3 mini-reviews: Murakamis debut, feministisk genfortælling og skuffende 3’er i hypet fantasy

Wind / Pinball af Haruki Murakami

Plot: To korte romaner af Murakami dengang han stadig var grøn som forfatter. Historierne handler begge om en bestemt persons venskab med ‘Rotten’.

Det kunne jeg rigtig godt lide: Begge historier var på hver deres måde klassisk Murakami; ensomhed, mystik og musik. Der var nogle sjove detaljer og stemningsfulde øjeblikke. Men …

Det var jeg knap så vild med: … historierne var noget værre rod. Jeg synes, at det skinner igennem, at Murakami her er nybegynder og endnu ikke helt har luret, hvordan man strikker et plot sammen. Fortællingerne hoppede rundt, og der blev eksperimentet på anstrengt vis.

Jeg vil anbefale bogen til Murakami-fans – alle andre skal holde sig langt væk.



The Surface Breaks af Louise O´Neill

Plot: En feministisk genfortælling af H.C. Andersens ‘Den Lille Havfrue’. Den handler i bund og grund om en kvinde, der laver om på sin krop for at opnå kærlighed. Den handler om en kvinde, der ofrer alt for kærligheden og glemmer sig selv. Om kvinder der gennemgår smerte for at blive accepteret. Om kropsforagt, undertrykkelse og om at finde sin stemme.

Det kunne jeg rigtig godt lide: Jeg havde store forventninger til denne bog eftersom den er skrevet af Louise O’Neill: geniet bag den skræmmende ungdomsroman Hun Bad Selv om det. Jeg forestillede mig, at hendes brutale realisme ville være perfekt til genfortælling af det klassiske og tragiske eventyr om den lille havfrue, der gennemgår voldsom smerte for at vinde sit livs kærlighed. Og jeg blev ikke skuffet! Jeg var fuldstændigt grebet af historien, nød kreativiteten, opfindsomheden og den brutale historie. Jeg elskede hovedpersonens udvikling, bogens feministiske vinkler – og den kære lille reference til Hun Bad Selv om det var så fin og diskret placeret. Og jeg var så spændt på slutningen: får vi den romantiske slutningen som Disney gav os eller H.C. Andersens hardcore ingen-kære-mor slutning? Hvad finder hun på? Jeg røber intet … (men OMG en slutning!!!)

Det var jeg knap så vild med: Jeg skulle til at pointere noget halv-negativt, men det satte bare yderligere tanker om historien i gang hos mig, og fik mig til at se, hvor fin den er. Så nej, jeg har ikke noget negativt at sige.

Jeg vil anbefale den til alle.


A Court of Wings and Ruin af Sarah J. Maas

Plot: Det kan jeg desværre ikke afsløre uden at spoile 1’eren og 2’eren.

Det kunne jeg rigtig godt lide: Jeg kunne godt lide, at karaktererne havde lidt dybde. Og Rhys var sjov i ny og næ. Og jeg har stor respekt for det univers som Sarah J. Mass har opbygget.

Det var jeg knap så vild med: Historien kedede mig. Jeg var et halvt år om at slæbe mig igennem den. Plottet var spækket med krigssnak og alle mulige komplekse detaljer som jeg havde svært ved at holde styr på (og det hjalp absolut ikke, at jeg var så længe om at læse den). Sproget var helt forfærdeligt; jeg skriger, hvis jeg skal høre sætningen “I gave him a vulgar gesture” igen (og det er jeg ikke den eneste, der fik nok af – se fx denne anmeldelse). Og nu vi er ved emnet; jeg kommer aldrig til at holde af Feyre, vores heltinde. Hun bliver dog overgået af sine skrækkelige søstre (som minder meget om Feyre i den første bog).

Jeg er træt af martyrer, jeg har fået nok af hysteriske søstre. Det er slut mellem mig og Sarah J. Maas. Vi havde en lidenskabelig affære i den forrige bog som jeg altid vil tænke tilbage på med glæde, men nu er citronen i den grad blevet presset for al saft og smag. Det er simpelthen for kedeligt.

5 bøger, der har fået mig til at ugly-græde

Jeg bliver aldrig hende, der lader en lille tåre løbe stille ned ad kinden imens huns læser en sørgelig bog. Jeg er derimod hende, hvis ansigt bliver rødt og sammenkrøllet. Og som har seriøse problemer med at læse videre fordi alt ses igennem en tåre/mascara-tåge. Jeg er en ugly-græder.

Her er 5 bøger, der har fået mig til at ugly-græde:

  • Det jeg Elskede af Siri Hustvedt
    En af mine yndlingsbøger af en af mine yndlings forfattere: dygtige Siri Hustvedt. En skøn roman om venskab, kærlighed, sorg og ensomhed. Jeg kan ikke fortælle, hvad der fik mig til at ugly-græde uden at spoile. Men der sker NOGET. Af den slags som gør, at jeg aldrig vil kunne læse bogen igen. Desværre.
  • The Fault in our Stars af John Green
    Her er der vist ingen chance for at spoile: jeg stortudede mig igennem romanen om den kræftramte Hazel. Jeg var helt ødelagt og udmattet bagefter. Filmen kan også gøre tricket, hvis du ikke orker at tude i så mange timer. Det gode ved John Green er, at han også får en til at grine mellem alle tudeturene, så man får nogle små lyspunkter.
  • One Day af David Nicholls
    Den perfekte blanding af romantik, humor og sorg, der fik mig til at stor-tude. Romanen er ret specielt sat sammen: Dexter og Emma møder hinanden i 1988 og herefter følger vi dem på netop denne dag, år efter år. Den er også filmatiseret – den har jeg dog stadig til gode. Og ligesom med ‘Det Jeg Elskede’ kan jeg ikke afsløre, hvad der fik mig til at ugly-græde uden at spoile.
  • Ud af ensomheden af Benedict Wells
    En meget smuk fortælling om sorhttp://livetidukkehuset.blogspot.com/” rel=”noopener” target=”_blank”>Sascha og at vi begge ugly-græd over den: vi opdagede på Instagrams story, at vi begge sad og brølede over den 😀
  • The Time Traveler’s Wife af Audrey Niffenegger
    En smuk og mystisk bog, om en mand, der ufrivilligt rejser frem og tilbage i tiden i sit eget liv. En rørende, original og til tider trist bog, der dolkede mit stakkels hjerte.

Hvilke bøger har fået dig til at ugly-græde?

Mit forår i bøger, 2018

Mit forår har været omskifteligt og turbulent. Der har været flytte-kaos, renoverings-stress, sne, sommer, frygten for log-out, readathon, bogbloggerevent arrangeret af dygtige Julie the Book Cat og en masse bloggeri. Og så fik jeg lov til at møde Murakamis danske oversætter.

Jeg var i slutningen af vinteren/starten af foråret tvunget til at holde pause fra bloggen i ca. halvanden måned, og det var helt ubeskriveligt fedt at få tid til det igen. Måske er det egentlig meget sundt med blogge-pause. Jeg kom i hvert fald tilbage med fornyet energi og i flere uger havde jeg ikke lyst til andet end at blogge og tænke over koncepter til bloggen. Jeg satte mig for at undersøge hvem læserne på bloggen er, og blev både inspireret til nye måder at gøre tingene på og bekræftet i, at jeg havde gang i nogle fede koncepter.

Jeg har kigget tilbage på da bloggen også handlede om klædeskabet og fik en trang til at genindføre det – bare på en ny måde. Og så har jeg læst en masse bøger:

I foråret læste jeg: 12 bøger:


6 stjerner:
The Surface Breaks

5 stjerner:
Rynkekneppesygen
The Age of Innocence

4 stjerner:
Morning Star
The Night Watch
Provinspis
Desire

3 stjerner:
Til Døden os Skiller

2 stjerner:
The Midnight Dance
Sandcastle Empire
‘Hun’ & ‘Ham’
A Court of Wings and Ruin

1 stjerne:
Ingen, heldigvis

Bedste læseoplevelse: Uden tvivl The Surface Breaks af Louise O’Neill. Det er en feministisk genfortælling af ‘Den Lille Havfrue’ – og den sparker røv!

Mest skuffende læseoplevelse: Jeg havde store forventninger til A Court of Wings and Ruin fordi jeg ELSKEDE 2eren. Men 3eren var dræbende kedelig og jeg måtte tvinge mig selv til at læse den færdig.

Bøger jeg opgav: The Wings of the Dove af Henry James. Jeg gik i gang med den på lydbog og den fangede mig slet ikke. Jeg glemte hele tiden at lytte ordentligt efter og følte mig ikke motiveret til at lytte videre.

Antal blogindlæg: 28 – ret godt sammenlignet med de 10 indlæg jeg udgav i løbet af vinteren.

Yndlings karakter: Ida fra Provinspis stjal mit hjerte. Det sjove er, at vi nok ikke ville kunne udstå hinanden IRL.

Hvilken af forårets bøger håber jeg at genlæse en dag? The Age of Innocence skal bare genlæses med jævne mellemrum. Det var tredje gang jeg læste den og absolut ikke sidste gang.

Hvilken bog havde det smukkeste cover? The Midnight Dance er bare så flot. Hvis den ikke havde været så flot, havde jeg kylet den ad helvedes til for længst. Den er virkelig dårlig. The Surface Breaks er også virkelig smuk – og historien holdt hele vejen igennem.

Hvilke nye forfattere har fanget min interesse: Louise O’Neill fangede min opmærksomhed med Hun Bad Selv Om Det, men med The Surface Breaks har hun slået sig fast som en forfatter jeg skal læse alt med. ALT!

Currently Reading & Wearing #4

For et par uger siden var jeg til et Murakami event, hvor jeg var så heldig at modtage Murakamis nye roman, Mordet på Kommandanten – en idé viser sig. Jeg er omtrent 100 sider inde i romanen og elsker dens tempo og detaljer. Den starter med sær mystik og slår så over i hverdagsagtige beskrivelser af en ensom skæbne. Romanen tager sig sin tid, og det var lige det jeg trængte til: læsningen føles på en måde meditativ med den nærmest poetiske dvælen ved detaljerne og hverdagsbeskrivelserne. Jeg har i sinde at trække læseoplevelsen ud, smage på ordene, sænke skuldrene og trække vejret dybt mellem linjerne.

Kjolen jeg har på er fra Topshop på Oxford Street – samme shoppetur, hvor jeg købte den kjole jeg havde på i sidste omgang Currently Reading & Wearing. Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle jer, hvilket mærke det er, men kjolen ligger i skrivende stund i vasketøjskurven i det værelse, hvor Edith sover – og jeg skal ikke risikere at vække hende 😉

Mommy-talk: Sådan finder jeg tid til at læse


“Hvordan finder du tid til at læse så mange bøger?”

Det er det spørgsmål jeg oftest bliver stillet. Jeg har ikke ét overordnet svar/råd. Jeg har mere en masse små tricks som jeg har fundet på hen ad vejen. Udfordringen er, at i takt med at Edith vokser og ændrer sig, har jeg hele tiden skulle finde på nye tricks til at få smuglet lidt læsning ind. Nu har Edith dog nået en alder, hvor hun er mere stabil og ikke tager de der kæmpe udviklingsspring. Nu kan jeg bedre læne mig tilbage og nyde de velafprøvede læse-tricks. Og jeg er nået et sted, hvor jeg kan dele mine erfaringer med omverdenen.

Kort sagt: Jeg vil nu prøve at komme med nogle tips og tricks ud fra de erfaringer jeg har gjort mig gennem mine 2.5 år som læsende mor:

  • Accepter, at du ikke kan læse i lange uafbrudte strækninger
    Uden at acceptere dette kommer du nok ikke så langt. Børn larmer, forstyrrer og er uforudsigelige. Og at læse 10 x halvanden side er 10 x bedre end slet ikke at læse noget.
  • Hav altid en bog inden for rækkevidde
    Igen, børn er uforudsigelige: du ved aldrig hvornår de går i selvsving over en gravko og helst ikke vil have, at du blander dig i legen. Så er det smart at have en bog i tasken.
  • Læs e-bøger på telefonen
  • Ja, e-bøger mangler den der følelse som kun det at sidde med en rigtig bog kan give dig. Men e-bøger er faktisk ret smarte. Hvis man fx har et barn, der er evigheder om at blive puttet om aftenen, så er det smart, at man kan læse på sin telefon imens man holder i hånden / aer over panden / nusser på ryggen. Det gode ved e-bøger er, at:

    1. du kan holde og bladre med én hånd
    2. du kan læse i mørke
    3. du kan vælge sort baggrund og svag lysstyrke så skærmen ikke generer barnet

  • Læs lydbøger
    Lydbøger er fantastiske muligheder for at få sneget læsning ind i hverdagen: fx til og fra arbejde, i forbindelse med rutinepræget arbejde, kedelige opgaver i hjemmet osv. En enkelt gang har jeg også haft en lydbog i det ene ører, imens jeg puttede Edith – men her foretrækker jeg e-bøger, så jeg ikke skal have høretelefoner med (keep it simple). Da Edith var baby, fik jeg desuden lyttet til mange bøger imens jeg gik tur med barnevogn.
  • Lær at slå op med bøger
    Hvis den bog du læser ikke fanger dig, så drop den. Dårlige bøger og stædig pligtlæsning dræber glæden ved bøger og stjæler tid fra alle de gode bøger du kunne læse i stedet. Og de får dig ofte til at fravælge læsning til fordel for fx TV.
  • Giv dit barn lidt space
    Selvfølgelig skal vi være til stede over for vores børn når vi er sammen med dem. Men man behøver ikke at være 100 % til stede 100 % af tiden. Og man behøver ikke at nedstirre sine børn når de er på legeplads. Jeg har fx altid bog med, når jeg er i gården med Edith. Noget af tiden leger vi sammen og noget af tiden leger hun for sig selv imens jeg læser. Jeg har udviklet en bestemt teknik til at holde bogen i en vinkel, hvor jeg kan holde øje med hvad hun laver samtid med at jeg læser.

    Det kræver så:

  • Lær at multitaske
    Ja, jeg har formået at skubbe Edith afsted på hendes plasticbil i gården, imens jeg læste i min bog og holdt øje med, at vi ikke kørte ind i nogen. Og jeg har fået serveret forrygende sandkage på sandkassens kant med en bog i hånden.
  • Book læsetid i kalenderen
    Nogle gange er det rart bare at kunne læse uforstyrret. Mit råd er at få nogle til at hente dit afkom fra institution ind i mellem og tag et smut på café og læs uforstyrret. Bare en halv time kan føles fantastisk afslappende.
  • Spring Netflix over ind i mellem
    Mange føler, at de er for trætte om aftenen og ikke orker at læse. Så ser de serier i stedet. Jeg elsker selv at se serier og har både Netflix og HBO. Men ind imellem foretrækker jeg en læseaften. Også selvom jeg er træt. Det er nemlig en vanesag: Hjernen kan bedst lide at gøre det den er vant til, så skal den bruge mindst mulig energi. Og hvis du ikke er vandt til at læse, så vil det også kræve meget mere energi af dig at læse. For mig er det faktisk lige så afslappende at læse som at se TV – fordi min hjerne er vant til det.

    Og til sidst et råd til, hvordan du kan finde dine egne tricks:

  • Læs en sikker pageturner
    Jeg har haft perioder, hvor jeg har haft svært ved at finde plads og overskud til at læse. Så er jeg gået i gang med en bog, der har grebet mig fuldstændigt og som jeg ikke kunne lægge fra mig. Uden at tænke over det, fandt jeg måder, hvorpå jeg kunne snige lidt læsning ind. Disse tricks blev pludselig til naturlige vaner i min hverdag, og jeg tog dem med mig til den næste bog – også selvom det ikke var en bog jeg var helt opslugt af.

Hvad er dine bedste læse-tips?