Titel: Den italienske mester
Forfatter: Tom Rachman
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag
En eftertænksom roman om kunst og selvværd
Pinch er søn af den store kunstmaler, Bear Bavinsky. Han forguder sin berømte far og bruger det meste af sit liv på at længes efter hans anerkendelse og kærlighed.
Bear er eftertragtet og populær – både i kunstverden og blandt kvinder. Pinch, der er usikker og akavet, lever i sin fars skygge. Vi følger ham som den tåkrummende anti-helt igennem hans karriere, venskaber og forhold til kvinder.
Bogen handler meget om at søge andres accept og anerkendelse. Og om hvordan man pludselig kan opdage, at man har brugt halvdelen af sit liv på at imponere de forkerte mennesker. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved, hvad der gør et menneske succesfuld og hvor meget magt vi ligger i den historie vi fortæller om os selv.
Den italienske mester er en eftertænksom, spændende og til tider humoristisk roman – som nok er stærkest i den første halvdel.