Fine Books i Palma

old books

Palma byder på mange overraskelser. Bl.a. den gamle engelske boghandel Fine Books på Carrer d’En Morei, 7. Den er en fantastisk rodebutik jeg snildt kunne få timer til at gå i. Reolerne er inddelt i emner, men de mange bøger flyder fuldstændigt over og ødelægger en hver form for orden. Det har sin charme. Udover slidte paperbacks kan man finde de smukkeste gamle læderindbundne bøger – bøger, hvis skønhed og historie jeg ikke kan stå for. Jeg opdagede butikken da jeg var i Palma for nogle år siden, hvor jeg fandt en super flot udgave af Henry James’ ‘The Wings of the Dove’. Denne gang fandt jeg en anden af hans bøger i samme udgave som jeg skyndte mig at købe (for næsten ingen penge, skal det lige tilføjes).

Ejeren er selv englænder. Og ret speciel. På den irriterende måde, desværre. Han kan ikke lade én være i fred, når man går rundt og kigger. Det kunne være hyggeligt, hvis det ikke var fordi han er lidt af en nar. Han klynker og brokker sig over, at der ikke er nogen, der læser bøger mere, og at folk bare sidder med deres telefoner. Han var decideret ubehøvlet overfor nogle af kunderne. Snerrede af dem og mumlede, at de slet ikke læste bøger, de var bare sådan nogle, der læste på universitetet, og når de så var færdige der holdt de op med at læse. De kom hurtigt ud af forretningen igen …

old books

Det er ærgerligt, for han har virkelig fine bøger. Bl.a. den smukke Jane Austen samling fra The Folio Society på billedet nedenfor. Hvem der dog bare havde haft plads i kufferten *suk*

Men jeg fik da et par (eller tre) bog-skønheder med mig hjem. Dem får I at se til næste book haul 🙂

old books

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

This field is required.

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.

2 thoughts on “Fine Books i Palma

Comments are closed.