Da Edith kom til verden, fik hun mange gaver. Mange af dem var firkantede og hårde. En af dem var Verdens Bedste Pelle Haleløs. Eller ‘Kattebog’ som Edith kalder den. Selvom hun egentlig er for lille til at forstå historierne (hun er 2 1/2) forstår hun brudstykker. Hun forstår fx at hunden gør katten bange, at katten bliver ked af det og at det er synd for den etc.
Og det er en af de første bøger som hun har snakket om efterfølgende og som vi har kunne mærke har påvirket hende. Hun har fx forklaret vores kat, at vi nok skal passe på hende, hun skal ikke være bange, og hvis der kommer en hund, skal hun bare sige ‘STOP!’.
Jeg tror, at en af grundende til at den virker så godt på hende, er fordi den har så skønne illustrationer; store flotte billeder i klare farver, der viser vigtige scener og udtrykker de følelser der beskrives.
Det er en af de få bøger som Edith selv beder om igen og igen – og som vi ikke bliver drevet til vanvid af at skulle læse igen og igen. Sproget er godt og den er nem at læse højt med gode emner som venskab og mobning. En børne-klassiker vi begge anbefaler!
