Boganmeldelse

Anmeldelse: After

Titel: After (After #1)
Forfatter: Anna Todd
Sådan blev bogen min: jeg købte den som e-bog

Tessa er en pæn pige med en pæn kæreste og en pæn omend dominerende mor. Da hun starter på college møder hun bad boy Hardin aka temperamentsfuld goth, der læser Jane Austen og leger ‘flaskehalsen peger på’ med sine punker-venner. Tessa er draget af Hardin. Men hvad ville hendes mor sige? For ikke at tale om hendes pæne kæreste? Og så er der lige det faktum, at Hardin kun har foragt til overs for Tessa. Eller har han?

Nogle gange skal man ud af sin komfort zone og læse nogle genrer, man normalt ikke ville læse. Det kan være ganske sundt og nogle gange bliver man positivt overrasket.

Det var dog ikke tilfældet med After.

Den startede ret godt og jeg var overrasket over, hvor grebet jeg blev. Jeg fandt det faktisk interessant at observere Tessa gå fra det liv og den kæreste hendes mor har dikteret for hende til at indse, at det ikke er det hun ønsker: hun vil opleve en vild og stormende forelskelse.

Det gik dog hurtigt ned ad bakke – helt derned hvor jeg væmmedes ved bogen. Mit største problem var, at bogen er nedsættende overfor kvinder og flere gange peger fingre af piger, der klæder og opfører sig ‘billigt’. Og de fleste af fingerpegningen kommer direkte fra vores hovedperson, Tessa. Se fx disse citater:

I’m not that type of girl.

I refuse to be that girl.

Molly is still perched on his lap like the whore she is.

Tessa er generelt en nederen hovedperson. Når hun ikke kaster sig ud i slut-shaming, behandler hun menneskene i sit liv som lort. Fx hendes high school sweetheart; de har været venner hele livet, været kærester i flere år, har været venner hele livet, og han var der for hende da hendes alkoholiserede far skred. Som tak er hun ham utro, holder ham hen med løgne for så at dumpe ham til fordel for en anden, og er i øvrigt flintrende ligeglad med, hvordan han har det bagefter. Not cool, Tessa. Not cool.

Og så er der Hardin. Det er meningen, at Hardin skal være en attraktiv bad boy. Jeg er all for bad boys, men Hardin var bare helt ved siden af: en dramatisk, voldelig og kommanderende narrøv, der tænder på jomfruer og går sin vej i raseri hver gang han ikke får sin vilje. Adr.

Og så er der slutningen. Den stiller Hardin i et endnu dårligere lys. Men jeg kan ikke tale om det uden at spoile. Hvis du er OK med spoiler så læs her:


Klik her for at læse Hardin stinker-spoiler


Romanen slutter med, at det bliver afsløret, at Hardin havde indgået et væddemål med en af sine venner om hvem af dem, der kunne narre Tessa og tage hendes mødom. Hardin vandt og gemte de blodige lagener i sin bil som bevis. Hans undskyldning, da Tessa finder ud af det er “Jamen, jeg vidste jo ikke, at jeg ville forelske mig i dig.” (ikke direkte citat – kun opsummering) WTF Hardin??? Så hvis du ikke var blevet forelsket i hende, ville væddemålet være OK??? WHAT THE ACTUAL FUCK!!!


Uden spoiler: slutningen fremstiller Hardin utilgivelig ondskabsfuld og ubehagelig og hans ‘undskyldning’ holder ikke. Den gør faktisk det hele meget værre slut-shamingwise. Så den passer perfekt ind i den kvindenedsættende tone, der er overalt i romanen.

Jeg forstår ikke Hardins appeal. Hvordan voksne mennesker kan finde ham tiltrækkende og se ham som den perfekte bad boy fictional crush er uden for min fatteevne.

Om læseoplevelsen: selvom jeg var grebet i starten, begyndte jeg ret hurtigt at finde romanen kedsommelig. Den sidste halvdel er gentagelse på gentagelse med Tessa og Hardin der hopper frem og tilbage mellem at være forelskede og fjendlige.

Normalt ville jeg slutte en anmeldelse af med at skrive lidt om, hvem jeg tror vil kunne lide denne bog. Men pga. dens nedsættende, ondskabsfulde og skadende omtale af kvinder, vil jeg ikke anbefale After til nogen.

2 thoughts on “Anmeldelse: After

  1. TAK!
    Den er så forfærdelig, og både Tessa & Hardin er ulidelige. Jeg nåede også lige at tænke: “måske er der noget i den her” i bogens begyndelse, men så faldt det hele fra hinanden, som du så fint har skrevet.

    På folks opfordring forsøgte jeg mig også med toeren, men det bliver ikke bedre. Det er de samme gentagelser af dialoger, mønstre osv. Simpelthen forfærdelig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *