Min hyggelige julelæsning

Reklame – indeholder både anmeldereksemplarer og bøger jeg selv har købt. Alle holdninger er mine egne.

Jeg kan ikke holde julestemningen tilbage længere. Især ikke efter, at Elmegade har skruet maks op for julehyggen og pyntet op med lys og gran.

Jeg har overgivet mig. Det er officielt jul i min verden. Jeg har lyst til at synge julesange og drysse kanel ud over alt hvad jeg indtager.

Mit behov for at læse hyggelig julet litteratur er også skudt i vejret. Her er de bøger jeg vil råhygge mig med mens jeg sniffer kanel:

Jeg er allerede tyvstartet lidt og har læst Julen varer længe, der handler om en familie, der er i karantæne i juledagene. En efter en kommer alle ders hemmeligheder frem til overfladen.

Jeg har en tradition med at læse Harry Potter i juletiden. Bare en enkelt. Jeg startede traditionen da Edith blev født og jeg havde brug for noget trygt og sikker læsning. Selvom Harry Potter ikke er julehistorier, er bøgerne for mig lig med varme, hygge og tryghed. De giver mig en helt speciel følelse af at komme hjem. I år er jeg nået til 6’eren (Halvblodsprinsen) og er allerede tyvstartet med lydbogen.

Så er der et par børnebøger som jeg gerne vil læse sammen med Edith: den smukke Snesøsteren som er så flot illustreret og delt ind i 24 kapitler. Edith er måske lidt for lille til den, så det kan være, at det mest bliver mig, der læser den. Så er spørgsmålet, om jeg er voksen nok til at holde mig til et kapitel om dagen i december eller om jeg binger hele bogen med det samme …

Da Julen kom til Mumidalen tror jeg dog er en sikker vinder hos både mig og Edith: vi er begge Mumi-fans, og denne ser bare så fin ud.

Den sidste bog er egentlig ikke en julebog, men en bog jeg købte spontant da jeg var i London i sommer: Ballet Shoes der lyder sådan lidt Little Women-agtig og derfor perfekt til langsomme juledage med te og godter. Jeg tænker derfor at gemme den til jeg går på juleferie.

For at give de hyggelige bøger lidt kontrast, skal jeg også læse Hazel Wood, som er decembers bog i Bookworm’s Bookclub. Og jeg tænker at spæde lidt til med noget realisme her og der – bare for ikke helt at miste min realitetssans.

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

This field is required.

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.