Lise kom til at tænke på sin mor. “Du er for grim,” havde hun sagt til Lise, da hun var tretten år gammel og ville med hende og sin storebror til bal. Og nu var de alle døde, og det var den virkelige ensomhed; at der ingen mere fandtes, man kunne tale med om sin barndom.
Titel: Vilhelms Værelse
Forfatter: Tove Ditlevsen
Først udgivet: 1976
Jeg vil anbefale bogen til: Alle, der elsker Tove D.
Sådan starter den: Værelset eksisterer ikke mere.
3 af 5 stjerner
‘Vilhelms Værelse’ handler om forfatteren Lise og hendes forliste ægteskab. Vi følger hende og hendes mand i årene efter de er gået fra hinanden med flashbacks tilbage til deres liv sammen, fra da de var tilnærmelsesvist lykkelige til det hele begynder at gå galt. Rygtet siger, at det er en selvbiografisk roman om Tove Ditlevsens eget liv, ægteskab og skilsmisse, og jeg mener hun fik en del kritik for at udstille sin mand i romanen. Men hvis det er sandt udstiller hun i den grad også sig selv.
… når man ikke mere er forelsket i en mand, tror man heller ikke andre kan blive det.
Jeg har meget blandede følelser for ‘Vilhelms Værelse’. På den ene side var og er jeg fascineret af Tove Ditlevsens skrivestil og hendes hudløse ærlighed. Hun er ikke bange for at udstille de følelser og skyggesider vi andre gemmer væk. En del af mig var dog også skuffet over denne roman. Den var en anelse rodet i forhold til hendes andre værker (i hvert fald dem jeg har læst). Samtidig var den noget af det mest dystre jeg nogensinde har læst. Jeg følte mig til tider helt opgivende af at læse den. Persongalleriet sidder fast i den samme depressive suppedas: ligegyldigt hvem de er sammen med og hvem de bliver skilt fra, er der den samme triste og håbløse stemning, der langsomt kvæler dem. I stedet for at elske og glæder hinanden, straffer og bebrejder de hinanden.
Og alligevel er jeg glad for at have læst bogen. Alt hvad Tove Ditlevsen har rørt ved er godt, velskrevet og rørende. ‘Vilhelms Værelse’ er ingen undtagelse. Men det er ikke en roman jeg kunne finde på at genlæse som fx. Man Gjorde et Barn Fortræd.
I alle mine ægteskaber havde jeg insisteret på at sove alene, fordi min hede barnedrøm om et værelse for mig selv aldrig havde forladt mig.
