Et Murakami Moment på Vesterbro

Når man skriver gælder det om at følge med kaninen.

– Haruki Murakami

I torsdags drog jeg efter arbejde mod Vesterbro til Thiemers Magasin, hvor Forlaget Klim havde inviteret en række bloggere og andre bognørder til arrangement med Murakamis oversætter, Mette Holm. Vi fik serveret snacks og en frisk (og stærk!) drink: balalaikas, som drikkes i Murakamis nye roman, som udkommer den 24. maj.

Mette Holm har netop oversat Murakamis nye roman ‘Mordet på kommandanten’ og fortalte os om, hvordan det er at oversætte fra japansk til dansk, om Murakamis forfatterskab og om sine egne møder med Murakami.

Det var virkelig interessant og sjovt at lytte til Mette Holm, at høre om hendes oplevelser med at oversætte Murakamis værker og den japanske kultur. Jeg har prøvet at samle nogle af hendes guldkorn her (beklager, hvis jeg fejlciterer):

  • Murakami kan godt lide at lade sine personer tale mærkeligt – jeg tror, at han gør det for at drille sine oversættere.
  • Murakami bruger anglicismer i sit sprog – han skriver ikke traditionelt japansk, som ofte er mere pompøst. Murakami oversættes meget forskelligt – nogle dropper anglicismerne, nogle gør sproget meget pompøst end Murakami selv skriver det.
  • Man må ikke få teksterne digitalt fra Murakami, hvilket gør oversætterarbejdet mere besværligt. Han er ikke så digitalt tænkende, og vil fx heller ikke have sit billede på sociale medier.
  • I Japan er man meget alene i sin måde at bo på, man har ikke så ofte gæster. Man er meget ensom, fordi man udadtil skal opføre sig så ordentligt, man kan ikke være sig selv – man har parallelle verdener i Japan. Murakamis værker fremstiller ofte outsideren i den japanske kultur. Hans romaner er samtidig meget hverdagsagtig med beskrivelser og detaljer og mere simple end det man ofte ser i japansk litteratur. Hvem ville fx ellers starte en roman med en arbejdsløs mand, der stryger tøj og koger spaghetti? (som hovedpersonen gør i starten af Trækopfuglens Krønike)

Vi talte også om ‘the Murakami moment’: det punkt i hans romaner, hvor der sker noget så pudsigt, at det virker som en overnaturlig ud-af-kroppen oplevelse, man bagefter ikke ved, om har fundet sted eller ej.

Senere faldt snakken naturligvis på katte (Murakami har et helt specielt forhold til katte, og de fremtræder ofte i hans romaner).

Og netop som vi sidder der og taler om katte og Murakami Moments, spotter vi en kat, der sidder på den modsatte side af vejen og kigger over på os. Et ægte Murakam Moment!

Mange tak til Forlaget Klim for et skønt event (indrøm det nu bare: det var jer, der bestilte katten ikke?).

Nu glæder jeg mig til at læse Murakamis nye roman, ‘Mordet på Kommandanten‘. Hvis du har mod på selv at læse Murakami, kan du læse nogle af mine anmeldelser her:

Desire

Underground

South of the Border, West of the Sun

The Strange Library

Colorless Tsukuru Tazaki and his Years of Pilgrimage

1Q84

Du kan desuden se filmen ‘Dreaming Murakami’ om Mette Holms oversættelsesarbejde og hendes forhold til Murakami gratis lige her.

Farvel Wilcox

cat

I tirsdags døde vores kat Wilcox. Det skete meget pludseligt. Jeg var hjemme fra arbejde med feber, og om formiddagen havde han ligget på mit skød og sovet. Om eftermiddagen lagde han sig ind i sengen sammen med vores anden kat, Nokia. Pludselig hørte jeg, at han peb. Jeg regnede med, at han havde mareridt og gik ind for at se til ham. Jeg ruskede blidt i ham, og tænkte, at det var mærkeligt, at hans øjne var åbne, når han havde mareridt. I samme sekund kom der en lille rallen fra hans strube, og jeg opdagede, at han var helt slap i kroppen og tungen hang ud ad munden på ham. Jeg gik fuldstændigt i panik. Jeg ledte desperat efter en puls mens jeg prøvede at ruske liv i ham. Nokia, der var løbet sin vej, kom tilbage og miavede ham ind i hovedet. Det går op for mig, at han er død. Efter et forvirret opkald til min kæreste, får jeg fat i en dyrlæge, der guider mig igennem nogle forskellige ting jeg kan gøre. Men siger også til mig, at jeg desværre nok skal forberede mig på, at han er væk.

Min kæreste kom hjem, og vi pakkede Wilcox i et håndklæde og tog ham ned til dyrlægen i Blågårdsgade. De var søde og stod klar til at tage imod os. De forklarede, at det nok er en hjertefejl, og at der ikke var noget at gøre. Det hele var så uvirkeligt. Og det er det stadig. Han var sund og rask, kun 7 år, og så lige pludselig er han væk. Han betød så meget for os. Han var en del af vores lille familie. Hvor Nokia altid har holdt sig meget for sig selv, var Wilcox næsten altid dér hvor vi var. Fulgte efter os rundt omkring i lejligheden og benyttede enhver chance for kæl og leg. Derfor har han også været med på mange af billederne jeg har brugt her på bloggen – fordi han simpelthen masede sig med og ville være der hvor jeg var. Mange af mine blogindlæg er også skrevet med ham på skødet eller cirklende omkring computeren. Edith var også helt vild med ham. Jublede af begejstring når hun så ham. Han var meget tålmodig over for hendes vilde væsen, og flygtede kun når hun skreg ham ind i hovedet, hev ham i halen eller flåede i pelsen. Vi jokede med, at hendes første ord ikke ville være ‘mor’ eller ‘far’. Det ville være ‘Wilcox’.

Det er så mærkeligt, at han ikke er her mere. Han har altid været her i lejligheden. Vi fik de to katte som killinger 14 dage efter vi var flyttet sammen, og der havde de delt bur på Ingers Kattehjem i tre uger. Begge skravl som ingen ville have. Wilcox var blevet fundet i motorrummet på en postbil da han var 6-7 uger. Nokia blev fundet i en skov sammen med sin mor og søskende. Nokia – og alle hendes søskende – var alle meget menneskesky, selvom moderen var tam. De havde ikke været i kontakt med mennesker de første mange uger af deres levetid, og det ville tage meget tid hos en tålmodig familie at få killingerne til at blive tamme. Vi ville gerne have to killinger, og de mente, at Nokia og Wilcox ville blive et godt par, da Wilcox kunne lære Nokia, at mennesker var gode nok. De to blev reserveret til os og har været sammen lige siden – de har endda deres eget hashtag på Instagram: #NokiaAndWilcox.

Vi savner ham meget og vil blive ved med at savne ham. Men vi er glade for, at vi fik lov til at få 7 år med så fantastisk en kat. Vi får aldrig en kat som ham igen.

wilcox2

wilcox3

wilcox4

wilcox5

wilcox6

wilcox7

wilcox8

wilcox10