Anmeldelse af ‘Kattemenneske’ og møde med forfatteren

Titel: Kattemenneske og andre fortællinger
Forfatter: Kristen Roupenian
Antal sider: 252
Sådan blev bogen min: anmeldereksemplar fra Gyldendal
Event: interview på Det Kongelige Bibliotek – inviteret

En grotesk samling små fine perler af magisk realisme og kuldegysende hverdags-horror

I 2017 gik Kristen Roupenians novelle ‘Cat person’ viralt efter at have været publiceret i ‘The New Yorker’. Novellen vakte stor debat, og nu er den blevet oversat til flere sprog – sammen med 12 andre noveller.

Kristen Roupenians noveller er en finurlig blanding af at være hudløst ærlige, brutalt realistiske og samtidig med hints af magi, mystik og overnaturlige fænomener. I shit you not; vi går fra en dårlig date og en nasty skilsmisse til pludselig at blive smidt ind i et grotesk eventyr og magi i kælderen. Men det fungerer. Ret godt endda.

Fun fact: da samlingen skulle udgives forventede Kristen Roupenian konstant at nogle ville bede hende fjerne eventyret og hun var parat til at kæmpe for det. Det skete heldigvis ikke.

Jeg elskede ærligheden og den realistiske horror i novellerne. Der var et par stykker jeg kunne have været foruden, men de fleste imponerede, fascinerede og morede mig. Man skal dog være bevidst om, at novellerne er meget dyste og næsten udelukkende fremstiller menneskets ubehagelige og ondskabsfulde sider. Der er ikke meget lykke og glæde mellem siderne. Så selvom jeg rigtig godt kunne lide novellesamlingen, blev jeg lidt i dårligt humør af at læse den, og havde foretrukket et shot glæde hist og her. Bare et lille shot.

Men det er fedt med litteratur, der får en til virkelig at føle noget.

Mandag den 8. april var jeg så heldig at få chancen for at opleve Kristen Roupenian på Det Kongelige Bibliotek til interview og signering af bogen. Her fortalte hun bla. om sin frygt for magtforhold mellem mennesker, som netop er noget hun skriver om i novellesamlingen: fx parret, der trøster en ven med kærestesorg, giver ham nogle gode råd, og langsomt begynder at overtage hans liv. Hun skriver om den magt vi tager over andre og den magt vi lader andre tage over os.

Kristen Roupenian berigede os med sit syn på hvordan vi opbygger historier om os selv og andre mennesker: i den debatterede novelle ‘Kattemenneske’ prøver hovedpersonen at opbygge et billede af sig selv overfor den mand hun er på date med – hun fokuserer så meget på, hvordan hun tror, at han betragter hende, at hun ikke mærker efter hvad hun selv vil. Hun pålægger ham en magt han ikke har bedt om. Hvilket har ubehagelige konsekvenser for dem begge.

… hvis hun insisterede på at stoppe nu, efter at have presset så meget på, ville hun bare virke forkælet og ubeslutsom, ligesom hvis hun havde bestilt noget på en restaurant og så ombestemte sig og sendte maden tilbage, da den kom ind.

Fun fact: Novellen ‘Kattemenneske’ fik læsere til at vælge side mellem de to hovedpersoner: er du team Robert eller team Margot? Folk kom nærmest op og skændes om det. Kristen Roupenian pointerede dog i interviewet, at det virkelig skræmmende er, hvis man ikke vælger side, hvis man peger på en skyldig; så må vi nemlig erkende, at nogen gange går det bare galt selvom alle har de bedste intentioner.

Kristen Roupenian er en forfatter jeg kommer til at holde øje med. Jeg har givet samlingen 4 stjerner, men det skal noteres af nogle af novellerne føltes som 5-stjernet læsning. Men fordi der var et par noveller jeg ikke brød mig om, er jeg nødt til at trække det ned til 4 stjerner. Hvilket jo også er en skide god karakter – det virker bare underligt, når jeg var så begejstret for ‘Kattemenneske’.