En let og humoristisk roman som jeg ville elske at se på det store lærred.
Titel: Millionæren fra Singapore
Forfatter: Kevin Kwan
Antal sider: 480
Rachel Chu og Nicholas Young har været kærester i et par år. Nicholas inviterer Rachel med til et bryllup, hvor hun også skal møde hans familie. Intetanende rejser Rachel med fra New York til Singapore, hvor hun opdager, at Nicholas er rig. Styrtende rig.
Millionæren fra Singapore er en let og underholdende roman, der fik mig til at grine højt flere gange. Romanen minder på mange måder om en sæbeopera, og det var sjovt at læse om denne ekstreme rigdom og de forskellige rige familier. Dog fik jeg til sidst nok af at høre opremsninger af deres mange ejendele og ejendomme – det fjernede fokus fra plottet.
Plottet kunne til gengæld godt have brugt lidt mere kærlighed; det virkede for mig tyndt og til tider banalt. Hovedpersonerne, Nick og Rachel, var for mig komplet uinteressante. En af bipersonerne, Astrid, var dog en yderst karismatisk og interessant karakter – og hendes del af plottet var også den del med mest kød på.
En ting, der går mig på, er oversættelsen af romanens titel; ‘Crazy Rich Asians’ er blevet til ‘Millionæren fra Singapore’. Det lyder lidt som en Olsenbande-film, og ikke den friske og moderne komedie som den faktisk er. Desuden er ordet ‘millionær’ slet ikke beskrivende for den vanvittige rigdom vi har med at gøre.
Millionæren fra Singapore var en god læseoplevelse – men jeg må advare om, at man bliver sulten af at læse den! Den er smækket med beskrivelser af alt det lækre mad de spiser – aldrig har jeg cravet satay så meget!
Aiyooooh, spis op, piger! Ved I ikke, at der er børn, der sulter i Amerika?
Bogen er også blevet filmatiseret og jeg forestiller mig, at historien ville fungere rigtig godt (måske bedre) i det format. Desværre kommer den ikke i biografen i Danmark – men den kan vist ses på Viaplay …
Jeg har efterhånden hørt så meget godt om den her bog, at jeg må indrømme at jeg er begyndt at blive interesseret i den. Til at begynde med sagde den mig nemlig ikke noget, men den lyder ærligt talt som morsom og hurtig læsning. Jeg tror dog, jeg ville vælge at læse den på engelsk, ved ikke hvorfor præcis ?
Jeg foretrækker altid originalsproget, hvis jeg kan komme til det 🙂