Bookworm’s Bookclub: Hvad skal vi læse i december?

Jeg skal så småt til at forberede Bookworm’s Bookclubs tredje fælleslæsning. Jeg har tidligere spurgt ind til jeres præferencer, og vil denne gang vælge noget, der ligger lidt uden for jeres comfort zone: nemlig ungdomslitteratur. Men til gengæld vil jeg lade jer være med til at bestemme, hvilken bog vi skal læse: Jeg har valgt tre bøger som I kan stemme på – den, der får flest stemmer bliver valgt til fælleslæsning.

Her kommer der lidt (fra Saxo) om de tre bøger og til sidst kan I stemme på den I helst vil læse sammen:

Knivens Stemme af Patrick Ness:
Første bind i hæsblæsende og velskrevet trilogi af YA-mesteren Patrick Ness. For fans af The Hunger Games, Divergent og The Maze Runner.
Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj.
En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd til en mand, opdager han sammen med sin hund, Manchee (hvis tanker, Todd også kan høre – om han vil det eller ej), et område med total stilhed. De opdager, at byen, hvor privatliv er umuligt, gemmer på en forfærdelig hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve.
Filmen baseret på bogen får dansk biografpremiere i marts 2019 og har bl.a. Daisy Ridley, Tom Holland, Nick Jonas og Mads Mikkelsen på rollelisten.


Hazel Wood af Melissa Albert:

Original fantasyroman med et eventyrligt twist á la Tim Burton.
Kulsort uheld har altid forfulgt 17-årige Alice og hendes mor. For at holde sig et skridt foran har de derfor været på farten det meste af Alices liv. En dag dør Alices mormor alene på sit gods, Hazel Wood. Hun var lidt af en enspænder og kultforfatter til en samling dystre eventyr. Samtidig bliver Alices mor bortført af et væsen, som hævder at være fra Hinterland – den grusomme, overnaturlige verden, hvor Alices mormors eventyr foregår. Det eneste spor, Alice har fra sin mor, er en seddel med beskeden: “Hold dig væk fra Hazel Wood”

Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder af Benjamin Alire Sáenz:
Aristoteles er en vred ung mand med en bror, der sidder i fængsel. Dante er den type, der ved alt, og som har en usædvanlig tilgang til livet.
Da de to mødes tilfældigt, har de ved første indtryk ikke noget til fælles. Men da de begynder at tilbringe tid sammen, opdager de, at de har et helt særligt venskab – af den slags, der forandrer liv og varer for evigt.
Sammen lærer de de allervigtigste sandheder om sig selv og om hvem, de gerne vil være.
Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder er allerede en ny-klassiker i YA-litteraturen.

Lyder de ikke gode? Er der især én du gerne ville læse i Bookworm’s Bookclub til december? Så stem her:

Jeg glæder mig til at se, hvad I vælger! I kan stemme indtil den 22. oktober!

Disclaimer: Indeholder anmeldereksemplar, så dette er faktisk en reklame, hvilket jeg skal gøre dig opmærksom på.

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

This field is required.

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.

One thought on “Bookworm’s Bookclub: Hvad skal vi læse i december?

Comments are closed.