Så er jeg tilbage med læse- og livsupdate. Enjoy!
På det sidste har jeg:
- Været hjemme med snot-næse iført kæmpe sweater og dyne.
- Været næsten alene på fronten med Edith det meste af forrige weekend. Det var benhårdt – især fordi det var koldt og vådt og aldeles ubehageligt at være udenfor og det kan være svært at underholde en 3-årig indendørs i to dage.
- Danset til et fantastisk bryllup imens Mr. Boyfriend vendte vrangen ud af sig selv med madforgiftning.
- Droppet en lydbog fordi oplæseren trak vejret voldsomt ind mellem hver sætning. Da jeg først opdagede det, kunne jeg slet ikke abstrahere fra det og til sidst kunne jeg ikke høre andet. Nu er jeg bange for, at alle lydbøger er sådan og jeg bare først har opdaget det nu …
- Gennemført et 12-minutters program i Træn-med-forsvaret app’en. Synes egentlig ikke, at det var så hårdt, men noget må det alligevel have gjort eftersom jeg humpede rundt med ømme lægge 3.5 dage efter.
- Elsket en bog så højt, at jeg her flere dage efter stadig er ulykkelig over at have vendt den sidste side. Ved ikke, hvordan jeg skal komme videre … #bookishhangover
- Og du kan selv gætte, hvilken bog det var ud af de tre her:
Uhyret i Essex af Sarah Perry
En kreativ historisk roman
Sådan har jeg fået bogen: Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof
Plot: Vi befinder os i det Viktorianske England, hvor Cora Seaborne prøver at finde sig til rette i sin nye titel som enke. Da hun hører rygter om et sø-uhyre i Essex, drager hun afsted for at undersøge sagen og finde en naturlig forklaring. Her møder hun og betages af præsten Will.
Det kunne jeg lide: Det var en interessant bog med gode betragtninger om tro og naturvidenskab. Cora var en bemærkelsesværdig heltinde og jeg nød at følge hendes udvikling fra undertrykt hustru til rebelsk forbillede, der forkaster påtvungen kvindelighed.
Det var jeg knap så vild med: historien greb mig desværre aldrig rigtig. Den var mere interessant end spændende, men heller ikke interessant nok til at holde mig fanget. Og så ville jeg gerne have hørt noget mere om yndlings karakter, Martha. Hun burde få en roman for sig selv.
Uren af Karen Schultz
En modig selvbiografi om at vokse op i en dysfunktionel familie
Sådan har jeg fået bogen: Anmeldereksemplar fra forfatteren
Plot: Karen Schultz fortæller i ‘Uren’ om sin barndom: først alene med sin mor og senere også med sin grænseoverskridende og yderst ubehagelige stedfar. Teenageårene beskriver hendes løsrivelse fra familien, forelskelser, seksuelle forhold og venskaber.
Det kunne jeg lide: Historien er meget medrivende og jeg har aldrig læst om en familie som denne før. Stedfaderen var så modbydelig og krænkende. Bogen tager mange vigtige emner op som mobning, slut-shaming, kærlighed og manipulerende forældre.
Det var jeg knap så vild med: Bogen manglede en ordentlig gang redigering. Der var alt for mange detaljer og ligegyldige dialoger, hvilket gjorde, at jeg kedede mig lidt. Jeg var 14 dage om at læse den færdig, hvilket er ret lang tid for mig. Bogen har desuden mange pludselig emneskift: på én side kan vi læse om meget krænkende og sjæl-knusende oplevelser for brat i gå over til at beskrive en håndboldkamp. Det var forvirrende og usammenhængende.
Yndlings citat:
Jeg ville elskes af min stedfar. Så uelskelig han end var. Jeg higede efter hans kærlighed.
The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue
af Mackenzi Lee
Pirates of the Caribbean møder Oscar Wilde
Sådan har jeg fået bogen: jeg fik den i julegave.
Plot: Den unge rebelske, biseksuelle, flabede, forkælede, forfængelige, dramatiske, charmerende drukkenbolt, Henry “Monty” Montague, skal turnere i Europa med sin bedste ven og hemmelige crush, Percy. Det går ikke helt som forventet …
Det kunne jeg lide: OMG en pageturner! Jeg var helt vild med Monty. Han var forfriskende skarp i replikken og fik mig til a grine højt flere gange. Mange af hans replikker var vittige og intelligente – og som taget ud af et Oscar Wilde skuespil. Han var øretæveindbydende og selvcentreret, men man tilgav ham alligevel; han lytter når andre sætter ham på plads og prøver at forbedre sig (altså efter at have spillet fornærmet og drukket sig i hegnet i protest. Men det er vel også meget menneskeligt).
Det var Monty, der bar romanen. Historien er underholdende med landevejsrøvere og pirater – men det er Monty, der driver værket. Jeg kunne også godt lide repræsentationen i romanen: vi har kærlighed og venskab på tværs af race og køn uden at det virker påtaget og prædikende. Det virkede bare helt naturligt.
Det var jeg knap så vild med: Selve plot-konceptet med Pirates of the Caribbean-agtige eventyr er ikke lige min kop te. Men det kunne jeg godt leve med. Fordi Monty.
Yndlings citat:
God bless the book people for their boundless knowledge absorbed from having words instead of friends.
