Titel: Der går min klasselærer
Forfatter: Jacob Skyggebjerg
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra Forlaget Gladiator
Erlings liv er gået i stå: han bor i Løsning med sin kone, Irma, som han aldrig har været særlig vild med. Han arbejder som folkeskolelærer, et job han er ret ligeglad med sit job og vender et blindt øje til den brutale mobning, der finder sted. Men så forelsker Erling sig i Mira fra 9. klasse, og pludselig giver livet mening igen.
Der går min klasselærer er en interessant bog med masser af potentiale. Den havde nogle gode observationer og humoristiske beskrivelser af midtvejskriser og livet i provinsen. Desværre fungerede den alligevel ikke helt.
For det første ville den for meget på sine 265 sider: den parodierer provinslivet i sådan en grad, at der er hel kapitler dedikeret hertil. Det er ganske underholdende, men det bidrog ikke med noget til den i forvejen tynde handling.
Den viser mobningens grimme ansigt og de voksnes ligegyldighed. Dette er nok det stærkeste i romanen, men vi kommet aldrig i dybden med det eller følger det til dørs: vi får blot glimt af ondskab – igen uden at det bidrager til handlingen.
Erling kommer med sin lædertaske og går op til tavlen. Undervisningen går i gang. Han lader, som om han ikke ser eleven, der sidder og græder.
Selve plottet med Erlings midtvejskrise og forelskelse var en historie vi alle har set og hørt tusinde gang før. Det var ikke særlig interessant og for det meste decideret kedeligt med middelmådig symbolik serveret på et sølvfad til alle de dansklærere, der vil læse bogen. Et eksempel: navnet på Erlings creepy crush (Mira) er anagram af navnet på hans kone (Irma).
Det værste er dog, at jeg har haft TV2s grufulde sang ‘Der går min klasselærer’ på hjernen nonstop imens jeg læste bogen. Det er utilgiveligt.
Jeg vil dog anbefale, at du også tjekker Bogtankens anmeldelse ud – hun var meget glad for bogen.
