Anmeldelse: Seks stemmer

Anmeldereksemplar fra Forlaget Alhambra

Titel: Seks stemmer
Forfatter: Matt Wesolowski
Sådan blev bogen min: Anmeldereksemplar fra Forlaget Alhambra

En teenage-dreng forsvinder, hans lig dukker op, og sagen bliver betraget som en forfærdelig ulykke. 20 år senere tages historien op i en populær true crime podcast. Seks vidner belyser i løbet af seks afsnit historien og vennegruppen drengen var en del af.

Normalt er jeg ikke til krimigenren, men ind i mellem dukker der en krimi op, der vækker min nysgerrighed. Sådan havde jeg det med Seks stemmer; konceptet podcast-roman og legen med hukommelse efter så mange år, tiltalte mig. Og det fungerede også langt hen ad vejen; formatet var et forfriskende pust som jeg var glad for at mærke. Og en sjov detalje er, at fordi romanen bliver fortalt via en podcast, hørte jeg den for mit indre øre med speaker-stemme imens jeg læste. Det skete helt af sig selv og var ret sjovt. Jeg forestiller mig desuden, at bogen ville fungere ret godt som lydbog – hvis den altså har forskellige oplæsere.

Desværre har podcast-formatet også en mindre heldig side: fortællingen bliver lidt hakket: vi bliver ofte afbrudt af speak/interviewpersonen, der kommer med fakta og indskydelser. Interviewformen gør også, at vi aldrig kommer i dybden med vidnerne: vi hører kun det de er villige til at afsløre og det, der har overlevet redigeringen.

Derudover havde jeg nogle problemer med romanen: den var lang tid om at komme i gang, der var nogle huller i historien samt et gyserelement, der var lidt for langt ude til min smag.

Men jeg er alligevel glad for at jeg læste den – det var en sjov og anderledes læseoplevelse som jeg vil anbefale til krimi-elskere og true-crime entusiaster.

3 / 6 stjerner

Sko: Lola Ramona
Nederdel: vintage

De glemte bøger

Hver måned udvælger jeg en bog, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og find din næste yndlings bog

OBS: projektet starter først til september

Når du tilmelder dig til nyhedsbrevet fra Bookworm’s Closet, giver du samtykke til at vi må sende dig boglige anbefalinger, tilbud mv. Læs hele samtykkeerklæringen.