Jeg har læst 3 meget forskellige bøger – læs min mening om dem her:
Mordet på Kommandanten – en idé viser sig af Haruki Murakami
Anmeldereksemplar
Plot: En portrætmaler bliver forladt af sin kone, og flytter til en lille hytte oppe i bjergene, hvor han lever meget isoleret. Han indleder et venskab med sin mystiske nabo, der hyrer ham til at male sit portræt. Så begynder der at ske mystiske ting om natten.
Det kunne jeg rigtig godt lide: Jeg forsvandt fuldstændigt ind i Murakamis univers. Kunsten, ensomheden, hverdagsdetaljerne, mystikken og stemningen greb mig, og jeg ønskede, at den aldrig ville give slip. Og så var den overraskende nok hårrejsende uhyggelig! Det kom bag på mig, men det fungerede faktisk ret godt. Den er ikke fyldt med action, og nogle vil måske finde den kedelig. Jeg nød hvert et ord.
Det var jeg knap så vild med: Jeg var lidt skuffet over slutningen. Jeg havde forventet noget lidt andet. Og der er derfor, at den får 5 stjerner i stedet for 6. Men det hænger måske sammen med, at den jo ikke er rigtig slut – der er jo kun begyndelse på en historie. Så jeg må glæde mig til at læse videre i bog 2.
Det var en skøn læse oplevelse. At læse ‘Mordet på Kommandanten’ var en sindstilstand jeg nød at befinde mig i.
The Time Machine af H.G. Wells
Plot: En forsker fra 1800-tallet bygger en tidsmaskine og rejser frem i tiden. Her møder han nogle mærkelige skabninger.
Det kunne jeg rigtig godt lide: Det var ret sjovt at læse en ældre sci-fi om tidsrejser. Det fine viktorianske sprog fungerede fint med historiens finurlige tankespil. Jeg nød den tidsrejsendes samtaler med sine bekendtskaber og hans begejstring for at fortælle dem om tidsrejse-konceptet.
Det var jeg knap så vild med: Desværre var selve tidsrejsen ret kedelig. Det har sikkert virket meget fascinerende da romanen udkom (1895), men der skal nok noget mere til i dag. Jeg må indrømme, at jeg skimmede den sidste del af bogen og var lettet da den sidste side var vendt. Havde den været meget længere end sine 90 sider, havde jeg nok ikke læst den færdig.
More Than This af Patrick Ness
Plot: ‘Vanilla Sky’ og ‘The Matrix’ på dobbel-date John Green og Becky Albertalli: teenageren, Seth, drukner og ‘vågner op’ i en mærkelig verden.
Det kunne jeg rigtig godt lide: Store dele af ‘More Than This’ er bygget op af flashbacks tilbage til Seths liv og det der leder til hans død. Disse flashbacks var det der fangede mig mest i bogen: en hjerteskærende fortælling om ensomhed, ydmygelse og skyldfølelse.
Det var jeg knap så vild med: ‘Den anden verden’ interesserede mig ikke. Det var egentlig et meget fascinerende koncept, men ikke noget vi ikke har set før i fx ‘Vanilla Sky’ – der var det blot mere gennemført og med bedre detaljer. Faktisk kedede denne del mig lidt, især i romanens første halvdel. Og selve forhistorien var der ikke nok kød på til, at den kunne bære en hel roman. Og at den sluttede af med en lille moral-prædiken, hvor eller bogens pointer blev skåret ud i pap, gjorde ikke sagen bedre.
Alt i alt en OK læseoplevelse, men ikke noget særligt.
Jeg havde samme oplevelse med ‘The Time Machine’. Sjov endelig at læse for den historiske betydning, derudover temmelig kedelig 😉
Ej, hvor sjovt! Og fedt, at det ikke bare er mig, der er noget galt med 😉