Der er noget magisk ved at læse en roman, hvor hovedpersonen minder om en selv. Det er en ubeskrivelig rar følelse at genkende sig selv i andres historier. At læse om samme betragtninger som man selv har gjort sig – især hvis det er noget man ikke selv har sat ord på endnu. Det kan få en til at føle sig forstået og mindre alene. Det er en af de ting, der gør litteratur så fantastisk.
Jeg er dog også meget bevidst om en anden type bøger; nemlig dem, der fungerer som vindue til et helt andet liv med andre udfordringer. Det er her, at vi lærer noget om verden. Det er her, at vi kan udvikle os som læsere og mennesker.
Her er et eksempel (som jeg ikke er særlig stolt af):
For et halvt års tid siden blev en ung mand dræbt. Han var søn til ejeren af en italiensk restaurant i nærheden af vores lejlighed. Der lå blomster uden for restauranten i ugerne efter. Folk talte om, hvor tragisk det var. Man fandt ud af, at den unge mand havde været del af noget bandeopgør. Det var som om der kom en generelt enighed om, at det nu var lidt mindre tragisk. “Nå, ja …” blev der sagt med et ‘så beder man jo om det’-udtryk.
Jeg har altid betragtet mig selv som et empatisk menneske. Men jeg må indrømme, at det også for mig føltes en lille mikroskopisk del mindre tragisk, da jeg fik at vide, at han var en del af bandekrigen. Det er ikke noget jeg er stolt af, men det var min umiddelbare reaktion.
Så læste jeg The Hate U Give. Denne fremragende ungdomsroman er det perfekte eksempel på hvordan bøger kan fungere som et vindue til et andet liv.
Bogen handler om Star, der er vidne til at hendes bedste ven bliver skudt og dræbt af en politibetjent. Efterfølgende blive han fremstillet i medierne som bandemedlem. Romanen rykkede noget i mig. Jeg kom til at tænke på skyderiet i mit kvarter og hvordan det havde syntes lidt mindre tragisk, da vi hørte ordet ‘bande’. Men efter at have læst THUG så jeg det som endnu mere tragisk end før. Hvis den unge mand virkelig var med i en bande, betyder det ikke, at hans død ikke er tragisk. Det betyder, at det tragiske i hans liv startede langt før han mistede sit liv. Der er intet lykkeligt og velfungerende menneske, der bliver bandemedlem.
Jeg er virkelig taknemmelig for at have læst en roman som denne, at føle på egen krop at ændre holdning en lille bitte smule pga. en roman.
Har du prøvet, at bøger har ændret noget i dig?
Vi lever i et samfund, som minder mere og mere om USA.
Medierne streamer konstant hvad der er ok og hvad der ikke er.
Hvem er ok og hvem ikke osv.
Nok derfor vi har lettere ved at føle som du netop beskrev om din nabos søn, der blev dræbt.
Tragisk.
Bogen lyder go, har ikke læst den.
Aften hilsner herfra:-)
Det er en virkelig god bog – og relevant. Desværre.
Lige præcis dén bog rykkede også noget i mig. De der ubevidste fordomme, man nu engang imellem har, slap grebet og gjorde mig om muligt mere empatisk. Lidt ligesom du beskriver. <3
Den kan bare noget helt bestemt, den bog!
Tak for de søde ord – og link på din blog 🙂