‘Caraval’ af Stephanie Garber

caraval

… en spændende page-turner om en eventyrlig og magisk verden

caraval

Titel: Caraval
Forfatter: Stephanie Garber
Først udgivet: 2017
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der elskede ‘The Night Circus’ – og alle, der holder bare lidt af fantasy-genren.
Sådan starter den: It took seven years to get the letter right.
5 af 5 stjerner

Da ‘Caraval’ begyndte at poppe frem alle vegne og blev omtalt som den nye ‘The Night Circus’, var jeg solgt til stanglakrids. Jeg måtte med vold og magt eje den bog (forresten: tak for hjælpen med at vælge mellem den amerikanske og engelske udgave). Også selvom jeg var forberedt på at blive skuffet. Var sammenligningen reel eller blot et billigt salgstrick?

Whatever you’ve heard about Caraval, it doesn’t compare to the reality. It’s more than just a game or a performance. It’s the closest you’ll ever find to magic in this world.

‘Caraval’ var en fantastisk læseoplevelse. Den er meget anderledes end ‘The Night Circus’, men jeg kan godt se, hvorfor de to bliver sammenlignet. Begge bøger summer af skønhed og magi i deres ekstraordinære beskrivelser. Hvor TNC var en af de mest visuelle bøger jeg nogensinde har læst men med et knap så vigtigt plot, var ‘Caraval’ i den grad drevet af plottet. Ja, den var meget visuel, men er også meget oplevelsesrig. Det er en spændende page-turner om en eventyrlig og magisk verden skrevet i et sprog så smukt, at man næsten kan smage ordene på tungen:

Lush red carpet cushioned her steps, while soft golden lights licked her arms with gentle kisses of warmth.

Hvis jeg satte mig ned og analyserede den, kunne jeg sikkert komme frem til en masse fejl og klichéer. Men imens jeg læste, forsvandt jeg dybt ind i ‘Caravals’ verden. Når jeg var tvunget til at lægge bogen fra mig, længtes jeg efter dens sære univers (og mit boy-crush).

She imagined loving him would feel like falling in love with darkness, frightening and consuming yet utterly beautiful when the stars come out.

Bogen afsluttes fint, men med et fint lille twist, der lægger op til den næste bog i serien.

The Glittering Court

the glittering court

Titel: The Glittering Court
Forfatter: Richelle Mead
Først udgivet: 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Læsere, der var vilde med The Selection
Sådan starter den: I’d never planned on stealing someone else’s life.
2 af 5 stjerner

Adelaide er fra en fornem familie, der har mistet alle deres penge. For at undgå et uønsket ægteskab med en rig mand hun ikke bryder sig om, ‘låner’ hun sin stuepiges identitet. Hun bliver en del af ‘the Glittering Court’. Et koncept, der træner fattige piger i at fremtræde som fine damer, så de kan blive solgt som hustruer til rige mænd i den nye verden. Her skal Adelaide lade som om hun er fattig som alle de andre piger og skjule, at undervisningen er piece of cake. Hun klarer sig fremragende og står til at blive solgt til en høj pris. Men så forelsker hun sig i den forkerte.

Jeg havde ikke forventet mig høj litterær kvalitet. Men jeg havde forventet at blive gevaldigt underholdt. Det var jo trods alt Richelle Meads (forfatter til Vampire Academy og Succubus-serien) nye roman jeg sad med mellem hænderne. Desværre var bogen frygtelig dum og dræbende kedsommelig. Der var simpelthen for mange ting, der ikke fungerede.

For det første er der vores hovedperson. Hun var en fantastisk kombination af dum og usympatisk. Hun vil undgå at gifte sig for penge. Så hun stikker af til Glittering Court – et koncept, hvor piger bliver gift for penge. Hun stikker af og forlader sin bedstemor uden et ord. Ikke engang en lille seddel, hvor der står, at hun er OK. Da en hun holder af har brug for penge, tilbyder hun fluks at male et falsk maleri og sælge det under en berømt kunstners navn. Uden det mindste hint af dårlig samvittighed overfor den, der bliver snydt. Jeg kunne blive ved …

Kærlighedshistorien er dødsyg. Der er intet boy-crush at komme efter her. Vores helt er lige så stupid og usympatisk som heltinden. Og så har han en mørk hemmelighed, der fuldstændigt falder til jorden. Han er religiøs, og kan godt lide at rende rundt i skoven og tænde lys. Så føler han sig bare mere som sig selv. Ikke det mest sexede …

Og så er der plottet. Jeg syntes egentlig, at selve Glittering Court delen var meget underholdende. På en air-head-Selection-agtig måde. Det var meget skægt at læse om, hvordan Adelaide måtte skjule sin rang og opdragelse, og gøre sig bevidst dårlig til fagene. Hvilket hun var ekstremt dårlig til. Jeg kunne også meget godt lide konceptet med ‘den nye verden’ – synes egentlig, at det var meget godt fundet på. Desværre var størstedelen af historien kedsommelig. Den sidste del af bogen var dræbende langsom at komme igennem og jeg følte bare, at det skulle overstås.

Fairy Loot October Box

fairy loot

fairy loot

Til at starte med vil jeg gerne sige tak for alle jeres søde kommentarer i sidste uge da vores elskede kat døde. Det var rart at mærke jeres medfølelse. Jeg har ikke kunne svare på kommentarerne enkeltvist – det gør simpelthen for ondt.

Men lad os vende opmærksomheden mod noget mere muntert: oktober måneds Fairy Loot Box ankom i sidste uge, da jeg lå i sengen med feber (fantastisk at have fået barn i institution). Umiddelbart er jeg meget mere begejstret for denne måneds boks end sidste måneds boks, der indeholdt lige lovlig meget bras.

For det første virker månedens bog, Metal Town, meget mere til at være noget for mig end den i sidste måned. Det er en utopisk fortælling om venskab, hårdt arbejde og oprør, og jeg glæder mig til at komme i gang med den.

Ligesom i sidste boks, var der også et duftlys med i oktober. Og denne duft er meget mere i min smag end sidste måneds slik-agtige duftlys. Denne duft er mere hav-agtig og minder lidt om de parfumer, der var populære i mine teenageår – dufte jeg altid vil have en svaghed for. Derudover var der to smykker: en halskæde og en fingerring. Ringen kan jeg virkelig godt lide (orange glimmer!) men ved ikke rigtig, om jeg kommer til at gå med halskæden – jeg har en sommerfugl-halskæde i forvejen som jeg er virkelig glad for.

Derudover er der et fint lille bogmærke, en læbepomade og et viskestykke. Jeg blev simpelthen så begejstret da jeg så viskestykket! Indtil jeg opdagede, at der ikke er nogen strop i. Så det får jeg nok ikke rigtig brugt … Og så er der noget pynte-tape og et badge. Begge ting, der i min optik er i kategorien ‘bras’.

Men alt i alt en god boks i oktober. Dog bliver det nok den sidste boks for mit vedkommende i et stykke tid – skal også lige nå at læse de bøger, der følger med. Men jeg vil følge med når emnerne afsløres, så jeg kan bestille boksene enkeltvist, hvis det er et emne, der interesserer mig. Du kan se temaet for november her.

Daughter of Smoke and Bone af Laini Taylor

daughterofsmokeandbone
Titel: Daughter of Smoke and Bone
Forfatter: Laini Taylor
Først udgivet: 2011
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der er på jagt efter en lidt anderledes YA-fantasy
Sådan starter den: Walking to school over the snow-muffled cobbles, Karou had no sinister premonitions about the day.
3 af 5 stjerner

Udadtil er Karou en normal pige, der studerer kunst i Prag, og hvis kæreste har været hende utro. Men hendes hår er blåt, selvom hun aldrig farver det, og hendes tegninger af eventyrlige væsner er ikke tegnet ud fra fantasien. Hun lever et dobbeltliv. Selvom hun virker til at være helt alene, er hun tilknyttet en familie af sære væsner, der sender hende rundt i verden gennem magiske døre på små underlige opgaver som hun aldrig helt forstår. Hun står med et ben i hver verden; en skjult verden, der bliver holdt delvist hemmelig for hende, og en verden, hvor hun aldrig helt vil passe ind. En nat lukkes de magiske døre på uforklarlig vis, og Karou møder en smuk engel som hun føler sig draget af, og som måske har svaret på, hvem hun er.

(…) the way loneliness is worse when you return to it after a reprieve – like the soul’s version of putting on a wet bathing suit, clammy and miserable.

‘Daughter of Smoke and Bone’ er på mange måder en yderst gennemført roman med et meget kreativt univers. Det var næsten lidt for kreativt til min smag. Man bliver præsenteret for så mange mystiske væsner og historier, at det bliver en anelse flippet. Jeg savnede, at der blev skruet ned for de mange væsner og sagn, og i stedet dvælet lidt mere ved detaljerne. Bogen skiftede stil mange gange igennem handlingen. I starten føltes den som en hyggelig ungdomsroman. Her nød jeg scenerne på skolen, beskrivelserne af deres kunstprojekter og den hyggelige café, hvor Karou spiste gryderetter med sin bedste veninde. Så bliver vi flået væk og kastet ind i det magiske univers som jeg egentlig ikke fandt særlig interessant. Og kærlighedshistorien sagde mig ikke så meget – jeg manglede lidt et boy-crush. Er bare ikke til engle. Også selvom de er ekstremt bredskuldrede.

Overordnet set var det en spændende, original og velskrevet historie. Men der var enkelte steder, hvor jeg mistede interessen og kunne glemte alt om bogen i flere dage. Jeg tænker nu kærligt tilbage på den som en god læseoplevelse, men har ikke behov for at læse videre i serien.

Harry Potter and the Cursed Child

Harry Potter and the cursed child

Harry Potter and the cursed child

Harry Potter and the cursed child

Titel: Harry Potter and the Cursed Child
Forfatter: J.K. Rowling, John Tiffany og Jack Thorne
Først udgivet: Juli, 2016
Jeg vil anbefale bogen til: Det giver vist sig selv
2 af 5 stjerner

Lad nu være med at have for høje forventninger. En sætning jeg har sagt til mig selv igen og igen. Alligevel var der forventniger om et kærligt gensyn med en verden, der føles tryg og hyggelig. Harry Potter bøgerne kan som ingen andre bøger få mig til at føle mig hjemme, når jeg ikke helt kan finde ud af mit liv. Som da jeg lige var blevet mor og var rædselsslagen. Der hjalp Harry Potter mig med at føle mig varm og tryg. J.K. Rowling kan et eller andet med sit magiske univers. Så længe hun havde en finger med i spillet, måtte magien stadig være der.

I don’t care what you did or who you saved, you are a constant curse on my family, Harry Potter.

Den startede egentlig fint nok. Vi er på Platform Nine and Three-Quarters, Albus Potter (Harry Potters søn) skal på sin første rejse med toget mod Hogwartz. Han er bekymret for hvilket hus han bliver tildelt, om han får venner, om han kan klare sig i skolen og om han kan leve op til sin berømte far og dygtige storebror. Mod alles forventning bliver han venner med Draco Malfoys søn, bliver tildelt Slytherin og bliver uvenner med sin far. I trods mod sin far kaster han sig ud i et eventyr i et forsøg på at spille helt.

Plottet er egentlig en meget sjov idé, men det var lidt kluntet udført. Vi har en enorm mængde action som er klemt ned på 330 absolut ikke tætskrevne sider. Det kom til at virke rodet, og jeg kunne ikke finde J.K. Rowling blandt siderne.

Harry, there is never a perfect answer in this messy, emotional world. Perfection is beyond the reach of humankind, beyond the reach of magic. In every shining moment of happiness is that drop of poison: the knowledge that pain will come again.

Skuespil-stilen fungerede ikke rigtig for mig. I stedet for de sjove og kreative detaljer, der pryder Potter-bøgerne, var manuskriptet spækket med action og dialog. Meget af tiden føltes det som om jeg læste en amatørs forjagede fan-fiction. Jeg ville ønske, at de i stedet for at have udgivet manuskriptet havde genskrevet den som en roman. Jeg tror, at dette er et skuespil, der skal ses, ikke læses.

Read this review in English.