Da Irregular Choice lancerede en Alice i Eventyrland skokollektion var jeg betaget, imponeret og lettere hovedrystende. Deres sko er for vanvittige! Men passer også godt til Alice i Eventyrlands skøre univers. Da Irregular Choice kort efter meldte ud, at der også ville komme en Askepot skokollektion blev jeg ellevild. Et eventyr, hvor sko spiller en afgørende rolle – det virker så oplagt! Og nu er den her: Irregular Choice’s Cinderella Collection:
A Glittering Entrance (elsker den måde sølvglimmeret går over i det blå):
So This is Love (så fint med fugle og det mønster man kan ane i baggrunden):
Call Me Cinders (den er hæslig!):
Ugly Sisters (med tryk på ugly – kønne er skoene ikke):
Bibbidi Bobbidi (bliver aldrig glad for print på sko og tøj – det virker som en letkøbt løsning):
Sparkling Slipper (SÅ smuk! Fås også i sort og guld):
Jeg er desværre blevet lidt skuffet. Jeg havde håbet på en sko, der mindede lidt mere om Askepots sko til ballet i Disney’s tegnefilm. Måske lidt a la en mellemting mellen den første og sidste sko her i indlægget – bare uden sløjfe og den slags. Men så ville det måske ikke være en rigtig Irregular Choice sko.
Jeg havde også forventet lidt mere kreativitet. Alice i Eventyrland-kollektionen var meget kreativ. Jeg havde håbet på en rigtig fin græskar/guldkaret-sko. Måske en i elegant guld foran og så mere græskar-agtig bagtil – så man fik illusionen af, at græskaret var ved at blive til en karet. Det ville også have været fint, hvis de havde leget lidt mere med ‘blive klædt på af fugle’-konceptet. Fx med en sløjfe foran med små fugle i enderne – så det kunne se ud som om sløjfen blev bundet af fugle.
Men jeg er stadig begejstret over de her limited edition kollektioner, og håber, at de vil lave flere eventyrsko i fremtiden 🙂
Hvad synes du om kollektionen?
EJ, hvor er de bare fine! 😀
Jeg er vild med ‘sparkling slipper’ men det var jo næsten umuligt at få fat i dem. :/ ihvertfald med mindre de får flere. Jeg sad i kø i 1,5 time for at komme på shoppen i fredags, blot for at opdage at de var udsolgt i de fleste størrelser. Måske de får flere? Jeg ejer et par IC sko og elsker dem. Skal helt sikkert ind deres butik, når jeg skal til London i december. 🙂
Der er godt nok enormt stor forskel på kønheden af deres sko. 😀
Enig i mange af dine kommentarer, og det er den her slags sko der gør jeg ville ønske jeg kunne gå i høje hæle.
Ja, ikke?
Ej, hvor ærgerligt! Jeg så godt, at det var helt umuligt at komme ind på deres hjemmeside da kollektionen kom online.
Og jeg elsker deres butik på Carnaby Street i London! De har også en lille butik i Camden Town, men det er ikke helt det samme.
Ja, der er nogle rædsler imellem skønhederne.
Jeg må finde Carnaby Street! 🙂
Den ligger lige ved Oxford Circus 🙂