Cover Battle: A Court of Thorns and Roses

a court of thorns and roses cover battle

Som så mange andre er jeg blevet grebet af A Court of Thorns and Roses-serien. Selvom jeg egentlig ikke var stor fan af den første bog i serien. Jeg læser serien på e-bog og har ikke anskaffet mig bogen i en ‘rigtig’ fysisk udgave som jeg ellers plejer. En af grundende dertil er, at jeg var lidt skeptisk over for bogen. En anden er, at jeg synes coveret (det til venstre) er rædselsfuldt. Jeg synes det er trash og helt aldeles frygteligt. Derfor har jeg holdt mig e-bogen.

Og så faldt jeg lige over det tyske cover på Goodreads (den til højre). Det er sgu pænt! Normalt er jeg ikke glad for fotos af mennesker på coveret af en bog, men her er det på så lang afstand og det ligner lidt en tegning, så det generer mig ikke. Jeg kan virkelig godt lide farverne og den stemning, der emmer på coveret. Hvis bare jeg kunne læse på tysk …

Hvad synes du om de to covers? Og hvilket kan du bedst lide?

Sherlock Holmes Vs. Dracula

You think that you have faced all the terrors that the world has to offer, Sherlock Holmes, but you have barely scratched the surface.

sherlock dracula

Titel: Sherlock Holmes Vs. Dracula
Forfatter: Loren D. Estleman
Først udgivet: 1978
Antal sider: 196

Stort potentiale, ringe udført – lidt af en skuffelse.

visuel boganmeldelse

Sherlock Holmes møder Dracula. Sikke et sjovt koncept! Jeg glædede mig sådan til at læse om Sherlocks hyggelige omend dystre London og hans møde med Count Dracula. Jeg så disede gyder, Sherlocks kringlede hjerne, Draculas vanvid og Dr. Watson med hvidløgsranker for mig.

Jeg blev slemt skuffet. Den startede fint nok, men udviklede sig desværre i en lidt kedelig retning. Bogstavelig talt. Jeg kedede mig langt hen ad vejen. Store dele af bogen er genfortælling af Bram Stokers Dracula. Og Sherlocks rolle er mere som observatør end detektiv, hvilket var lidt af en skuffelse.

Så det blev ikke den spooky Halloween-læsning jeg ellers havde sat mig til rette og håbet på i min senoktober-læsning. Hvis du leder efter en spooky læseoplevelse, vil jeg anbefale, at du læser noget andet i stedet – fx en rigtig Sherlock Holmes roman som The Hound of the Baskersville.

Decembers Magiske Læseliste

jule bøger

Jeg elsker elsker ELSKER december. Jeg elsker, at der er pyntet op på gaderne (det er så fedt at bo i byen!), at man godt må spise småkager hele tiden, og at der er flotte lys over det hele. Mit arbejde er også mere magisk i december. Vi har nisseleg, juletræsfest hvor ens børn kan møde julemanden (som faktisk er den rigtige julemand) og et juletræ, der hedder Torben, som giver gaver hver dag. Her hjemme har jeg pyntet min bogreol, Edith har lagt beslag på juletræet, jeg har tændt lys i mine bedsteforældres julekirke og benytter enhver lejlighed til at sætte en af mine mange jule-playlister på.

Det inviterer til hyggelig og magisk læsning … her er de bøger jeg skal hygge mig med i december:

Let it Snow: er tre julehistorier af John Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle. Jeg skal læse den med nogle Goodreads-venner og glæder mig til en ægte julebog. Mine forventninger er dog ikke så høje, da den har fået blandede anmeldelser.

Little Women: En klassiker som emmer af julestemning, selvom det egentlig ikke er en julebog. Jeg er faktisk allerede tyvstartet med den på lydbog, og nyder dens langsomme tempo.

A Court of Mist and Fury: Fortsættelsen til ACOTAR. Den har intet med jul at gøre, men jeg er SÅ grebet af den, og har et boy-crush jeg lige skal se, hvad ender med.

Harry Potter and the Order of the Phoenix (5’eren, hvis du skulle være i tvivl): Det er blevet en tradition, at jeg læser en Harry Potter hver december. Traditionen startede, da Edith blev født og jeg slet ikke kunne være i mig selv pga. hormoner, kolik og fødselsreaktion. Harry Potter hjalp mig med at finde ro og tryghed. Jeg har aldrig før (eller siden da) oplevet, at en bog kunne hjælpe mig på den måde, og jeg minder mig selv om det hver december.

Så mangler vi bare sne og juleferie. Og nogle flere timer i døgnet …

Hvad skal du læse i december? Og kan du anbefale mig nogle gode julebøger?

Mit Efterår i Bøger

bøger

bøger

efterår bøger

Mit efterår har været præget af travlhed. Lejlighedskøb, møder i banken, fødselsdage (Edith fyldte 2 år!), baby-besøg (jeg har 3 veninder der har fået babyer næsten samtidig) og arbejde har slugt timerne og dagene. Vi har haft aftale-stop i en måneds tid og har forsøgt at skrue helt ned for støj i hverdagen. Det har egentlig ikke så meget været mig, der har haft behov for det, men det har været en nødvendighed for Niels Peter og Edith. Og det har føltes godt at skrue farten ned. Selv mine lydbøger er blevet indstillet til normal hastighed. Og jeg har haft nogle skønne læsestunder:

I efteråret læste jeg: 8 bøger (2.476 sider):

Seven Gothic Tales af Isak Dinesen, 370 sider, 3 stjerner, hardback
Number 11 af Jonathan Coe, 351 sider, 3 stjerner, lydbog
Tales of the Jazz Age af F. Scott Fitzgerald, 227 sider, 4 stjerner, hardback
Sherlock Holmes Vs. Dracula af Loren D. Estleman, 206 sider, 2 stjerner, paperback
Villette af Charlotte Brontë, 451 sider, 3 stjerner, lydbog
To Kill a Mockingbird af Harper Lee, 309 sider, 4 stjerner, lydbog
A Court of Thorns and Roses af Sarah J. Mass, 416 sider, 3 stjerner, e-bog
We Have Always Lived Lived in the Castle af Shirley Jackson, 146 sider, 5 stjerner, paperback

Bedste læseoplevelse: Uden tvivl We Have Always Lived in the Castle af Shirley Jackson. Helt perfekt og finurlig. Elskede den og vil anbefale den til alle!

Mest skuffende læseoplevelse: ‘Sherlock vs. Dracula’ var fuld af potentiale, men håbløs kedelig og intetsigende.

Længste bog: ‘Villette’ var den længste bog – og sjovt nok også den bog, hvor der skete mindst.

Korteste bog: We Have Always Lived Lived in the Castle var den korteste bog, men også den der rørte mig mest.

Judge by the cover: hvilken bog var den smukkeste? Jeg ved ikke, om prisen skal gå til den smukke Seven Gothic Tales fra Folio Society eller den henrivende Tales of the Jazz Age. Begge er helt utroligt smukke. Det må blive uafgjort.

Hvilken af efterårets bøger håber jeg at genlæse en dag? We Have Always Lived Lived in the Castle SKAL genlæses en dag. Nogle af novellerne i Tales of the Jazz Age kunne også være hyggelige at læse igen.

Bøger jeg opgav: Jeg faldt over en lovende og ganske pæn bog i min bogreol, da jeg ryddede op i mine bøger: All the Sad Young Literary Men. Den viste sig at være dræbende kedelig og er ikke rigtig nået videre end 25 sider. Så den skal nok snart finde et nyt hjem, hvor der er nogen, der forstår den.

Hvilke nye forfattere har fanget min interesse: Shirley Jackson – hun skal være et fast indslag på min læseliste hvert efterår omkring Halloween. Basta!

Status på læse-mål: Jeg har so far læst 38 ud af 40 bøger, og er i følge Goodreads 2 bøger foran, hvis jeg skal nå mit mål.

Yndlings karakter: Rhysand fra A Court of Thorns and Roses – hello boy-crush!

Nu skal jeg læse: i december skal jeg læse nogle magiske bøger, i januar nogle helt nye bøger og i februar nogle romantiske bøger. Det bliver godt!

Hvilken bog var den bedste du læste i efteråret?

A Court of Thorns and Roses

a court of thorns and roses

Titel: A Court of Thorns and Roses
Forfatter: Sarah J. Maas
Først udgivet: 2015
Antal sider: 416
Sådan starter den: The forest had become a labyrinth of snow and ice.

Denne utrolig populære genfortælling af ‘Skønheden og Udyret’ er en fantasy-roman, der efterlod mig med meget blandede følelser.

visuel boganmeldelse

Feyre lever i fattigdom med sin far og sine to forkælede søstre. En dag, da hun er på jagt, kommer hun til at slå en elver ihjel. Som straf bliver hun taget fra sit hjem og må leve sit liv i elvernes verden på Tamlins slot. Tamlin som bærer en maske og over hvem der hviler en sort magi som kun ægte kærlighed kan ophæve.

Det er længe siden jeg har været så splittet om en bog. På den ene side havde jeg store forhåbninger. Jeg har længe ledt efter en fantastisk YA fantasy – sådan en man bliver helt opslugt af. De mange rosende anmeldelser af A Court of Thorns and Roses (ACOTAR) gav mig håb. Jeg var også ret begejstret for konceptet: en genfortælling af Skønheden og Udyret – men med et sexet og voksent twist. Coveret gjorde mig dog mistænksom; det er virkelig tacky og slet ikke min smag (yes, I judge by the cover).

Bogen imponerede mig ikke synderligt og læseoplevelsen var ret skuffende. Her er nogle eksempler på ting, der ikke fungerede for mig:

  • ACOTAR er evigheder om at komme i gang, og selvom der egentlig var en del action i den første halvdel kedede jeg mig bravt. Så meget, at jeg overvejede helt at opgive den.
  • Der er så mange huller i historien og så meget der bare ikke hænger sammen. Fx selve romanens udgangspunkt: den fattige pige Feyre (vores hovedperson) slår en fe ihjel, og må betale med sit eget liv. Så derfor føres hun til et slot, hvor hun skal leve i luksus til sine dages ende – mens der bliver sørget for, at hendes familie har alt, hvad de har brug for. Den ‘straf’ giver ingen mening! Ja, vi får en forklaring til aller sidst i historien, men det er meget lang tid at læse med en wtf-følelse. Især fordi Feyre selv ikke under sig synderligt.
  • Persongalleriet er frygteligt. De mest uptight karakterer jeg længe har mødt mellem linjerne. Der er ingen humor, ingen kant. Især Feyres kærlighedsinteresse, Tamlin, var så tør, at det knasede når hans klør kom ud (ja, han har klør). Lucien, Tamlins ven, var lidt sjovere, og jeg havde meget hellere set Feyre og ham sammen. Det ville have været et interessant twist.
  • Feyre bliver ved med at gøre dumme ting og hun fatter ikke en bjælde af noget som helst. Som i “jeg har fået at vide, at det er dødsens farligt at forlade mit værelse, så jeg smutter lige ned i køkkenet efter en cookie”.
  • Feyre er en martyr. Ja, hun har lovet sin mor på hendes dødsleje, at hun ville passe på sin far og to søstre. Men det betyder ikke, at hun skal være deres slave og finde sig i hvad som helst fra deres side. Tværtimod ville hun passe bedre på dem ved at lære dem at jage, så de ikke dør af sult, hvis der sker noget med hende.
  • Romanen er meget overforklaret. Hver eneste handling bliver penslet ud og følelser bliver gentaget og forklaret igen og igen.
  • Det er meningen, at ACOTAR skal være hot. Men vores helt, Tamlin, er iført maske og han har lange negle. Og virkelig dårlig humor. Så der er intet boy-crush at hente fra min side.

Det var mine tanker gennem den første halvdel af ACOTAR. Men da jeg var lidt over halvvejs skete der noget. Plottet blev rent faktisk interessant og spændende! Pludselig var ACOTAR den pageturner jeg havde ledt efter. Ja, der var stadig ting, der ikke hang sammen og jeg bliver aldrig team-Tamlin, men romanen fik lidt kant. Og nogle flere ganske interessante karakterer (Rhysand!). Derfor har romanen sneget sig op på 3 stjerner. Jeg blev faktisk så grebet, at jeg købte 2’eren med det samme. Er allerede godt i gang og er hooked!