Titel: Daughter of Smoke and Bone
Forfatter: Laini Taylor
Først udgivet: 2011
Jeg vil anbefale bogen til: Dig, der er på jagt efter en lidt anderledes YA-fantasy
Sådan starter den: Walking to school over the snow-muffled cobbles, Karou had no sinister premonitions about the day.
3 af 5 stjerner
Udadtil er Karou en normal pige, der studerer kunst i Prag, og hvis kæreste har været hende utro. Men hendes hår er blåt, selvom hun aldrig farver det, og hendes tegninger af eventyrlige væsner er ikke tegnet ud fra fantasien. Hun lever et dobbeltliv. Selvom hun virker til at være helt alene, er hun tilknyttet en familie af sære væsner, der sender hende rundt i verden gennem magiske døre på små underlige opgaver som hun aldrig helt forstår. Hun står med et ben i hver verden; en skjult verden, der bliver holdt delvist hemmelig for hende, og en verden, hvor hun aldrig helt vil passe ind. En nat lukkes de magiske døre på uforklarlig vis, og Karou møder en smuk engel som hun føler sig draget af, og som måske har svaret på, hvem hun er.
(…) the way loneliness is worse when you return to it after a reprieve – like the soul’s version of putting on a wet bathing suit, clammy and miserable.
‘Daughter of Smoke and Bone’ er på mange måder en yderst gennemført roman med et meget kreativt univers. Det var næsten lidt for kreativt til min smag. Man bliver præsenteret for så mange mystiske væsner og historier, at det bliver en anelse flippet. Jeg savnede, at der blev skruet ned for de mange væsner og sagn, og i stedet dvælet lidt mere ved detaljerne. Bogen skiftede stil mange gange igennem handlingen. I starten føltes den som en hyggelig ungdomsroman. Her nød jeg scenerne på skolen, beskrivelserne af deres kunstprojekter og den hyggelige café, hvor Karou spiste gryderetter med sin bedste veninde. Så bliver vi flået væk og kastet ind i det magiske univers som jeg egentlig ikke fandt særlig interessant. Og kærlighedshistorien sagde mig ikke så meget – jeg manglede lidt et boy-crush. Er bare ikke til engle. Også selvom de er ekstremt bredskuldrede.
Overordnet set var det en spændende, original og velskrevet historie. Men der var enkelte steder, hvor jeg mistede interessen og kunne glemte alt om bogen i flere dage. Jeg tænker nu kærligt tilbage på den som en god læseoplevelse, men har ikke behov for at læse videre i serien.
Åh, jeg har ellers hørt virkelig meget godt om den serie! Selvom din anmeldelse måske ikke er ovenud begejstret, så har du alligevel lige genvakt min trang til at læse den, hehe 🙂
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk
Jeg er ked af, den ikke ramte helt plet hos dig! Jeg er bare en kæmpe sucker for Taylors smukke, smukke sprog.
Der er også mange gode elementer i den.
Desværre ikke min kop te :-/