og ligefremme logik, der ofte går tabt i barndommen. En hjerteskærende historie om mod, fordomme og uskyld.

People generally see what they look for, and hear what they listen for.

Jeg lyttede til romanen med Mr. Boyfriend, og den var en genlæsning for mit vedkommende. Historien bygges meget langsomt op gennem et års tid, hvor vi introduceres for lokalbefolkningen og deres fordomme lidt ad gangen. For mig gik der for lang tid før plottet rigtig kom igang og det var først da retssagen gik i gang, at jeg følte mig grebet af romanen. Mr. Boyfriend havde det dog omvendt; han foretrak de små historier i begyndelsen fremfor den lange retssag.

You never really understand a person until you consider things from his point of view … Until you climb inside of his skin and walk around in it.