Titel: Pigen de sendte tilbage
Forfatter: Donatella di Pietrantonio
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra C & K
En stærk, trist og håbefuld roman som jeg vil anbefale til alle.
En ung pige bliver en dag pludselig sendt væk fra sin trygge og velhavdende familie og afleveret hos en anden familie. Familien er fattig og har flere børn end forældrene har råd til. Hun får at vide, at dette er hendes rigtige familie. Selvom hun ikke kender dem.
Jeg læste Pigen de sendte tilbage med min fysiske, vin-drikkende bogklub. Vi var alle ret vilde med den – og berørte af den barske historie. Det er smertefuld læsning, som jeg tror de færreste kan læse uden at skulle store dele af følelsesregisteret igennem.
Men det er også ret spændende og interessant læsning; hvad i alverden foregår der? Hvorfor bliver denne pige pludselig smidt ud af sine familie? Og hvorfor blev hun sendt væk fra sin biologiske familie til at starte med? Og hvordan skal hun nogensinde klare sig i dette fremmede miljø, hvor hun ikke helt passer ind?
I dag er jeg virkelig i tvivl om, hvad det betyder at være mor. Jeg mangler den viden, på samme måde som man kan mangle et godt helbred, et hjem, en vished om noget.
En stærk ting ved denne bog er, at den på trods af sit sørgelige emne aldrig bliver selvmedlidende. Selvom fortællingen er hjerteskærende trist, bliver der ikke svælget i tristheden. Det er en meget nøgtern beskrivelse af sorg og fortvivlelse. Desuden får vi gennem fortællingen glimt af håb fra fremtiden, der letter læseoplevelsen lidt.
Vores hovedperson er hardcore og målrettet, selvom hun befinder sig i en ulykkelig situation, hvor mange af de kort hun havde på hånden er blevet taget fra hende uden varsel. Jeg heppede på hende og beundrede hende hele vejen igennem. Samtidig med, at jeg havde lyst til at give hende et kæmpe knus.
Læs den!
