Titel: Leoniderne (Spektrum #1)
Forfatter: Nanna Foss
Sådan blev bogen min: jeg har købt den
15-årige Emilie drømmer en nat en sær drøm om en dreng med turkise øjne og et prisme-smykke. Hun tegner en tegning af ham, og dagen efter starter han i hendes klasse. Emilie er pludselig hvirvlet ind i et mysterie, hvor intet hænger sammen og hendes venner får ukontrollerbare evner.
Det her er en serie som jeg har trippet forsigtig omkring i lang tid imens bogbloggere og bookstagrammere gik amok over den. Og nu kan jeg se hvorfor: der var så mange ting jeg elskede ved bogen. En af de første ting, der slog mig var karaktererne, der virkede så ægte og ligetil. Jeg troede virkelig på vores hovedperson og var helt pjattet med hendes gode ven, Alban.
En anden ting jeg ikke kan få armene ned over, er verdensopbygningen og mysteriet: det var pragtfuldt, at bogen tog sig god tid, lod os lære karaktererne at kende igennem små hverdagsdetaljer og tankestrømme imens mysteriet langsom udfoldede sig.
Leoniderne er desuden velskrevet med troværdige og kvikke dialoger. Jeg er faldet pladask for Nanna Foss og denne gruppe af unge mennesker, der bliver udsat for lidt af hvert i bogen. Nu glæder jeg mig til de næste fire bøger i serien, hvor hver bog får en ny hovedperson. Det bliver interessant!
