Titel: Om natten havet
Forfatter: Johanne Kirstine Fall
Rating på Goodreads: 3.75 – tilføj bogen på Goodreads
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra Forlaget Gladiator
Om natten havet er den selvstændige fortsættelse til Johanne Kirstine Falls debutroman, Der er altid nogen at befri (som jeg ikke har læst), der handler om Katrine, der bliver indlagt pga. en spiseforstyrrelse. I Om natten havet er Katrina blevet udskrevet og forelsker sig i Markus som hun flytter sammen med. Da de begynder at eksperimentere med stoffer og sex, bryder Katrina mere og mere sammen, men hun ignorerer de tegn på psykose, der bliver tydeligere og tydeligere.
Om natten havet er en af de mest ubehagelige bøger jeg har læst i meget lang tid. Den er uhyre velskrevet, hvilket er med til at gøre den endnu mere væmmelig. Det er den slags roman, hvor man virkelig tror på karaktererne – de virker frastødende ægte.
Det er en meget voldsom læseoplevelse med udpenslede og grænseoverskridende sexscener, der kan være foruroligende for nogle at læse. Og det skal man være opmærksom på inden man går i gang med bogen: i hvert fald 1/4 af bogen består af voldsomme sexscener – som netop er grusomme fordi hovedpersonen deltager af forkerte årsager: det handler om anerkendelse og adgang til stoffer og har intet med lyst at gøre. Måske bortset fra lysten til at føle noget fremfor intet.
Det er meget barsk læsning og jeg havde det nærmest fysisk dårligt imens jeg læste. Der er ikke det store plot, nærmest en gentagelse af den samme scene igen og igen, men som blot bliver en tand mere brutal for hver gang den gentages. Det er flot fremført og godt skruet sammen.
Jeg er blevet nysgerrig efter at læse Der er altid nogen at befri for at få mere at vide om vores hovedperson. Samtidig er romanen og dens hovedperson så frustrerende at jeg havde lyst til at skrige. Det er svært med så fint et sprog at være vidne til selvdestruktiv adfærd af denne karakter. Det er en bog jeg helst vil glemme. Men det kan jeg nok ikke lige foreløbig.
