Titel: Min mørke Vanessa
Forfatter: Kate Elizabeth Russel
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof
15-årige har Vanessa en affære med sin 42-årige underviser. Som voksen bliver hun kontaktet af en række kvinder, der fortæller, at underviseren har misbrugt dem seksuelt da de var teenagere. Det får Vanessa til at tænke tilbage og gennemgå sit forhold med den ældre mand.
Det her er en af de vildeste og stærkeste læseoplevelser jeg længe har haft. I et fint og nøgternt sprog hører vi næsten smertefuldt langsomt Vanessas historie: hvordan hun venneløs og uden seksuel erfaring betages af en ældre mands opmærksomhed og indleder et forhold til ham.
Noget af det, der gør romanen så stærk er, at den hverken er prædikende eller stopper sin pointe ned i halsen på læseren; i stedet fortæller den modigt og ærligt om, hvordan det kan føles at være offeret. For Vanessa nægter at se sig selv som et offer. Hun kan ikke genkende anklagerne om seksuelt misbrug i det hun selv betragter som en smuk kærlighedshistorie og det bedste hun har oplevet i sit liv.
Jeg kan selv finde på at bruge ord som krænkelser eller overgreb om nogle af de ting, der blev gjort mod mig, men det lyder grimt og kategorisk, når andre tager ordene i deres mund. Det overskygger mig og alle de gange, jeg selv ville have det, ja, ligefrem tiggede om det. Ligesom alt den sex, jeg havde med Strane, inden jeg er fyldte atten, skal forfladiges og betegnes som voldtægt i juridisk forstand, men skal vi virkelig tro på, at en fødselsdag er en magisk grænse?
På trods af romanens enkle og letlæste sprog, er romanen uden tvivl kompleks og fuld af fortolkningsmuligheder og emner man kan dykke dybt ned i. Den påvirkede mig meget og er nok den bog der har fået mig til at tænke mest i år. Jeg læste den med min real-life bogklub og det er jeg rigtig glad for – den er virkelig god at snakke om. Og den fortjener at blive talt om.
Min eneste kritik er, at der var lidt for mange detaljer med i anden halvdel. I den første halvdel var det stærkt, at handlingen skred så langsomt frem (lidt som et se et trafikuheld i ultra slowmotion), men i anden halvdel kunne der godt være skåret 30-50 sider fra (IMO).
Jeg kan slet ikke komme ind på alle de tanker jeg har om bogen her. I bliver nødt til selv at læse den for at forstå det.
Kate Elizabeth Russel er helt klart en forfatter jeg skal holde øje med i fremtiden, og jeg håber, at hun får en stor karriere som forfatter. Jeg kan varmt anbefale bogen – måske især til dig, der kan lide Louise O’Neill (Hun bad selv om det).
