En ting jeg ofte længes efter men også er rædselsslagen for er at genlæse yndlings bøger fra min barndom. Der er noget magisk ved de bøger man slugte råt igen og igen som barn, men ikke har læst siden.
Men min farmor fortalte mig engang en skræk-historie: hun genlæse sin barndoms-favorit som voksen, og den var gyselig (hendes ord!). Hun fortrød bitterligt. Jeg hørte den skræk-historie i en meget tidlig alder og betragter mig selv som permanent skadet.
Så det var med en blanding af angst, nervøsitet, begejstring og glæde, at jeg kastede mig over Heksens Søster; den første bog i en serie, der skræmte mig fra vid og sans som barn.
Og det var en helt anden læseoplevelse. Det var ikke uhyggeligt at læse bogen som voksen. Slet ikke. Men jeg kunne så tydeligt genkende de ting, der skræmte mig som barn, og det var sjovt at genbesøge.
Handling: Lynns storesøster opfører sig sært efter hun er begyndt at besøge den gamle, uhyggelige dame, Fru Tuggle; hun synger mærkelige sange, er aggressiv og hendes negle vokser og vokser. Judith og hendes veninde er sikre på, at Lynn er en heks og at de er i stor fare.
Jeg tror, at bogen er skrevet til børn men med den voksne læser i baghovedet. Jeg kunne gennemskue præcis, hvad der skete ‘i virkeligheden’ i bogen og se, hvordan det kunne tolkes som mega uhyggeligt for et barn. Uden at det virker plat. Det var ikke en ‘ej, tænk at jeg syntes det var uhyggeligt’-læseoplevelse; det var mere en ‘hold nu op, hvor er det godt sat sammen’-læseoplevelse.
Det er en virkelig god bog. Meget humoristisk og gennemført skruet sammen med nogle gode detaljer og sjove karakterer. Jeg elskede venskabet mellem de to piger, deres mistænksomhed overfor søsteren og deres grundige research om hekse. Forældrene var også skønne – især forfatter-moderen, hvis fantasi hovedpersonen nok har arvet.
– Mor må ikke tage af sted, hviskede Lynn. Hun skal blive hjemme! Det er her, hun hører til. Hun skal passe os!
– Mor hører til mange steder, sagde far. Hjemme er kun et af dem.
Jeg er SÅ nysgerrig efter at læse videre i serien. Jeg kan huske, at især ‘Heksens Øje’ skræmte mig mere end noget andet. Og jeg kan huske scener fra den, som jeg virkelig gerne vil genlæse med mine semi-voksne øjne. Please, Høst & Søn, genudgiver I ikke også den?
Titel: Heksens søster
Forfatter: Phyllis Reynolds Naylor
Antal sider: 141
Sådan blev bogen min: anmeldereksemplar fra Høst & Søn der har været så seje at genudgive denne lille perle.
Der var noget der lød bekendt, men synes alligevel ikke helt jeg kunne genkende bogen. Lavede en google-søgning og fandt et alternativt cover (faktisk et rimeligt creepy et), og pludselig kunne jeg huske at have læst den! Hvor er det sjovt, at blive mindet om ens tidlige læseoplevelser, som man havde glemt!!!
Ej, hvor skægt! Og sjovt som det hele pludselig kan komme tilbage 😀