Bogklubben anmelder: Til min søster

Titel: Til min søster
Forfatter: Dy Plambeck
Sponsoreret: Gyldendal har sponsoreret fælleslæsningen

I juni læste vi den populære Til min søster i min virtuelle bogklub. Det var en bog jeg havde høje forventninger til fordi den er blevet omtalt og rost så meget. Desværre blev jeg lidt skuffet over den – men det har været ret interessant at diskutere den i bogklubben fordi vi havde så forskellige opfattelser af romanen.

Romanen handler kort fortalt om Aya, der føder et barn i starten af fortællingen. Herefter hører vi om Ayas forhold til sin søster, Andrea, navnlig hvordan søsterens forhold til den voldelige Mark påvirker hende og dem.

Jeg kunne rigtig godt lide forholdet imellem søstrene, hvordan de fandt hinanden og var der for hinanden. Andreas forhold til Mark var også virkelig interessant – og det var vildt at læse om Aya og det hun havde lyst til at gøre imod Mark. Hendes had var så intenst, voldeligt og fuldstændig forståeligt.

I romanen studerer Aya J.P. Jacobsen og hans forhold til ungdomskæresten Anna, hvilket bliver flettet ind i historien. Jeg syntes egentlig, at det var interessant, men savnede alligevel noget mere dybde og sammenhæng til selve historien. Ja, der var paralleller, men de var så fluffy at det alligevel virkede malplaceret for mig.

I Til min søster er der mange intime detaljer med som man ofte ikke ser i litteratur, fx menstruation. Det var på mange måder ret befriende og mit feministiske hjerte jublede over det. Mit litterære hjerte græd dog lidt:  jeg synes ikke rigtig, at det bidrog med noget til historien eller havde noget med handlingen at gøre. Der var også mange gentagelser og jeg må indrømme, at det for mig blev lidt kedeligt i længden at læse om – især fordi jeg ikke følte, at der blev flettet ind i handlingen, men snarere satte handlingen på pause. 

For andre var det dog med til at gøre historien stærk:

I juli læser vi Hvis der skulle komme et menneske forbi, og i august læser vi Jane Eyre. Du skal være velkommen til at læse med – hvis du vil være med til at diskutere bøgerne, foregår det i vores facebookgruppe.

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

This field is required.

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.