Det var et stolt øjeblik da Edith første gang viste interesse for bøger (altså ud over at prøve at spise dem). Første gang hun begyndte at vende siderene med sine buttede hænder og kigge interesseret på siderne. Nu fortærer hun 5-10 bøger hver eneste dag, peger ivrigt på dem og bladrer frem og tilbage.
At købe bøger til en tumling er lidt af en jungle. Her er nogle erfaringer jeg har gjort mig undervejs:
Bøger i klare farver og enkle illustrationer fanger bedst hendes opmærksomhed. Som fx Mumi’s lille bog med modsætninger.
Bøger med detaljer man kan undersøge med hænderne er ret populært. Fx Rødhætte-bogen (se øverste billede), bøger med dyrepels man kan føle på eller den fine Den sultne larve Aldrig-mæt.
Og så er der bøgerne jeg har et had-kærlighedsforhold til: bøger med knapper, der siger lyde, når man trykker på dem. Hun elsker dem, men hvor er det anstrengende at lytte til ringklokker, båt-horn, æsler og udrykning efter en lang dag på job …
Men man ofrer sig for sin mini-bogorm 🙂
Åh, så fint og sødt indlæg. Lykken må være at have et bogglad lille menneske at dele pap- og pegebøger med 🙂
Åh en dejlig lille bogorm, den glæde må bare næres.
Det er så fantastisk! Håber, at det varer ved 🙂
Det bliver den i den grad også 🙂